[#75975] Christoffer Trondssønn-Erkebiskop Olav engelbregtssons tjenestemann.

[Gjest Anita Holck]

Bjarne, jeg fikk NST 8 med artikkelen av Sigurd Meidell på fjernlån fra biblioteket, men ikke Ætt og Heim med artikkelen av Eyvin Dahl (67 og 91). Har du noen mulighet til å sende meg den anitaholck(krøll)hotmail.com?

[Gjest Anita Holck]

Til (374). Glem Karl Knutsson i Terne, han er muligens den samme som Karl Knutsson i Törnö og Karl Knutsson i Tärna som nevnes i SDHK 27339 og 27271 i 1458, sannsynligvis fra Tärnö, Karlshamns skjærgård i Blekinge län.

[Gjest Torbjørn Seiring]

Hei.Jeg har sjølsagt intet å bidra med av NYTT i denne debatten, jeg er derimot full av beundring - og forundring - over alt som er kommet fram. Men etter alt som er skrevet er foreldrene til Kristoffer Trondson ennå ikke sikkert påvist. Det ser imidlertid ut til at de fleste(?) mener at faren var en Trond Sigurdson eller Sivertson på Seim. Noen person med dette navn er altså ennå ikke funnet. Det virker som om dette likevel er et faktum. Når det gjelder Kristoffers mor er man vel heller ikke sikker, og etter det jeg kan forstå kan hun like godt være dansk som norsk.-Fra en tysk kilde blir det sagt at erkebiskop Olav Engelbrektson og Kristoffer var 'blutverwandte', og fra en belgisk kilde at Kristoffer var Olavs nevø. Ingen kilder er oppgitt for disse utsagn.Så lurer jeg på: Hva var grunnen til at disse to uttrykkene ble framsatt på tysk og fransk? Hvor TOK de det fra?? Er det trolig at en i Tyskland og Belgia har funnet på dette selv? Det tror ikke jeg, men jeg har heller ingen tanker om hvordan disse antakelsene har oppstått i utlandet. At erkebiskopen og Kristoffer var i slekt er vel forøvrig alle enige om. Spørsmålet er vel på hvilken måte.MVH Torbjørn.

[Gjest Bjarne Hollund]

Anita (376), beklager men min scanner fungerer ikke lenger, vil ta litt tid før jeg har en ny på plass.MVH Bjarne Holund

[Gjest Anita Holck]

Bjarne, jeg fikk en kopi av artikkelen fra biblioteket idag, så da behøver du ikke å sende den.

[Gjest Arnfrid Mæland]

AD Elses Shetlandgods. Har mottatt mail fra Jørn Øyrehagen Sunde, som dessverre ikke har kommet noe nærmere en avklarin omkring hvem Else hadde arvet godset fra, men han skriver: 'Else Rustung si tilknyting til Skottland var fyrst og fremst gjennom at ho, som fleire andre medlemmar av Sunnhordlandsadelen, sat med eigedomar på Shetland. Det har vore vanleg å hevda at ho hadde arva desse etter den fyrste ektemannen sin. Men i så fall ville eigedomane vera hennar barn sin odel, og ho ville ikkje fritt kunna disponera over dei. Sidan fleire eigedomar i 1597 er sagt å vera hennar ”rette odal”, og ho disponerte over dei saman med Anders Mowat i 1597 og 1607, er det grunn til å tru at eigedomane på Shetland var hennar arv etter faren, Kristoffer Rustung, eller ein av søskena. Eigedomane Else Rustung sat med på Shetland var i kyrkjesokna Weisdale, Delting og Northmavine, som låg til eller var i dei same områda som Anders Mowat særleg hadde eigedomar i. Så sjølv om Anders Mowat truleg møtte Else Rustung på ei av sine reiser til Bergen og Bergensområdet, kan han ha hatt kunnskap om henne frå før sidan ho var jordegodseigar som han sjølv i dei same delane av Shetland. Sjå til dømesAnton Espeland, Skottene i Hordaland og Rogaland fra aar 1500 – 1800, Norheimsund 1921: 70-71. Johannes Heggland, Tysnes – Det gamle Njardarlog, 1, Tysnes 1964: 369. Johannes Heggland, Tysnes – Det gamle Njardarlog, 1, Tysnes 1964: 365. Sjå òg Shetland Documents 1580-1611, (red. John H. Ballantyne, Brian Smith), Lerwick 1994: nr. 256 og 434 A.M. Wiesener, “Breve fra Rosendal Baroniets arkiv”, Personalhistorisk tidsskrift, 6, 1911: 226.

[Gjest Johan Marius Setsaas]

Takk Arnfrid for ditt siste innspill.Ja, dette er ikke enkelt.. Det er vel i alle tilfelle for tidlig å konkludere rundt Elses Shetlandsgods.Når det gjelder hennes søster, Margrete, så har jeg to generelle spørsmål:1. Hva er kilden (-e) for Margretes giftemål med Jørgen Pederssønn (staur) ? (er det kun omtalte likpreken ? )2. Hva er kilden (-e)for Jørgen Pederssønn (Staur)`s giftemål med Bodil Pallesdtr ? (er det kun omtalte likreken ? )

[Gjest Johan Marius Setsaas]

