Gå til innhold
Arkivverket
Lars Østensen

Hr. Christen Jenssøn Seljø (?-før 1662) sogneprest til Finnås gift med Anne Offesdatter (?- før 1666) farsøster til Hr. Nathanael Madtzen til Stord

Recommended Posts

Lars Østensen

Lampe (Varig lenke, side 200) skriver at denne Christen Jenssøn Seljø døde i kallet i 1653, men det kan ikke stemme. I tingbøkene fremkommer følgende opplysninger:

 

Kilde: TINGBOK NR. 7 FOR SUNNHORDLAND: 1659 - 1661.

 

"ANNO Chr. 1659. Den - 29. Junii. Waare Wi Efftern. Christen Bertelsen Sorenschriffuer offr Sundhorlehn, Olle Habesta, Endre Holland, Steffen Spidzøen, Olle Gillie Pedr Hysingsta och Michell Føen, Peder Erssuog och Clemet ibm. Endre Tuedte, Arne Haape, Joen Embeland och Olle Echeland Laug Rettessmend udj Føen och Fiere schibreder, Effter louglig Til Neffnelse Forsamblet paa Berøe, i Føen schibrede Retten at Betienne, Neruerende Ko. Ma. Foget, Erlig Wel Acht och Forstandig Mand Jffr Knuds. Laurss Thotland Lenss Mand. och Gaat Folch Fleere, Huor Da Endre Oelsen Bærøen haffde med Slodz Steffning ladet i Rette Steffne hans Stibmoder Britte Rasmusdatter. ibm. Formedelst hun først hans Fader som hendes Echte Mand Olle Endres Berøen for Barn Fader har Wdlagt, (Huilchet hand har benechtet) och Siden Vdlagt bette. Endres Søn Wed Naffn Olle Endresen, Forne. Jndsteffnte quinde Møtte och Fuld och Fast bekiende at gl. Olle Berøen Waar hendiss Barne Fader, Men at hun haffde Sichtet Hendes Forne. Stibsøns Søn den V. Olle Endressen, det haffde hun Jche Sagt med Sandhed eller aff Noget Mennisches Tillschyndelse, Menss aff Dieffuelens Jndschiudelse, och Der Fore bad nu baade gud och Mennisches Omforladelse, Bemelte Endre Berøen. paa hans Søns Wegne Satte Vdj Rette och Formeentte At Hans Søn Jche Alleneste bør For Saadan W-tilbørlig tilleg Frj Kiendess, Menss Ermelte quinde at Achtes For En løgnere, och Der For Vden at Erstatte Hannem Kost och Tæring. For denne paaførte Omkostening, Och Waar der paa Dom begierendes, Quindens Echte Mand Forn. gl. Olle Endresen Berøen som med Forschreffne Slodz Steffning Waar Steffnt till Wedermaalss Tale och haffde Selff Schreffuet paa Steffningen, Waar forbete. Dag Tilig Reigst Fra Berøen och Eii Wilde Møde, Entten hans Nechtelse at Wedstaa eller fra gaa, Her Foruden Om Sagen at proffue. Fremkaldedes Effter Steffningen. Effterschrne. huilche proffuede En huer som Følger, Arne Mehuss proffuede hans Hustrues Ord (som Waar hoss Forn. Berite Rasmusdatter. der hun bleff forløst, och nu For Suagh Schyld Eii Selff Kunde Møde) at hun da udj Hendess Største Nød Sagde Sig Jngen Anden barnefader at Haffue Vden hendess Echte Mand, Huilchet Arne och samme tid Selff Haffde hørt aff hendes Mund, Noch proffuede bette. Arne Mehuss, Jngebret Andall, och Christoffer Sundstabøe, At den Søndag Morgen som Barnet schulle Føress Till Daaben, Da Spurde de Moderen at huem dets Rette Fader Waar, Da Suarede hun at gandsche Jngen Waar Hendess