Gå til innhold
Arkivverket
Bjørn A Løkken

Muus slektene og oppbevaring av informasjon om disse I DENNE TRÅD her på DA

Recommended Posts

Bjørn A Løkken

post-535-0-61421100-1349885338_thumb.jpg

 

post-535-0-94975100-1349885972_thumb.jpg

 

Grete Singstad har gitt meg den gode ide og opprette en tråd her på forumet hvor man kan oppbevare og samle all slags informasjon som er relatert til Muus slekten / slektene .

 

Jeg vet at på forumet så sitter det mange dyktige folk som er utrolig flink til å lete i nær slag alle typer gamle kilder og div. matriell .

 

I utgangspunktet så er nok de aller fleste på jakt etter andre ting enn akkurat Muus opplysninger , men underveis i deres søken på jakt etter informasjon så kan det vel hende at de tilfeldigvis kommer over informasjon om personer i Muus slekten / slektene .

 

Vi som har tilknytning til Muus slekter ville sette stor pris på om det som noen finner av Muus opplysninger blir postet her .

Alle funn av Muus opplysninger er viktig i denne sammenhengen .

 

Slekten / slektene Muus er som et gigantisk puslespill hvor alle brikker er viktige , hvem vet kanskje man med dette kunne klare å nøste opp noen flere tråder , samt få flere brikker på plass .

 

På forhånd takk , med vennlig hilsen Bjørn Løkken

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

Rasmus Pedersen Muus finnes i tingboka for Bragernes fra 1686 og framover. Her kommer det fram at han var skredder og lagrettemann.

I en sak fra 1696, hvor han var innblandet i et slagsmål, får vi navnet på kona hans – Maren Larsdatter, «Rasmus Muuses hustrue Maren Laurs datter»

 

Kilde: Dokumentasjonsprosjektet – søk i tingbøkene

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

Sak nr. 119 i tingboka SOLØR 1649-50 (nr. 3)

 

"Laurids Eilertzøn Wed Rigens Steffning Citerit Sinn Wer fader Niels Muus, for arff hand forholder, som hans quinde Lisbet Muus, och hindis barn, en dater er tilfalden effter Hindis Mand, och barneds fader Hans Splid Jtem och for 80 dlr, hand haffr oppebaaren, aff Jens Vettenn Som besoff bemeltte hans dater, huilche hand formener nu som hindis och barneds lauge Verge At bør leffueris, Jens Vetten Waar och steffnt sinn Sandhed at proffue: Jacob Lauridtzon Niels Muusis tiener Møtte med hans Jndleg, Att Niels beraaber sig paa hans børn Att steffnis bør, det Jche At schar(?) effter som det er Witterligh gield som aff boed først Bør vdtagis førend arff schifftis, effter som, och end nu Jngen schiffte er scheed, eller Fier Holdsmand for de Wmyndige satt:

Laurids berete At hand Jnted Skøtter om Hans Splids goeds Naar: Nils Mus vill tage baade Barnedt och goedtzitt, Effterdj bemeltte Laurids haffr Egted Niels Musis dater och der med Affsørgen huis Vanere hinde er scheed, bør hand Joe nu eragtis hindis louge Verge, och der for de 80 dler hinde och hanom Att Erlegis Jenns Vetten møtte och berete Att gaff Nils Mus 80 dlr, dogh At Nils loffued med Hinder 100 dler, hørde hand Jnted"

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Berit Knudsen

Ide Muus ( - 1744)

trolovet/gift 1731, øverst h.side http://www.arkivverk...y&idx_side=-103

 

Ide Muus død 27/5 og gravlagt 10/6 1744, v.side. Desverre ingen alder http://www.arkivverk...y&idx_side=-139

 

Skiftet etter hennes mann, Christian Brun i 1738. Se nederst høyre side. Her nevnes Petter Johan Muus og Niels Muus, men stort mere forstår jeg ikke http://arkivverket.no/URN:sk_read/24752/177/

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Rasmus Pedersen Muus finnes i tingboka for Bragernes fra 1686 og framover. Her kommer det fram at han var skredder og lagrettemann.