Jeg prøver på nytt, om Christoffer Trondssøns datter Margrete, og Jørgen Pederssønn (Staur) og Amund Lasseson (Dall)Hun skal 1. gang ha vært gift med Jørgen Pederssønn (Staur), og annen gang med Amund Lauritssønn (Dall).Kilden til det første ekteskapet er, så langt jeg kan se, likpreken etter Maren Jørgensdatter (Staur) fra 1685, publisert hos T.Vigerust på www.vigerust.net[url="http://www.vigerust.net/adel/likpreken_staur1685.html>Lenke© Tore Vigerust Oslo 1988-2002Jeg kan ikke se at det foreligger andre kilder til dette ekteskapet, enn akkurat denne likpreken, men mulig jeg har oversett noe i denne forbindelse. (..Jeg har ikke adgang til DAA, kan det stå noe om dette der ?..)Margrete var 2. gang gift med Amund Lasseson (Dall). Det kan i denne forbindelse henvises til art i NST, b.36, side 150/151.Her fremkommer følgende opplysninger:(NST b 36, side 150/151):Amund Lassesson dall gjorde krigstjeneste mot svenskene i 1564, og var da enda ugift (NHD, 1r, bind 5 (1599) side 77)I Juni 1565 er han gift med fru Margrete Tronds, og i Oktober 1565, blir han oppnevnt i en kommisjon av kongen. Hans setegard var da Ske (NRR I, s. 471, 472 og s.482)Han døde omkring 1574, og han skrives post mortem til setegarden Sandvik. (Se Sigurd Meidells art i NBL)Fru Margrete nevnes første gang i 1565, og er i live enda i 1599. Hun skrives da til setegården Elsåker.Sistnevnte, dvs. om Margrete at hun neves i 1565, antar jeg er innførselen i NRR 1, side 460, der hun blir forlenet med kronens gård, Fitje, på Stordøen i Sunnhordaland.Av opplysningene ovenfor, kildene det vises til i art i NST, kan det sluttes at ekteskapet med Amund Lasseson (Dall) (15..-1574), ble inngått en gang mellom 18. april 1564 og Juni 1565 (i Juni 1565 ?)Av dette skulle det også følge at Jørgen Pederssønn (Staur) må være død 1564/1565, og i alle tilfelle før juni 1565, da Margarete i hvert fall var gift med Amund Lasseson (Dall).I ekteskapet med Amund Lasseson Dall 15..-1574), som ble inngått en gang mellom 18. april 1564 og Juni 1565 (i Juni 1565 ?), hadde Margrete følgende barn:1.Christoffer Dall Amundsson til Seim, nevnt i 1589. Død 1604. G.M. Karen Axelsdtr. Fridag.2.Lasse Dall Amundsson, i live 1596, men død før jul 1599. G.m.Birgitte Hansdtr (Hans Offessøn Røøds ætt). Han skrev seg til Sandvik og Malkenes - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Når det gjelder Jørgen Pederssønn (Staur), så er kjent at det forekommer to stk med dette navn, den første nevnt -1525-1560- , og den neste, dennes nevø, den som i 1565 blir utnevnt til lagmann i Trondheim (NRR 1, side 444). Den siste, omtales etter sin død i en sak som nevnes i NRR III, side 263 (1592).Tidsmessig, skulle det i utgangspunktet passe best om det var den siste Jørgen Pederssønn (Staur), lagmanden, som Margrete var gift med, men likpreken over nevner utrykkelig at det er denne første Jørgen Pederssønn (Staur) som Margrete var gift med. Dessuten nevnes konen til lagmanden med navn, (NHD II, s.33), og hun het Gurun Jonsdatter Teiste. Videre så en ovenfor, at Margrete i 1565 var gift med Amund Lasseson (Dall), som døde i 1574, hvilket ikke kan gi noe rom for et, rent hypotetisk, ekteskap med den yngste Jørgen Pederssønn (Staur).Av samme likpreken som vist til over, nevnes sønnen Henrik Jørgenssønn som sønn av den første Jørgen Pederssønn (Staur), og konen, Margrete Christoffersdtr (Tronds)Denne Henrik Jørgenssønn ble utnevnt til lagmann i Trondheim 1589 (NRR III, side 52-53). I 1597 blir han utnevnt til lagmann i Jemtland (NRR III, side 522 og 524). Han nevnes ellers flere steder i NRR og i NHD. Han var død i 1609 (NRR IV, side 336).I ekteskapet med Jørgen Pederssønn (Staur) skal det forruten Henrik Jørgenssønn også ha vært en datter, Bodil Jørgensdtr.Jeg kjenner ikke kildene til dette, ei heller kilden som stadfester at Jørgen Pederssønn (Staur) første gang var gift med ei Bodil Pallesdatter Splid.Dette ekteskapet, samt Jørgen og Margretes datter Bodil, er bla. omtalt i denne debatten heri dette forum : 33042: Etterkommere etter Jørgen Pederson Staur & Magreta Tronds (Kristoffersd Rustung)LenkeSom sagt igjen, jeg har ikke adgang til alle kilder, så jeg kjenner ikke kildereferansen til dette, så det hadde vært hyggelig å få denne referansen på plass…Det er heller ikke uten interesse, å 100% fastslå at det virkelig var den første Jørgen Pederssønn (Staur) som Margrete var gift med: Aldersforskjellen mellom Margerete og den første Jørgen Pederssønn (Staur) må ha vært betydelig.Den første Jørgen Pederssønn (Staur) nevnes i tidsrommet -1525-1560-, og skal altså av det som det refereres til over, ha vært første gang gift med Bodil Pallesdtr Splid, en datter av Palle Splid og søster av Jens Splid og Jørgen Splid.I ekteskapet med Jørgen Pederssønn (Staur) hadde Margrete barna:1.Bodil Jørgensdtr(c.1560-1622) (Kilde ???), g.m.Hans Jørgenssønn Onarheim.2. Henrik Jørgenssønn (15..