Paasche i Frederichshald og efterkommere i N og Dk

[Berit Frank Pagh]

Til indlæg 24:

 

Oplysningen, om at Henrich Paasche havde tjent i 12 år hos justitsråd Meyer, står i forbindelse med bestallingen 1717 i "Tollere gennem 300 år"(NSF) og må jo stamme fra hans ansøgning.

 

Næste spørgsmål vil vel så være: Hvordan kan han have tjent i 12 år i 1717, når han var født i 1692 ?

 

Jeg tror, han er kommet til justitsråd Meyer på grund af Danqvart Paasches situation. Ikke som plejebarn, men for at blive oplært og få en "mæcen".

Det var jo ikke usædvanligt.

 

Joachim Barner Paasche, søn af Hans Danqvartsen Paasche og Dorothea Jacobsdatter Smith, fik i 20 juni 1724 (21 år gammel) rådstueattest på sin herkomst og levnetsforhold. Da havde han tjent "høy fornæmme Herskaber og Gotfolck" i 7 år. Dorothea var død 1717.

 

 

Indlæg 25:

 

Du er næppe blind, jeg tror såmænd bare, at du skal læse teksten. :-)

[Per Nermo]

Indlæg 25: Du er næppe blind, jeg tror såmænd bare, at du skal læse teksten. :-)

 

Vel, altså: Jeg leser flg. ut av innlegg #23 :

 

Helsøskende:

· Eilert Hansen, gift med Anna Johansdatter

· Ellen Hansdatter, ugift. Skifte 3 dec. 1708

· Thomas Hansen, kalder sig Krey, g.m. Cathrine Svendsdatter

· Boel Hansdatter, g.m. kapellan Steen Hansen Bruun

· Gytte Hansdatter, g.m. Jacob Jensen

· Pernille Hansdatter, g.m. Christen Pedersen Smith.

 

Halvsøskende:

· Adam Hansen, guldsmed. død før 1716

· Margrethe Hansdatter, g.m. Johannes Svendsen.

 

Poenget mitt er at det åpenbart må ha vært ytterligere én person i rekken av 'Helsøskende',

som de nevnte altså er hhv. hel- og halvsøsken av, i forbindelse med denne innførselen fra 1720.

 

Hvem er denne personen ?

 

(Jeg beklager det, dersom jeg virker usedvanlig tungnem .... Om enn ikke blind)

.

[Per Nermo]

Til indlæg 24:

Jeg tror, han er kommet til justitsråd Meyer på grund af Danqvart Paasches situation. Ikke som plejebarn, men for at blive oplært og få en "mæcen".

 

Vet man hvem denne justitsråd Meyer var, og hvor han virket ?

 

Henrich Danquartsen Paasche (1692-1775) var ventelig f. i Fredrikshald ?

Hen ble vel da 'satt i tjeneste' hos justitsråd Meyer som 7-åring ca. 1705, få år før faren døde (i Fredrikshald ?).

 

En må anta at Henrich's søstre Ingeborg (g. i København 1718) og Anna var yngre enn ham. Vet man noe om hva som skjedde med dem da faren døde (rundt 1707/1710?) ?

Den litt eldre søsteren Marichen ble gift i 1712, i Bjugn.

.

[Berit Frank Pagh]

Min opstilling af familien stammer ikke fra et enkelt skifte.

 

Det er, som jeg skriver, en samlet oversigt over de personer, som er nævnt i de kilder, jeg henviser til:

 

5 indførsler: 4 arveafkald og en bekræftelse fra underadmiralitetet i København, om at Sophia Cathrine Thhomasdatter Krey og broren Svend Thomasen Krey er arvinger efter faren Thomas Hansen.

Alle fem er tinglyst samme dato: 9 december 1720, selvom de er underskrevet på forskellige tidspunkter. Kilde: skannede tinglysningsdokumenter.

 

Sammenholdt med de skifter man kan finde i databasen, giver det de personer, jeg har opstillet.

 

---

 

Jeg ved ikke, hvem justitsråd Meyer var.

 

Henrich Danqvartsen Paasche var født 1692. Eftersom forældrene opholdt sig i Frederichshald, må man formode, at han blev født der.

Han var 25 år i 1717. 25 minus 12 giver 13. Han var altså 13 år, da han kom til Meyer.

 

Marichen kom tydeligvis til Joachim Barner.