I en sak fra 1696, hvor han var innblandet i et slagsmål, får vi navnet på kona hans – Maren Larsdatter, «Rasmus Muuses hustrue Maren Laurs datter»

 

Kilde: Dokumentasjonsprosjektet – søk i tingbøkene

 

Da ser det ut til at Grete har funnet Rasmus sin kone fra antagelig hans første ekteskap ; Maren Larsdatter

 

Rasmus Pedersen Muus, 1661-?. Han ble døpt 1.november 1661 i Christiania. Rasmus var gift minst to ganger og var bosatt på Bragernes ved Drammen. En av hans hustruer var Mette Carstensdatter Thomdal. De fikk mange barn, men dette er en lite kjent og uutforsket gren av familien i området Drammen/Hurum. Den svenske skuespilleren Allan Edvall (pappan til Emil) har uttalt at hans mor het Muus og var fra Drammen. Dette kan være etterkommere etter Rasmus Pedersen Muus.

Peder Rasmussen Muus døde rundt årsskiftet og ble gravlagt 8.januar 1668 i Christiania.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Sak nr. 119 i tingboka SOLØR 1649-50 (nr. 3)

 

"
Laurids Eilertzøn
Wed Rigens Steffning Citerit
Sinn Wer fader Niels Muus
, for arff hand forholder, som hans quinde
Lisbet Muus
, och hindis barn, en dater er tilfalden effter Hindis Mand, och barneds fader
Hans Splid
Jtem och for 80 dlr, hand haffr oppebaaren, aff Jens Vettenn Som besoff bemeltte hans dater, huilche hand formener nu som hindis och barneds lauge Verge At bør leffueris, Jens Vetten Waar och steffnt sinn Sandhed at proffue: Jacob Lauridtzon Niels Muusis tiener Møtte med hans Jndleg, Att Niels beraaber sig paa hans børn Att steffnis bør, det Jche At schar(?) effter som det er Witterligh gield som aff boed først Bør vdtagis førend arff schifftis, effter som, och end nu Jngen schiffte er scheed, eller Fier Holdsmand for de Wmyndige satt:

Laurids berete At hand Jnted Skøtter om Hans Splids goeds Naar: Nils Mus vill tage baade Barnedt och goedtzitt, Effterdj bemeltte Laurids haffr Egted Niels Musis dater och der med Affsørgen huis Vanere hinde er scheed, bør hand Joe nu eragtis hindis louge Verge, och der for de 80 dler hinde och hanom Att Erlegis Jenns Vetten møtte och berete Att gaff Nils Mus 80 dlr, dogh At Nils loffued med Hinder 100 dler, hørde hand Jnted"

 

-
Lisbeth Nielsdatter Muus , født ca. 1621
. Lisbeth ble tidlig gift med Hans Spliid , død før 1645 . Samme år som Hans Spliid døde oppholder Lisbeth seg som enke hos sine foreldre , etter en kort stund ble hun igjen gift , denne gang med Laurits Eilertsen som var bosatt på Hedemark . På tinget på Bjørnstad gard den 26 november 1649 , kranglet Laurits Eilertsen med sin svigerfar sorenskriver Nils Rasmussen Muus , om sin hustrus ( Lisbeth ) og hennes arv etter avdøde Hans Spliid .

 

Laurids Eilertzøn ved rikets stevning saksøkte sin svigerfar Niels Muus, for arv han har beholdt, som hans kvinne Lisbet Muus, og hendes barn, en datter, er tilfalden etter hendes mann og barnets far Hans Splid, likeledes og for 80 daler han har mottatt av Jens Vetten som besov bemeldte hans datter, hvilke han formener nå som hendes og barnets lagverge at bør leveres (utbetales), Jens Vetten var også stevnet til å bevise sin sannhet: Jacob Lauritzon, Niels Mussis tjener, møtte med hans innlegg, at Niels vil gjøre gjeldende det at å stevne hans barn, ikke bør skje etter- som det er vitterlig gjeld som av boet først må trekkes fra før arv skiftes, ettersom og enda ingen skifte er skjedd , eller verge for de umyndige er satt. Laurids beretter at han intet skjøtter om Hans Splids gods når Nils Muus vil ta både barnet og godset , fordi bemeldte Laurids har ektet Niels Musis datter og dermed avverget den vanære som skjedde henne , bør han jo nå antaes som hennes lagverge , og derfor de 80 daler henne og ham at erlegges . 120 Jens Vetten møtte og berettet at gav Niuls Mus 80 daler , dog at Nils lovet med hende 100 daler , hørte han intet ....

 

Takk til Aud Sandbu for transkribering .

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

PETTER JOHAN MUUS (14/9?1682- 7/7 1750), sogneprest til Snåsa

Skifte 1750 http://arkivverket.n...read/25136/422/

 

Kan det være foretatt et skifte her FØR Peter Johan Muus døde ?

Eller er 1754 feil dødsår på Peter Johan Muus ?