-1609), lagmann i Trondheim.I ekteskapet med Amund Lasseson (Dall) hadde Margrete følgende barn:1.Christoffer Dall Amundsson til Seim, nevnt i 1589. Død 1604. G.M. Karen Axelsdtr. Fridag.2.Lasse Dall Amundsson, i live 1596, men død før jul 1599. G.m.Birgitte Hansdtr (Hans Offessøn Røøds ætt). Han skrev seg til Sandvik og MalkenesDet vil være rimelig å tro at disse to siste barna i ekteskapet med Amund Lasseson (Dall) var født kort tid etter 1565, vel om ekteskapet ble inngått i 1565, tidligst 1566 for Christoffer og tidligst 1567 for Lasse. Med dette som utgangspunkt, kan vel Margrete neppe har vært mye over 40 år da disse barna ble født. Dersom en antar at hun var 40 år ved fødselen av den yngste, Lasse, gir det et fødselsår rundt 1526 for Margrete.Dette må bety at om hun virkelig var gift med den yngste Jørgen Pederssønn (Staur), så må aldersforskjellen mellom de to ha vært betydelig: rundt 20 år.Ettersom Jørgen Pederssønn (Staur) den eldste, nevnes i kildene allerede i 1525, blir gitt våpenbrev i 1527, har han vel neppe vært født mye senere enn 1505.Derfor, igjen, hadde det tidsmessig passet mye bedre om det var den yngre, lagmanden, Jørgen Pederssønn (Staur) som Margrete var gift med, men dette synes altså ikke å ha vært tilfellet.En tør derfor tro at det virkelig var den første Jørgen Pederssønn (Staur) som Margrete Christoffersdtr(Tronds) var gift med.Hva vet vi så om denne Jørgen Pederssønn (Staur) ?Som nevnt over, nevnes han i tidsrommet -1525-1560-Han nevnes første gang i 1525 som Vincents Lunges fogd i Jemtland. Får fribrev av kongen i 1527. Vi får i brev fra 1530 og 1531 rede på hans bror, Peder Pederssønn, som også hadde vært i tjeneste hos Vincents Lunge, og som nå søkte tjeneste hos svenskekongen (Denne Peder Pederssønn synes også å ha vært en kort periode i erkebiskopens tjeneste, OER side )I 1535 har han gått inn i erkebiskop Olav Engelbregtssons tjeneste. I juni så, er han på Fosen sammen Olav Mogenssønn for å pågripe Nils Lykke. Han nevnes da utrykkelig som erkebiskopens tjener. Som dennes tjener, nevnes han også flere steder i OER i tidsrommet 1535-1537.Han nevnes i slottsloven på Steivikholmen i 1537, og er en av de som overgir festningen til danskene den 18. mai 1537.Nevnes som forstander til Bache i 1547, og får brev på forleningen i 1548.I 1550 (NRR I) nevnes han som lensmenene i en av de ”mindre len”, og som skulle stille med 4 menn. I en notis i NRR I, nevnes i året 1554, at Chr. Valkendorf fikk brev på prostiet i Bergen etter Jørgen Pederssønn. Dette er vel neppe samme mann, men utelukkes kan det vel ikke..I 1555 (…diplom, usikker datering..) nevnes han som ”boendis i Trundhiem”I 1556 ble han forlenet med kronens gård ”Mossevigen” som Syver Svendsen sist i verge hadde(NRR) Dette er vel den samme forlening som Simon Svendssøn ble gitt av erkebiskop Erik Valkendorf i 1517:. (D.N.10, nr. 315) (1517) LenkeI diplom fra 1558 og 1559, nevnes han som ”Til Nervik”I 1560, opptrer han på vegne av Evert Bildt.Nervik som han tituleres til, må finnes i området rundt Trondheim, og ikke på Vestlandet.Nervik finnes i Børsa (Orkdal), Strinda og i Selbu. Av disse, mener jeg det er gården i Børsa (Orkdal) som Jørgen Pederssønn (Staur) skrev seg til. Argumentasjon for dette, skal jeg komme tilbake til.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -Ser gjerne at andre kan supplere med kilde henvisninger. Ser at det er en art i NST bind 26, side 167 om Staur slekten (et av de bind jeg mangler), samt at det i A.Espelands bok, ”Losna-ætten” (1921), omtales (på s.42) en art i tidskriftet ”Sunnnhordland” fra 1917 som omhandler Onarheim, Jørgen Staur, Margrete Christoffersdtr. Etc.Videre, har jeg ei heller tilgang til DAA, og jeg fornemmer at noe rundt ekteskapet med Bodil Pallesdtr Splid er omtalt nettopp der.- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Kildesamling Jørgen Pederssøøn (Staur) d.e: D:N.14, nr. 500 (1525) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge, Hövedsmand paa Bergenhus og Statholder nordenfjelds, bekjendtgjör for Jemtelands Indbyggere, at Kong Frederik I har forlenet ham med Landet, hvorfor han sender sin Tjener Jörgen Perssön derhen for at modtage Afgifterne og overholde deres gamle Love og Sædvaner. D.N.14, nr. 502 (1525) Lenke”…. ffornomstugh suen Ørian Pedherson ffouth j Jamptelandh….” D.N.16, nr. 471 (1526) Lenke”…. Erlig oc wælbyrdig man Ørian Person [fogit i Jempteland ………”D.N.16, nr. 472 (1526) Lenke”….. Erlig ock welbørdigh mans Ørien Persons fogitte i Jempteland……”JHD 3, nr.68 (1526)Sammendrag: 24 menn, prester og bønder, tildømmer i fogden og prostens nærvær prestebordet i Undersåker, og presten der, Herr Anund (Pederssønn) en eiendom (Ørjestad) som uriktig har vært avhendet fra prestebordet og havnet under kronens gods, Hårstad. Dommen skjer etter begjæring av Jøns Svinfot (erkebiskop i Uppsala) som visiterte Undersåker i mars 1526 i samråd med fogden i Jemtland, Jørgen Pederssønn”.(Etter senere vidisse 1584)”….ehrligh och welbyrdugh suen Jøren Pedherssonn, som då war fougde i Jemptland…..”D.N.14, nr. 560(1526) LenkeSammendrag: Tolv Domsmænd kundgjöre, at de i Nærværelse af ærlig og velbyrdig Svend Örian Pederssön, Foged i Jemteland, dömte mellem Anders i Billestad og Jens i Bjerme paa den ene Side samt Olaf Nilssön i Skede paa den anden, der sagdes at sidde inde med förstnævntes Hustruers Odel, som de skulde have efter Olaf og Nils Jenssönner; Anders og Jens tilkjendtes en Sjettedel i Vesterhus, medens Olaf skulde beholde Skede.”