Transkibering hjelp

[Falcken]

Hei. Er det noen som er god til å transkribere gammel tekst fra tidlig 1800 tallet? Skulle gjerne hatt litt hjelp. Mvh Stian  

[Falcken]

SATØ, Senja og Tromsø sorenskriveri , F/Fc/L0072: Ekstrarettsprotokoll, 1820-1840, s. 405
Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10811609080406
 

[Gunnar Sigdestad]

Fullt visningsnamn, takk!🤔

[Even Stormoen]

Sier som Gunnar. Dette er ihht. forumreglene. Og vi blir så glade når disse blir fulgt 🙂

Dessuten er det flere ‹saker› på sidene. Hvilken gjelder det?

Og sist, som burde vært først: Velkommen til forumet 🙂

 

Mvh

[Tor Gjerde]

Jeg antar det menes saken som begynner nederst på side 404 og dekker mesteparten av side 405, og prøver meg med en lesning som andre kan flikke på:

 

Den paafö sam̅e Dag Mandagen den 17de September blew item
forberörte Amtets Skriwelſe om Afſkillings og Skielſætnins Forret.
foretaget og afholdt paa og ower Rÿdningspladſen Seljemoen, Staten til-
hörende, beliggende paa Weſtre Side af Raanfieldet og henhörende til
Dÿrö Tinglaŭg.   Retten ſad, adminiſtreret og betjent af ſam̅e
ſom forhen.   Wed Forretningen mödte conſt. Foged _____.   Paa
Pladſen fandtes boende Anders Iſakſen fra Trænö Præſtegield, der
forewiſte Rÿdningsſeddel af 4. Juli 1831. Pladſen er fra förſt af
optaget af Hr Törrisſen der beboede Stædet i ca. 8 Aar, död for 1½
Aar ſiden, og ſom efterladet ſig Enke, til hwem blewe at teſtam.
ſaadant Kaar ſom Pladſen lader at afgiwe.   Grændſerne for Plad-
ſen blewe ſaaledes beſtemte [o]g tildelſ opgaaede ſom fölger Øſt: `Veſt´
öſtlig Skiæl for Raanelwmoen fra en Steenröſe wed en haŭg wed
Lÿtelwen, hwor der i en færſk Birk, blew ihŭgget X, derfra opefter
i S. til V. til Raanfieldet og fra Steenröſen nedefter langs Lÿt-
elwen;   Øſt: gaarden Dÿbwaagens weſtlige Skiæl;   Nord: Find-
fjordwandet og Sÿd Raanfjeldet.   Inden disſe Grændſer, der ikke
war af ſtor Omfang! gawet fornöden Brændeſkog, men ikke Fŭrre,
Slider med beskieden waadlænd og omgiwet af Bierghŭmper.   Det
blew opgiwet at ŭdſaaet: 3 Woger Bÿgkorn og ½ __ Potetes, der [i]
froſtfrie og gode Aar, giwer almindelig fold, og at der fodres
1 Hæſt, 2 Köer og 6 Smaafær.   Paa Pladſen fandtes: Stŭegam̅e,
fiös og Lade og Lowe, alt af Birk.   Kaaret af Pladſen til Ole
Torrisſens Enke beſtem̅ed til Forn for 1 Ko og 3 Woger Bÿgkorn
aarlig at lewere, forŭden gröt og Brændefangſt. Formældte
Plads blew til Skats Swarelſe anſadt for 4½ (mark) el. i __ Skÿld
`7½´ 20/ — Da tar wj naa widere at foretage og ingen hawer noget
mere at erindre, ſaa blew Forretningen ______.   Retten hæwet.

[Even Stormoen]

Hei, Tor

 

Velkommen til forumet! 🙂

 

Imponerende bokstavtrohet her! Til og med skille mellom korte og lange s-er! Hvor har du funnet den (lange s-en) på tastaturet? 🙂

 

Et par-tre generelle ting, bortsett fra at jeg leser noen ord annerledes enn deg:

 

 

Når vi – sier jeg, så flott – når jeg, i hvert fall, transkriberer så bruker jeg ‹normal› s på både korte og lange.