 

 

Peter Johan Muus , født ca. 1682 og død 1754 . 1 ekteskap med Dorothea Danielsdatter Pristorp , hun dør i 1731 . 2 ekteskap med Catharina Hedvig Friis . Peter tar over sogneprest embedet få år før sin far Magister Niels Muus sin død .

Etter studier i København ble han i 1704 ordinert til personalkapelan hos sin far , og som kapellan ble han gående i 28 år . Fra 1719 var han også beskikket av Misjonskollegiet som misjonær for samene i prestegjeldet . For sitt virke i denne stillingen fikk han stor ros av Tomas von Westen . Ellers kan Peter Johan Muus slett ikke måle seg med sin far . I ett var de to helt like : begge klaget stadig høylytt over sin fattigdom . Men Peter Johan hadde nok bedre grunn til det enn faren , blant annet fordi han langtfra hadde samme evner til å overvinne vanskene . Da han døde , var han så vidt solvent . Den store boksamlingen han etterlot seg , tyder imidlertid på at herr Peter var mer interesert i åndelige ting enn sin far .

Fra Peter Johan Muus’s tid er kirkeboka for Snåsa bevart . Den tjener ham ikke nettopp til stor ære , unøyaktig , slurvete og rotete som den er ført i hans tid .

 

Da Peter Johan tiltrådte som prest , ble embedet taksert til ca. 300 riksdaler i året . Prestegarden var sørgelig forfallen og for en stor del nedråtnet . Almuens hus ( herrestue , borgstue , stall og bryggerhus ) var i langt bedre stand . Med nybygging og istandsetting gikk det bare smått , helt til brannen i 1746 løste det hele på hardhendt vis . Brannen startet ved middagstid den 16 april . Prestegarden sto på denne tida tett inntil kirken på nordsiden , innenfor den nåværende kirkegårdsmuren . Dermed brakte brannen også kirken i fare . Bygdefolket som kom til , måtte måtte konsentrere seg om å redde den . Det lyktes da også , til tross for at det flere ganger holdt på å ta fyr der . Men prestegarden brant helt ned .

Historien forteller at Peter Johan Muus nesten hadde omkommet ved denne brannen .

Han satt inne på sitt studerkammer og ba til Gud om at han måtte stoppe ilden og ville ikke rikke seg ut av sitt studerkammer . Til slutt måtte han bæres ut .

 

En episode som hendte i kirken på 7 søndag i trinitas . det var katekisasjon av ungdommene Erik Kjellsen Horjem ble oppropt , men var ikke tilstede . Det var derimot faren , Kjell Sivertsen Horjem , kjent som en riktig flåkjeftet og vanskelig kar . Med riktig tordenrøst satte han i da sønnen ble oppropt : “ han er ikke her , han er heime og koker “ Virkningen av denne replikken var sørgelig sier Peter Johan Muus : “ Dette satte saa en stor Del af den til Catechisation anraabdte og fremkomne Ungdom , saa og af de øvrige , der vare kjødelige sindet , udi en høi og forargelig Latter , der gjorde Guds Hus til et Comedie-Hus , og hans hellige Tjeneste ikke lidet vanhelliget “

 

Ide Muus ( - 1744)

trolovet/gift 1731, øverst h.side http://www.arkivverk...y&idx_side=-103

 

Ide Muus død 27/5 og gravlagt 10/6 1744, v.side. Desverre ingen alder http://www.arkivverk...y&idx_side=-139

 

Ide Nielsdatter Muus , født 1685 og død 1744 . Gift med Hans Arnfinsen Sem .

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Rasmus Pedersen Muus finnes i tingboka for Bragernes fra 1686 og framover. Her kommer det fram at han var skredder og lagrettemann.

I en sak fra 1696, hvor han var innblandet i et slagsmål, får vi navnet på kona hans – Maren Larsdatter, «Rasmus Muuses hustrue Maren Laurs datter»

 

Kilde: Dokumentasjonsprosjektet – søk i tingbøkene

 

 

Sak nr. 64 i tingboka BRAGERNES 1696 (nr. 9)

 

 

Paa vnderfogden Michel Nielsens weigne, fordred Jacob Pouelsen,dend til i dag opsatte sag igien udj rette, ahngaaende det

slagsmaall som imellem Ole Reersen af Walders och Rasmus Muus forefalden er, och dereffter forestillede udj retten = 2de:

perssohner nemblig Rasmus Muuses hustrue Maren Laurs datter, och Susanna Jørgen Andersens dreng Suend Suendsen, som effter at