Hvor de andre opholdt sig, indtil de igen dukker op i forskellige kilder, fåe man kun svaret på, hvis nye oplysninger dukker op.

 

Danqvart Paasche(1627) er død indenfor tidsrummet 13 marts 1705(rådstueattest)- 20 juni 1716(første skifteprotokol). Nærmere kommer man det nok ikke, på nuværende tidspunkt.

At han er nævnt i Gulen kirkebog 3 januar 1706, kan ikke bruges som bevis for, at han stadig var i live.

Hverken han eller børnene er nævnt i overformynderi-beretningen fra 1714, men hvad tør man udlede af det ?

[Per Nermo]

Thomas Hansen, kalder sig Krey, g.m. Cathrine Svendsdatter. skibsskriver ved flåden i København. 6 børn. Død før 1718.

Børn:

. Sophia Cathrine Thomasdatter Krey, g.m. matros Jens Mogensen

. Svend Thomasen Krey

. Hans Thomasen Krey, gift, 1 barn, døde under pesten.

. 3 børn døde som små.

 

Kan det være en familieforbindelse til denne Hans henrichsen Krey (c1681-1752) i Nord-Trøndelag: http://nermo.org/sle...067.html#I57911 ?

.

[Berit Frank Pagh]

Det har jeg ingen idé om. Jeg ved ikke, hvorfor Thomas Hansen Kalder sig Krey - eller hvem faderen Hans var.

 

Jeg syntes, at oplysningerne om Maria Eilertsdatters baggrund hørte med her i temaet, men ellers har jeg ingen planer om at gå videre ad det sidespor.

[Berit Frank Pagh]

Til indlæg 8 i det gamle forum:

 

I Overformynderiets beretning fra 1714, som ses på Kari Thingvolds avfotograferte slektshistoriske kilder

 

ses rådmand Christopher Olsen (Paasche) at være værge for sine - 3 - børn. Foruden Cathrine og Dorothea nævnes Ole Christophersen.

[Ola Teige]

Jeg går akkurat nå igjennom Kristiania stiftamts arkiv, i serien med brev fra Magistratene (byrådene) kom jeg over et leilighetsfunn som besvarer noen av spørsmålene over om Henrich Danqvartsen Paasche. Det er og noen opplysninger om hans foreldre og søsken.

 

Arkivreferansen er: Statsarkivet i Oslo, Kristiania stiftamt, Brevarkiv, Brev fra lokale instanser, Magistrater, pk. 5 1716-1717, Frederikshald 1716:

 

Frederikshald magistrat til stiftamtmann W. de Tonsberg 25.11.1716

Magistratens forklaring på Henrich Paasches memorial følger.

 

Vedlegg:

1. Henrich Paasche til de Tonsberg, datert København 31.10. 1716(kopi)

Mine sal foreldre døde i Frederikshald i Norge. Meg fattige menneske. Min mor Alhed Hansdatter døde i 1704 og min far Danqvart Paasche i 1709, han var borger og innvåner i Fredrikshald. Etter min mors død har jeg måttet søke mitt brød blant fremmede. Kom i mitt 11. år i tjeneste hos sal. krigskommissær Juell, var der i tre år. Min far anbefalte meg i sin dødsstund til min nåværende herre, justisråd Mejer. Jeg har i denne tid ikke fått vite noe om mine foreldres bo. Selv om jeg og min søster Ingeborg Paasche, som tjener hos kommandør Bøyesen, har tilskrevet borgermester og rådmann i Frederikshald. Ikke nytt ringeste tøddel av vår arv. Ingenting til vår redning på fremmed sted. Andrar dette til herr stiftbefalingsmannen. ber om at han må tilholde magistraten å gi oss vår arv.

 

Stiftamtmann W. de Tonsbergs påtegning 14.11. 1716: Til Frederikshalds magistrat for erklæring.

 

Frederikshalds magistrats erklæring 18.11. 1716:

Sal.Danqvart Paasche, som for få år siden døde. Etterlot seg to "kuld Børn" av første eksteskap, en sønn og en datter. Av annet gifte to sønner og fire døtre. Til sammen åtte barn. Arven etter ham var på ca. 200 rd. Skifteprotokollen og andre papirer er oppbrent (under den svenske beleiringen sommeren 1716). Meste av arven ble brukt på pikebarna, i deres nød og trang. Når de leilighet påannet sted ville anse. Hva Henrich Paasches anpart kan være, vet vi ikke før bedre vitenskap kan oppsøkes.

