Barnekontraktar

[Richard Johan Natvig]

Eg kom nettopp, litt tilfeldig, over den følgjande kontrakten frå 1857 mellom ein omreisande "gymnastiker" (akrobat) og ein foresatt (stefar) vedrørande eit barn:

 

Contract

i Mellem mig og Kunstner P. Paulsen er Saa

Lydenne.

1

Undertegnede Erkjender herved at have Overladt min Sønd Lars Andersen 7 ½ Aar Gamel til Gymnastiklærer P. Paulsen forat op Lære ham j Liniedans og Gymnastik og i de Kunster som han Havde Evne til at Lære paa en Fast Thid af fem Aar fra Dato.

2

Her. P. Paulsen skald være for Pligtet til at Holde Drenggen Ordenttelige og Rene Kleder Samt Undervisning i Relions Lærdom Samt Tugtte og Behandle Drenggen i alle Dele Som om han var hans Rette Fader.

Dette Bekreftes og Tilstaas af mig

Johan Andersen

J Widners paa Syn og Egen Hendig Underskrift

Til Vitterlighed

R. Evensen

Lillehammer den 26 Januar 1857.

 

Kontrakten og heile saka er omtalt i Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger 1858.01.30, side 2, og eg gjengir det heile nedanfor.

 

Spørsmålet mitt er: Kjenner noen til fleire eksempel på slike kontraktar som vedrører barn? Finst det (forsknings)litteratur som tar for seg den type "barnekontraktar"? (Bakgrunnen for spørsmålet er at eg samlar materiale om ein annan omreisande artist i andre halvdelen av 1900-talet, som også hadde born/ungdommar med seg i truppen, som kan hende var underlagde same slags kontraktar mellom foreldra og artisten.)

 

 

Her er heile saka:

 

Throndhjem, den 29de Januar.

...

Der stod for nogen Tid siden i Aftenbladet en Beretning om et Par Børn, der af Forældrene vare overladte til en omreisende Gymnastiker Paulsen og af hvilke en Pige ved Folks Godhed i Christiania blev udrevet fra den mislige Livsbane hvorpaa hun var ledet ind. Beretningen har vakt Medlidenhed hos mange, og da bemeldte Paulsen netop for Tiden befinder sig her, have en Del barmhjertige Folk forenet sig om ogsaa at faa den 8-9 Aars gamle Gut udløst fra sine Forpligtelser. Vi meddele her en Afskrift af den Kontrakt, der er oprettet mellem Paulsen og Guttens Stedfader:

[Kontrakten gjengitt over]

Hr. Pastor Th. Angell, om hvis Medvirkning man havde anmodet, fandt Guttens ydre Tilstand i det hele upaaklagelig, men det befandtes at være daarligt fat med hans Undervisning, hvorvel ikke i den Grad, at Paulsen egentlig kunde paastaaes at have brudt Kontrakten, især da han havde at paaberaabe sig, at Gutten endnu kun havde været hos ham i omtrent tre Fjerdingaar. Gutten saa lidt svag og sygelig ud, men han beklagede sig ikke over uforsvarlig eller haard Behandling; derimod yttrede han afgjort Ulyst til sin Stilling, og da Pastor Angell gjorde ham opmærksom paa, at om han kom bort fra Paulsen, vilde han alligevel faa Arbeide at udføre, der ikke altid vilde være saa ganske let eller behageligt, som f. Ex. at gjæte og deslige, erklærede han, at han gjerne vilde foretrække enhver anden Beskjæftigelse for den han havde. Paulsen syntes ogsaa at være af den Mening, at det vilde være vel for Gutten om han kunde komme i en anden Vei, men han vilde dog ikke uden videre give slip paa ham, da han fandt, at han dertil havde kostet for meget paa ham, og kunde have for megen Nytte af ham. Derimod lykkedes det Pastor Angell efter nogen Underhandling med Erlæggelse af endel, af dem der interesserede sig for Gutten, sammenskudte Penge, at faa Paulsen til at give Gutten fri og denne er igaaraftes fulgt hjem med en Mand fra Byens Omegn, der vil tage ham i sin Tjeneste, og hos hvem man kan være vis paa, at han vil faa omhyggelig Pleie og nyde den Opdragelse og Undervisning, som passer sig for den Livsstilling, i hvilken han for Fremtiden vil komme til at tjene sit Brød.