æeden den/nem/ er worden foreholdt och for den/nem/ oplæst med æed och opragte fingere effter lougen, vdj følgende maade giorde

deris tilstand. Maren Laurs datter giorde sin tilstand, at hun saae at Ole Reyersen stoed och hafde hindes mand i haanden, da

sagde Ole Reersen broder du faar at smøre dig med tolmodighed, och i det samme slengede hand Rasmus Muus imod wegen saa hand

faldt neesgruus ofuer ende, saa at der hindes mand kom op igien war hand blodig i panden efftersom huden sammesteds war afstøtt,

sagde derfore til Ole Reersen hui giorde du dette, du giorde iche well, dereffter gich Ole hen och sette sig, bandede och sagde

forbandet wehre du och forbandet wehre ieg, som saadant wolder, Da sagde Rasmus Muus jeg wil iche høre dine stoere eeder och

forbandelse Begierede derfore at maatte faae bud effter wagtmestern : Suend Suendsen ligeledis tilstoed at hand saae Ole

Reersen och Rasmus Muus stoed och hafde hinanden i haanden och drog frem och tilbage, da sagde Rasmus Muus broder wehr tolmodig, och i det samme drog Ole saa hart til, at hand slengede Rasmus Muus, imod weggen at hand faldt neesgruus saa at hand bløde i panden, och der hand war opstaaen sagde til Ole, broder sagde hand hui giorde du dette, det war iche welgiort, och i det samme

tog en anden mand Christopher Gundmundsen, Ole Reersen i brøs[t]et och sette(kluss) han/nem/ op imod kachelofnen, da sagde

Rasmus giører bud effter wagtmestern, widere wiste hand iche : Dereffter jndgaf Rasmus Muus sin schrifftlig forclaring huor udj

hand erclerer Ole Reersen at det war iche scheed af vred hue, och der iche kand reigne han/nem/ det til onde; Ole Reyrsen møtte for

retten och vndschyldede sig i lige maade at ded ey war scheed af wred hue mens vdj løstighed af wahnwahre, Paastod ochsaa derhos

och formeente at Laurs Jensen guldsmeds prov ey bør komme han/nem/ til nogen schade, efftersom hand er hans afvindsmand

formidelst dend domb hand nestleden tingdag for gield ofuer han/nem/ hafuer forhuerfuit Paa vnderfogden Michel Nielsens

weigne suahrede Jacob Pouelsen att dersom Laurs guldsmeds prov iche schulle kunde ahnsees, saa formeente hand desse = 2de:

sidste prov, nesten giør dend samme forclaring ofuer slagsmaalit, som Laurs guldsmed wondet hafuer, och derfore for denne gierning

ey kand ahnsees at blifue frje, Hvorfore hand begierede domb effter stefningens jndhold med omkostningens erstattelse, Om

endschiøndt jncitterede Oluf Reyersen paastaar det eene prouf Laurs guldsmed schal wehre hans afvindsmand, formidelst Ole

Reersen ofuer han/nem/ hafuer erwærbit een nams domb, saa och frasiger det ey med willie at hafue giort, henseende Rasmus Muus,

samme och weed sit jndlegh gestendiger saa har hand dog det første udj ingen maade gotgiort, och det andwt ey heller kand

befrie han/nem/ fra widere end Rasmus Muuses egen havende pretentioner til han/nem/ mens ey fra Hans May/este/tz sigt, som

klarlig vdwiises Oluf Reersen effter de førte widner er brødefeldig til, huilche vdførlig

Folie 81b:

siger at Oluf røchte Rasmus Muus imod gulfuit, at hand weed faldet har blefuen blodig i panden, och der ofuer willet hafft

bud effter wagtmestern saadan v=strechelighed at corigere. Da som Ole Reyersen saaledes hafuer slaget Rasmus Muus imod gulfuit,

huor wed hand fanget saar i panden, saa bør bemeldte Ole Reerssen effter lougens = 6 bogs 7 capit/el/ 2 art/icul/ at bøede = 3de: 3

lod sølf, och der forvden at gifue udj omkostning = 3 rdl: som hand inden = 15 dage vnder lougens adtfærdt vdreeder;

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

Fra Inderøy tingbok, Nord-Trøndelag:

 

Anno 1703 onsdagen den 8 Augustj, var berammet en Extra ordinarie Ret paa Breede paa Snaasen, imellom Comsumptions (Folio 137) forpagterens fuldmegtig, afgangne Baldtzer? Nielsens Enches Monsr. Annders Hedding, paa den eene side, och welærwærdig Hl. Magister Niels Muus, Pastor til Snaasens meenigheder paa den anden Side, angaaende noge tvistigheder och prætentioner bemelte forpagternis fuldmegtig, meener sig at vere med fornemet, ofuerverende tuende dannemænd, laugrettis mend her af thinglauget, Olle Tharaldsen Klef och Olluf Jachobsen Kindstad.

