Gå til innhold
Arkivverket

Rettssaken mot Kjersti Tostensdatter, Hurum bygdeting 21.07.1750


Håvard Kilhavn
 Del

Recommended Posts

Saken mot Kjersti Tostensdatter var en tragisk sak: Hun var blitt voldtatt av sin egen bror, som siden rømte, og fødte et barn, som døde etter kort tid. Hun ble så tiltalt for blodskam og dømt til døden i to rettsinstanser, før hun ble benåda til tvangsarbeid i Nord-Norge av kongen. Hurum historielag samler stoff til ei bok om alle de dødsdømte i Hurum, og setter fortsatt stor pris på all hjelp med transkribering av rettsdokumentene (NB: Bruken av liten/stor bokstav er forsøkt normalisert). Her først saken på bygdetinget 21.07.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168

 

 

Fol 163 recto

Anno 1750 den 21de July blev ved mig Sorenskriver Daniel Mathias Thams

Retten sadt og betient til almindl. Sommer Sage Ting for Hurums Præste-

gields Almue paa Tingstædet Klockerstuen og med værende de 8te

svorne Laugrettes mænd Christen Ugestad, Halle Jnglingstad Aasmund Uggesta

Niels Østeren, Niels Schiøttelvig, Siver Soelberg, Gabriel Berger og Bent

Liltved i stæden for Reier Killingstad.

 

… (andre saker) …

 

Chiersten Røyem sal Comandeur Jver Hvitfeldt til Tronstad …

som Sigt og Sage fald hen… hende tilhører at s…lig

hendes efterlatte Arvinger Fuldmægtig

Lars Robsam irette lægges at bemelte deres sal Frue

Moders indstædig Stevnemaal dateret 15de May 1750 mod

Qvinde mennisket Kiersti Tostensdatter for begangen

Leyermaal med sin Broder Ole Tostensen, og dero…

at høre Vidner, examin at være undergivne samt som

og med sage efter Stevnemaalets nærmere formeld sin

Fuldmægtigen at hiende Vidnerne

Christian Lund og Ole Duestad at med …end efter Loven at have

for hinitz stor som deres Paaskrift formelder

har saa for Retten fremstilt Qvinde mennisket Kiersti Tos-

tensdatter fri for Baand og Fengsel tilligemed hendes af den

høye Øvrighed naadigst anbekostet Defensor Procurator Kyhns

Fuldmægtig Peder Winther der fremlagde Skrivelse under

af 21de Febr nestleden og hvor efter Winter under forbeholdenhed

forestillelser paa de indstevntes Veigne og vilde for-

nevnte hvad Actor haver at forestille til Stevnemaalets Legitimation

… … … begiærede Retten vilde tage nærværende

Chiersti Tostensdatter under Examination, og derefter Proto-

collen tilføre hendes Bekiendelse, hvorefter hand forbeholt

sig Vidnerne at fremstille, Retten tog derpaa Qvinde

mennisket Chiersti Tostensdatter under Examen, og giorde

hun følgende Forklaring. Hun sagde at være gamel i sit 25 aar

er fød i Grans Præstegield paa Hadeland hendes Fader var Tosten Olsen

og er nu død tillige med Moderen Marte Arnesdatter som bragte hende

tillige med hendes indstevnte Broder Ole Tostensen hid til

Hurums Præstegield da hun var 10 aar gamel siden har hun værit

een Tienende paa Tronstad Gaard og tilsidst

der hos nyelig ved døden afgangen Frue Sal: Comendeur

Hvitfeldt imidlertid tiente hendes Broder Ole Tostensen paa for-

skellige Stæder i Bøygden, og endelig kom hand og tieniste paa dend

adelig sæde Gaard Tronstad hvor hand tiente et Aar, og paa det

sidste sad paa et Kamer, lengst heri Gaarden hvor paa Folk

, og , at døgtig og vær… kand for hendes madmoder

 