Barnefader Foruden hendes Echte Mand. Forn. Olle Endresen, Laurss Thotland, Joen Steensuog, Knud Nøtteland, och Endre Teigland. proffuet at Søndagen for Chr. Himmelss Fartzdag. da Olle Berøen Frembød sig at Wilde gaa Sig Till Guds Boerd, Da Till Spurde Sognepresten Hæderlig och Wellerdt Mand Hr. Christen Jensen Sæløe. Thit bette. Olle Bærøen adt Om hand Waar hendes Rette barne Fader eller Jche, Huilchen Tid hand det gandsche Nechtede, Och quinden da samme Tid Sichtede hannem det gandsche paa Haand och Sagde at Wilde Wise hannem Tid och Sted, Naar Det Waar giort, Noch Proffuede Joen Steenssuog Jngebret Andall, och Arne Mehuss at den tid forn. quinde bleff ført till Fogdegaarden, da hørde de at Hun Først bekiende Sagen paa Endress Søn, och der hun baade aff Dem och Fogden Waar Formaanet at Sige den Bare Sandhed, Da Sagde hun at den Onde haffde alt Formeget Styret hende, Men at Olle hendess Echte Mand Waar hendes Rette Barne Fader, Effter at dagen Noget Forløb kom Offtebette. gl. Olle Berøen och da som till forn Nechtet Wed Høyeste Æed. at Hand Jche Waar hendess Barne Fader, Hun der Jmod Stod paa sit Førige Mundheld, och Sagde at Endress Søn. Olle Endress Fulde hannem Vd aff den Stue hand Waar Jndelucht udj och Vd Till hende paa mrk ken huilchen tid hun Sagde at barnet bleff aufflet, Bleff der fore hand med hende och Forn. dreng Vd Wiist till Steden Effter hendess begiering. Den at besee, Om hand udj dannemends Neruerelse Kunde Kiende och Er Jndre sig der om, Forne. Endre Holland proffuet och Hermet Madelene Nesse och Anne Støele deriss Ord, at Jmidlertid gl. Olle Berøen Waar i Fattighuset i Bergen da Kom de En gang och Hørdte predichen der. och Jblant andet de som hans bekiendte talede med hannem da Sagde Hand at der som Hans Forn. Koene Kom i Barsell Seng Førend Wor Frue dag i Faste, Da Waar det hans Barn, Ellerss Jche, Huilchet befindes at Were scheed Mandagen Nest For. Gregorii Dag den - 7. Martii. Da Bleff Barnet Fød, Da effter at Olle med quinden Drengen och Dannemend haffde Weret Vde paa mrk ken Steden at Ansee, Kom Hans Jgien och Bekiende at drengen Fuldte Hannem Till Stedz. Menss Jche at hand da haffde med Hende at bestille, Hun der Jmod Ved Æed bekrefftet at Hun den tid kom Fra Biørneuigen. och som hand Haffde Wiist Drengen Fra Sig. Kom hun till Hannem och da bleff barnet Aufflet etc. Menss Vnder Dissen denne Sag dennem Jmellum bleff forhørt. vt supra. Da Endog hand Haffde Nogen Ord Som schulle Were Talt aff En Wiiss Mand, Haffde hand dog Midlertid Saa Mange W-Nyttig och W-Forstandig Ord och Tale, Sagen Eii. Wed Kommende, at de Jche Kunde eller Burde schriffues, Menss Siunttes at Were Fra Sin Rette Forstand. och Saasom For Rycht, Men Anstilte sig W-schichelig med mange W-quembs Ord For Retten Jmod En huer hannem Tiltalte, och haffde En Forkerrt? Stoch i Haanden. med - 1 punert paa Siden. etc. Bleff Sagen optagen till den - 10. Augustii. at Møde paa Berøen, ...."