 

Anders Hedding præsenterit sin fuldmagt som blef lest och paa schreven, dernest blef producerit den respective ordre, om denne ret, fra høyEdle fuldmegtigens Suar, huem kand haver prætention och tiltahle til, Saa och berammede ind, til dissen udfahr. Dernest indgav fuldmegtigen sin Indlegh och forset, som ligeledis blef lest och paaschrevet, Item et mandtahl under Mag. Muusis haand, Dateris Snaasens Prestegaard d. 12 Juny 1701, dernest fremlagde 2de paafølgende aars mandtahle først for 1702 under fuld forseigling, iligmaade for 1703. Fuldmegtigen effter tilstpørsel hafde iche widre at fremlegge.

 

Magister møtte och suarer at hand iche er stefnt fro de tuende mandtahler for 1702 och 1703 men allene for 1701, huortil war Hans Giønsaas, anlangende den først Post, at hand hafde først der en fafde? forpagtet Consumptionen, mens iche wiste huem det war, ej heller har nogen ansøgning om Mandtahl, mens til at befordre hans Maysts. Intialsse sette hand tvende mandtahler op, af huilche hand forschichede til den tid itzige foeget, den ene gienpart, med schriflig begiering, at om der nogen Kom det da til den vedkommende maatte leveris, det andet lod hand blive i sit huus, i fald om nogen i hans fraverelse søgte der effter, de det da maatte beKomme, huilchet och scheede ved hans forrejse til Findljerne, da Monsr. Andrees Hedding nu for protestant, blef samme mandtahl af hans hustrue ofrleverit, med Reede Penge for det aar 1701, Consumption, huilche Penge hand annammede tilligemed Mandtahlet, och lod sig da ej merche /: som hans hustrue sage :/ med nogen misfornøyelse, och weed hand ej at hans formænd, alle berømmelige, hafr en len udelugt, eller indført ferre eller fleere, en som samme Mandtal indbefatter, och hans Mayst. med rette Consumption gifue schulde, huilchet ved effter for schaning hos de vedkommende Kunde Er fahris, saa hans Maysts huerchen da eller nu er scheed noget for Kert, som aller naadigst I hans Maysts. Koning befahlis. 2. war hans Suar, at saa tit monsr. Hedding har veret i hans huus hafuer hand gidwilligen, uden mindste process och rettergang, effter hans Kongl. May. allernaadigste formulia, udj hans maysts. forordning erbudet? (skrevet over teksten) at erlegge och give 19 rdr for hans yngste daatter om mere bem:te monsr. Hedding Kunde bevise at were af støre alder, end aller hystbem:te hans mayst. allernaadigst i forordningen nefne er, saasom schriferne om hendis och de andre børns fødtzel, med meere høyere magts paaliggende, war udj hans for følgelsis och fløtnings tid, for Kommet, och ej da eller endnu ved, at hun schal were Eldre, i den da først Comsumption sjulle af givit, huilchet och er som aarsage, at huerchen hun eller de andre børn Specifice ved alderen i mandtahleren indførhis, en deel och at hand iche hafde hans maysts. allernaadigste forordning, som och at hand och siden endnu har kundet forstaaet, enten børnens alder schal specifiseris enten inden eller ofr 12 aar. I det øvrige Refererer sig allerunderdanigst til. I det øvrige referer sig allerunderdanigst til Kongl. maysts allernaadigste forordning, saa och til welbaarne Hl. Stifftamptmands Resolutioner som nu blef producerit. Fuldmegtigen suarer der imod, at mayst. Muusis Zedel som hand hafde medeelt for 1701 iche war conform med hans Kongl. maysts forordning, huorfore protesteris at hand protseterer effter forordningen 10 rdr. 2. huad hans datters alder er angaaende at det bør forclaris ved Hl. Magr. Corporlig Eed. hl. mag. Referer sig til sit forige suar, fuldmegtigen begierte dom effter sin forige indlegh och som Parterne hafde iche meere at fremføhre, blef her udj saaledis dømt och afsagt:

 