Fol 164 verso

Kom hendes Broder Ole Tostensen ded op tilhende, og aller først venlig

tiltalte hende sømelig uden at nevne nogen Utugtighed, eller at hand

hafde andet isinde end at tale med hende som sin Søster, og om siden

begyndte hand at tage hende om Livet og viste derved een usædvan-

lig og for een Broder uanseende Venlighed, hvilken hun blev for-

tørnet over, og derfor opstod fra sit Arbeide og støtte hannem

fra sig samt sagde ham at hun ikke vilde vide af nogen hans Flodsen eller

Spøgerie men at hand maatte gaa sin Vey til sin Gierning og ikke

hindre hende fra sit Arbeide, saadan hendes Tale anhørte hand

men strax derpaa tog hand hende, om Livet med begge Hender og

kastede hende op ien Veg som stod paa Kamret hvor hand aller

først har til kiende baade ved sin da brugte ublu Omgang og Ord

at hand vilde beligge hende, som hand og fuldførte samme

vret hendes Kræfter var lang utilstrækelig at modstaa den Stør-

ken hand hafde og den første hand tvingte til at naa sin Vilie, og der-

over at hun ikke fik tid til nogen Efter tanke enten om Syndens vigtighet

eller om Syndens straf, lade hun stille og icke strax aabenbarede

hvad hendes Broder hafde saaledes forøvet, og fordi hand var hendes

Broder persvadere sig til at forklage ham for nogen, men formane-

de hand aldrig at øve eller tenke paa at giøre saadan Giernig oftere,

ikke des mindre kom hand dog til huu … 8te Dage derefter paa ovenmelte

Kamer, endskønt hand og hun imidlertid intet hafde talt med

vær andre, og da opførte hand sig mod hende ligesom første Gang

saa at hand virkelig fik sin Vilie fuldført med hende, og der

efter kom hun først saaviit med sin Efter tanke at hun befant det

hun hafde faret vild, og ladet sig forlede til et groft og syndigt Sam-

fund, som hun dog sagde at hun for den aldvidende Guds Ansigt bekien-

der at hun aldrig med god villie haver samtykket udi eller været

nogen sinde villig til at føye bemelte sin Broder syndige Last

som hand med hende haver bedrevet derfor hafde hun og strax efter

at Ole Tostensen saaledes som melt hafde beligget hende 2de gange

hindfaldet med inderlig Bøn til at hendes Broder maatte faa saa

Stor een Afskye for hende saa hand aldrig vilde see hende meere

og derudi er hun og bleven bønhørt; thi Ole Tostensen kom hende aldrig

meere saa vær ej heller begiærede hand det af hende meere hun for-

stillede ham og begge Gange, hvor stor een Synd og Fald hand bragte

dem begge i sin Gierning, og hvormeget bledes hand … …

hand søgte Fremede og icke hende om saadanne ting, men hand svarede

stedse at det, skulle ikke have nogen, og af 2 ganges Omgang hafde hun

at befrugte sig nogen Fahre, videre sagde hun hun aldrig før eller

siden har haft nogen legemlig Omgang med nogen mands Person paa saadan

maade, ikke desmindre fornam hun dog omtrent 4re Uge efter at hendes

Broder hafde haft legemlig omgiengelse med hende sidste gang, een For-

andring hos sig, saa at … … hende som sædvanlig, hvoraf … …

tede sin Frugtsommelighed og hvirkelig saa var, og da … … … …

gaaen med Barnet hafde hun endnu ikke nevnt det for nogen ikke … …

hendes Broder vildet tale med hende saa at hand kunde faae vide Noget

derom, men da vilde hun ikke tie lenger dermed gik til Sogne

Præsten Hr Flintoug og aabenbarede hannem Omstendighederne

og ald Sandheden udi hans Søn Capelanens overværelse, derefter

om hendes fornevnte Broder paa Tronstad og spurde om hun hafde

bekiendt ham for Barne faderen, dertil svared hun ja, derpaa

svarede hand det skulde du ikke have giort, men bekiendt een anden hvor

til hun gav Giensvar, det kand ieg icke giøre, … … om denne

udi ved af hvorpaa de skiltes ad, nogen tid derefter og … …

komen fra Tronstad til een Plads paa same Gaards eje kom tilhende

og tog Afsked, hvorved hand rægte hende Haanden og bad hende far-

vel, da hun sagde til ham, ja Ole du ved i hvad Tilstand du

have sadt mig hvortil hand svarede ja ieg ved det, hold dig

fast til Gud i Himmelen, ieg maa nu reise bort paa …

og siden har hun ike seet ham, endelig … … … …

paa Gaarden Kios under Tronstad før Jul 1748, og fødte et

Drenge baren som blev døbt og kaldet Truls, imidlertid hafer hun

ike bekiendt noget for andre om hendes Barne-fader end

… …, og da hendes Baren var 6 Uger gamel blev hand syg som

 

