Balchen-slekten. De eldste slektsledd hva vet vi om dem og opphavet til Balchen navnet?

[Aase R Sæther - Gloppen]

Frå bygdebok for Davik har eg registrert at det er ein Kristen Tomasson på Krabbestig som er far til Peder ca 1629 - men det er vel gjerne ikkje noko grunn til å tru at det er same mannen.

[Kjell Fredly Smøla]

Fra saksfallslistene 1658 kan vi se at det var ikke bare Berent Jansen som slo, her var han blitt slått av Erik Vereide (nederst), som måtte bøte for det:

 

http://arkivverket.n...ize=full&mode=0

 

Når det gjelder Kristen Tomasson på Krabbestig, var det en som var borger, Aase? Beklager at jeg ikke er kjent i området.

 

Ellers merker jeg meg også her at Berent Jansen ikke bruker etternavnet Balchen, jeg har fremdeles en sterk mistanke om at det er hans kone som må ha hatt dette etternavnet, og at det er ført videre av deres barn. (Jeg vet at dette har vært diskutert flere ganger i denne tråden, men klarer allikevel ikke helt å legge fra meg den teorien.) Han blir jo aldri nevnt i kildene som Berent Balchen eller Berent Jansen Balchen.

 

Jeg er også klar over at han blir omtalt som Lisbeth Balchens søskenbarn, men er vi her helt sikre på hva begrepet "søskende barn" i denne tiden betydde, jmf. svoger som kunne bety mere enn våre dagers svogerskap?

 

Mvh. Kjell

[Aase R Sæther - Gloppen]

Kristen på Krabbestig var nok ikkje borgar.

 

Når det gjeld opphavet til Balchen-namnet er eg på linje med deg - eg har heller aldri sett Berent skriven med dette namnet. Når og på kven ser vi det fyrste gongen, tru?

 

Elles fattar eg interesse for denne Hans Absalonson som blir skoren med kniv i 1628 - Malene som Berent gifter seg med seinare har vi fått vite er ei Hansdotter, og ho har ein son som heiter Absalon - kanskje er det far hennar som er den uheldige?

[Kjell Fredly Smøla]

Vet du Aase, tanken streifet meg også da jeg så navnet Hans Absalonsen. Vi får lete videre, kanskje kan vi finne ut av det.

 

Jeg har også tenkt at "søskende barn" her i skiftesamlingen etter Lisbeth Balchen også kan bety at hun var søskenbarn til Berents kone. Hvorfra er opplysningene om at en Jan Monsen/Mogensen er far til Berent Jansen? Er det bare løst tankegods, eller er det en virkelig person?

 

Jeg føler at en kjører seg fast i begrep som nok kan ha en utvidet mening i denne tiden.

 

Og så er det navnene på Berents sønner og at han muligens var på Sunnmøre i 1643, kan han være i slekt med enten Moritz Jensen eller hans kone Margrethe Jensdatter? To av deres barn havnet jo på Sunnmøre. Her er det mange baller i lufta ennå i alle fall, men det er lov til å tenke høyt, det har gitt resultater før også.

 

Mvh. Kjell

[Aase R Sæther - Gloppen]

Eg trur du kan ha rett i mykje av det du skriv. Kvinner var ikkje juridiske personar på eiga hand på den tida - om fru Berent var arving ville nok Berent ha møtt - men ville han bli omtala som arving - ? Tja.

 

Hos meg har Berent ingen far, bortsett frå at han heitte Jan/Jon/Johannes. Eg har ikkje sett noko til han, bortsett i form av patronym på Berent.

 

Skiftet som er omtala står her - eg les det på nytt med nye auge for å sjå kva eg ser då -

[Aase R Sæther - Gloppen]

Eg håpar nokon kan lese med meg, slik at vi få maksimalt ut av dette skiftet!

 

Året er 1687. Den døde er den salige matrone Lisabet Kristoffersdtr som er enkje etter (presten) Thomas Gilbertson Thamsen. Dei som er forsamla ar hr Samuel Schreuder, som er preforordnet notario for dei geistlege skifta. Så er det velædle major Magnus Jakobssøn som møter, og han framviser ein kongeleg allernåd. Confirmasjon for seg og sine inter........ som var Oluf Jakobson og Elsebe Jakobsdtr ,"disligeste?" Mogns Olsson og Karen Cortsdtr - desse skal vere dei rette og sanne arvingane etter den salige matrones egen bekiendelse. Confirmationen er datert på Kjøbenhavns slott i 1683.