Effterdj Kongl. Maysts allernaad:te forordning af Dato, d. 24 jan. 1682 om Comsumption och folche schat befahler de der bør betahle samme udgiffter, Da nevnis der udj paa landet nogen iche PresteEnche, saa Kiendis hun der fore for schaanet, Sædedegne, som de vil ligne ved Klochere, i Norge, har en ulige indkomme, som effter høyEdle och Welbaarne Hl. Stifftbefahlingsmand Ifuer von Ahnens møndige Resolution beliver frj, indtil widre, Prestens mandtaller har ingen bevislig ansøgning veret hos hannem om, effter forordningens 3 Capit 7 Artich. I huor vel hand den tid fogden, 1. effter beretning har forsendt? iche andet witterlig end den af hannem sjulle oppebergis, och Kunde forpagteren imidlertid iche war forhindret at søge sin ret, Effter forordningen. Den protest om magr. Muusis yngste daatter som er udelat for 1701, forClarer welbem:te hl. magister, iche at vere windende at hafue weret af 12 aars alder til nyt aar 1701. Da vil derom ydermeere fornemmis af Trundhiems dom Kirchis Ministerial bog, huor hun er døbt, och huis saa bekiendis at hun er over dn alder, bør welbem.te magr. betahle der for 10 rdr och for den lange besuerlige rejse udj omKostning = 4 rdr.

 

Kilde: Tingbok for Inderøy 1703

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Berit Knudsen

Ang.Peter Johan Muus-

Begravelsen i kirkeboka http://www.arkivverk...y&idx_side=-238

 

På siden foran begraves Maren Povelsdt. Muus

 

Peter Johan Muus er omtalt av Per Seland i NST XXXIII, s. 168. Det står om flere der, men en om det kun er hans nærmeste familie eller slekta husker jeg ikke nå.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Ang.Peter Johan Muus-

Begravelsen i kirkeboka http://www.arkivverk...y&idx_side=-238

 

På siden foran begraves Maren Povelsdt. Muus

 

Peter Johan Muus er omtalt av Per Seland i NST XXXIII, s. 168. Det står om flere der, men en om det kun er hans nærmeste familie eller slekta husker jeg ikke nå.

 

Tusen takk Berit , kan noen tyde hva som står angående hans sønn Povel Muus rett over Anno 1751 på samme side ?

 

mvh Bjørn

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Berit Knudsen

Nikolaj Daniel Muus skifte. Ser ut som om han var sønn av Peter Johan Muus.

Skifte 1738 http://arkivverket.n...read/25134/120/

 

Ang. Povel Muus i 1751, tror det står noe slikt: Povel Muus som succederede sin Fader i Embedet har ha.. ......... dette P.J. Muss maa altsaa være bleven Præst i sit 21. aar.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

Muus i danske kilder:

 

Fra Fredericia Købstad Skifteuddrag 1682 – 1780:

 

Margrethe Mortensdatter i Fredericia. 15.9.1697, fol.53B.

E: Hans Muus. B: Jacob Nikolaj i København, Hans Nikolaj i Amsterdam.

Desuden nævnes Hans Jensen Muus den ældre og Peder Muus, kaptajn.

 

 

Fra Ålborg stift gejstlige skifteuddrag:

 

Niels Muus, rektor i Sæby. 3.2.1716. Nr.15.

E: Christine Olufsdatter Meier. LV: Niels Sørensen i Sæby. A:

1) bror Jørgen Jørgensen Muus, degn i Tornby og Vidstrup

2) søster Mariche Jørgensdatter Muus, enke efter Oluf Fur. LV: søn Ernst Henrik [Adamsen] Hjørring.

 

 

Fra Hjørring amt gejstlige skifteuddrag:

 

Jørgen Muus, degn i Tornby og Vidstrup. 2.11.1734, fol.119.

E: Ida Jensdatter Husbond.

Første ægteskab med Gertrud Sørensdatter, skifte 30.12.1728. B:

1) Jesper Jørgensen Muus

2) Jørgen Jørgensen Muus i Hjørring

3) Christian Jørgensen Muus i Tornby

4) Lauge Jørgensen Muus i Nørre Tornby

5) Mads Jørgensen Muus i Nørre Tornby

6) Mette Jørgensdatter Muus g.m. Niels Nielsen i Nørre Tornby

7) Tove Jørgensdatter Muus på Sjælland, uvist om død

8) Anne Marie Jørgensdatter Muus g.m. Søren Nielsen i Sønder Tornby

9) Inger Kirstine Jørgensdatter Muus i Hjørring.

 

 

Christian Frederik [Christiansen] Lund, præst i Flade, Gerum og Fladstrand. 29.4.1743, fol.122B.