...... ærligh ok velbørdigh swen Ørian Pedher(son) ffouth j Iemptelandh.....”NRR I, side 12 (1527)Han får et fribrev (adelsbrev) av Kongen.'Jørgen Perssøn (Staur) fik et Fribrev med Skjold og Hjelm, som skal være et graat afhugget Træ udi et blaat Felt og to graae afhugne Træer paa Hjelmen, og derimellem et standendes opreist Egeblad fæstet udi baade afhuggen Træ og Hjelmen. Klædet blaat og graa. Ottoniæ fer. 5 post assumpt. Mariæ (22 Aug.) 1527. JHD 3, nr. 105 (1528)Sammendrag: Kong Gustav (Vasa) tilskriver Jørgen Pederssønn, fogd i Jemtland. Han klager over at jemtene har bistått den ”skalk” som har utgitt seg for å være Stens (Sture d.y) sin sønn, og som har forsøkt å skape opprør i Dalarna (dvs. den s.k. ”Dalajunkeren”). Denne har ikke bare fått beskyttelse i Jemtland den siste vinter, men også fogdens egen herre, doctor Vincens (Lunge) har behandlet han som en ”riddersmann”, noe som forarger kongen.(Originalen savnes. Etter avskrift i Riksregistraturet )D.N.14, nr. 625 (1528) LenkeSammendrag: Tolv Mænd, udnævnte til Dommere af velb. Svend Yrian Pederssön, Foged i Jemteland, dömme angaaende Lösningsretten til en Jordepart, som lille Peder Thordssön i Gellön havde pantsat til Jon Bruddessön i Thorvalle, og denne vilde afhænde men Peder ikke indlöse, hvorfor den tilkjendtes dennes Svoger Ketil i Bodsjö, der för havde kjöbt en Del i denne Gaard.”........ welbørdugom swen Yrian Pedhersson ffouth j Iamptelandh…..” JHD 3, nr. 113 (1528)Sammendrag:Kong Gustav (Vasa) skriver til fogden i Jemtland, Jørgen Pederssønn, og forteller at han har fått vite at fogden har hindret prosten i Jemtland fra å fullføre domkapitøets befaling om å på domkirkens vegne kreve inn rente og skyldigheter av landskapet. Fogden bør dra seg på minnet hvorledes han i vinter skrev til kongen og lovde at han etter beste evne skulle styrke Uppsala domkirkes rettigheter i landskapet. Kongen krever derfor at fogden lar prosten fullføre sitt oppdrag i henhold til kirkens skrivelse. Om fogden oppfyller kongens vilje, finnes det muligheter for å godtgjjøre gammel urett.(Originalen savnes, avskrift fra Riksregistraturet)JHD 3,nr. 117 (1528)Sammendrag:Olav Hemmingssønn, lagmanden i Jemtland, kunngjør at da velboren sven Jørgen Pederssønn, fogd i Jemtland, vistades på Vigge ( i Berg sokn), kom Anders Jonssønn ( i Vigge) frem med et brev fortalte at hans fader Jon Anderssønn ( i Vigge) hadde kjøpt en kvernsted i Kvissleån for 4 mark.(Originalen mangler. Etter vidisse 1601 av lagmannen i Trondheim og Jemtland, Henrik Jørgenssønn)D.N.14, nr. 646 (1528) Lenke”….. welbørdugh swen Ørian Pedhersson ffouth j Iamptelandh…..” JHD 3, nr. 129 (1528)Sammendrag:Fogden i Jemtland, Jørgen Pederssønn utferder domsbrev, hvori et forlik inngås mellom Offerdals boerne og Lits boerne om retten til landområdet Lønne.(Originalen mangler, men gjengis i protokoll fra befaring om Lundsjøen i Lit 1647, ØLA)D.N.10, nr. 578 (1529) LenkeSammendrag: En Optegnelse af Erkebiskop Olafs Skriver om de Rygter, som om Foraaret bragtes til Throndhjem af Olaf Erikssön fra Tunsberg samt Jörgen Olssön og Johan Hyppertssön fra Bergen, angaaende hvad Hr. Vincentius (Lunge) havde udrettet hos Kongen med Hensyn til Bestyrelsen af Prælaturer, Kirker, Klostre og Len, hvilke Tidender snart fik en stor Udbredelse og satte mange i Uro, hvortil endelig er kommen hans Plyndring af Chri- stopher (Rustungs?) Gaard, i hvilken Anledning denne har bedet Erkebispen om Hjælp.“……Øryan Persson….”D.N.14, nr.661 (1529) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge tilskriver Jörgen Karlssön paa Hoff i Jemteland og roser hans Forhold ligeoverfor Erkebiskop Olafs Udsending Haakon (Thorstens- sön) paa Egge, der forsögte at thinge ham Lenet fra, men fik det Svar, at man kun vilde betale Skatten til den, der havde Kongens Brev, hvor- for Hr. Vincents sender en bekræftet Afskrift baade af sit Lensbrev og Fölgebrevet til Oplæsning paa Thingene og bemyndiger Jörgen Olssön til at oppebære Skatten, hvis han vil optræde i hans og ikke i Erkebispens Navn; ellers skulle de to Brevvisere, Hr. Nils og Per Nilssön, gjöre dette indtil Jörgen Pederssöns Tilbagekomst til Jemteland.”…… Iørgen Perssøn….” D.N.14, nr. 666 (1529)LenkeSammendrag: Sex Mænd, opnævnte til Dommere af velbyrdig SvenYrian (Jörgen) Peders- sön, Foged i Jemteland, dömme imellem Ravald i Bölan og Jon i Kax- aas angaaende noget Odelsgods i Bredeby og Berg (Offerdals Sogn), hvoraf en Trediedel tilkjendtes Ravald og Otte Thoraldssön i Brekke, der begge ere Söstersönner (af Arveladeren).“……welbørdugom swen Yrian Pedherson ffouth j Iamptelandh…….” D.N.14, nr.678 (1530) LenkeSammendrag: Væbneren Peder Pederssön, der sender Anders Haakonssön (af Egge ?) med Erender til sin Broder Jörgen Pederssön i Jemteland, medgiver ham Fölge- og Anbefalingsskrivelse til Kongens Foged, Lensmænd og Ombudsmænd.