 

2. Byfogd Niels Riber til de Tonsberg 2.12. 1716

Magistratens svar på andragende av Henrich Paasche og søster "Engeborg Paasche" angående deres arv er bekommet av meg. Jeg er blitt befalt å avgi min erklæring om skiftet etter deres avdøde foreldre Danqvart Pasche og Alheld Hansdatter Hiort. Moren døde først, etter henne var en broderlodd 45 rd. Danqvart døde i 1707, på skiftet etter ham var en broderlodd 3 ½ rd. Formynder for disse loddene ble sl. byskriver Thomas Senderup for sønnen og to av tre døtre, den ene Engeborg. For den andre sønnen Danqvart Danqvartsen og to døtre ble Ole Gløersen formynder. Ved skiftet etter Senderup fikk magistraten utlegg for arvepartene, men de er ikke satt under formynderskap. Bør gjøres.

[Berit Frank Pagh]

Jeg siger tusind tak for disse oplysninger !

 

Der er lidt divergerende årstal og et forkert efternavn, men - ellers understøtter disse nye oplysninger det, der ellers er fundet om denne familie.

 

Alletiders !

 

Venlig hilsen,

Berit Pagh.

[Per Nermo]

Der er lidt divergerende årstal og et forkert efternavn, men - ellers understøtter disse nye oplysninger det, der ellers er fundet om denne familie.

 

Hvilket etternavn er forkert ?

 

Har sønnen bommet nogle år også på tidspunktet for morens død ?

.

[Berit Frank Pagh]

Jeg ville nu mene, at der er størst chance for, at sønnen er den, der bedst husker, hvornår forældrene døde.

 

I modsætning til byfogden der skriver sin meddelelse uden at have mulighed for at se i skifteprotokollen - og åbenbart ikke husker eller kender Alheds efternavn.

 

 

Berit.

[Per Nermo]

.

Mange takk, Berit !

 

Danquart's angivelige dødsår (1709) faller jo innenfor det intervall (1705-1716) man har kommet frem til,

men for Alhed har man vel ment at hun må ha dødd like før 15 Jul 1695 eller i det minste før Des 1700,

men sønnen Henrich Paasche (18) skriver altså i 1716 at hun levde helt til 1704.

.

 

 

[Berit Frank Pagh]

Ang. Alhed må du ind og kigge på, hvad jeg skrev i indlæg 236 (side 12) i det gamle forum.

[Per Nermo]

.

Jeg har vel litt tungt for det, men jeg ser ikke uten videre hvilken

informasjon det nevnte innlegget gir mhp. Alheds antatte dødsår.

Var Danquart gift enda en gang ?

 

 

OBS: Debatten fortsetter på Side 2 !

.

[Berit Frank Pagh]

En henvendelse fra en dansk slægtsforsker, Kim Hegn Hansen og de udlagte gejstlige skifter i Larvik har identificeret Klokker og organist Peter Paasche (eller Paasche Peter Paasche), som er omtalt i tema 65934 i det gamle forum i indlæg 119: http://da2.uib.no/cgi-win/WebDebatt.exe?slag=listinnlegg&debatt=brukar&temanr=65934&sok=&nr=11&antinnlegg=238&startnr=&antall=&spraak=n#anker

 

Han hører til en dansk Paasche-familie fra Stege på Møn.

 

Vh,

Berit Pagh.

[Per Nermo]

.

Er det korrekt sluttet at Danquart Paasche Danielsen (1754-1823) fra Lyngal i Vest-Agder sin mor Serine Andersdatter (på Bjørnestad i Spind (Vest-Agder) i 1764/1791) er identisk med den Serine Andersdatter som 27 Apr 1719 ble døpt i St. Nicolai Kirke i København, som datter av 'Søefaren mand i Øster Risøer' Anders Østensen (kanskje fra Bjørnestad i Spind sogn i Vest-Agder ?) og Ingeborg Danquartsdatter Paasche (c1695?-et.1725) fra Fredrikshald ?

 

Det er vel fastslått at Serine's ektemann Daniel Oddsen (Ottesen/Aadsen) Svennevig (død på Bjørnestad i 1788) IKKE er sønn av Otte Danielsen Paasche fra Bamle i Telemark (slik man kunne være fristet til å tippe for å forklare sønnens navn), men av Odd Osmundsen Svennevik (Lyngdal) og Ingeborg Nilsdatter Bruseland.

