[#64325] Ritmester Jacob DANNEFAER f. ca. 1630 og hustru Mette HOLSTEIN, Möen, DK

[Gjest May Teistevoll]

Takk til Thomas for flere interessante opplysninger fra Møns historie. I innlegg 323 står at Dannefers pensjon tilsvarte mellom 4 og 8000 kr i 1900. Jeg har tatt utgangspunkt i dette og dagens konsumprisindeks, og kommet til at dette vil tilsvare mellom 230.000 til 450.000 kroner i året. Dette er altså norske kroner, jeg har ikke tatt hensyn til kursdifferanse danske/norske kroner, siden dette iallefall bare må være et løst overslag.Til Per (323): Jeg ser nå først at Nissen ikke har lagt ut hele Brand-slekten på nett, men stoppet med familie 144.Siden jeg har vist til familie 152, og det ikke står så mye der (Jacob Dannefer var inngiftet - kanskje derfor så kort omtale), så tar jeg sjansen på å sitere Nissen:152.Anne Heiche født 11 aug 1687, gift l4 jan 1707, Jacob Dannefer, født 1672, (søn af Jacob Nielsen Dannefer og Mette Holstein) død maj 1725, Nykøbing F, begravet 23 maj 1725, Nykøbing F. Anne døde okt 1719, begravet 2 okt 1719, Nykøbing F. Jacob: Falsters Gejstlige: Jacob Dannefer blev 14 aug 1702 beskikket som byskriver i Nykøbing F. Børn. i Jacob Dannefer født 30 okt 1707. ii Claus Dannefer født okt 1711. iii Nicolai Frederik Dannefer født 4 mar 1716. iv datter født maj 1719,død maj 1719, begravet 2jun 1719. ej døbt.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Takk til May for infomasjonen (i innlegg # 326) om byskriver DANNEFAER's hustru i Nyköbing, Anne C:dtr. HEICHE 1687-1719. Mener å huske at HEICHE-slekten er hjemmehörende i Lubeck!?- er på reisende fot men skal se naermere på dette.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Tilleggs-opplysninger i.f.m. innlegg # 327;Når det gjelder Lubeck så var det Jacob J:sön DANNEFAER's andre hustru jeg tenkte på, nemlig Martha Mathiasdtr. (OTTENDAL) FLINDT 1692-1737, bosatt Nyköbing-Falster. Kommer tilbake med ytterligere opplysninger.Legger i mellomtiden ved et bilde av den vakre og interessante kloster-kirken i Nyköbing-Falster.

[Gjest Thomas Friis Konst]

- Kloster-kirken i Nyböbing-Falster inneholder bl.a. mye fin heraldikk (men også mye interessante data o.l.), som vedlagte fotografi viser.Skal 'selvfölgelig' sende samme bilde med en del tilleggs-opplysninger til Arnstein RÖNNING's heraldikk-homepage.

[Gjest Arnstein Rønning]

Bra, Thomas!

[Gjest Thomas Friis Konst]

Kort kommentar vedrörende byskriver Jacob J:sön DANNEFAER's 2. ekteskap med Martha Mathiasdtr. (OFFENDAL) FLINDT 1692-1737, i Nyköbing-Falster. Jfr. også May's innlegg # 326.I ekteskapet var det fölgende barn;- Mathias f. 1723- Anne Christence f. 1724FLINDT-slekten kom som nevnt opprinnelig fra Lubeck og jeg vil komme tilbake med mere data om deres mange etterkommere.Etter Jacob D's död i 1725 giftet Martha seg på ny med Peter Lauridsen (FROM) HALD i 1727, også i Nyköbing-Falster.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Som nevnt i innlegg # 329 inneholder kloster-kirken på Nyköbing-Falster mye fin heraldikk. För enkedronning Sophine Amalie (jfr. innlegg # 325) kom til Nyköbing slott f.o.m. 1670 hadde en annen enkedronning holdt til her. Nemlig Sophie af Mecklenburg, etter at hun ble enke etter kong Frederiks II's död i April 1588.I boken 'Nyböbing på Falster - gennem tiderne' av Georg NÖRREGAARD av 1977 kan fölgende siteres vedrörende utsmykking av klosterkirken; - 'Det mest storslående og berömmelige arbeijde, som enkedronning Sophie lod udföre af Anthonius Clement, var dog hendes anetavle, der dekker hele den östlige del av kirkerummets nordvaeg. Datidens fyrstefamilier lod ikke sjaeldent sådanne tavler fremstille for at vise deres fornemme afstamning. Clement udförte selve anetavlen 1622-24 og fik derfor 500 kurantdaler samt 30 dlt. i drikkepenge.- Anetavlen daekker ikke mindre end 33 kvadratmeter, topstykkene ikke medregnet. I midten forneden under en gjordbue ses enkedronning Sophie selv. På hver side haever sig tavlens to halvdele. Forneden på hver af dem er malet enkedronninens fader til venstre, hendes moder til höjre. Derover fölger generation efter generation deres forfaedre indtil 5. led.Forbindelserne udtrykkes ved vinranker. Jo höjere, jo mindre bliver protraetterne. Malerne må have haft portraetbilleder at male efter; men det menes, at man ikke kan regne med portraetlighed for de aeldre generationer.Tavlene er restaureret flere gange'.Dette fotografi er tatt i Desember 2008, - og som bildet i innlegg # 329, sendt til Arnstein RÖNNING's homepage om heraldikk.