 

Dobbel-konsonant-streken sløyfes og konsonanten skrives nettopp som en dobbel sådan. Gjelder også tødler over y og krøll over u.

Skriver disse rett frem.

Mener dette er ganske ‹standard› også for de fleste andre tydere. Blir mere lesbart, og går vel også litt kjappere ‹tastaturmessig› 😉

 

Tror nok også at alle dobbelt-v-ene dine egentlig er enkle. Både med tanke på dokumentets dato (årstall) og skriften som sådan.

Likevel litt i tvil om vestre og vestlige kan være westre og westlige, men der hvor vest er skrevet med stor bokstav er v-en enkel.

 

Uansett, dette er ‹bra jobba›!

 

Og du må tillate meg et lite spørsmål: Dette er ditt første innlegg her. Du som er så god til å lese gotisk – hvor i all verden har du gjemt deg inntil nå? 😉

 

Vel, selv om trådstarter er taus og ikke har endret visningsnavn, så var jo dette litt gøy da. Så her kommer min ‹versjon›. Fant det altfor tidkrevende å gå inn og presentere mine alternativer stykkevis og delt, så her er hele teksten med mine forslag uthevet – ikke de før nevnte ortografiske ting, kun ord og enkelte bokstaver, og ikke medtatt stedsnavn. Som jeg ikke har begrep om i og med at jeg overhodet ikke er lokalkjent:

 

 

01 Den %paafø% samme Dag Mandagen den 17de September blev ifølge

02 forberørte Amtets Skrivelse en Afskildnings og Skyldsætnings Forret.

 

[ny side]

 

01 foretaget og afholdt paa og over Rydningspladsen Seljemoen, Staten til-

02 hørende, beliggende paa vestre Side af Raanfieldet(?) og henhørende til

03 Dyrø Thinglaug. Retten sadt, administreret og betjent af de samme

04 som forhen. Ved Forretningen mødte Const. Foged Schive. Paa

05 Pladsen fandtes boende Andreas Isaksen fra Tranø Præstegield, der

06 foreviste Rydningsseddel af 4de Juli 1831. Pladsen er fra først af

07 optaget af Ole Tørrissen(?) der beboede Stedet i ca. 8 Aar, død for 1 1/2

08 Aar siden, og efterlader seg Enke, til hvem bliver at bestemme

09 saadant Kaar som Pladsen taaler at afgive. Grændserne for Plad-

10 sen bleve saaledes bestemte og tildels opgaaede som følger %Øs% Vest

11 østlig Skiel for Raanelvmoen(?) fra en Steenrøse ved en Haug ved

12 Lyøelven(?), hvor der i en færsk Birk blev ihugget X, derefter opefter

13 i S. til V. til Raanfieldet(?) og fra Steenrøsen nedefter langs Lyø-

14 elven(?) Øst: Gaarden Dybvaagens vestlige Skiel; Nord: Find-

15 fjordvandet og Syd Raanfjeldet. Inden disse Grændser, der ikke

16 var af stor Omfang, gaves fornøden Brændeskov, men ikke Furre,

17 Stedet var desuden vaadlendt og omgivet af Bierghumper. Der

18 blev opgivet at udsaaes: 3 Voger Bygkorn og 1/2 Td.[tønne] Potætes, der i

19 frostfrie og gode Aar, giver almindelig Fold, og at der fodres

20 1 Hæst, 2 Køer og 6 Smaafæe. Paa Pladsen fandtes: Stuegamme,

21 Fiøs og Lade og Love, alt af Birk. Kaaret af Pladsen til Ole

22 Torrissens Enke bestemmes til Foer for 1 Ko og 3 Voger Bygkorn

23 at levere, foruden Huus og Brændefangst. Bemældte

24 Plads blev til Skats Svarelse ansat for 4 1/2 mark gl(?). i ny Skyld

25 %20s% 7 1/2 – Da der ej var videre at foretage og ingen havde noget

26 mere at erindre, saa blev Forretningen sluttet og Retten hævet.