“…..Jøren Person” D.N.14, nr. 684 (1530) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge tilskriver sin Foged i Jemteland Jörgen Pederssön om ved Hjælp af Jörgen Karlssön at forskaffe ham et Vidnesbyrd af 24 af de gjæveste Mænd i Jemteland efter den medfölgende Kopi til Beskyt- telse for ham mod de af Erkebiskop Olaf af Throndhjem og andre Uven- ner udspredte Rygter; han haaber at faa sine Len Jemteland og Sogn igjen, saa at Skat ikke bör betales, för Afgjörelse herom er truffet; der ventes fiendligt Angreb paa Landet til Sommeren, hvorfor en Herredag skal holdes i Kjöbenhavn kort efter St. Hansdag. D.N.14, nr. 685(1530) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge, der staar paa Reise til Danmark, tilskriver Jörgen Karls- sön i Jemteland med Begjæring om i Forening med Fogden Jörgen Peders- sön eller andre at skaffe ham efter medfölgende Kopi et Vidnesbyrd af 24 af de ypperste Mænd i Landet, om hvad han har forhandlet paa Thingene med Almuen; han haaber sikkert at faa sit Tiaars Lensbrev paa Jemteland stadfæstet af Kongen, hvorfor Skatten bör blive i Landet, indtil Sagen er afgjort.”.... fowth Iorgen Pederson…..”D.N.12, nr. 470 (1530) LenkeSammendrag: Michel van Brunsberg, Thruls Jude og de övrige Medlemmer af Slotsloven paa Bergenhus berette Esge Bilde, hvorledes Hr. Vincents Lunge, der kom til Bergen 31 August, stevnede dem 1 Septbr. til at möde den föl- gende Dags Morgen Kl. 8 i Graabrödre Kloster, hvor han opfordrede dem til at opgive ham Slotsloven, da han paastod at have faaet Kongens Brev paa Bergenhus med underliggende Lene i 10 Aar, hvilket han dog ikke vilde lade dem höre, hvorimod han lod læse et Brev paa Sogn samt angav at have faaet lignende paa Jæmteland og Vardöhus; der svaredes ham, at de ikke kunde opgive Slotsloven, för Esge Bilde efter Löfte kom tilbage, hvis den ikke blev dem fratagen med Magt. De anmode derfor Esge om snart at komme hjem og imidlertid sende dem alle de danske Karle, han kan afstedkomme.”......... Iørgen Pederssen……” D.N.14, nr. 697 (1530) Lenke”..... welbørdugh swen Yrian Pedhersson ffouth j Iamptelandh.....” JHD 3, nr. 189 (1530)Sammendrag:Tolv menn, utpekt av velboren sven Jørgen Pederssønn, fogde i Jemtland, dømmer på våpentinget i Sunne i en tvist.(original på pergament i ØLA)”…..welbørdughom swen ørian pedhersson ffouth j iamptelandh….”D.N.11, nr. 574 (1531) Lenke Sammendrag: Hr. Vincents Lunge erkjender i Skrivelse til sin Frænde Erik Johanssön (Ulfs) Arvinger Modtagelsen af deres Brev gjennem sin Tjener, velb. Jörgen Pederssön, i hvilket de erklære sig misfornöiede med Arveladerens Handel med Hr. Vincents angaaende Moland (i Baahus Len) og Bröden (Herrebröden i Rokke Sogn, Idd); han forklarer nu nærmere Sammen- hængen hermed og navnlig den Omstændighed, at det ene skyldes hans Indflydelse hos Kong Frederik I m. fl., at det Hr. Knut Knutssön (Baat) tilhörende og af Kong Christiern II inddragne Jordegods igjen kom til de rette Arvinger, til hvilke Hr. Vincents selv hörer; senere afsluttede han Handelen med Hr. Erik Johanssöns Sendebud i Bergen under Tilsyn af Stadens Prælater, Lagmand og Raadmænd samt har yderligere indlöst noget af Godset fra Biskop Anders Mus, Oslo Kapitel og Hr. Henrik Krum- medige; han sender nu Jörgen Pederssön til dem for at forhandle med dem om Stadfæstelse af hans Overenskomst med Hr. Erik, bl. a. om Moland, som i sin Tid var kjöbt af Hr. Vincents´s Farmoders Söster, Fru Lucia (Pedersdatter Oxe), Hr. Erik Björnssöns Enke (Hr. Knut Knuts- söns Mormoder). D.N.8, nr. 630 (1530) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge bevidner Erkebiskop Olaf af Throndhjem sin Tilfredshed over det mellem dem ved Hr. Nils Lykkes Hjælp istandbragte Forlig og lover at overholde de paatagne Forpligtelser, tilraader Erkebispen at ind- finde sig til den berammede Herredag i Kjöbenhavn for at afvende den Mistanke, hvori han er kommen for Kong Christierns Skyld, og omtaler sine Forleninger Sogn og Jæmteland, hvorpaa han har ti Aars Forlenings- brev, samt Finmarken, hvorpaa han har Livsbrev.Lengre nede i brevet:”So for- mercher ieg aff Jørgen Persson [och1 ethers nades tienere ethers nade met sind skriffuelse oc entskylding gerne forwenne ville thet herremøde som aff kongelige mat i Køpinhaffn atstande berammit er,”D.N.8, nr.656 (1531) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge underretter sin Foged i Jæmteland Jörgen Pederssön om Kong Christiern II.s Ankomst til Norge med en Flaade og om de Ulykker, der have rammet en Del af Skibene, samt beder ham at give Kong Gustav (af Sverige) Underretning, da det siden vil gjælde ham, hvis Kong Chri- stiern faar Fremgang. Han anmoder Jörgen Pedersen om at komme til Norge snarest mulig og at skaffe en dygtig Foged i sit Sted, da Molands Gods er ham selv tiltænkt, og beretter derhos om en Datters Födsel.D.N.11, nr. 574 (1531) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge erkjender i Skrivelse til sin Frænde Erik Johanssön (Ulfs) Arvinger Modtagelsen af deres Brev gjennem sin Tjener, velb. Jörgen Pederssön, i hvilket de erklære sig misfornöiede med Arveladerens Handel med Hr. Vincents angaaende Moland (i Baahus Len) og Bröden (Herrebröden i Rokke Sogn, Idd); han forklarer nu nærmere Sammen- hængen hermed og navnlig den