Folio 164 recto

continuerede indtil hand var paa 4te Maanet gamel, og da døde hand i

Lensmanden Christian Lunds Huus hvor hun var i Arest, paa Lensman-

dsdatters Skiød. Endelig forklarede hun og at da hun var i Barens nød sagde

Jorde moderen til hende at hun ikke blev forløst uden hun først bekiendt hvem

hendes Barne fader var, hvorpaa hun svarede Gud kiender mit Hierte og ved

min Bekiendelse, derfor ved jeg vist ieg bliver forløst og … …

efter blev hun og uden stor b… forløst, og herpaa sagde hun forresten at

hendes første Bekiendelse var som denne og at den alt er Sandhed det har hun

sagt for den allerhøyestes Ansigt til vviiden hun aldeelis heretter været

sig og vil være fornøyet med Gud og Kongens Villie udi alt. -

Værgen begiærede Fuldmæktigen Robsam de indstevnet og nærværende

nevnt: Jorde moderen Guldbiør Andersdatter som er et godvillig mødende Vidne

Niels Pedersen Kios, Lensmanden Christian Lund og datter Ingebore Marie Lund

Anders Holtnes og Dreng Gabriel Bartomeusen samt Tieneste pigen paa

Holtenes Anne Michelsdatter for hvilke …s Forklaring blev oplæst

 og formante om Sandheds udsigende i denne Sag som de lovede og derpaa

aflagde deres sandheds saaledes med opragte Fingre som Loven for…g

og blev første Vidnet Guldbiør Andersdatter afhørt som forklarede at

være gamel 70 aar, og at hun omtrent 9 dage før Jul 1748, som Jordemoder hialp

… … Chiersti Tostensdatter i hendes Barens nød, da hun fødte

det Drenge barn paa Gaarden Kios hos Niels Pedersen, og Vidnet spurde hende

hvem hendes Barns fader var hvor til hun svarede det ved Gud best hvor

hand er og om hand er paa landen … , og omtrent 3 Maaneder derefter

blev hun Chiersti Tostensdatter arresteret og ført til Lensmanden med

Barnet hvor det døde, videre vidste dette Vidnet ikke paa adskillig

til… at forklare, Defensor begiærede Vidnet tilspurt … …

vanke paa Tronstad og tilforn… kiendt Chiersti Tostensdatter før hun blev

besvangret, og fornammet om hun har været et løst og horagtig Menniske?

eller i nogen maade opført sig lastigværdig innen… anden Tilfælde

Vidnet hvor lenge og imange Aar kiendt Kiersti Tostensdatter, men aldrig

seet eller hørt andet om og af hende end det som har været stille og

skikkelig, saa hun stædse har haft et got og ærligt Røgte, videre hafde

Parterne icke Vidnet at tilspørge thi blev hun fra Retten demiteret, da hun

blev oplæst sit Profvemaal  og sammes rigtige protocolleren hafde tilstaaet

Hernest blev afhørt det 2de Vidne Niels Pedersen Kios som sagde sig

gamel 56 aar, og at hand vidste det Qvinde mennisket Chiersti Tostens-

sdatter fødte et Drenge baren i hans Huus paa Gaarden Kios omtrent

8de dage før Juel 1748, hvilket hand har hørt skal være død i Martj

Maanet 1749 af svaghed i Lensmanden Christian Lunds huus, men for ham

eller hans Hustrue som nu er syg har hun intet bekiendt hvem same

hendes Barens fader var, og paa Defensors qvæstion svarede hand

i alle Maader som næst forrige Vidne, meere vidste hand ikke

efter tilspørgende til Sagens Oplysning, thi blev hand fra Retten demite-

ret. – 3te Vidne Christian Lund fremstod og forklarede at være gl 49 aar

samt at hand haver hørt Chiersti Tostensdatter i et af den Constituer

Foget Fielberg holdet Forhør i Martj 1749. Giorde lige saadan for-

klaring som hun nu her for Retten haver aflagt, hendes Baren

som var een Dreng døde af svaghed i Vidnets Huus natten til 25 Maj

1749 paa hans Daters Skiød, videre vidste han ikke til Sagens Oplysning

at forklare, men til Slutning alleene sagde: at hand hafde kiendt Chiersti Tostens-

datter før hun blev besvangret altid for et stille og skikkelig

Menniske som af alle der kiendte hende hafde et got Røgte

derpaa blev dette Vidne fr… demiteret. – 4de Vidne

Marie Lund fremstod og forklarede at …: … samtalde Chiersti

Tostensdaters Baren kom til Vidnet Huus vordet

Meget svagt og uselt Baren og nemlig at det døde paa

Vidnets Skiød om natten til den 25te Maj 1749: og forresten havde

hun ingen Bekiendelse af Chiersti Tostensdater om hendes Barne fader

var men ret stor Graad og Bedrøvelse hos hende jdelig som

med To r…s … hafde dette Vidne villen at … … …

blev hun fra Retten demiteret. – 5te Vidne Anders Holtenes fremstod

 