 

Med andre ord var han beviselig i livet i 1659, men han var død før 1662:

 

Kilde: SUNNHORDLAND Tingbok 8  1662.

 

"Nathanaell Madzen paa Hans Farsøster Anne Sal. Hr. Christens Wegne Steffnt Effterschrn. For huis der er Bleffuen Sal. Hr. Christen Schyldig Effter hans Regbs. bogs Formelding, och de paa schifftet effter hannem Eer Faldet paa hendes Lod,

 

Nemblig Joen Waarland For - 1 løb Smør 1 Hud i landschyld, Olle Waage for - 1 t. Korn - 2 Rdr, Størch gaaseland For - 10 Rdr 2 mrk, Niels Søruold - 3 ort, Laurss giettung - 4 mrk, Peder ibm - 3 mrk, Siger Att haffue betalt Sal. Hr. Christen Selff, Hellie Sorteland - 2 Rdr 4 mrk 8 s, Christoffer Søeuold - 1 Rdr, Anne Wage - 3 Rdr, 6 1/2 s, Endre Eretzland - 2 Rdr 1 mrk, berette at haffue leffuerit Sal. Hr. Christen - 2 tylter Tømmer Der paa, Omund Halderager 4 mrk, Knud Waage - 10 mrk, berette at haffue betalt - 2 Nød paa den gield hand och Hans Hustrue Anne Wage staar for, Wie Hischen 8 1/2 mrk, Tilldømpt At betale Jnden - 14 Dage, Eller Der for Lide Wurdering,

Belangende dem som sig beraaber at Haffue betalt Det haffuer de lougligen at affbeuise, Eller sig der For Huer Selfftredie at Louguerge, Eller och betale,

 

Endre Hollund Waar Steffnt for - 1 Koe, Hand schall Haffue Vdlofft till Enchen i hendes Naadzens Aar till Wdfer For Hans Koene, och Siden Taget den udj Leye Aff Nathanaell, Huilchet Hand Jche Kunde Jmod Sige, Menss Foregaff at Hr. Johan Bechmand har Ladet hans Drenge hendte den Till Sig Till Findaass, Formeentte Att Effterdj Hr. Johan giør Hende Regb. For Andet hendes Jndkompst, at hand och er goed for At giøre hende Richtighed for Dend, Her om Affsagt, At saa Frembt hr. Johan Jche Fornøyer Hende med Penge for Koen, da haffue Hun Sig Koen at tilholde, Thj Endre Kand Jche giffue 2 Kiør For En Sag,

 

De Andre Jndsteffntte Møtte Endeell Jche, Nogle Waar udj Forfald, och Nogle har Jnttet at betale med,

 

ANNO Chr. 1662. Den - 3. och - 4. Nouembris Holdtes Ledings och Sageting paa Onnerimb med ……."

 

------------------------------

Kilde: Sunnhordland Tingbok A13, 5. februar - 21. desember 1666

 

"Anno 1666 den 13 Martj paa Horneland i Føens schibbrede med effterschreffne sex mend Peder Hyszingsta, Knud ibidem, Haldor Langeland, Aschild ibidem, Michell Føen och Thorben Stue werett effter louglig anfordring forsamblede retten att betienne.

 

Fremb komb Michell Mattiszen paa sin madmoders Edell sallig Christen Christenszens i Bergen hindis vegne och jndlaugde en wdtagen slodtz citation offuer Her Nathanaell Madtzen medtiener i Gudz ord till Storens prestegield formelde at hun effter hans begiering till sallig Anne Offesdatters begraffuelsze haffuer wdlagtt och forstrachtt adschelligtt tillsammen bedragede 93 Rixdaller 3 march, som hand med gode szig iche haffuer willet bequemme till at betalle, med widre steffningens jndhold for retten op lest, daterit Bergenhus den 15 February 1666.

 

Med fulde saa her hossz prouisten Her Abraham Jørgensens hiembuiszningsdomb till den werdtzlige rett, effterdj Her Nathanaell szig for hannem iche att suare haffuer wilt jndstille daterit Thysznes den 25 Novembris 1665.

 

Jndgaffues saa en schrifftelig memoriall wnder Her Nathanaells egen hand till Edell Tomasdatter om adschelligtt specerj, derihende[?] wahre, malt och andet till hans sallig farsters begraffuelsze som hand jndstendig begier Edell Tomasdatter med største flid wilde wd rette och forschaffe till rette tid etcetera.

 

Och endelig fremblagde Michell Mattiszen bemeltte Edell Tomasdatters schrifftelig forszett och protestation med derpaa teignede huis omkostning hun paa samme fordring haffuer anuentt, huor wdj hun begierer domb for capital, interesse och om kostning, alt for retten op lest. Daterit Bergen den 3 Marty 1666.

