Håvard Kilhavn Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 Dette er foreløpig det siste av Hurums kallsbok som jeg forsøker å transkribere. Her gjør sogneprest Neumann rede for prestegårdens tilstand da han ankom i 1835, og diverse bygningsarbeider som ble utført i hans tid som sogneprest. Avsnittet starter nederst på fol. 65. Nederst på fol. 71 starter et nytt avsnitt, som ikke skal transkriberes. Håndskrifta skifter midt i beskrivelsen, men begge varianter er skrevet av samme person. Fol. 65-71.docx Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 Forsøk og forslag: Bygningsvæsen Da jeg nu, efter at have byg- get og ombygget paa Præstegaar- den i over 20 Aar, maae antage for min Deel at være kommen saa godt som til Ende dermed, saa finder jeg det passende at oplyse noget om Hurums Præstegaard vedkommende deres Bygningsvæsen. Da jeg ankom til Gaarden i 1836, frembød den ikke Skuet Fol. 66 verso af en Gaard, som var under den offentlige Control, men af en, der i Aarrækker havde huset Armodsbørn – Et afskyeligere og mere afskrækkende Syn af en Gaard kan jeg ikke mindes. Beliggenheden af Husene var dengang aldeles anderledes end nu, idet nogle Værelser samt Drengstue og Brygger- hus laae i en Fløi, der i en ret Vin- kel stødte til Almuens Del af Hoved- bygningen. Hvor nu Pigekammeret lig- ger stod en synkefærdig Bygning, der tjente til Madbod, midt i Gaarden et Svinehuus, Fjøset nordenfor Laden paa den Bergtunge, som strække sig mod Nord – Der fandtes ikke Stolpebod, Potetkjælder, Tørkehus, Smedje og Udenglade og ingensomhelst Anstal- ter til Vandforsyning af noget slag. Aaboden paa de Ræsten [Præsten?] paahvilende Bygninger var ansat til 975 Spd; hvoraf jeg modtog Maximum 400 Spd og laante strax af Oplys- ningsfondet 650 Spd paa 28 Aar. Sognefolkene havde yttret, at de vilde tilstaae mig, og det gjorde de ogsaa, en- deel af det Tømer, som behøvedes til denne min Bygning besørgede fremkjørt af Sognemænd mest i Hovedsognet, og senere bistod begge Sogne mig paa Op- fordring med omtrent 250 Spd, som dog indkom meget ubestemt – Med disse 1300 Spd begyndte jeg det store Bygar- beide ikke blot paa Hovedgaarden men ogsaa paa dens Pladser - Det mang- lede ikke paa Raad at jeg skulde ned- rive alt og flytte Gaarden, nogle vilde til Almueveien, andre Mvh Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 Videre: Fol. 67 recto til det Jorde, som kaldes Kaaben. Hensyn til lettere Vandforsyning og Kjæl- deren under Husene talede for Planen, men jeg skrækkedes ved en saa radical Forandring, og frygtede for, den vilde støde mange ligesom den stødte mig – Tre nye Bygninger tiltrængtes Uopholdelig – et Fjøs, en Stolpebod og en Tilbygning til Hovedbygningen – Denne Pla- cering medførte Vanskeligheder – Stolpe- bodens Tomt var den letteste at vælge, skjøndt heller ikke den har vist sig heldig – Fjøset maatte placeres af hen- syn til Vandforsyning, og saaledes fjernet fra Laderne, hvilket forøgede dets Indretning og Kostende. Med Vaa- ningshuset var det vanskeligst. Den mod Vest beliggende Deel af Præstens Aabodshuse var yderst forfalden, Væggen mod Sydvest var saa forraadnet, at den fra Grunden af blev udrevet saa- mange Stokke og gjort saa stort et Hul, at en Hest kunde passere der- igjennom. Storstuen og Salen have sine Vinduer mod Vest, og Tilbygningen kunde altsaa fornuftigvis ikke lægges paa Vestkanten, saamegetmere som Tomten der falder for stærk af og ikke giver Plads. Mod Øst forefandtes en meget fugtig næsten blød Grund og Hæld imod Bakken, hvorved Bygningen kom til at ligge lavt, og hvad som var det værste – Aabodshusene bleve skilte ad, og Almuens Deel kom til at ligge indbygget, hvorved den kas- tede al Byrde af Ydervæggene paa Ræsten. Nødvendigheden bød imidlertid at vælge denne Beliggen- hed, om man vilde undgaae det Mvh Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 (edited) . . . og videre: Fol. 68 verso (herfra ny paginering) det aldeles Forkastelige at bygge som før i en Vinkel. Hertil kommer, at den vestre Aabodsbygning er saa gammel og svag, at den vil forfalde tidligere end de andre Dele. Jeg tænkte mig da Mulig- heden af, at en Præst med mindre Familie kunde behjælpe sig med de Tvende tilbageblevne Dele, ligsom jeg selv i længere Tid havde besluttet at hjælpe mig uden den nye Til- bygningen. En Dadel for min Byggeplan var at Hovedbygningen har jeg altid frygtet for; blant andet fordi den kun- de synes noget stor – Hertil maa jeg bemærke, at den synes rummeligere end den virkelig er formedelst den gamle Bygningsmaade. Et meget stort Værel- se til Confirmanderne, som Mini- sterialbogen angav til 100 i Tallet, var fornødent, og dette Værelse til- ligemed Fordringen til et rummeligt Kjøkken bestemte Dimensionerne for Tilbygningen, hvilke jeg forresten aldrig har havt Grund til at ønske indskrænket, men snarere mang- foldige