27 [underskrifter]

 

Så kan vi jo bare håpe at det var dette trådstarter ville ha tydet, og at han i ren henrykkelse herover endrer visningsnavnet sitt  – Og kanskje til og med respondérer 🙂

 

Mvh

Endret Juli 21, 2021 av Even Stormoen

[Aase R Sæther - Gloppen]

Dyktige karar! Litt på sida må eg seie at eg som tidlegare jordskiftemeddommar sukkar litt over at det er blitt sett eit kors i ei fersk bjørk... kor lenge tenkte dei det merket skulle vare, tru..

[Tor Gjerde]

Takk til Even for å plukke opp tråden; jeg tror du har rett i alle korrigeringene bortsett fra kanskje elvenavnet jeg leste som «Lytelven». Selv om t-en er usikker virker en ø enda mindre overbevisende på meg her, siden skribenten konskvent bruker bokstavformen ö ved små bokstaver; her bør det sjekkes om det finnes en elv med et lignende navn på stedet i dag. Jeg hadde opprinnelig (?) bak de aller fleste av de endrede ordene (og like mange til), men det ble så mye at teksen ble nesten uleselig, så jeg droppet alle før jeg postet. Noen ord satte jeg opprinnelig blankt, men satte til slutt mot bedre vitende inn en dårlig begrunnet gjetning bare for å få en sammenhengende tekst.

 

Grunnen til at jeg som du påpeker benytter en så atypisk og strikt transkripsjonsstandard er at jeg har et noe annet utgangspunkt enn de fleste, som primært vil ha en lesbar tekst som ikke tildekker relle betydningsdistinksjoner i kilden. Jeg startet med transkribering av norrøne kildetekster hvor det underliggende alfabetet er noe annerledes, og det er større variasjon mellom skrivere i hvilke betydningsdistinksjoner som gjøres, og det er derfor viktigere å dokumentere hvilken graftype som benyttes uten å normalisere denne. Jeg begynte for et par år siden å transkribere gotisk skrift i forbindelse med innsamling av historiske kildetekster om de samiske trommene (tidligere misvisende kalt «runebommer»). Disse tekstene på svensk og dansk med varierende islett av norsk dekker perioden 1600–1750, og har til dels variabel ortografi. Spesielt for en del av dem er at de bruker s, ſ og ß (hver i sine kontekstuelle varianter) for enkel s, og jeg er skeptisk til eldre tekstutgaver som gjengir ß som ss også i posisjoner hvor dette åpenbart ikke er intensjonen (som først i ord). En stor andel av tekstene skiller også konsekvent mellom gotisk skrift for løpende tekst og latinskrift for mange former for utheving (latinske ord, samiske ord, navn, enkelte overskrifter, normal utheving og innledningsord i nye kapitler eller avsnitt). I latinskriften benyttes enkeltbunnet v i latinske ord hvor det aldri har eksistert noen w, men også i norske ord hvor det i gotisk skrift benyttes w. Dette er i og for seg et argument for den konvensjonelle transkripsjonen av den dobbeltbunnede formen i gotisk som v, men skrifthistorisk er w et eldre tegn enn v, og tilbake mot middelalderen blir v anakronistisk. Noen ganger er skriften så hurtig skrevet eller dårlig bevart at lesingen må basere seg på nærvær eller fravær av diakritiske tegn som dobbeltprikk i ö og ÿ eller krøllen i ŭ. Jeg har derfor landet på å transkribere grafformene så nær som mulig, selv om det i de aller fleste tilfeller ville vært akkurat like presist å benytte den konvensjonelle normaliserende praksisen.