 

Imidlertid kan Otte Danielsen Paasche kanskje være en tremenning av Danquart Paasche Danielsen sin ovenfor foreslåtte mormor Ingeborg Danquartsdatter Paasche, vel å merke dersom førstnevntes farfar, trelastutskiper i Fredrikshald, Christen Paasche (på Gjellestad) er en bror av Ingeborg's antatte farfar, visitør Danquart Paasche (c1590-et.1654).

 

Håper på kommentarer til dette vel noe vidløftige forslag ...

.

[Per Nermo]

.

Premierløytnant Christian (Christen) Heidemack (Hanssøn) Paasche (f. ca. 1707 ?) (dattersønns sønn av visitør Danquart Paasche) ble i 1738 gift i Rakkestad, Østfold, med Ellen Catharina Christensdatter Bjørnestad, f. ca. 1715.

Kan det her (også) være snakk om Bjørnestad i Spind ? (Jeg vet at det også finnes 'Bjørnestad' i Askim, Østfold !).

.

[Berit Frank Pagh]

Til indlæg 41:

 

Spørgsmål 1 og 2: det er korrekt sluttet og fastslået.

 

Hvorfor Dorothea Dorothea Paasche i 1725 mente, at hendes søster og svoger var i Øster Risøer, får vi aldrig opklaret.

 

Der er såmænd ingen grund til at gøre det hele mere indviklet, end det er.

 

At Ingeborg var datter af Danqvart Danqvartsen Paasche er fastslået.

 

Danqvart Danqvartsen Paasche navn fortæller, at han var søn af en Danqvart.

Det samme gælder Dorothea, Annichen, Frederich og Oluf.

At visitør Danqvart Paasche, som er en generation ældre, slog sig ned i Frederichshald og opholdt sig der i 1645 er også fastslået.

 

Jeg mener, at du roligt kan droppe "forslåtte" og "antatte".

 

---

 

Et muligt slægtsskab mellem Christen Paasche og visitør Danqvart Paasche virker sandsynligt, men jeg har endnu ikke set noget, der bekræfter teorien.

 

---

 

Nej, jeg tror ikke, at Christen Heidemarck Paasche, som var stationeret i Øsrfold, fandt sin brud i Spind, Vestagder. Hendes baggrund skal nok fimdes i området.

 

 

Vh,

Berit Pagh.

[Per T.]

Til innlegg 41: Det Berit Pagh skriver i inlegg 43 stemmer.

 

Danqvart Paasche Danielsen er oppkalt etter hans oldefar (far til mormor).

 

I kirkeboken i Spind er det i 1770* oppført at Anders Østensens hustru er begravet, 84 år gammel. Hvis han ikke har giftet seg flere ganger, må dette være Ingeborg. Hun var da født ca. 1686, noe som er mulig ut fra fødselsår til sine søsken og at hun selv har født barn i perioden 1719-1731. Selv om jeg ikke finner spor etter henne i Spind, har jeg ikke funnet noe som tyder på at Andreas ble gift på ny, og antar derfor at det dreier seg om Ingeborg

 

*Kirkebok for Vanse prestegjeld 1768-1797, side 15. Gravlagt 13. mai 1770: Kastet jord paa Anders Bjørnestads hustru gl. 84 aar. Hvis Anders var gift kun en gang, er dette Ingeborg og hun er således født ca. 1686.

 

Serine Andersdatter døde i 1791* på Søndre Bjørnestad, der det er dødsskifte etter henne i 1792.

 

*Kirkebok for Vanse prestegjeld 1768-1797, side 173. Serine ble gravlagt 30. desember 1791. Bosted Bjørnestad. Hennes alder er oppgitt til 72 år.

 

Barna til Anders Østensen og Ingeborg Danqvartsdatter:

- Serine Andersdatter, født 1719.

- Alet Andersdatter, født 1721.

- Helene Andersdatter, født 1724.

- Engel Andersdatter, født 1726.

- Anders Anderssen, født 1731.

 

Fødselsår fra barna stammer fra kirkebøker. Eldste datter er født i København, mens datteren Alet er født på Feda og de tre yngste barna på Odden i Feda sogn.

 

I 1739 ble Serine gift med Daniel Oddsen Indre Svennevik (i Lyngdal sogn), født ca. 1714, død 1789*. Han var sønn av Odd Osmundsen fra Indre Svennevik og Ingeborg Nilsdatter fra Bruseland (i Lyngdal sogn).

