Jonas Lies kryptiske håndskrift ...

[Helge Olav Bugge]

Forfatteren Jonas Lie er kjent for å ha en til dels vanskelig håndskrift. Jeg har transkribert et konsept til brev fra Lie til professor Monrad [Nasjonalbibliotekets brevsamling nr. 47, men ikke lagt ut på nettet], se nedenfor.

Jeg er takknemlig for forslag til tekst i linje 9, 12, 22 og 23 - samt forslag til alternative tydninger av det jeg har forsøkt å tyde. 

 

[NB Brevsamling 47 – Udkast til Brev til prof. Monrad]

 

 

[1] Kjære Professor Monrad.

 

[2] For Deres Besøg igaar, hvormed de saa uventet gledede

[3] os, min hjertelige Tak.  Det gjorde mig i visse Maade ondt igaar at

[4] De nævnte, at De havde kjøbt min Bog — og havde De ikke alt kjøbt

[5] den, havde jeg nu sendt Dem den.  Og saa sidder der noget igjen i

[6] mig, som jeg ikke fik udtalt ang. Nyt Tidsskrift og som let kunde

[7] lede til Misforstaaelse hvor jeg ønsker at være [at] klart opfattet

[8] Min netop af Dem.  Min Mening er, at vi alle — hjemme og ude — ere løbne ind

[9] i en saa at sige flunkende ny Tid som netop maa xxx gjen-

[10] nem den alsidigste & frieste Diskussion.  Sagde jeg Dem, at der

[11] ikke lever det Menneske nu, i hvem den ikke gjærer bevidst eller

[12] ubevidst — kom jeg med en Overflødighed — men deraf mit xxx-

[13] Kantiske Standpunkt foran alt dette nye; jeg læser ydmygt for at lære

[14] og klare min egen Gjæring, klarer og vrager og optager for i min

[15] Gjerning og efter min Evne og Smagsretning i Kunsten at kunne levere

[16] den bedste, sandeste og sundeste Aandsnæring til Nutiden,

[17] som jeg magter.  Jeg staar altsaa i visse Maader sympathetisk

[18] og slugende foran alle dens Foreteelser vel vidende at der er

[19] Grums iblandt men ogsaa Guld — voila Jonas Lies

[20] Standpunkt fortiden!  Og saa hjertelig Tak kjære Professor

[21] og jeg tør vel sige Ven for den glædelige Overraskelse af Deres

[22] Besøg herude hos mig — vi var glade da vi saa I vare xxx

[23] at naa i Damperen og hørte xxx Regnskur bagefter, xxx

[24] I morges.

[Gunnar Sigdestad]

Det må då vere mogleg å få ei moderne scanning av dette brevet i staden for denne gamle, dårlege fotokopien?