 

Som Linuxbruker har jeg den luksusen at jeg enkelt kan omdefinere tastaturet akkurat som jeg selv har behov for. Siden midten av nittitallet har jeg brukt et oppsett som dekker tegnene i normalisert og til dels unormalisert norrønt, islandsk, eldre og moderne norsk svensk og dansk samt tysk, så dette ligger så godt i fingrene at jeg skriver disse spesialtegnene helt flytende.

 

Hvis noen her er interessert i å bistå meg med en vanskelig men ganske kort kildetekst har jeg lagt ut mitt lesningsforsøk på https://old.no/samidrum/1712-lassen/diary/ — det dreier seg om et løsrevet blad fra Thomas von Westens dagbok eller avhørsprotokoll som utgjør en underutnyttet og (så vidt jeg har funnet ut) tidligere uutgitt kilde.

[Gunnar Sigdestad]

11 timer siden, Even Stormoen skrev:

Hei, Tor

 

Velkommen til forumet! 🙂

 

Imponerende bokstavtrohet her! Til og med skille mellom korte og lange s-er! Hvor har du funnet den (lange s-en) på tastaturet? 🙂

 

Et par-tre generelle ting, bortsett fra at jeg leser noen ord annerledes enn deg:

 

 

Når vi – sier jeg, så flott – når jeg, i hvert fall, transkriberer så bruker jeg ‹normal› s på både korte og lange.

 

Dobbel-konsonant-streken sløyfes og konsonanten skrives nettopp som en dobbel sådan. Gjelder også tødler over y og krøll over u.

Skriver disse rett frem.

Mener dette er ganske ‹standard› også for de fleste andre tydere. Blir mere lesbart, og går vel også litt kjappere ‹tastaturmessig› 😉

 

Tror nok også at alle dobbelt-v-ene dine egentlig er enkle. Både med tanke på dokumentets dato (årstall) og skriften som sådan.

Likevel litt i tvil om vestre og vestlige kan være westre og westlige, men der hvor vest er skrevet med stor bokstav er v-en enkel.

 

Uansett, dette er ‹bra jobba›!

 

Og du må tillate meg et lite spørsmål: Dette er ditt første innlegg her. Du som er så god til å lese gotisk – hvor i all verden har du gjemt deg inntil nå? 😉

 

Vel, selv om trådstarter er taus og ikke har endret visningsnavn, så var jo dette litt gøy da. Så her kommer min ‹versjon›. Fant det altfor tidkrevende å gå inn og presentere mine alternativer stykkevis og delt, så her er hele teksten med mine forslag uthevet – ikke de før nevnte ortografiske ting, kun ord og enkelte bokstaver, og ikke medtatt stedsnavn. Som jeg ikke har begrep om i og med at jeg overhodet ikke er lokalkjent:

 

 

01 Den %paafø% samme Dag Mandagen den 17de September blev ifølge

02 forberørte Amtets Skrivelse en Afskildnings og Skyldsætnings Forret.

 

[ny side]

 