 

*Kirkebok for Vanse prestegjeld 1768-1797, side 153: Daniel ble gravlagt 30. juni 1789. Bosted Bjørnestad. Hans alder er oppgitt å være 75 år. Stemmer dette er han født ca. 1714.

[Per Nermo]

Til indlæg 41:

Hvorfor Dorothea Dorothea Paasche i 1725 mente, at hendes søster og svoger var i Øster Risøer, får vi aldrig opklaret.

 

Der er såmænd ingen grund til at gøre det hele mere indviklet, end det er.

 

Ingeborg Danquartsdatter Paasche (c1686-1770) kan vel saktens ha oppholdt seg (kortvarig ?) i Øster Risøer i 1725

selv om hun og ektemannen Anders Østensen (gift 1718 i Holmens, Kbh.) døpte et barn i Skt. Nicolaj (København) i 1719

og fire barn i Feda (Vest-Agder) i tidsrommet 1721-1731 ?

 

Anders' opphold i København var antakelig av midlertidig karakter, i forbindelse med hans yrke (sjømann / 1718: 'Qvartermester i k: tieneste').

 

Kan det være at det var bare Anders som oppholdt seg (midlertidig ?) i 'Øster Risøer' i 1725 ?

 

(Ingeborg Danquartsdatter Paasche's søster het vel forøvrig ANNA Dorothea ?)

 

Jeg skjønner ellers ikke helt hva du mener ikke bør gjøres mere innviklet enn det er.

 

Finnes det ikke spor etter død / begravelse for Ingeborg's ektemann Anders Østensen Bjørnestad ?

.

.

[Per T.]

Lite trolig at de har opphold i Risør i 1725. Det kan tenkes han på Feda drev med handel og/eller sjøfart, slik som to av brødrene hans. Brødrene hadde borgerskap til Kristiansand og Bergen og var blant de desidert rikeste i hele Lister-regionen. Siste spor av at familien er bosatt på Odden i Feda er i dødsskiftet til Serines farfar, Østen Andersen, 17. februar 1736. Etter dette overtok Anders Østensen gården på Bjørnestad.

 

Anders døde trolig i 1780, basert på at det er dødsskifte etter ham i 1781. Jeg har ikke funnet begravelsen i kirkebøkene. Det er skifte etter ham 22. april 1781: Lister sorenskriveri, pantebok nr. 9, folie 164. Skifte på Søndre Bjørnestad 22. april 1781 etter Anders Østensen som er død. Det er ikke nevnt hvem han var gift med. Datteren Serine og hennes mann har underholdt og forsørget ham i 18 år.

[Berit Frank Pagh]

Rettelser til indlæg 158, 166, 170 og 177, side 8 og 9 i mit Paasche-tema i det gamle forum:

 

http://forum.arkivverket.no/topic/151302-65934-paasche-i-frederichshald-og-efterkommere-i-n-og-dk/

 

 

Her var jeg kommet til den konklusion, at Danqvart Danqvartsen Paasche(1627) måtte have været gift med en NN Arvesdatter - en søster til præsten Søren Arvesen i Halden.

 

Det skyldtes 3 forskellige oplysninger, men først og fremmest en indførsel i tingbok A1 1666-1679, side 61b: 31 august 1671, hvor Danqvart Paasche beder retten tage stilling til, om hans umyndige stedsøn Peder Pedersen har krav på en del af en restgæld, som han mener Hr. Søren Arvesen stadig skylder boet efter Karen Sørensdatter - mor til Søren Arvesen og bedstemor til Peder Pedersen.

 

Vigtig i indførslen er også gården Skiechle i Degernes sogn.

 

Nye oplysninger fundet i Lensregnskaberne for Rakkestad len tyder på, at Danqvart Paasche var gift med enken efter en anden søn af Karen Sørensdatter.

 

Ifølge Odelsskatten 1663-67 og 1669 var ejeren af gården Skiechle "Peder Arffuesen paa Halden"

 

Leilendingsskatten i samme periode viser samme ejer.

 

Når man følger Kontributionen fra 1661 tilbage til 1653-54 var ejeren Arve Pedersen.