 

Så kjem hr Thomas si syster, Lisabet Gilbertsdtr, og viser ei kontrakt frå 1670 mellom Hr Thomas og Berent Janson "og hans børn", der Hr Thomas har kjøpt arveretten deira, slik at denne Lisabet meiner seg å vere berettiga til alt, løst og fast, etter den salige. Og er det denne kontrakten som seinare er Confirmeret i 1679, det er eg usikker på. Men sidan det var strid om arven blei behandlinga av buet utsett.

 

Det er vanskeleg å få med seg alle orda her, men eg får prøve litt til..

 

No lagrar eg og les meir etter kvart.

[Rune Thorstensen]

Hei på dere.

 

I slektsgranskning skal man være forsiktig med å påstå noe som helst. Til og med såkalte sikre kilder inneholder feil. Jeg er enig i at vi knapt, om i noe tilfelle, har sett Berendt benytte Balchen navne selvt, vilket jo hans barn gjorde hele tiden. Jeg ser jo sågar at både Balchen og Fæster er skrevet som bostedsnavn mange steder.

Vi har vel kanskje antatt at hans far kunne være en Jan/Jon Mogenson på bakgrunn av skiftet hvor det refereres til Lisbeth Christophersdtr. Balchen , hennes far var Christopher Mogenson og en mulig Mogens Mogensen som far til Lisbeths søskenbarn, Olav Mogensen og Karen Mogensdtr. i Sunnfjord. Den sistnevnte var gift med presten Jacob Olai Olsen Morsing og bosatt på Gjelsvik ved Førde.

 

Det er selvsagt mulig at det var Berendts kone som var en Mogensdtr. , kanskje datter av en Mogens Mogensen.

Bare for å ha nevnt det så er det to Joen Mogensen som løser Borgerbrev i Bergen 1608 og 1609. Det står imidlertid ingenting om hvor de kom fra.

 

Major Magnus Jacobson var sønn av Karen Mogensdtr. og Hr. Morsing. Det samme var Oluf og Elsebeth.

 

Mogns Olsen kan være sønn av Olav Mogenson og dermed søskenbarn av Magnus, Oluf og Elsebeth.

[Rune Thorstensen]

Her kan man lese om Hr. Morsing.

 

http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=lampe&sideid=602&innhaldid=21&storleik=

[Kjell Fredly Smøla]

...og for å komplisere saken ytterligere, Lisbeth kan jo ha hatt navnet Balchen etter sin mor. Vi har vel smertelig erfart at et såkalt fint etternavn, kan komme fra morsiden.

 

Mvh. Kjell

[Aase R Sæther - Gloppen]

Er det nokon som taklar denne skrifta betre enn eg? Nederste halvdel av fyrstesida og heile neste side flyt saman for meg, og eg er sikker på at her er det viktig for samanhengen at ein får med seg alle orda og bøyingsformene, elles kan ein trekkje feil slutningar.

 

Skiftet ligg her http://arkivverket.n..._read/24531/38/

 

Her må også lesast side 39 - merk at der står det Berent Janson Balken! - både a og b, og 40 a og b kan også inneholde nyttige opplysningar.

[Rune Thorstensen]

Jeg skulle gjerne ha hjulpet til med det, men det er nettopp i slike tilfeller jeg selv trenger hjelp. Jeg klarer knapt å få med meg noe av det som står der. I beste fall blir det bare bruddstykker av teksten jeg klarer å lese, og da er det i alle fall lett å dra feil konklusjoner. I tillegg blir jeg mildt sag forvirret av hvordan man skal tolke de ulike slektsbegrepene.

 

Det minner meg om våre thailandske venner. Når de skal beskrive slektsforhold så er nesten alle " my brother, my sister eller cousin" . Halvparten av dem er ikke engang i slekt og brødre og søstre har jeg full kontroll på der også.

[Aase R Sæther - Gloppen]

Kanskje skal vi brøle ELSE! og sjå om vi får svar?

[Rune Thorstensen]

Ja, eller vi kan legge skiftet ut i forumet for tydehjelp.