Folio 165 verso

og sagde sig gamel 50 Aar, item forklarede at Drengen Ole Tostensen tien-

te ham og paa Gaarden Holtenes … … hvor Vidnet bor

paa den Tid da vidnet var paa Bragnes market iaaret 1749:-

forresten vidste dette Vidne intet til Sagens Oplysning undta-

gen at hand har haft Kiersti Tostensdatter et Aar til Tieneste

nogle Aar før hun blev besvangret, og imidlertid skikede sig

ærlig og troe samt skickelig iallemaader, derpaa hand intet vi-

dere vidste blev hand fra Retten Demiteret. 6te Vidne Gabriel

Bartomeusen fremstod og sagde sig gamel 21 aar, samt at hand

tiente med Ole Tostensen paa Gaarden Holtenes 1749 Aar Foraar

og da Vidnet een Dag hafde spurt at Ole Tostensen skulde have be-

svangret sin Søster, var Vidnet Dagen derefter om Formidagen

i Skougen og da hand kom Hiem hørde hand at Ole Tostensen var

bortrømt, men for Vidnet hafde hand intet sagt eller nevnt

betreffende hans Laster og de Omstendigheder, og videre vidste

ikke dette Vidne paa tilspørgende at forklare thi blev han

demiteret 7. Vidne Anne Amundsdatter var

eenstemig med nest forrige Vidne, undtagen at hun ikke hafde

hørt da Ole Tostensen bort rømte om nogen hans Søsters be-

svangrelse som hun dog siden fik spurt og videre vidste

hun ikke at forklare thi blev hun fra Retten Demiteret. -

Robsam derefter sagde, at som Delinqventjnden udi sin giorde Bekien-

delse for denne Ræt har tilstaaet den paastevnte Misgierning

hvilket med ydermeere bestørkes med hendes Broders undvi-

gelse just paa den Tid Besvangrelsen blev kundbar, Vidnerne

des uden er eenstemig at hun har fød et Børen til Verden

hvis Fader hun saavel for Præsterne som for denne Ræt

har tilstaaet er hendes kiødelig Broder om hvilken hendes Bekiendelse for Præsterne hand fremlagde

deris Attest; Thi kunde Comparenten ikke andet end paastaa Dom

over hende efter Lovens 6 B: 13 Cap 14 arti, hvad Drengen Ole Tos-

tensen angaar da overlod Comparenten til Rettens gotfindende

om hand som er fra værende kand kome paa same til

Strafs lidelse, og saaledes indlod Sagen under Dom efter

Stevnemaalet. - Winter derpaa forestillede at hand vel var

i stand nu at Procedere Sagen til Doms fra den Anklagedes Side

dersom Actor vil modtage hans Doms Procedeur og i same

Kraft som om Contra Stevnemaal var udtagen og producere

og begiærede hand Actors Detraction. Robsam svarede at han

vil anhøre Defensors Contra Procedeur ligesaafult som om Contra

Stevnemaal var udtagen paa Delinqventens vegne. Winter i An-

ledning hertil, fremlagde sit under denne Sags behandling for-

fattede skriftlig Indlæg af dags Dato hvortil hand sig defered

Robsam overlod til Rettens behagelig Paaskiøn hvorhelst

Monsr. Winters Reisonement udi hans procucerede Indlæg

kand være at ansee, men Comparenten stædblev sin Paastand

og paastod Dom. Sagen blev derpaa til doms optagen

til den 28de July først tilkomende. -

 

 

Endret av Håvard Kilhavn
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Rekker ikke stort, men her er et forsøk på begynnelsen. Verdt å legge merke til er at denne skriveren har en forkjærlighet for å dele opp ordene slik at ett ord ser ut som flere. Det jeg har satt i klammer er uløst eller usikkert.

 

Fol 163 recto

Anno 1750 den 21de July blev ved mig Sorenskriver Daniel Mathias Thams

Retten sadt og betient til almindl. Sommer Sage Ting for Hurums Præste-

gields Almue paa Tingstædet Klockerstuen og med værende de 8te

svorne Laugrettes mænd Christen Ugestad, Halle Jnglingstad Aasmund Uggesta

Niels Østeren, Niels Schiøttelvig, Siver Soelberg, Gabriel Berger og Bent

Liltved i stæden for Reier Killingstad.

