Hurum kallsbok - Sogneprest Neumann om "Bygningsvæsen" på Hurum prestegård, fol. 65-71

[Håvard Kilhavn]

Dette er foreløpig det siste av Hurums kallsbok som jeg forsøker å transkribere. Her gjør sogneprest Neumann rede for prestegårdens tilstand da han ankom i 1835, og diverse bygningsarbeider som ble utført i hans tid som sogneprest. Avsnittet starter nederst på fol. 65. Nederst på fol. 71 starter et nytt avsnitt, som ikke skal transkriberes. Håndskrifta skifter midt i beskrivelsen, men begge varianter er skrevet av samme person.

Fol. 65-71.docx

[Even Stormoen]

Forsøk og forslag:

 

Bygningsvæsen

Da jeg nu, efter at have byg-

get og ombygget paa Præstegaar-

den i over 20 Aar, maae antage

for min Deel at være kommen saa

godt som til Ende dermed, saa finder

jeg det passende at oplyse noget

om Hurums Præstegaard vedkommende

deres Bygningsvæsen.

Da jeg ankom til Gaarden

i 1836, frembød den ikke Skuet

 

Fol. 66 verso

af en Gaard, som var under den

offentlige Control, men af en, der i

Aarrækker havde huset Armodsbørn –

Et afskyeligere og mere afskrækkende

Syn af en Gaard kan jeg ikke mindes.

Beliggenheden af Husene var dengang

aldeles anderledes end nu, idet nogle

Værelser samt Drengstue og Brygger-

hus laae i en Fløi, der i en ret Vin-

kel stødte til Almuens Del af Hoved-

bygningen. Hvor nu Pigekammeret lig-

ger stod en synkefærdig Bygning, der

tjente til Madbod, midt i Gaarden

et Svinehuus, Fjøset nordenfor Laden

paa den Bergtunge, som strække sig

mod Nord – Der fandtes ikke Stolpebod,

Potetkjælder, Tørkehus, Smedje og

Udenglade og ingensomhelst Anstal-

ter til Vandforsyning af noget slag.

Aaboden paa de Ræsten [Præsten?] paahvilende

Bygninger var ansat til 975 Spd;

hvoraf jeg modtog Maximum

400 Spd og laante strax af Oplys-

ningsfondet 650 Spd paa 28 Aar.

Sognefolkene havde yttret, at de vilde

tilstaae mig, og det gjorde de ogsaa, en-

deel af det Tømer, som behøvedes til

denne min Bygning besørgede fremkjørt af

Sognemænd mest i Hovedsognet, og

senere bistod begge Sogne mig paa Op-

fordring med omtrent 250 Spd, som dog

indkom meget ubestemt – Med disse

1300 Spd begyndte jeg det store Bygar-

beide ikke blot paa Hovedgaarden

men ogsaa paa dens Pladser - Det mang-

lede ikke paa Raad at jeg skulde ned-

rive alt og flytte Gaarden,

nogle vilde til Almueveien, andre

 

Mvh

[Even Stormoen]

Videre:

 

 Fol. 67 recto

til det Jorde, som kaldes Kaaben.