Man maa vistnok være glad ved, at den stakkars Gut ved medlidende Folk er reven ud af en Vei, der visselig ikke var uden Farer for hans aandelige Udvikling, og hvor han saa meget imod sin Tilbøielighed var bragt ind; men det vil vel ikke vare længe før andre Forældres Daarskab eller Fattigdom driver deres Børn ind paa den samme Vei. Det er velsaameget mere rimeligt, som der vel egentlig ikke kan siges at være noget i og for sig uhæderligt ved at tjene sit Brød paa denne Maade, og mangen Fader og Moder, der har lært Fattigdommens Farer og Fristelser at kjende, kunne nok ville foretrække at se sine Børn i en saadan Vei fremfor at lade dem hungre i det fattige Hjem. Hvad der ialfald dog kan være at beklage for saadanne Børn er den Mangel paa Kontrol der bliver med deres aandelige Opdragelse, og i denne Henseende kunde formentlig Præsterne virke til Gavn ved at være opmærksomme paa slige Børn og benytte den Adgang, de ifølge deres Stilling have, til at paase en nogenlunde forsvarlig Undervisning.

(Trondhjems borgerlige Realskoles alene-priviligerede Adressecontoirs-Efterretninger 1858.01.30, side 2 - https://www.nb.no/items/47615f733380685b23ece25caa98ae88?page=2)

[Richard Johan Natvig]

Eg løfter dette spørsmålet opp, det dreier seg i dette tilfellet om kontrakt mellom ein (ste)far og ein omreisande gymnastikar eller akrobat om bortleige av born for ein periode, og spørsmålet var:

 

På 25.9.2020 den 20.47, Richard Johan Natvig skrev:

Kjenner noen til fleire eksempel på slike kontraktar som vedrører barn? Finst det (forsknings)litteratur som tar for seg den type "barnekontraktar"?

 

 

 

Etter dette har eg funne eitt eksempel til, kanskje same akrobat P. Paulsen (som også var linedansar):

 

Stavanger den 10de August [1854]. – Et gruopvækkende Rygte cirkulerer siden igaar her i Byen om, at en Arbeidsmand ved navn Carl Johan Solan skal for 5 Spd. have solgt et af sine Børn til en Linedandser, der i nogen Tid har opholdt sig her. Det stakkels Barn, en liden Pige paa 6 Aar, blev ifølge den grusomme Handel, trods sine hjerteskjærende Skrig og Bønner, bragt om bord paa Dampskibet ”Christiania”, for at begynde sin uheldsvangre ”Kunstreise” med den værdige Kjøber. Man maa dybt beklage, at Loven ikke formaar at hindre hjerteløse Forældre fra at drive en slig, for den hele Menneskehed vanærende Handel. (St[avanger]. Amtst[idende].)

– Den 10de. Angaaende det i sidste No. Amtstidenden omtalte Pigebarn, som afreiste med de sig her for kort Tid siden opholdende Linedandsere, er os berettet, at dets Fader har besluttet sig til at hente det tilbage, hvortil han ifølge den mellem ham og Linedandseren oprettede Kontrakt har Adgang, om han bestemte sig herfor. Om end intet Salg af Barnet, som Amtstidenden berettede, har fundet Sted, er det dog i høieste Grad beklageligt, at Forældre, som her er Tilfældet, saaledes lade sig bedaare af det ydre Skin, at de kunne beslutte sig til en saadan Daarskab, som at lade sit Barn følge Folk af en saa tvivlsom Characteer, som disse og overhoved alle Linedandsere og Konsorter.

Correspondenten (Skien) 1854.08.24, side 1 (https://www.nb.no/items/2d834fd8a5f3406f2fa1b2dd406c1eed?page=0)

[Inger Hohler]

Jeg har ikke funnet andre kontrakter, men ville bare nevnet at det finnes et litterært forbilde: "Frendeløs" (Sans familie, utgitt 1879) av forfatteren Hector Malot. Hovedpersonen ble solgt til en gatemusikant da han var 10. Boken ble ikke opprinnelig skrevet som barnebok, og Hector Malot var opprinnelig advokat, i følge Goodreads.

Norsk Wikipedia forteller
"Hans fortellinger var i sjangeren realisme, og som Honoré de Balzac ønsket han å representere dagens samfunn: Paris og provinsene, de ulike sosiale klassene, særlig borgerskapet. Han gjorde seg også til talsmann for sosiale reformer, bedring av psykiatriske sykehus, gjeninnføringen av skilsmisse som ble opphevet ved lov den 8. mai 1816, og anerkjennelse for rettighetene for barn født utenfor ekteskap, og for bedre forhold i arbeidslivet, særlig for barn."

Det er ikke  usannsynlig at denne formen for salg av barn til  omreisende artister var kjent i hele Europa.

[Richard Johan Natvig]

Mange takk, Inger! Ja den boka har eg jo lese som barn, skal jammen låna ho og lesa på nytt. Eg har funne noen oppslag i norske 1800-tals-aviser om loiknande tilfelle i utlandet (England m.a.), men berre desse to norske eksempla over. Det må antakeleg ha eksistert fleire også her i landet.