Omstændighed, at det ene skyldes hans Indflydelse hos Kong Frederik I m. fl., at det Hr. Knut Knutssön (Baat) tilhörende og af Kong Christiern II inddragne Jordegods igjen kom til de rette Arvinger, til hvilke Hr. Vincents selv hörer; senere afsluttede han Handelen med Hr. Erik Johanssöns Sendebud i Bergen under Tilsyn af Stadens Prælater, Lagmand og Raadmænd samt har yderligere indlöst noget af Godset fra Biskop Anders Mus, Oslo Kapitel og Hr. Henrik Krum- medige; han sender nu Jörgen Pederssön til dem for at forhandle med dem om Stadfæstelse af hans Overenskomst med Hr. Erik, bl. a. om Moland, som i sin Tid var kjöbt af Hr. Vincents´s Farmoders Söster, Fru Lucia (Pedersdatter Oxe), Hr. Erik Björnssöns Enke (Hr. Knut Knuts- söns Mormoder). D.N.11, nr. 575 (1531) LenkeHr. Vincents Lunge erkjender i Skrivelse til sin Foged i Jæmteland, velb. Jörgen Pederssön, Modtagelsen af et Brev fra ham, dateret Österaat, og udtaler sig meget rosende om hans Forhold i Sverige, omhandler udfør- ligt Tvisten med Hr. Erik Johanssön (Ulfs) Arvinger angaaende Moland og Bröden, af hvilke det første Gods var Hr. Knut Knutssön (Baats) mödrene Gods, der var kjøbt af hans Mormoder Fru Lucie, Hr. Erik Björnssöns (Hr. Vincents Lunges Farmoders Söster) og tildels indlöst af Hr. Vincents, medens Bröden var Hr. Knuts fædrene Gods; Jörgen Pe- derssön anmodes derfor om atter at ride op til Distings Marked (i Upsala) og underhandle med de nævnte Arvinger om Hr. Vincents´s Kjöb af God- set i Viken, siden at indkjöbe Skindvarer for ham i Jæmteland og der at skaffe ham en duelig Foged, hvis han selv vil derfra, omtaler en gunstig Skrivelse fra Kong Gustav, til hvem han vil anbefale Jörgens Broder Peder Pederssön, og sender ham tre Personer, af hvilke han kan bruge den ene som Skriver.D.N.11, nr. 576 (1531) LenkeSammendrag: Hr. Vincents Lunge takker den svenske Ridder Hr. Peder Haard for bevist Velvillie siden deres förste Bekjendtskab i Varberg og for den Bistand, han har ydet hans Tjener, velbyrdig Svend Jörgen Pederssön, da denne sidst var i Sverige, hvilken han beder nu atter maa blive ham tildel under hans Underhandlinger med Hr. Erik Johanssön (Ulfs) Arvinger angaaende Godset i Viken (Moland), i hvilken Anledning Hr. Peder og den kgl. Hövedsmand Staffan Sass anmodes om at være Hr. Vincents´s Kautionister; han anbefaler ham ogsaa Jörgen Pederssöns Broder Peder, der önsker at træde i Tjeneste hos Kong Gustav, hvem han beder hilset. D.N.11, nr. 577 (1531) LenkeHr. Vincents Lunge takker Staffan Sass, Hövedsmand over Medelpad og Aangermanland, for den Bistand, han har ydet Jörgen Pederssön, og som han nu atter paakalder i Anledning af Underhandlingerne med Hr. Erik Johanssön (Ulfs) Arvinger om Godset i Viken (Moland), i hvilken Anledning Staffan Sass i Forening med Hr. Peder Haard anmodes om at være Hr. Vincents´s Kautionister; han anbefaler ham ogsaa Jörgen Peders- söns Broder Peder, der vil gaa i Kong Gustavs Tjeneste. D.N.11, nr. 578 (1531) LenkeHr. Vincents Lunge takker Kong Gustav I af Sverige for den gjennem Jör- gen Pederssön modtagne gunstige Skrivelse, hvoraf han erfarer, at Kon- gen ikke længer nærer Uvillie mod ham for den Understöttelse, nogle af hans Fiender fandt i Norge, og anbefaler til ham velbyrdig Svend Peder Pederssön, der nogen Tid har været i hans egen Tjeneste i Ber- genhus Len men nu ønsker at træde i Kong Gustavs.D.N. 8, nr. 696 (1532)LenkeSammendrag: Erkebiskop Olaf af Throndhjem besvarer Ridderne Vincents Lunges og Nils Lykkes med Jörgen Pederssön oversendte Brev, benegter at have fört den af dem paaklagede Tale, ytrer sin Forundring over, at de endnu hen- holde sig til Kong Frederiks Befalingsbrev, der blev udgivet för Overens- komsten i Oslo, hvorefter han önsker at rette sig, og vil derfor oppebie nærmere Aftale mellem Kongerne, af hvilke han i Henhold til Overens- komsten vil betragte Kong Frederik som Landets rette Konge, og for hvem han vil söge at udthinge den omskrevne Landehjælp, naar Kongens Breve derom blive ham tilstillede; de Nordlandske og Finmarkske Len er han villig til strax at levere fra sig og Stjördal og Herjedal, saasnart Thrond- hjems By bliver ham opladt, hvorhos han erklærer intet at ville foretage med Hensyn til Kong Christierns af Hr. Nils Lykke brudte Brev, för han erholder nærmere Besked fra Kongen, og beder, at de saa lidet som muligt ville besvære Norges Indbyggere og sende ham Svar paa nærværende Brev.D.N.14, nr. 735 (1533) LenkeSammendrag: 24 (22) Provsmænd kundgjöre, at de vare tilkaldte af Fogden i Jemteland, ærlig og velbyrdig Svend Yrian Pederssön, for at vidne om nogen Skov, der længe har været omtrættet af Olaf Ketilssön i Forneby og hans Grande for Hanaasens Vedkommende samt Anviksmændene; de ransagede nu Skoven og fastsatte Grændserne m. m. i ovennævnte Fogeds og Lagmandens, Olaf Hemmingssöns, Nærværelse.1533 (D.N.12, nr. 541) Jørgen Pederssønn retter en oppmerksomhet til Anders Bildes kone, hustru Pernille.Lenke”Kere her Anders haffuer Jøren Perssen sen[dt ethers] hustrw [fru Pernille1 en posze mett hwes ther wdj e[r then haffuer] ieg och sendt her Per Lycke til hande so[m] etther then well til hende skicker.” 