[Gjest Thomas Friis Konst]

I flere av de seneste innlegg i denne tråden har BRANDT-slekten vaert omtalt, bl.a. av Dagny, May og Per.I ovennevnte bok om Nyköbing-Falster av Georg NÖRREGAARD som utkom i 1977 omtales en av BRANDT-slektens fremtredende medlemmer. Nemlig Magister Frederik BRANDT 1632-1691, jfr. også NISSEN's homepage (se innlegg # 318) om samme slekt. Fölgende siteres fra NÖRREGARD's bok om Nyköbing-Falster, avsnitt 'Laerde praester';- 'Lige så laerd som Lauritz Petersen og berömt langt ned i Tyskland blev Jensens efterfölger Frederik Brandt, hvis fader havde vaeret hofpraest hos hertug Hans den Yngre i Sönderborg. Frederik Brandt havde studeret i Stettin og Wittenberg, en tid vaeret hovmester for en ung mand og fra 1658 sognepraest i Svindinge på Fyn. Han blev nu i 1676 både hofpraest hos Sophie Amalie på Nyböbing slot og det fölgende år sognepraest ved byens kirke, ligesom han disputerede for doktorgraden.Han eijde et bibliotek på ikke mindre end 3.000 bind, hvilket for den tid var overvaeldende, og tillige samlinger af kobberstik og mönter. De sidste blev ved akutionen efter ham solgt efter vaegt. Han ejde også nogle kuriöse ting, således den sten, hvorpå Christus skulle have stået, da han blev pisket, og et stykke af den forbrendte jord fra Sodoma og Gomorra, som hertug Christian August havde hjembragt.Af hans skrifter blev det bekendtste 'Sylva soliloquiorum seu meditationum sacrarum. Lust-Wald heiliger und gottsehliger Betrachtungen', Hamburg 1663, betragtninger over kristne dyder og livsanskuelser, siden oversat til dansk.- 1674 havde han udgivet en ligpraediken over brodersönnen Joh. Fr. Brandt til Hvidkilde og 'En god Vexel og glaedelig og Forandring af Davids Ord Psalm. 106 betractet. Tilforn på Tysk beskrifven'. Sidstnaevnte vaerk viste ham som en ferm verskunstner; han digtede lige godt på dansk, tysk og latin. Allerede 1657 havde han forfattet et latinsk bryllupsdigt til sin forgaenger i Svindinge Johan Lauritzen.- og siden oversatte han Kingos morgen- og aftensange til tysk, udkommet i Frankfurt i 1685. Han betragtes som en af tidens mest fremtraedende danske digtere naest efter Kingo.- Frederik Brandt var en rig mand, en af Danmarks rigeste praester. Han döde 1691 og blev begravet i Systofte kirke. Han var 4 gange gift og havde i alt 15 börn, deraf de 12 med sin tredje hustru Anna Riisbrich. Mange av börnene döde för faderen, men der var endda en flok, og 1680 bevilgede enkedronning Sophie Amalie de uvisse indtaegter af byen til sin praest.'

[Gjest May Teistevoll]

Takk for interessante mer-opplysninger om Frederik Brandt. Også hva han eide av kuriøse ting var morsomt å lese, men dengang tok de dette alvorlig nok.Hans tredje kone Anna Riisbrich var datter av prest i Gislev Broder Brodersen Riisbrich, og hennes onkel var Volquart Brodersen Riisbrich, fogd i Nordhordland 1636-1649, g.m. Karen Nilsdatter Lem.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Takk, May, - jeg var ikke klar over denne linken i.f.m. RIISBRICH og fogd-funksjonen i Nordhordland 1636-1649.Interessant.Legger ved et illustrasjon av Nyköbing slott, - hvor kretsen rundt DANNEFAERs ofte forekommer. Jfr. her bl.a. ovennevnte hofpraest Magister Frederik BRANDT 1632-1691.Illustrasjonen er fra TRAP, J.P., 'Statistisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark', G.E.C. Gad, Köbenhavn 1858-60. Thieles Bogtrykkeri - 22 x 13,5 cm.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Kort spörsmål i.f.m. May's innlegg # 334;- vet du om fogden i Nordhordland (1636-49), Volquart Brodersen RIISBRICH, hadde etterkommere i Norge?