Hensyn til lettere Vandforsyning og Kjæl-

deren under Husene talede for Planen,

men jeg skrækkedes ved en saa radical

Forandring, og frygtede for, den vilde støde

mange ligesom den stødte mig – Tre

nye Bygninger tiltrængtes Uopholdelig –

et Fjøs, en Stolpebod og en Tilbygning

til Hovedbygningen – Denne Pla-

cering medførte Vanskeligheder – Stolpe-

bodens Tomt var den letteste at vælge,

skjøndt heller ikke den har vist sig

heldig – Fjøset maatte placeres af hen-

syn til Vandforsyning, og saaledes

fjernet fra Laderne, hvilket forøgede

dets Indretning og Kostende. Med Vaa-

ningshuset var det vanskeligst. Den

mod Vest beliggende Deel af Præstens

Aabodshuse var yderst forfalden, Væggen

mod Sydvest var saa forraadnet, at

den fra Grunden af blev udrevet saa-

mange Stokke og gjort saa stort et

Hul, at en Hest kunde passere der-

igjennom. Storstuen og Salen have sine

Vinduer mod Vest, og Tilbygningen

kunde altsaa fornuftigvis ikke lægges

paa Vestkanten, saamegetmere som

Tomten der falder for stærk af og

ikke giver Plads. Mod Øst forefandtes

en meget fugtig næsten blød Grund og

Hæld imod Bakken, hvorved Bygningen

kom til at ligge lavt, og hvad som

var det værste – Aabodshusene bleve

skilte ad, og Almuens Deel kom til

at ligge indbygget, hvorved den kas-

tede al Byrde af Ydervæggene paa

Ræsten. Nødvendigheden bød

imidlertid at vælge denne Beliggen-

hed, om man vilde undgaae det

 

Mvh

[Even Stormoen]

. . . og videre:

 

Fol. 68 verso (herfra ny paginering)

det aldeles Forkastelige at bygge som

før i en Vinkel. Hertil kommer, at den

vestre Aabodsbygning er saa gammel og

svag, at den vil forfalde tidligere end de

andre Dele. Jeg tænkte mig da Mulig-

heden af, at en Præst med mindre

Familie kunde behjælpe sig med de

Tvende tilbageblevne Dele, ligsom jeg

selv i længere Tid havde besluttet

at hjælpe mig uden den nye Til-

bygningen. En Dadel for min Byggeplan

var at Hovedbygningen har jeg altid

frygtet for; blant andet fordi den kun-

de synes noget stor – Hertil maa jeg

bemærke, at den synes rummeligere end

den virkelig er formedelst den gamle

Bygningsmaade. Et meget stort Værel-

se til Confirmanderne, som Mini-

sterialbogen angav til 100 i Tallet,

var fornødent, og dette Værelse til-

ligemed Fordringen til et rummeligt

Kjøkken bestemte Dimensionerne

for Tilbygningen, hvilke jeg forresten

aldrig har havt Grund til at ønske

indskrænket, men snarere mang-

foldige Gange har ønsket udvidet

saaledes at Bryggerhuus med Hammer[?]

og Rullebod kunde have ligget med

under eet Tag. Disse Bygninge, som er op-

førte af meget godt Tømmer have

adskillige Mangler, som især hidrøre [hidhøre?]

fra den saare vanskelige Grund, hvorpaa

Arbeiderne under Fundamenteringen

ikke var tilstrækkelig opmærksomme.

Angaaende Almuens Byg-

ninger er det især vigtigt at bemærke

følgende. Da jeg ankom viste

man sig meget forekommende med

Hensyn til Disse. Man udvalgte

 

Mvh

Edited December 9, 2023 by Even Stormoen

[Even Stormoen]

. . . og videre:

 

Fol. 69 recto (68)