1533: (D.N.14, nr. 723). Han synes her å stå i tjeneste hos Vincents Lunge Lenke Sammendrag: Hr. Vincents Lunge beder Erkebiskop Olaf af Throndhjem at lade hans Tjener Jörgen Pederssön faa udbetalt de 180 Mark dansk, hvorpaa han har hans Brev, og efter hvilke han nu sender sit Bud nordover. 1533: (D.N.14, nr. 724) LenkeSammendrag: Jörgen Pederssön (Staur) underretter Erkebiskop Olaf af Throndhjem om, at han har givet Fru Ingerd Ottesdatter (Römer) og Hr. Nils Lykke Fuld- magt til at oppebære og kvittere for de 180 Mark, hvorpaa han har Erkebispens aabne Brev med Löfte at erholde dem med Olaf Thörissön, da han nu tiltrænger dem paa sin forestaaende Reise til Danmark. 1533/1534: (D.N.9, nr. 738) LenkeSammendrag: Erkebiskop Olafs Optegnelser angaaende hans Mellemværende med Fru In- gerd Ottesdatter, navnlig med Hensyn til det Jordegods, han har afstaaet hende, hvad han endnu er hende skyldig, og hvad han har at fordre hos hende af Jordegods, Breve m. m. “….Jørgen Perzon….” 1534: (D.N.9, nr. 742) LenkeSammendrag: Fru Ingerd Ottesdatter til Österaat erkjender at have modtaget af Erkebiskop Olaf af Throndhjem 120 Lod Sölv i Betaling for 180 Mark, som han var velbyrdig Svend Jörgen Pederssön skyldig, og lover snarest muligt at sende ham det til denne udstedte Gjeldsbrev.- - - -- - - - - - -Han har så i 1535 gått inn i erkebiskopens tjeneste. I juni 1535 er han sammen Olav Mogenssønn på Fosen for å pågripe Nils Lykke. Han nevnes da utrykkelig som erkebiskopens tjener. D.N.11, nr. 622 (1535) Lenke Sammendrag: Fru Ingerd Ottesdatter takker Erkebiskop Olaf for det den foregaaende Dag med Olaf Mogenssön og Jörgen Pederssön modtagne Brev og Tilbud om at maatte komme til Stenviksholm, om Uroligheder skulde opstaa; efter deres Begjæring gav hun dem nogle Baade med Folk med til Fosen (for at fange Hr. Nils Lykke), hvis Liv hun beder maa skaanes, om han vil forlige sig med Gud og Erkebispen samt hendes Slægtninge og ikke begjære Ægteskab med hendes Datter, der ogsaa har lovet at afstaa derfra; men om han end fanges, beder hun, at i alle Fald hans uskyldige Börn intet ondt maa vederfares. Nevnes i dom fra Trondheim i 1535 (D.N.11, nr. 624) LenkeSammendrag: Syv Væbnere, hvoriblandt en Lagmand, 13 Raadmænd i Throndhjem og 4 Lagrettemænd kundgjöre, at de efter Begjæring af Erkebiskop Olafs fuldmyndige Befalingsmand, Christopher Throndssön (Rustung), paakjendte Hr. Nils Lykkes Sag, efter at han var fangen paa Grund af det Kjætteri, han havde bedrevet med Lucie Nilsdatter, hans afdöde Hustrues Söster, hvorfor han nu var villig til at underkaste sig Norges Lov; de dömte ham derfor i Erkebispens Hænder paa Norges Krones Vegne med Liv og Gods, dog saaledes, at Norges Rigsraad endnu skulde dömme i Sagen med Hensyn til hans Liv.OER side 68 (1535) sveinelønn for 1535OER side 89 (1536) sveinelønn for 1536, og for 'syn drengh' (Jørgen hørte da til erkebiskopens øverste klasse av drenger..)OER, side 146 (1536) Regnskap i Bergen, nevnes Jørgen pederssønn under ”Vttspisningh”OER, side 115 (1537) sveinelønn for 1537.D.N.12, nr. 571 (1537) LenkeSammendrag: Fortegnelse paa nogle af Erkebiskop Olaf Engelbrektssöns Folk, af hvilke i alle Fald en Del skulde blive paa Stenviksholms Slot, da Erkebispen forlod Landet.D.N.12, nr. 576 (1537) Nevnes i slottsloven på Steinvikholmen i 1537 Lenkesammendrag: Knut Pederssön, Dekan i Throndhjem, Thorfinn Olafssön, Kannik sammesteds, Slotsfogden Söfren Mortenssön og Væbneren Jörgen Pederssön tillige med den övrige Slotslov paa Stenviksholm svare Thord Roed og Peder Pederssön, der paa Kong Christiern III.s Vegne indtrængende have opfordret dem til at overgive Slottet, at de af Erkebiskop Olaf kun have faaet Bemyn- digelse til at holde samme til hans Haand, hvorfor de ikke saa hastig kunne opgive det, især da de ere forsynede med alle Fornödenheder, og da Erkebispen ved sin Afreise snart haabede at komme til en god For- handling i Sagen.D.N.1, nr.1108 (1547) Lenke”…... Iørgenn Perssenn forstander tiill Bache…”NRR I , side 104 (1548) Han får brev på Bakke kloster. NRR I , side 121 (1550) Han blir tilskrevet (av Kongen) som en av lensmennene i de 'mindre len', og med krav om å stille skibsfertalie, og skulle etter dette stille 4 karler.NRR I, side 173 (1554) Chr. Valkendorf fikk brev på prostiet i Bergen, etter Jørgen Pederssønn (...samme mann ? )D.N.12, nr. 656 (1555 ?) Lenke Sammendrag: Evert Bild til Ravnholt, Hövedsmand paa Stenviksholm, M. Hans Gaas, Superintendent over Throndhjems Stift, Jörgen Pederssön, en Kannik, Lagmanden og en Borgemester i Throndhjem udgive Vidisse af Kong Christian III.s Brev angaaende Hjælp af Kirkerne til Throndhjems Dom- kirkes Bygning.” Jøren Pedersenn boendis i Trundhiem..”NRR I, side 202 (1556) Jørgen Pederssønn forlenes på grunn av tro tjeneste med kronens gaard Mossvigen, som 'Syver Svendson sist i verge havdeD.N.2, nr. 1161 (1558) LenkeSammendrag: Jörgen Pederssön (Staur) til Nervik og Adrian Borgermester i Throndhjem udstede Vidisse af foregaande Breve No. 1135. 1144 og 1150. D.N.21, nr.1088 (1559) LenkeSammendrag: Jørgen Pedersson til Nervik D.N.1, nr. 1122 (1560)