 

… (andre saker) …

 

Chierstene Røyem sal Comandeur Jver Hvitfeldt til Tronstad Gaard

som Sigt og Sage falds herligheder tilhøre er af samme Adelig

Sædegaard hendes efterlatte Arvinger Loed ved Fuldmægtige

Tienner Lars Robsam udi rette lægges et bemelte deres sal: Frue

Moders udstædig Stevnemaal dateret 25de May 1750 mod

Qvinde Mennisket Chiersti Tostensdatter for begangen

Leyermaal med sin Broder Ole Tostensen, og derover

at høre Vidner, examin. at være undergiven, samt Dom

at modtage efter Stevnemaaletz nærmere formeld, som

Fuldmægtigen Begiærede afhiemlet og Stevnevidnerne

Christian Lund og Ole Duestad Afhiemlede med Eed efter Loven at have

forkyndt Stevnemaalet som deres Paaskrift formelder [vor-]

 

/effter paaraab møtte i [ang] Ole Tostensen/

Hvorpaa for Retten fremstod Qvinde mennisket Kiersti Tos-

tensdatter fri for Baand og Fengsel tilligemed hendes af den

høye Øvrighed naadigst anbefahlet Defensor Procurator Kyhns

Fuldmægtig Tienner Peder Winther der fremlagde Skrivelse under

Endret av Espen Tjernshaugen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

På 29.10.2023 den 14.54, Espen Tjernshaugen skrev:

/effter paaraab møtte i [ang] Ole Tostensen/

 

Et forslag:

 

 . . . møtte icke[?] Ole . . .

 

Mvh

  • Liker 1
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Forsøk videre på siden:

 

Fuldmægtig tienner Peder Winther der fremlagde Stiftets Ordre

af 21de Febr nestleden og hvor efter Winter under forbeholdenhed

af[?] sine forestillelser paa de indstevntes Veigne nu vilde for-

nevnte[?] hvad Actor haver at forestille til Stevnemaalets Legitimation

Fuldmægtigen begiærede Retten vilde tage nærværende

Chiersti Tostensdatter under Examination, og derefter Proto-

collen tilføre hendes Bekiendelse, hvorefter hand forbeholt

sig Vidnerne at fremstille, Retten tog derpaa Qvinde

mennisket Chiersti Tostensdatter under Examen, og giorde

hun følgende Forklaring. Hun sagde at være gamel i sit 25 aar

er fød i Grans Præstegield paa Hadeland hendes Fader var Tosten Olsen

og er nu død tillige med Moderen Marte Arnesdatter som bragte hende

tillige med hendes indstevnte Broder Ole Tostensen hid til

Hurums Præstegield da hun var 10 aar gamel siden har hun værit

een Tienende paa Tronstad Gaards eyendeler[?] og tilsidst tiente

der hos nyelig ved døden afgangen Frue Sal: Comendeur

hinde[?] Hvitfeldt %tillig% imidlertid tiente hendes Broder Ole Tostensen paa for-

skellige Stæder i Bøygden, og endelig kom hand og i tieniste paa dend

adelig sæde Gaard Tronstad hvor hand tiente et Aar, og paa det

sidste da hun sad paa et Kamer, lengst hen i Gaarden hvor faa Folk skielden

kom, og hvor hun sad daglig og vævede Baand for hendes madmoder

 