01 foretaget og afholdt paa og over Rydningspladsen Seljemoen, Staten til-

02 hørende, beliggende paa vestre Side af Raanfieldet(?) og henhørende til

03 Dyrø Thinglaug. Retten sadt, administreret og betjent af de samme

04 som forhen. Ved Forretningen mødte Const. Foged Schive. Paa

05 Pladsen fandtes boende Andreas Isaksen fra Tranø Præstegield, der

06 foreviste Rydningsseddel af 4de Juli 1831. Pladsen er fra først af

07 optaget af Ole Tørrissen(?) der beboede Stedet i ca. 8 Aar, død for 1 1/2

08 Aar siden, og efterlader seg Enke, til hvem bliver at bestemme

09 saadant Kaar som Pladsen taaler at afgive. Grændserne for Plad-

10 sen bleve saaledes bestemte og tildels opgaaede som følger %Øs% Vest

11 østlig Skiel for Raanelvmoen(?) fra en Steenrøse ved en Haug ved

12 Lyøelven(?), hvor der i en færsk Birk blev ihugget X, derefter opefter

13 i S. til V. til Raanfieldet(?) og fra Steenrøsen nedefter langs Lyø-

14 elven(?) Øst: Gaarden Dybvaagens vestlige Skiel; Nord: Find-

15 fjordvandet og Syd Raanfjeldet. Inden disse Grændser, der ikke

16 var af stor Omfang, gaves fornøden Brændeskov, men ikke Furre,

17 Stedet var desuden vaadlendt og omgivet af Bierghumper. Der

18 blev opgivet at udsaaes: 3 Voger Bygkorn og 1/2 Td.[tønne] Potætes, der i

19 frostfrie og gode Aar, giver almindelig Fold, og at der fodres

20 1 Hæst, 2 Køer og 6 Smaafæe. Paa Pladsen fandtes: Stuegamme,

21 Fiøs og Lade og Love, alt af Birk. Kaaret af Pladsen til Ole

22 Torrissens Enke bestemmes til Foer for 1 Ko og 3 Voger Bygkorn

23 at levere, foruden Huus og Brændefangst. Bemældte

24 Plads blev til Skats Svarelse ansat for 4 1/2 mark gl(?). i ny Skyld

25 %20s% 7 1/2 – Da der ej var videre at foretage og ingen havde noget

26 mere at erindre, saa blev Forretningen sluttet og Retten hævet.

27 [underskrifter]

 

Så kan vi jo bare håpe at det var dette trådstarter ville ha tydet, og at han i ren henrykkelse herover endrer visningsnavnet sitt  – Og kanskje til og med respondérer 🙂

 

Mvh

Linje 19: fødes

Linje 24: el. (eller, ikkje gl.)

[Even Stormoen]

Hei igjen, Tor.

 

En veldig sen respons. Måtte gruble lenge over denne.

 

Hva kan jeg si? – Jeg bøyer meg i støvet. Har vært inne på hjemmesiden din, og er rimelig målløs over hva du har avstedkommet av tydning og forskning.

 

Og derfor er jeg desto mer beskjemmet over at jeg tok en så ‹kvikk› og ‹patronizing› tone overfor deg, som ny bruker her på forumet.

 

Beklager virkelig.

 

Og jeg tror så avgjort ikke at denne amatøren (jeg) er rette mann til å forsøke seg på korrigering av kildeteksten fra Thomas von Westen . . .

 

Men hvis du vil ha ‹hjelp› – hvilket jeg ikke kan skjønne at du behøver –  så er mitt sølle råd å opprette et eget emne for dét her i forumet.

 

For her er adskillige uhorvelig dyktigere tydere enn meg.

 

Mvh

 

PS: Og denne ø-en i elvenavnet kan trygt ‹skrotes›. 🙂

Endret Juli 22, 2021 av Even Stormoen

[Anne-Lise Hansen]

@Falcken 

 

 

’følger’ ikke temaet, og får følgelig ikke melding om svar. (Forumprogrammet fungerer ikke som det burde.) Håper at å ‘tagge’ navnet gjør at det blir sendt melding til ham.

[Even Stormoen]

Fryktelig frustrerende at «Falcken» i motsetning til Ørnen, åpenbart ikke har landet ennå. 😉

 

Men tråden har dog avstedkommet en lang, hyggelig og meget lærerik (for meg) ‹tydedialog› mellom Tor Gjerde og undertegnede.

Her, men også i denne tråden.

Så, aldri så galt . . . osv.  :-) 

 

Og fordi jeg nylig, takket være Anne-Lise Hansen, har lært meg taggingens kunst, prøver jeg uforferdet følgende:

@Falcken – hvor er du?

 

Mvh

Endret Juli 30, 2021 av Even Stormoen