 

Jeg ser bl.a at Jon Crommeti er nevnt flere ganger. Jeg antar at han er identisk med den Jon Mogenson Crommeti som var gift med Lisbeth Gilbertsdtr. Thamsen. Hun var søster av Thomas Gilbertson Thamsen som igjen var gift med Lisbeth Christophersdtr. Balchen. Mao var Hr Crommeti og Lisbeth Balchen svoger/svigerinne etter nåtidens målestokk.

 

En annen sak er hvordan jeg skal forstå Berendt Jansens rolle i dette bilde. Er han der på egne vegne eller sine barn vegne? Om det er på barnas vegne han opptrer kan vel det tyde på at det er en eventuel morsarv det dreier seg om. Er jeg helt på jordet her, eller hvordan skal man forstå dette?

[Kjell Fredly Smøla]

Ja, Aase, dette skulle jeg gjerne hatt tid til å se på selv også, men skal på jobb. Jeg merker meg ellers at det er inngått en avtale mellom Thomas Gilbertsen/Lisbeth Balchen med Berent Jansen "og hans barn". Ville det ikke ha vært naturlig, dersom Berent selv var Lisbeth (det står også Elisabeth) Balchens søskenbarn, at denne avtalen var inngått bare med ham selv. Men dersom det var hans kone som var av Lisbeths slekt, er det naturlig at hans barn også er med, det er jo egentlig de som er arvingene her da i tilfelle.

 

At skriveren har skrevet Balken som etternavn på Berent en gang i dette skrivet, overbeviser ikke meg i alle fall at han er en Balchen - for å si det slik. Jeg har sett noen eksempler på at skriverne har skrevet feil etternavn på de som blir omtalt, og siden hans barn blir omtalt som Balchen/Balken, så var det jo lett å legge til dette også for faren. Og i skrivet ellers så er han vel omtalt som Berent Jansen.

 

Huff - jeg skjønner at jeg høres vanskelig ut, men her må man lese med både øyne og ører åpne for at det kan være andre innfallsvinkler enn de mest åpenbare. Kanskje det hadde vært en ide å legge ut spørsmål ang. slektskapsforhold i en ny tråd? Jeg tenker da på begrepet "søskende-barn".

 

Et sted står det også: "Hvor udj Hun udtrycheligen melder Hendes Søskende Barn Berent Jansen tillige med sine Børn og Svogre fuldkommeligen at Være af Hendes Mand....." osv.

 

Hvem er så Berent Jansens svogre, og her regner jeg egentlig med "svoger" i et utvidet begrep? Dersom det her er snakk om "svogre" i den forstand vi kjenner det i dag, så forsterkes ytterligere tanken på at det her er Berents kone som er av Lisbeths slekt (og selvsagt hans barn), men jeg kan altså selvsagt være helt på bærtur.

 

Nå må jeg desverre dra på jobb.

 

Mvh. Kjell

[Aase R Sæther - Gloppen]

Eg har nettopp tenkt det same som Kjell - kvifor gjere avtale på vegne av borna sine dersom han sjølv er arving? Han har vore i pengenaud, visst at borna hans hadde ein rik, barnlaus slektning - selt denne arven og fått pengar på bordet.

 

Muleg? Truleg? Dette er til å bli nokså "huggærn" av.

[Rune Thorstensen]

Ja, da var det jo greit å få en bekreftelse på at dersom jeg var helt på jordet eller på bærtur hva angår Berendts rolle i dette, så er jeg i alle fall ikke alene der ute.

Vet vi forresten noe mer om denne Jon Monsen Crommeti?

[Rune Thorstensen]

Det kan selvsagt være en tilfeldighet, men Absalon Berendtsen Balchen som var gift med Mette Michelsdtr. Krag og som døde i Bergen i 1692 etterlot seg en sønn Hans Absalonsen. I tillegg etterlot han seg døtrene Sara og Mette.

Hvem denne Hans skulle være kalt opp etter kan jeg ikke se i farten.

[Aase R Sæther - Gloppen]

Else er i gang - vi får smørje oss med tolmod - !

[Rune Thorstensen]

Ja, akkurat det er jeg særdeles dyktig til -_- . Vi venter i spenning og med blanke ark og tegnestifter som barnebarnet mitt sa.