en Bygnings-Comitee, hvori de tvende

allerliberaleste og humaneste Mænd, Pro-

prietair Didrik Cappelen og Gaardbru-

ger Anders Selvig havde den væsentlige

Indflydelse, hvorpaa ingen Mand an-

kede. Comiteen tilbød mig at bygge

og forandre omtrent som jeg fandt be-

qvemt. Halden blev bygget af ny,

og man tilbød mig at udvide den paa

flere Maader, hvilket jeg, som den-

gang ufornødent, afslog. I Vaaningshuset

tilbød man mig at lade flytte den nord-

re Væg i Almuens Deel ud til lige Bredde med det øvr-

ige Huus, hvilket jeg ogsaa afslog,

da jeg ansaae denne Operation for be-

tænkelig i sine Følger. Imidlertid

blev Kjøkkenet, som den gang laae

i den Bygning (Almuens), flyttet, og et Kam-

mer indrettet i stedet, og nye Gulve

fra Grunden bleve bekostede, savvel-

som alle fire Rum i Huset oppud-

sede og satte i en antagelig brugbar

Stand efter den Tids Smag og Ford-

ringe. Udførelsen blev overdraget

mig, og jeg har kun at bebreide

mig forstor Ængstelighed i at benyt-

te min Bemyndigelse og anskaffe

nyt. Alt syntes godt og vel i denne

Sag indtil %især% først og næsten alene

Strømmens Almue[?]  omtrent 10 Aar

efter begynte at unddrage sig Forplig-

telse til andre Rum end Daglig-

stuen og Kammeret ovenpaa, og uagtet

smaa Reparationer i Sengkammeret

og Sengkammer-Salen allerede

flere Gange vare af Almuen bekostede

 

Mvh

[Even Stormoen]

. . . og stadig videre:

 

 

Fol. 70 verso

tilkjendegav man, at man troede sig

færdig med at holde en «Herrestue og

et Kammer». I de næste 10 Aar gik Tin-

gen som den kunde og berørtes kun som

en delicat Sag; men i 1856, da den

overvættes vanskelige Grund atter ford-

rede en ny Gulv-Omlegning i Kammeret

kom Sagen atter under Behandling, og

blev, dog alene vedkommende Annexet,

temmelig ubehagelig, saa der fra Øvrig-

hedens Side opstod Spørsmaal om

Proces. Disse Trakasserier kan alene

Ansees som udsprungne fra den Opposition,

som har sin Grund i det Pag: 48

omhandlede Delings-Project. En

Proces i denne Sag vilde natur-

ligvis for Annexet at være tabt

for alle Retter, men jeg lod

Sagen henstaae indtil den kun-

de gavne sig og den løste sig paa

en anden og uventet Maade

idet Kaldet blev delt langt tid-

ligere end formodet. Som en [og nå blir det megen gjetning]

stor Særhed som at beroer[?] paa

Hurum Folchets[?] godmodige[?]

Tankeløshed samt paa [??]

Forandring i Commune sager[?]

blev ved Kaldets Deling ifølge

Formandskabets Beslutning af 8.

Marts 1859 blev Annexet fritaget

for alt Tilsvar og Hurum over-

tog /mirabile dictu/ fri-

villigt Almuens Bygninger

mod allene – som det hedte

at erhverve fuld Eiendoms-

ret over samme. - Et billigt

 

 

ansat Ansvar – som til

250 Sp - kunde have dan-

net en rentebærende

Capital. Der høiligen[?] vilde

 

Mvh

[Even Stormoen]

Finalen:

 

Fol. 71 recto (69)

have gavnet Fremtidens Præster

i denne vigtige og altid ube-

hagelige Sag. Denne uforklar-

lig taabelige Beslutning kan da

i Fremtiden kun bruges til at

støtte Præstens Paastande paa

nødvendige Bygnings arbeider.

Hvad Hovedbygningen angaaer

maae jeg fremdeles ansee det til-

raadeligt at Bryggerhuus stollet[?]

kunde inddroges deri, især da

Hurum tegner til at blive et

meget lidet Kald hvori Bygnings-

udgifter omhyggelig maa und-

gaaes. En Tid efter ovenstaa-

ende Formandskabs beslutning

af 8: Marts 1859 kom det mig

for Øret, at man i Regjerings-

departementet høiligen havde

forundret sig over denne Beslut

ning. Dog [Jeg?] havde ingen Anelse

 

 

om dette Indfald førend en Be-

skrivelse af Forretningen blev

mig tilstillet, og bør det i denne

Anledning overhovedet ikke væ-

re ubemærket, at Hurums For-

mandskab næsten bestandig har

vist en Tilbøielighed til at

hemmeligholde sine Sager og ikke

søge Raad, en Egenskab som

maaskee ikke er ualminde-

lig i disse Collegia.

 

[Slutt! :-)]

 

Mvh

[Håvard Kilhavn]

Nok en gang stor takk, Even!