Gange har ønsket udvidet saaledes at Bryggerhuus med Hammer[?] og Rullebod kunde have ligget med under eet Tag. Disse Bygninge, som er op- førte af meget godt Tømmer have adskillige Mangler, som især hidrøre [hidhøre?] fra den saare vanskelige Grund, hvorpaa Arbeiderne under Fundamenteringen ikke var tilstrækkelig opmærksomme. Angaaende Almuens Byg- ninger er det især vigtigt at bemærke følgende. Da jeg ankom viste man sig meget forekommende med Hensyn til Disse. Man udvalgte Mvh Edited December 9, 2023 by Even Stormoen Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 . . . og videre: Fol. 69 recto (68) en Bygnings-Comitee, hvori de tvende allerliberaleste og humaneste Mænd, Pro- prietair Didrik Cappelen og Gaardbru- ger Anders Selvig havde den væsentlige Indflydelse, hvorpaa ingen Mand an- kede. Comiteen tilbød mig at bygge og forandre omtrent som jeg fandt be- qvemt. Halden blev bygget af ny, og man tilbød mig at udvide den paa flere Maader, hvilket jeg, som den- gang ufornødent, afslog. I Vaaningshuset tilbød man mig at lade flytte den nord- re Væg i Almuens Deel ud til lige Bredde med det øvr- ige Huus, hvilket jeg ogsaa afslog, da jeg ansaae denne Operation for be- tænkelig i sine Følger. Imidlertid blev Kjøkkenet, som den gang laae i den Bygning (Almuens), flyttet, og et Kam- mer indrettet i stedet, og nye Gulve fra Grunden bleve bekostede, savvel- som alle fire Rum i Huset oppud- sede og satte i en antagelig brugbar Stand efter den Tids Smag og Ford- ringe. Udførelsen blev overdraget mig, og jeg har kun at bebreide mig forstor Ængstelighed i at benyt- te min Bemyndigelse og anskaffe nyt. Alt syntes godt og vel i denne Sag indtil %især% først og næsten alene Strømmens Almue[?] omtrent 10 Aar efter begynte at unddrage sig Forplig- telse til andre Rum end Daglig- stuen og Kammeret ovenpaa, og uagtet smaa Reparationer i Sengkammeret og Sengkammer-Salen allerede flere Gange vare af Almuen bekostede Mvh Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 . . . og stadig videre: Fol. 70 verso tilkjendegav man, at man troede sig færdig med at holde en «Herrestue og et Kammer». I de næste 10 Aar gik Tin- gen som den kunde og berørtes kun som en delicat Sag; men i 1856, da den overvættes vanskelige Grund atter ford- rede en ny Gulv-Omlegning i Kammeret kom Sagen atter under Behandling, og blev, dog alene vedkommende Annexet, temmelig ubehagelig, saa der fra Øvrig- hedens Side opstod Spørsmaal om Proces. Disse Trakasserier kan alene Ansees som udsprungne fra den Opposition, som har sin Grund i det Pag: 48 omhandlede Delings-Project. En Proces i denne Sag vilde natur- ligvis for Annexet at være tabt for alle Retter, men jeg lod Sagen henstaae indtil den kun- de gavne sig og den løste sig paa en anden og uventet Maade idet Kaldet blev delt langt tid- ligere end formodet. Som en [og nå blir det megen gjetning] stor Særhed som at beroer[?] paa Hurum Folchets[?] godmodige[?] Tankeløshed samt paa [??] Forandring i Commune sager[?] blev ved Kaldets Deling ifølge Formandskabets Beslutning af 8. Marts 1859 blev Annexet fritaget for alt Tilsvar og Hurum over- tog /mirabile dictu/ fri- villigt Almuens Bygninger mod allene – som det hedte at erhverve fuld Eiendoms- ret over samme. - Et billigt ansat Ansvar – som til 250 Sp - kunde have dan- net en rentebærende Capital. Der høiligen[?] vilde Mvh Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Even Stormoen Posted December 8, 2023 Share Posted December 8, 2023 Finalen: Fol. 71 recto (69) have gavnet Fremtidens Præster i denne vigtige og altid ube- hagelige Sag. Denne uforklar- lig taabelige Beslutning kan da i Fremtiden kun bruges til at støtte Præstens Paastande paa nødvendige Bygnings arbeider. Hvad Hovedbygningen angaaer maae jeg fremdeles ansee det til- raadeligt at Bryggerhuus stollet[?] kunde inddroges deri, især da Hurum tegner til at blive et meget lidet Kald hvori Bygnings- udgifter omhyggelig maa und- gaaes. En Tid efter ovenstaa- ende Formandskabs beslutning af 8: Marts 1859 kom det mig for Øret, at man i Regjerings- departementet høiligen havde forundret sig over denne Beslut ning. Dog [Jeg?] havde ingen Anelse om dette Indfald førend en Be- skrivelse af Forretningen blev mig tilstillet, og bør det i denne Anledning overhovedet ikke væ- re ubemærket, at Hurums For- mandskab næsten bestandig har vist en Tilbøielighed til at hemmeligholde sine Sager og ikke søge Raad, en Egenskab som maaskee ikke er ualminde- lig i disse Collegia. [Slutt! :-)] Mvh Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Håvard Kilhavn Posted December 12, 2023 Author Share Posted December 12, 2023 Nok en gang stor takk, Even! Even Stormoen 1 Quote Link to comment Share on other sites More sharing options...
Recommended Posts
Join the conversation
You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.