Rettssaken mot Kjersti Tostensdatter, Hurum bygdeting 28.07.1750 (domsavsigelse)

[Håvard Kilhavn]

Første dom i saken mot Kjersti Tostensdatter falt på bygdetinget i Hurum 28.07.1750: https://media.digitalarkivet.no/view/30186/168

 

 

Fol 166 verso

Anno 1750 dend 28de July blev Retten sadt og betient paa det

for Hurums Præsteigield anordnede Tingstæd Klockerstuen

Af mig Sorenskriver Thams og disse 8te ..svorene Laugrettes

Mænd, Neml: Christen Uggestad, Hans Inglingstad, Aasmund

Uggestad, Niels Østeren, Niels Skiøttelvig, Syver Solberg, Gabriel

Berger og Bendt Liltved i stæden for Reyer Killingstad. –

Det er lovlig beviist at Qvinde Mennisket Kiersti Thostens dat-

ter, haver nyelig før Juel 1748 fød et Drenge-barn, som hun selv

har bekiendt at være avled med hendes kiødelig Broder Ole Tos-

tensen, paa dend adelig Sædegaard Tronstad udi Hurums Præste-

gield, og at saadan hendes Bekiendelse maa være Sandhed, bestyr-

kes derved at Ole Tostensen har rømt af sin Tieneste og undviget

Landet, da det blev bekiendt og røgtet i Bøgden, at saadan hands

Gierning var bleven aabenbaret. Dend Omgang Kiersti Tos-

tensdatter har forklaret hendes Broder skal have brugt med hen-

de da Barne avlingen skeede, … Retten tilst… har væ-

ret een voldelig adferd, og om hun over saadan begegnesse strax

havde klaget, saa snart hun kom i sin Frelse og til Folk, hav-

et her været ganske at undskylde, men at hun taugde stille der

med, og ikke vilde aabenaare sin Broders u-elevhed og høyststraff-

verdige Adferd, samt paaføre ham dend Straff hand for Blod-

skam og Voldtægt kunde have fortient, det siufnes meere troe-

lig at være skeed af hendes Eenfældighed, liden Eftertanke og u-

tidig Kierlighed, end at hun dermed tiede fordi hun samtykte

hands Gierning og fandt Lyst dertil. Dette er og overeens-

kommende med hendes egen Bekiendelse, thi hun siger at hun for

dend alvidende Guds Syen med Sanhed bekiendet, aldrig

at have godvillig samtykt hendes Broders Gierning og Omgang

med hende, hvilket ikke er u troelig, naar mand anseer at

Vidnerne har udsagdt, det hun stedse har været kiendt for et

stille og sagtmodig Menniske, og mand har aldrig hørt om hende

enten Løsagtighed eller anden Uskikkelighed. Og endskiønt at

denne Ret i henseende af forbemelte Omstendigheder kunde væ-

re af lige Tanker med Defensor, og siufnes det billig at Kiersti

Tostensdatters Straff, for dend af hende bekiendte Barne avling

med sin Broder kundet i nogen maade formildes, saa er det dog in-

get som denne Ret ikke kand, efterdi saadant alleene dependerer af

Vor allernaadigste Konges høye Naade, Thi kiendes og … at

er efter Lovens 8te Bogs 13. Cap: 14 arti: for…, at Kiersti Tostensdatter

 

Folio 166 recto

for sin bekiendte Barne-Avling med sin kiødelige Broder, bør straf-

fes paa hendes Liv og med Sverdet henrettes, hvilket bør fuldbyr-

des og …es, under Tiid og … efter Lov og Forordninger, …

… Ole Tostensen, som er beviist at haver undviget Landet, og ei vi-

des hvor hand er, og altsaa ikke haver været til Vedermæle eller kundet

fremføre sit Forsvar, kand derfor ikke nu komme under paadømmelse

for Sigtelsen, allerhelst da ikke er beviist, at hand for nogen haver

tilstaaed Gierningen, thi forbeholdes Justitiens Tiltale mod hannem

om hand nogen sinde attraperes. –

 

 

[Even Stormoen]