Han havde overtaget gården fra den tidligere ejer "Mortten schreder paa Halden"

 

Kontribution 1661, side 18:

"Arffue Pedersen paa

Halden bógger

 

Skiechle [½] Gaard: skÿlder till Arffue

Pedersen paa Halden - ij Huder

 

Beróffuedt aff Fien

den och gandsche

forarmedt"

 

Lensregnskaberne for Rakkestad går (foreløbig ?) kun til 1669.

 

 

Denne nye sammenhæng betyder at Danqvart Danqvartsen Paasches svoger Niels Christensen heller ikke var gift med en Arvesdatter.

 

 

Berit Pagh.

[Per Nermo]

.

Dette skulle innebære at Peder Arvesen på Skiechle døde etter 1669, og at barna som Danquart Danquartsen Paasche (c1627-c1709)

fikk med enken må være født etter den tid.

 

Blant disse barna skal vi såvidt jeg forstår muligens finne

- Danquart Danquartsen Paasche, g. rundt 1694 m. sitt søskenbarn (?) Ragnille Nielsdatter (datter av den i forrige innlegg omtalte Niels Christensen),

- Catharina Danquartsdatter, g.m. Mattias Danielsen

og kanskje også - 'Frederich Paasche' (som skal ha levet enda i november 1716).

 

I sitt neste ekteskap (ca.1675-1680 ?) med Alhed Hansdatter Barner skal DDP (1627-)

ha fått barna Hans (g. Schmidt), Regine, Ingeborg (g. til Bjørnestad i Spind), Marichen (g. Raanes),

Henrich (g. Mühlenport), Anna Dorothea (g. Møller) og antakelig også kapt.løytn. i Jarlsberg, Danquart P. (1681-1742) (g. Karen Worm),

 

Vi står altså igjen med to kjente sønner av Arve Pedersen på Skiechle (1653-54/1661), nemlig Peder og hr. Søren.

 

Hva med 'Maren', g.m. Niels Andersen, skal hun fremdeles regnes som en mulig 'Arvesdatter' ?

(Niels og Maren skal være foreldre til Sille Maria Nielsdatter, som ovennevnte Danquart Danquartsen Paasche skal ha giftet seg med etter Ragnille Nielsdatter).

.

[Berit Frank Pagh]

Henrich Danqvartsen Paasche bad i 1716 stiftamtmand W. de Tønsberg om at hjælpe sig med at få en ende på arvesagen efter hans far, som var død i 1709.

 

Magistraten i Frederikshald skrev da bl.a. til stiftamtmanden, at Danqvart Paasche efterlod sig 2 kuld børn.

Fra første ægteskab 1 søn og 1 datter. Fra andet ægteskab 2 sønner og fire døtre.

 

Det var altså de børn, som var i live i 1709.

 

Jeg har kun set spor efter 2 Frederich Paasche´r

Frederich Olufsen, som nævnes i skiftet efter Dorothea Danqvartsen Paasche og Frederich Danqvartsen på Ødberg.

 

Hvorfor tror du, at Danqvart Paasche havde en søn, der hed Frederich ?

 

----

 

Peder Arvesen og Arve Pedersen ejede Skiechle, men de boede i Halden, som teksten siger.

 

Af den tingbogsindførsel, jeg nævnte i indlæg 47, fremgår også, at der var en datter Maren, som var gift med Søren Andersen.

 

---

 

Danqvart Paasches svoger Niels Christensen, er stadig et emne som far til Ragnille Nielsdatter - som i 1694 blev gift med sin mors søsters søn: Danqvart Danqvartsen Paasche d.Y.

 

---

 

Sille Maria Nielsdatter var datter af Niels Andersen og Maren - som har vist sig at være en datter af Søren Nielsen Glud, sognepræst i Hemmet, Danmark.

Jeg har samarbejdet med Per Holte Rosenkilde om dette og han har større overblik over den familie.

Ang. Niels Andersen i Frederikstad - så er den mest sandsynlige kandidat proviantforvalter Niels Andersen, men - det er ikke bevist.

 

 

Berit Pagh.

[Per Nermo]

Hvorfor tror du, at Danqvart Paasche havde en søn, der hed Frederich ?

 

 

.

Jeg blir deg svar skyldig, idet jeg kun har notert at det 'et sted' skal være nevnt en Frederich Paasche som skal ha levd ennå i november 1716,

og jeg har ikke funnet noe annet passende sted å plassere ham ..... Jeg akter nå å slette ham fra mitt register ....

.

Endret April 28, 2012 av Per Nermo / Ekeberg / Oslo