Mvh

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Fol 164 verso

Kom hendes Broder Ole Tostensen did op tilhende, og aller først venlig

tiltalte hende sømelig uden at nevne nogen Utugtighed, eller at hand

hafde andet isinde end at tale med hende som sin Søster, og om siden

begyndte hand at tage hende om Livet og viste derved een usædvan-

lig og for een Broder uanstendig Venlighed, hvilken hun blev for-

tørnet over, og derfor opstod fra sit Arbeide og støtte hannem

fra sig samt sagde ham at hun ikke vilde vide af nogen hans Floksen eller

Spøgerie men at hand maatte gaa sin Vey til sin Gierning og ikke

hindre hende fra sit Arbeide, altsaadan hendes Tale anhørte hand

men strax derpaa tog hand hende, om Livet med begge Hender og

kastede hende op ien Seng som stod paa Kamret hvor hand aller

først gav til kiende baade ved sin da brugte ublu Omgang og Ord

at hand vilde beligge hende, som hand og ihast fuldførte forme-

delst hendes Kræfter var langt eller meget utilstrækelig at modstaa den Stør-

ken hand hafde og den forsse[?] hand brugte til at naa sin Villie, og der-

over at hun ikke fik tid til nogen Efter tancke enten om Syndens vigtighet

eller om Syndens straf, tiede hun stille og icke strax aabenbarede

hvad hendes Broder hafde saaledes forøvet, og fordi hand var hendes

Broder kunde hun icke persvadere sig til at forklage ham for nogen, men formane-

de hand aldrig at øve eller tenke paa at giøre saadan Giernig oftere,

icke des mindre kom hand dog til hende omtrent 8te Dage derefter paa ovenmelte

Kammer, endskønt hand og hun imidlertid intet hafde talt med

vær andre, og da opførte hand sig mod hende ligesom første Gang

saa at hand virckelig fick sin Villie fuldført med hende, og der

efter kom hun først saavidt med sin Efter tanke at hun befant det

hun hafde faret vild, og ladet sig forlede til et Groft og Syndigt sam-

fund, som hun dog sagde at hun nu for den aldvidende Guds Ansigt bekien-

der at hun aldrig med God Villie haver samtykket udi eller været

nogen sinde villig til at føye bemelte sin Broder udj hans syndige Last

som hand med hende haver bedrevet derfor hafde hun og strax efter

at Ole Tostensen saaledes som melt hafde beligget hende 2de gange

indfaldet med inderlig Bøn til Gud at hendes Broder maatte faa saa

Stor een Afskye for hende saa hand aldrig vilde see hende meere

og derudi er hun og bleven bønhørt; thi Ole Tostensen kom hende aldrig

meere saa nær ej heller begiærede hand det af hende meere hun fore-

stillede ham og begge Gange, hvor Stor een Synd og fald hand bragte

dem begge i [??] sin Gierning, og hvormeget bædere hand giorde om

hand søgte Fremede og icke hende om saadanne ting, men hand svarede

stedse at det, skulle icke have nogen nød, og af 2 ganges Omgang hafde hun

icke at befrøgte sig nogen Fahre, videre sagde hun at hun aldrig før eller

siden har haft nogen legemlig Omgang med nogen mands Persoon paa saadan

maade, icke desmindre fornam hun dog, omtrent 4re Uger efter at hendes

Broder hafde haft legemlig omgiengelse med hende sidste gang, een For-

andring hos sig, saa at det icke skeede hende som sædvanlig, hvoraf hun slut-

tede sin Frugtsommelighed der og hvirkelig saa var, og da hun var [??] halv

gaaen med Barnet hafde hun endnu icke nevnt det for nogen icke heller hafde

hendes Broder vildet tale med hende saa at hand kunde faae vide Noget

derom, men da vilde hun ikke tie lenger dermed thi gick hun til Sogne

Præsten Hr Flintoug og aabenbarede hannem Omstendighederne

og ald Sandheden udi hans Søn Capelanens overværelse, derefter

kom hendes fornevnte Broder paa Tronstad og spurde om hun hafde

bekiendt ham for Barne faderen, dertil svared hun ja, derpaa

svarede hand det skulde du ikke have giort, men bekiendt een anden hvor

til hun gav Giensvar, det kand ieg icke giøre, ieg kan ikke bekiende om den ieg

icke ved af hvorpaa de skiltes ad, nogen tid derefter og da hun var

kommen fra Tronstad til een Plads paa samme Gaards eje kom han tilhende

og tog Afsked, hvorved hand rægte hende Haanden og bad hende far-

vel, da hun sagde til ham, ja Ole du ved i hvad Tilstand du

have sadt mig hvortil hand svarede ja ieg ved det, hold dig

fast til Gud i Himmelen, ieg maa nu reise bort paa landet[?]

og siden har hun ike seet ham, endelig da hun var fuldgaaen giorde hun Barsel

paa Gaarden Kios under Tronstad 3 Uger før Jul 1748, og fødte et

Drenge baren som blev døbt og kaldet Truls, imidlertid hafde hun

icke bekiendt noget for andre om hendes Barne-fader end for

Præsterne, og da hendes Baren var 6 Uger gamel blev hand syg som

  