Afdøde var forlovet med Anne Aaby, næstældste datter af Thomas Aaby, professor i Odense, men ægteskabet var blevet forhindret af hendes far. A:

0) forældre [Christian Frederik Lund, kaptajn og Margrethe Foss]

1) faster Vibeke Lund i Odense, enke efter [Christian] Muus, biskop [i Odense stift, død 1717]

2) moster [Christiane Marie] Foss g.m. [Carsten] Worm, præsident i Ribe

3) moster [søster Frederikke] Foss i Ribe

4) moster Cathrine Marie Foss, død, var g.m. [Johan] Garmann (5). 1B:

a Marianne Garmann på Strømsø i Norge

5) fars halvbror [Johan] Garmann, kancelliråd g.m. Cathrine Marie Foss (4)

6) fars halvbror [Johan Henrik] Garmann, oberst i gården Hovind i Christiania

7) fars halvbror [Peder] Garmann, major, død. 1B:

a [Margrethe Pedersdatter Garmann], død, var g.m. Rasmus [Frederiksen] Lucoppidan [fejl for Palludan], præst [i Stege] på Møn, nu i Christiania i Norge. Børn, hvis navne ikke angives

8) fars halvsøster [Margrethe Marie Garmann, død 8.1.1690], var g.m. [Johan] Vibe, generalløjtnant og vicestatholder, [død Christiania 20.2.1710]. 2B:

a Margrethe Vibe, enke efter [Otto Frederik] von Osten, oberst, [kommandant i Trondhjem, død 17.2.1728], nu priorinde på geheimerådinde Harboes Fruekloster i København

b Margrethe Marie Vibe i Harboes Fruekloster i København, enke efter [iver] von Ahnen, stiftamtmand [i Trondhjem, død 4.12.1722].

Afdøde døde 30.3.1743.

(Kilde: Personalhistorisk Tidsskrift 3-III-1894, side 145-162: Nogle oplysninger om de ældste slægtled af familien Garmann i Norge af E. A. Thomle).

 

 

Fra Viborg Købstad Skifteuddrag 1697 – 1814:

 

Anne Jensdatter Muus i Viborg. 1.4.1738, fol.495B.

E: Peder Jensen Helsted. A:

1) søster Maren Jensdatter Muus i Lovns i Gislum herred

2) søster Anne Jensdatter Muus, død. 4B:

a Zacharias Ludvigsen i København

b Jens Ludvigsen i København

c Jens Ludvigsen i København

d Maren Ludvigsdatter g.m. en skrædder i København.

Registrering 3.12.1737.

 

 

Fra Refs herred. Gejstlig skifteprotokol 1718-1782:

 

Inger Andersdatter [Muus] i Helligsø præstegård. 4.4.1718, fol.1B.

Enke efter Peder [Nielsen] Vogelius, [død 16.2.1698]. Af børn nævnes kun B:

1) Elisabeth Pedersdatter.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Ragnar Halvorsen

Muligens ikke av interesse, men i Drangedal 1739 og 1741 er Anne Pedersdatter Muus fadder for barna til Knud Kystolfsen Jysereid / Gudbrands (gift med Kari Pedersdatter)

 

5. søndag v.side

 

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7848&idx_id=7848&uid=ny&idx_side=-103

 

og nr.7 v. side

 

 

http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=7848&idx_id=7848&uid=ny&idx_side=-107

 

 

mvh

Ragnar Halvorsen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Nikolaj Daniel Muus skifte. Ser ut som om han var sønn av Peter Johan Muus.

Skifte 1738 http://arkivverket.n...read/25134/120/

 

Ang. Povel Muus i 1751, tror det står noe slikt: Povel Muus som succederede sin Fader i Embedet har ha.. ......... dette P.J. Muss maa altsaa være bleven Præst i sit 21. aar.

 

Denne Nikolaj Daniel Muus var Peter sin sønn , men det kom flere Nikolaj Daniel etterhvert , i senere generasjoner . Den mest kjente var den Nikolaj Daniel som var kjøpmann på Grønnland

 

http://www.muus.se/navn049.html

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Bjørn A Løkken

Muligens ikke av interesse, men i Drangedal 1739 og 1741 er Anne Pedersdatter Muus fadder for barna til Knud Kystolfsen Jysereid / Gudbrands (gift med Kari Pedersdatter)

 

5. søndag v.side

 

http://www.arkivverk...y&idx_side=-103

 

og nr.7 v. side

 

 

http://www.arkivverk...y&idx_side=-107

 

 

mvh

Ragnar Halvorsen

 

Hei Ragnar tusen takk , ALT her er av interesse

 

Mvh. Bjørn

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Tore Nilssen

I Bygdebok for Stange står det om Muus-stuen. Der var Nils Christoffersen (ca 1674-1737) bruker i en periode. Han skal ha vært sønnesønn av sorenskriver Nils Rasmussen Muus, og hans sønn Ole Nilssen Muus (1718-1785) flyttet til Romedal. Om det er interessant, har jeg en oversikt over etterkommerne etter Oles sønn Amund Olsen (1778-1851).