 

Herimod att suare møtte Her Nathanaell och aldellisz benegted at hand Edell Thomasdatter iche saa meget er schyldig som hun paa fordrer, till spurde hindis tiener och fuldmegtig om hand iche haffde regenschab och anteignelsze aff hindis bog huad sig det beløbber som hand till begraffuelszen haffuer forschreffuen, huilchet hand ehrbød sig effter hans haand att wilde suare till, naar hand ved huad der till er wdkommen och huad kiøb der paa er, widre eller andet huis den sallig quinde sielff i leffuende liffue kand haffue bekommett komb hannem indtett wed.

 

Men forschreffne Michell Mattiszen paa hans matt moders vegne effter jndlaugde documenter war herom dom begierende.

 

Daa er herom saaledis for rette affsagtt, att effterdj for ossz i rette legges Her Nathanaells schrifftelig begier och egen haand till Edell Tomasdaatter om adschelligtt till hans sallig farsters Anne Offesdatters begraffuelsze som hand sielff iche fra gaar, men szig derom tilbetalling ehrbiuder naar hand wed huad dett beløbber. Daa bør hand sligtt inden 14 dage att effter komme, och dett aff bemeltte sallig quindis beste effterladenschab for huis hand till hindis begraffuelsze har forschreffuett, och effter Edell Tomasdatters rigtig regenschabs bog kand befindis med rette at beløbbe och schyldig vere med sambtt renntte deraff fra den dag arffuingerne szig den sallig quindis godtz haffuer bemegtigett saa och 14 Rixdaller 1 ½ ortt billig anuentte om kostning till dato. Och dett wnder namb och wordering aff hans egett godtz och formue huor dett findis schaadesløssz att vdsøgis effter lougen."

 

Og hans kone, Anne Offesdatter, var i livet i 1662, men død før 1666, og hun var da en farsøster av Hr. Nathanael Madtzen til Stord.

 

I følge en artikkel "Melbu i bygdefarbrukets tid" av Alf Kiil i Hofdasegl, årbok nr. 17, 1972, side 160-176, så var denne Nathanael Madtzen en sønn av Mads Offersen på Melbu. I følge samme artikkel ble han immatrikulert 3. mai 1658 ved Kjøbenhavns universitet under navnet Nathanael Matthiæ Undevanus [Hundevad], men tok navn etter sitt fødested og kalte seg Melbo.

 

Studentmatriklene ligger jo lett tilgjengelig.

 

post-1909-0-92360500-1453822316_thumb.jpg

 

Jeg har i debatten om en "Gammel bedaget prestekvinne i Stavanger 1633 med arvinger på Ure [vrre] i Lofoten" stilt spørsmål ved om det kan være samme Mads Offesen som nevnes i Lofoten og som vi senere finner på Melbu. Se # 8 og 13.

 

Jeg har i debatten om "Karen Nilsdatter Ryberg d. ca 1716 - f. Oldereid i Skjerstad gift 1. januar 1690 i Skjerstad med Jacob Melchiorsen - bosted: Nedre Spildra Meløy?" forsøkt å sannsynliggjøre en datter av Mads Offesen/Offersen på Melbu, Berit Madsdatter. Se # 8

 

Alf Kiil skriver i den angitte artikkelen: "Av Mads Offersens andre barn kjenner vi to sønner. Christen Madssen f. ca. 1623, tok borgerskap i Bergen 1661 og sa opp borgerskapet i 1665. Han bodde på gården Helgenes. Offer Madsen f. ca. 1644 hadde i 1664 bygslet 2 våger i Haug."

 

Andre mulige barn av Mads Offesen?

 

Hvem kan tenkes å være opphavet til Mads Offesen og Anne Offesdatter?

Endret av Lars Østensen

Del dette innlegget


Lenke til innlegg
Del på andre sider

Opprett en konto eller logg inn for å kommentere

Du må være et medlem for å kunne skrive en kommentar

Opprett konto

Det er enkelt å melde seg inn for å starte en ny konto!

Start en konto

Logg inn

Har du allerede en konto? Logg inn her.

Logg inn nå

  • Hvem er aktive   0 medlemmer

    Ingen innloggede medlemmer aktive

×

Viktig Informasjon

Arkivverket bruker cookies (informasjonskapsler) på sine nettsider for å levere en bedre tjeneste. De brukes til bl.a. skjemaoppdateringer og innlogging. Bruk siden som normalt, eller lukk informasjonsboksen for å akseptere bruk av cookies.