Mvh

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Folio 164 recto

continuerede indtil hand var paa 4de Maanet gamel, og da døde hand i

Lensmanden Christian Lunds Huus hvor hun var i Arrest, paa Lensman-

dens datters Skiød. Endelig forklarede hun og at da hun var i Barens nød sagde

Jorde moderen til hende at hun ikke blev forløst uden hun først bekiendte hvem

hendes Barne fader var, hvorpaa hun svarede Gud kiender mit Hierte og ved

min Bekiendelse, derfor ved jeg vist ieg bliver forløst og i kort Tid der-

efter blev hun og uden stor byrde forløst, og herpaa sagde hun forresten at

hendes første Bekiendelse var som denne og at den alt er Sandhed det har hun

sagt for den allerhøyestes Ansigt til hvilcken hun aldeelis har overleveret

sig og vil være fornøyet med Gud og Kongens Villie udi alt. -

herpaa begiærede Fuldmæktigen Robsam de indstevnete og nærværende

nemlig: Jorde moderen Guldbiør Andersdatter som er et godvillig mødende Vidne

Niels Pedersen Kios, Lensmanden Christian Lund og datter Ingebore Marie Lund

Anders Holtnes og Dreng Gabriel Bartelomeusen samt Tieneste pigen paa

Holtenes Anne Amundsdatter for hvilke Eedens Forklaring blev oplæst

 og dem formanet om Sandheds udsigende i denne Sag som de lovede og derpaa

aflagde deres Saligheds Eed saaledes med opragte Fingre som Loven foresig[?]

og der blev første Vidnet Guldbiør Andersdatter afhørt som forklarede at

være gamel 70 aar, og at hun omtrent 8 dage før Juel 1748, som Jordemoder hialp

qvinde Mennisket Chiersti Tostensdatter i hendes Barens nød, da hun fødte

det Drenge barn paa Gaarden Kios hos Niels Pedersen, og Vidnet spurde hende

hvem hendes Barns fader var hvor til hun svarede det ved Gud best hvor

hand er og om hand er paa lander Vald[?] , og omtrent 3 Maaneder derefter

blev hun Chiersti Tostensdatter arresteret og ført til Lensmanden med

Barnet hvor det døde, videre vidste dette Vidnet ikke paa adskillig rettens

tilspørgende at forklare, Defensor begiærede Vidnet tilspurt om hun har

vanket paa Tronstad og tilforen kiendte Chiersti Tostensdatter før hun blev

besvangret, og fornammet om hun har været et løst og horagtig Menniske[ja]

eller i nogen maade opført sig lastværdig i een eller anden Tilfælde Resp

[??] Vidnet har lenge og imange Aar kiendt Kiersti Tostensdatter, men aldrig

seet eller hørt andet om og af hende end det som har været stille og

skikkelig, saa hun stædse har haft et got og ærligt Røgte, videre hafde

Parterne icke Vidnet at tilspørge thi blev hun fra Retten demiteret, da hun

afhørte oplæst sit Profvemaal[ja]  og sammes rigtige protocolleren hafde tilstaaet

Hernest blev afhørt det 2de Vidne Niels Pedersen Kios som sagde sig

gamel 56 aar, og at hand vidste det Qvinde mennisket Chiersti Tostens-

sdatter fødte et Drenge baren i hans Huus paa Gaarden Kios omtrent

8de dage før Juel 1748, hvilcket hand har hørt skal være død i Martj

Maanet 1749 af svaghed i Lensmanden Christian Lunds huus, men for ham

eller hans Hustrue som nu er syg har hun intet bekiendt hvem samme

hendes Barens fader var, og paa Defensors qvæstion svarede hand

i alle Maader som næst forrige Vidne, meere vidste hand ikke

efter tilspørgende til Sagens Oplysning, thi blev hand fra Retten demite-

ret. – 3te Vidne Christian Lund fremstod og forklarede at være gl 49 aar

samt at hand haver hørt Chiersti Tostensdatter i et af den Constituer

Foget Fielberg holdet Forhør i Martj 1749. Giorde lige saadan for-

klaring som hun nu her for Retten haver aflagt, hendes Baren

som var een Dreng døde af svaghed i Vidnets Huus natten til 25 Maj

1749 paa hans Datters Skiød, videre vidste han ikke til Sagens Oplysning

at forklare, men til Slutning alleene sagde: at hand hafde kiendt Chiersti Tostens-

datter før hun blev besvangret altid for et stille og skikkelig

Menniske som af alle der kiendte hende hafde et got Røgte

derpaa blev dette Vidne fra retten demiteret. – 4de Vidne

Marie Lund fremstod og forklarede at være gl: 19 aar: samt at da Chiersti

Tostensdaters Baren kom til Vidnets Faders Huus var det

dødelig Sygt og icke kunde fortære noget, ja at det var et

meget svag og ussel Baren og endelig at det døde paa

Vidnets Skiød om natten til den 25te Maj 1749: og forresten hørde

hun ingen Bekiendelse af Chiersti Tostensdater om hendes Barne fader men for

nam een stor Graad og Bedrøvelse hos hende jdelig ligesom

[??] fornemmes ingen hafde dette Vidne videre at tilspørge Thi

blev hun fra Retten demiteret. – 5te Vidne Anders Holtenes fremstod

 