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Terje Ofstad

Kan det være foretatt et skifte her FØR Peter Johan Muus døde ?

Eller er 1754 feil dødsår på Peter Johan Muus ?

 

 

Peter Johan Muus , født ca. 1682 og død 1754 . 1 ekteskap med Dorothea Danielsdatter Pristorp , hun dør i 1731 . 2 ekteskap med Catharina Hedvig Friis . Peter tar over sogneprest embedet få år før sin far Magister Niels Muus sin død .

 

 

Jeg har notert 7 juli 1750 som dødsdato til Peter Johan Muus. Kilden er Niels Muus's Æt, Muus Slegten i Snaasa 1642-1942 skrevet av Bernt Julius og Alfred Muus.

 

Er det noen som vet hvem Catharina Hedvig Friis var datter av?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Linda Wathne

Jeg har notert 7 juli 1750 som dødsdato til Peter Johan Muus. Kilden er Niels Muus's Æt, Muus Slegten i Snaasa 1642-1942 skrevet av Bernt Julius og Alfred Muus.

 

Er det noen som vet hvem Catharina Hedvig Friis var datter av?

 

Catharina Hedevig Friis er ført opp med foreldre ca midt på denne slektsiden: http://www.ofstad.in...9/g0000072.html

(Din side? Samme etternavn i urlen..)

 

Mvh

Linda

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Linda Wathne

I skifte 1681 etter borger Olav/Ole Lauritzen Berge i Halse, Vest-Agder er det nevnt blant løsøre "Bendte Pedersdatters contrafei". Det er portrett av svigerdatteren hans, Bente Pedersdatter Muus som døde i Våle - Vestfold i 1717. Det hjelper jo til en nærmere tidsangivelse av vielsen mellom henne og Jørgen Olavsson Mandahl. Registreringen av boet ble foretatt 28. juni 1681 : http://arkivverket.n..._read/24407/54/

Selve skiftet gikk over flere dager i oktober 1681: http://arkivverket.n..._read/24407/62/

 

Mvh

Linda

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Terje Ofstad

Catharina Hedevig Friis er ført opp med foreldre ca midt på denne slektsiden: http://www.ofstad.in...9/g0000072.html

(Din side? Samme etternavn i urlen..)

 

Mvh

Linda

 

Ja, det er nok min side. Kilden min er DIS-Treff og bidragsyderen er død. Finner henne ikke i Domkirke boka i Trondheim hvor hennes søsken står oppført. Catharina's søster Maren ble gift med Petter Johan Muus sønn Povel. Jeg finner heller ikke Maren i kirkeboka, kanskje de ble døpt et annet sted. Jeg har problemer med å få bekreftet foreldrene til søstrene. Maren døde tidlig, men Catharina ble gammel, og bør kanskje være nevnt i sin fars skifte?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Berit Knudsen

#8. På siste linje står det: Ide Nielsdatter Muus, født 1685 og død 1744. Gift med Hans Arnfinsen Sem.

 

Vet du hvor og når de ble gift ?

Jeg spør for jeg synes det er merkelig at det finnes 2 Ide Muus som døde i 1744.

Gjelder det samme Ide Muus som var gift med Christian Brun i Verdal. I så fall ser det ut som om hun da må ha vært gift med Hans før 1731.

 

En Demoiselle er hun en pike eller kan hun være enke?

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider
Grete Singstad

Tingboka Aker 1681: "den 10 Nouember haffuer ieg betiendt rettenpaa Christiania byeting effter befalling och er da retten betiendt aff effterschreffne laugrettes mender nemblig Lambret Olssen Mogens Mus Niels Pederssen Søffren Madtzen Anders Kieldsen och Peder Torressen"

 

Mogens Anderssen Muus finnes i flere skattemanntall i Christiania, bl.a. Manntall for Familieskatten av Christiania 1679 og Manntall for Folkeskatten i Christiania 1681.

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.