[Gjest Michael Moum]

Står noe her om datteren Mette http://www.winnem.com/siec/nsiec14.htm

[Gjest Michael Moum]

Her står etterkommere til Volquart Brodersen Riisbrich og Karen Johanne Lem http://www.winnem.com/siec/nsiec14_2.htm

[Gjest Thomas Friis Konst]

Mange takk Michael for denne informasjonen.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Mange takk Michael for denne informasjonen.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Mange takk Michael for denne informasjonen.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Av Holger J:sön (HOLSTEIN) DANNEFAER's barn var alle utenom datteren Sophie Amalie gift i Norge. Jfr. her bl.a. Simom ELLEFSEN (NOSE) og Per NERMO's homepages.Sophie Amalie giftet seg i 1732 i Danmark med Studios. Rasmus Bertelsen WICHMAN SVITZER f. 1705, og det var 4 barn i ekteskapet.I boken om 'Nyköbing-Falster', avsnitt om (Köbmaend og priviligerede) av 1977 av prof. dr. phil. Georg NÖRREGÅRD fant jeg fölgende om WICHMANDs;- 'Af kendte kömaend i Nyköbing fra det 18 århundrede kan naevnes Bertel Wichmand, der kom til byen 1701 og siden boede på hjörnet af Slotsgade og Faergestrede. Han tjente sig hurtigt op og var i stand til at yde hjaelp og lån i stor stil; han köbte også flere ejendomme, og 1724 oprettede han et enkehus i Nyköbing.1726 köbte han herregården Egestofte på Lolland. Han döde 1732. Hans datter blev 1730 gift med apotekeren Claus Seidelin, og 2 af han sönner blev 1777 adlet Wichfeld.Skönt Bernt Wichmand havde haft 21 börn, var han en velhavende mand, og da hans enke 1734 skiftede, kunne der blive 7500 rdlr. til hende selv, 1000 rdlr. til hver af de 6 overlevende sönner, og 500 rdlr. til hver af de 3 overlevende dötre. Broderlod var indtil 1845 dobbelt så stor som sösterlod'.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Tilleggs-opplysning til innlegg # 342;- har nettopp fra annet hold fått navn og födselsår til 19 av de 21 omtalte barn av kjöpmann Bertel WICHMAND i Nyköbing-Falster.Legger ut disse data her på et senere tidspunkt, da det kanskje kan komme noen til nytte.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Som tidligere opplyst var en datter av Holger J:sön (HOLSTEIN) DANNEFAER på Havnes i Troms, Sophie Amalie f. 1702, gift WICHMAND SVITZER i Danmark i 1732.Den velstående handelsmann Bertel WICHMAND (jfr. innlegg # 343) i Nyköbing-Falster oppgis å ha hatt hele 21 barn, i det fölgende oppgis navn og födselsår til 19 av dem;- Hans f. 1708- Abraham f. 1709- Lisbeth Cathrine f. 1710- Laurids f. 1711- Anna Elisabteh f. 1712- Abraham f. 1714- Mette Kristine f. 1716- Berthel f. 1717- Povel f. 1718- Berthel f. 1720- Laurids f. 1722- Abraham f. 1724- Thomas Frideric f. 1725- Thomas Frederik von Wichfeld f. 1726- Anna Elisabeth f. 1728- Jörgen von Wichfeld f. 1729- Abraham Claudius f. 1731- Anna Elisabeth f. 1732 Bodel Cathrine Abrahamsdtr. (BERGESHAGEN) FROM og Berthel WICHMAND var gift i henhold til Kongelig tillatelse i hjemmet til Povel VENDELBOE i 1707. Naermere bestemt den 4. Mars.Rådmann VENDELBOE i Nyköbing-Falster var brudens stefar da han var Fru FROM's (Anna Hansdtr. BERGESHAGEN) 4. ektemann.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Til May's innlegg # 334 og Michael's innlegg # 337 og 338;Fra Dansk hold har jeg fått en del interessante opplysninger omkring WICHMANDs.- Thomas Brodersen RIISBRICH var gift med Birgitte Ottesdtr. SEEBLAD. Deres datter, Karen, var först gift i 1654 med Apoteker Stephen RAHM i Odense. I Karen's 2. ekteskap var hun gift med Christoffer BALSLEV, og deres datter Birgitte giftet seg i 1680 med Elias Eskildsen NAUR.Elias var da enkemann etter Margrethe Eriksdtr. - hvis mor var Anne Bertelsdtr. WICHMAND 1610-1639.- En annen datter av ovennevnte Thomas Brodersen RIISBRICH var Sille som var gift med Prof. Jacob Jenssen BIRCHEROD i Odense.Deres datter, Birgitte, var gift 2 ganger, först med en ROSENVINGE og siden med en LANDORPH.Birgitte's sönn Thomas fra hennes andre ekteskap var gift med Anna MULE, som angivelig skal vaere i familie med borgermester MU(H)LE i Oslo.