[Gjest Johan Marius Setsaas]

Rettelse:Setningen over:'Dette må bety at om hun virkelig var gift med den yngste Jørgen Pederssønn (Staur), så må aldersforskjellen mellom de to ha vært betydelig: rundt 20 år.'Her skal det selvfølgelig være:...den eldste Jørgen Pederssønn (Staur)....'

[Gjest Anita Holck]

Her er 2 til[url="http://62.20.57.212/ra/medeltid/FMPro?-db=hk.fp5&-format=detail.html&-lay=webb&-sortfield=brevnummer&-op=cn&Brevnummer=38840&-max=10&-recid=12605155&-find=>Lenke

[Gjest Anita Holck]

Et brev som har gått meg hus forbi, er dette (1543):Lenke ,…[24 dag Augustj Jtem blef Kristofer Trvnsen skut sancte [Lavfris Bartolo- mevs dag af the Hollender skif vden forre Nesset oc blefve ther viij eller ti dode oc fult sorre oc vr sancte Bartolomeus dag..Jtem sende Kristofer Otse(n) en iact fvl med fisk som skulle lobe til Solberre oc lo somme iact vdi den hafn som [Cristoffer Trvnsen sloes med finderen (Hollenderen??) oc hadde hand icke verrit da hadde di foet hannvm bort, oc beklager ten fattige folc tennom atte hafve ingen forsvar hverken af Kristofer eller hans fveder eller af te andre befallings mend her vdi riget.... then fierde oc tifvende dag [Augustj…Tolker jeg riktig - 'Christopher eller hans fetter eller av de andre befalingsmenn her i riket'? (I 1543 er Christopher i tjeneste hos Christian III)