Fol 166 verso

Anno 1750 dend 28de July blev Retten sadt og betient paa det

for Hurums Præsteigield anordnede Tingstæd Klockerstuen

Af mig Sorenskriver Thams og disse 8te Eedsvorene Laugrettes

Mænd, Neml: Christen Uggestad, Hans Inglingstad, Aasmund

Uggestad, Niels Østeren, Niels Skiøttelvig, Syver Solberg, Gabriel

Berger og Bendt Liltved i stæden for Reyer Killingstad. –

Hvorda udj Sagen paastevnet af nu Sal: Frue Kiersten Røyem afgl:

Commendeur Iver Hvidtfeldts til Tronstad gaard, mod Qvinde Men-

nisket Kiersti Tostensdatter og Ole Tostensen, blev saaledes af

Sorenskriveren og Laugrettet Eensstemmig Dømt og Afsagt.

Det er lovlig beviist at Qvinde Mennisket Kiersti Thostens dat-

ter, haver nyelig før Juel 1748 fød et Drenge-barn, som hun selv

har bekiendt at være avled med hendes kiødelig Broder Ole Tos-

tensen, paa dend adelig Sædegaard Tronstad udi Hurums Præste-

gield, og at saadan hendes Bekiendelse maa være Sandhed, bestyr-

kes derved at Ole Tostensen har rømt af sin Tieneste og undviget

Landet, da det blev bekiendt og røgtet i Bøgden, at saadan hands

Gierning var bleven aabenbaret. Dend Omgang Kiersti Tos-

tensdatter har forklaret hendes Broder skal have brugt med hen-

de da Barne avlingen skeede, maae Retten tilstaa har væ-

ret een voldelig adferd[ja], og om hun over saadan begegnelse strax

havde klaget, saa snart hun kom i sin Frelse og til Folk, hav-

de hun været ganske at undskylde, men at hun taugde[ja] stille der

med, og ikke vilde aabenaare sin Broders u-bluehed og høyststraff-

verdige Adferd, samt paaføre ham dend Straff hand for Blod-

skam og Voldtægt kunde have fortient, det siufnes meere troe-

lig at være skeed af hendes Eenfoldighed, liden Eftertanke og u-

tidig Kierlighed, end at hun dermed tiede fordi hun samtykte

hands Gierning og fandt Lyst dertil. Dette er og overeens-

kommende med hendes egen Bekiendelse, thi hun siger at hun for

dend alvidende Guds Øyen med Sandhed bekiender, aldrig

at have godvillig samtykt hendes Broders Gierning og Omgang

med hende, hvilket ikke er u troelig, naar mand anseer at

Vidnerne har udsagdt, det hun stedse har været kiendt for et

stille og sagtmodig Menniske, og mand har aldrig hørt om hende

enten Løsagtighed eller anden Uskikkelighed. Og endskiønt at

denne Ret i henseende af forbemelte Omstendigheder kunde væ-

re af lige Tanker med Defensor, og siufnes det billig at Kiersti

Tostensdatters Straff, for dend af hende bekiendte Barne avling

med sin Broder kundet i nogen maade formildes, saa er det dog no-

get som denne Ret ikke kand, efterdi saadant alleene dependerer af

Vor allernaadigste Konges høye Naade, Thi kiendes og Dømmes at

er efter Lovens 8te Bogs 13. Cap: 14 arti: for Ret, at Kiersti Tostensdatter

 

Folio 166 recto

for sin bekiendte Barne-Avling med sin kiødelige Broder, bør straf-

fes paa hendes Liv og med Sverdet henrettes, hvilket bør fuldbyr-

des og effterkommes, under Tiid og adferd efter Lov og Forordninger. Be-

treffende Ole Tostensen, som er beviist at haver undviget Landet, og ei vi-

des hvor hand er, og altsaa ikke haver været til Vedermæle eller kundet

fremføre sit Forsvar, kand derfor ikke nu komme under paadom

for Sigtelsen, allerhelst da ikke er beviist, at hand for nogen haver

tilstaaed Gierningen, thi forbeholdes Justitiens Tiltale mod hannem

om hand nogen sinde attraperes[ja]. –

 

Mvh

[Håvard Kilhavn]

Nok en gang, tusen takk Even!