[Gjest May Teistevoll]

(336): I Bergen Magistrat Attestbøker som nylig er lagt ut på Digitalarkivet, ser jeg at det på s 188-189 er noe om Mette Riisbrech og hennes slektskrets (år 1707).Utenom sine barn i ekteskapet vet vi at Volquart Brodersen Riisbrich ihvertfall hadde tre til. (Kongebrev av 1638). I Lensregnskapene for Bergenhus 1637-1638 er også moren nevnt: 'hand som begick leyermaal med Maren Johansdatter thrende gange, nemblig Volquart Brodersen, penge 140 rdl.Clemen Rasmussen Oderup: Ifølge borgerboken i Bergen kom han fra Horsens i 1661. Har nå sett igjennom boken Horsens kjøbstads beskrivelse og historie, men har ikke funnet noen som heter Oderup der. Har merket meg et ektepar pga fornavnene: Clemen Olufsen (1572-1614) og Sidsel Pedersdatter Bagge (fra Ribe). Dette er en kjent slekt i Horsens, men bare en sønn er nevnt: Oluf Clemensen, sogneprest i Dronninglund, og to døtre: en gift med Gjord Pedersen, sogneprest i Horsens og en mulig datter g.m. Fock Albertsen With, rådmann i Horsens.Eneste Rasmus jeg fant var borgermester i Horsens, Rasmus Christensen. Det står veldig lite om han: I 1656 var han nevnt borgermester, men allerede i 1660 var denne død, thi i det aar var det skifte efter han. Referansen til denne kilden er så generell som Gl.Reversal, Rdh.A. som vel betyr gamle dokumenter i rådhusarkivet. Tror dette bare må være en referanse til et skifte.Ovennevnte bok ga dessverre ingen løsning på Oderups opphav.

[Gjest Per Nermo]

Riisbrich:I linken det pekes til i #338 heter det at Helene Michelsdatter Riisbrich (1684-1717) var g. 2. gang i 1707 m. stiftsamtskriver i Bergen, assessor i Overhofretten, Willum Hansen til Stend (1678-1740), sønn av overtoldbetjent Hans Claussen og Mette Pedersdatter Lem.Dette stemmer ikke med mine notater, der det er Mette P. Lem's yngre søster Ingeborg (I. Helene ?) Pedersdatter Lem (1649-1695) som er g. (2. gang) i 1670 m. tollforvalter / overtoller, Hans Claussøn Munthe (død i Bergen 1702), og som får barna Anna, Abel Margrethe og Willum Hanssøn (1678-1739?) (til Stend) (2. ektemann til Helene Michelsdatter Riisbrich).Hva er rett her, dvs. hvem er foreldre og besteforeldre til teolog, assessor i Overhofretten 1706-, Stiftsamtskriver i Bergen 1725-1732, Willum/Wilhelm Hansen/Hanssøn (1678-1740) ? (For jeg forutsetter jo at det må være snakk om én og samme mann !).Wilhelm Hanssøn skal forøvrig etter mine notater være g.m. Echte Severinsdatter Seehuusen (ev. da etter Helene Michelsdatter Riisbrich, død 1717).

[Gjest Per Nermo]

344: Var det da Lisbeth Cathrine Bertelsdatter Wichmand (f. 1710) som i 1730 ble g.m. apoteker Claus Seidelin ?Var Claus en bror av Kirstine Nicolsdatter Seidelin, g.m. prost i Trige, Århus, Christopher Nielsen Bøgh, og mor til utgiver av 'Den siungende Theologus', prost og sognepræst i Kerteminde og Drigstrup, Nicol Seidelin Bøgh (1717-1778), som igjen antakelig var far eller farbror til kjøpmann i Christiania, Nikolai Seidelin (Sadolin) Bøgh (1760-1819) ?

[Gjest Per Nermo]

344: Du lister her bare 18 (ikke 19, som du skriver) av Bertel Wichmands angivelig 21 barn.

[Gjest Per Nermo]

Den 19. (eldste ?) er vel da Rasmus Bertelsen Wichmand Svitzer f. 1705 ('Studiosus' i ved giftermålet i 1732) ?