Mvh

Endret av Even Stormoen
Lenke til kommentar
Del på andre sider

Folio 165 verso

og sagde sig gamel 33 Aar, item forklarede at Drengen Ole Tostensen tien-

te ham og fra Gaarden Holtenes bortrømte hvor Vidnet bor

paa den Tid da vidnet var paa Bragnes marcket iaaret 1749:-

forresten vidste dette Vidne intet til Sagens Oplysning undta-

gen at hand har haft Kiersti Tostensdatter et Aar til Tieneste

nogle Aar før hun blev besvangret, og imidlertid skickede sig

ærlig og troe samt skickelig iallemaader, derpaa hand intet vi-

dere vidste blev hand fra Retten Demiteret. 6te Vidne Gabriel

Bartolemeusen fremstod og sagde sig gamel 21 aar, samt at hand

tiente med Ole[ja] Tostensen paa Gaarden Holtenes 1749 Aar Foraar

og da Vidnet een Dag hafde spurt at Ole Tostensen skulde have be-

svangret sin Søster, var Vidnet Dagen derefter om Formidagen

i Skougen og da hand kom Hiem hørde hand at Ole Tostensen var

bortrømt, men for Vidnet hafde hand intet sagt eller nevnt

betreffende hans Søster og de Omstendigheder, og videre vidste

ikke dette Vidne paa tilspørgende at forklare thi blev han

demiteret 7. Vidne Anne Amundsdatter var

eenstemig[ja] med nest forrige Vidne, undtagen at hun ikke hafde

hørt da Ole Tostensen bort rømte om nogen hans Søsters be-

svangrelse som hun dog siden fick spurt og videre vidste

hun icke at forklare thi blev hun fra Retten Demiteret. -

Robsam derefter sagde, at som Delinqventjnden udi sin giorde Bekien-

delse for denne Ræt har tilstaaet den paastevnte Misgierning

hvilket end ydermeere bestørckes med hendes Broders undvi-

gelse just paa den Tid Besvangrelsen blev kundbar, Vidnerne

des uden er eenstemmig udj at hun har fød et Baren til Verden

hvis Fader hun saavel for Præsterne som for denne Ræt

har tilstaaet er hendes kiødel: Broder om hvilken hendes Bekiendelse for Præsterne hand fremlagde

deris Attest; Thi kunde Comparenten ikke andet end paastaa Dom

over hende efter Lovens 6 B: 13 Cap 14 artl:, hvad Drengen Allge[sic] Tos-

tensen angaar da overlod Comparenten til Rettens gotfindende

om hand som er fra værende kand kome under paadømme til

Strafs lidelse, og saaledes indlod Sagen under Dom efter

Stevnemaalet. - Winter derpaa forestillede at hand vel var

i stand nu at Procedere Sagen til Doms fra den Anklagedes Side

dersom Actor vil modtage hans Doms Procedeur under og i same

Kraft som om Contra Stevnemaal var udtagen og produceret

og begiærede hand Actors Decleration. Robsam svarede at han

vil anhøre Defensors Contra Procedeur ligesaafult som om Contra

Stevnemaal var udtagen paa Delinqventens vegne. Winter i An-

ledning hertil, fremlagde sit under denne Sags behandling for-

fattede skriftlig Indlæg af dags Dato hvortil hand sig Referede

Robsam overlod til Rettens behagelig Paaskiøn hvorhvidt

Monsr. Winters Reisonement udi hans procucerede Indlæg

kand være at ansee, men Comparenten stædblev sin Paastand

og paastod Dom. Sagen blev derpaa til doms optagen

til den 28de July først tilkomende

 

Lenke til kommentar
Del på andre sider

Join the conversation

Du kan poste nå og registrere deg senere. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gjest
Skriv svar til emnet...

×   Du har limt inn tekst med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Lenken din har blitt bygget inn på siden automatisk.   Vis som en ordinær lenke i stedet

×   Ditt forrige innhold har blitt gjenopprettet .   Tøm tekstverktøy

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Del

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    • Ingen innloggede medlemmer aktive
×
×
  • Opprett ny...

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.