[Else B. Rustad]

Dette ble jeg dessverre ikke noe særlig klok av. Kanskje fortsettelsen er litt klarere? Jeg har tatt mesteparten av de to første sidene i skiftet det ble lenket til i innlegg nr. 60 her i tråden - så håper jeg det ikke er altfor mange trykkfeil. Fortsettelse i morgen - håper jeg :blink: :

 

Fol. 36 b:

....Sterfboet efter den Sl. Matrone Lisebet Christophersdatter Sl. Hr. Thomæ Gilbertzøn Thamsens Vidue, forsamlede, nærværende Mag. Samuel Schreuder Velforordnede Notario udj de geistligis arfueskifter paa hvilken tid sig og indstillede velædle hr. Major Magnus Jacobsøn og fremuiste en Kongl. allernaad. Confirmation for sig og sine interesseerede som ere Oluf Jacobsøn og Elsebe Jacobsdatter disligeste Mogns Olss. og Karen Cortsdatter at være de rette og sande arfuinger, efter den Sl. Matronis egen bekiendelse, hvor paa d. allerN. Confirmation er vorde erholdet, daterit paa Københafns Slot d. 4de Juny 1683 J lige maade fremkom Sl. Hrr. Thomas Gilbertsøns Søster, Lisebet Gilbertsdatter og anuiste en skriftlig arfue Contract imellom hendis Sl. broder Hr. Thomas Thamsøn og Bærent Janss. med hans børn oprettet dem imellom den 17de May 1670 Hvor efter Lisabet Gilbertsd. formente sig at tilkomme den Sl. Matronis ganske efterladenskab løst og fast, efterdj hendis Sl. broder Hr. Thomas Thamson hafde til sig og sine arfvinger arfueretten af de Sl. Matronis arfvinger, købt efter forbemte. Købebefuis egentlige indehold. Der til med fremlagde meer bemte. Lisebet Gilbertsd. Thamson sin allerunderd. Suppliqve til Hans Ko. Ma. for at faae samme arfue Contract allernaad. Confirmerit af dato d 23 May 1679. Hvor paa fantis paaskrefuet: Hans Kongl. Mayt. remitterer dette allernaad. til Lands lov og Rætt. Cancelliet d 26 Juny Anno 1679.

Og eftersom stridighed om denne arf indfalt, blef det til voris betenkende herom opsat til den 14de Marty, nest efter da Vj udj Sterfboet ej comparerede, og giorde saa en afuisning til Capitulets endelige Censur her udj J midlertid skulle Sterfboet under forsegling vorde beroende.

Efter Sagens udgang Comparerede Vj igien udj Sterfboet den 25 Apr. der efter, og da fremlagde Major Magnus Jacobs. for os en velforseglet Consistorial dom af Bergens Dom Capitul daterit den 6te apr. 1687 hvilken vdj Lisebet Gilbertsdatters hendis egen paahør blef oplæst, lydende ord for ord, som følger:

Efterdj Ædle og Mandhafte Major Magnus Jacobsøn paa egne og Medarfuingernis Veine for(?) udj retten fremlagt hans K. M. allernaad. Confirmations bref daterit Københafn d 4de Juny 1683, som confirmerer og bekræfter Lisebet Sl. Hr. Thomæsis udgifne bref daterit Bergen d 23 Jan. 1677 hvor udj hun udtryckeligen melder hendis Søskinde barn Bærent Jansøn tillige med sine børn og Suogre(?) fuldkommeligen at være af hendis Mand Hr. Thomas Sl. afkøbt fra den arf, de efter hende udj sin tid kunde vente, og derfore nøyaktig betalt, saa de aldelis intet efter hendis død kunde hafue at fordre, hendis Mand Sl. Hr. Thomas og saa vel som Bærent Janss. begge for hendis død, siden ved

 

fol. 37a:

 

døden henkaldede; Sammeledis og hendis boe efter meerbemte. hendis Mand Hr. Thomasis død at være skift og deelt med hans arfvinger, hvorfore hun bekiender ingen nærmere arfvinger som hende kunde arfue end allene Oluf Mogenss. i Sundfior og Karen Sl. Hr. Jacobs udj Førde eller hendis børn sambt Sl. Doct. Cortis datter Karen Cortsdatter sambtlige hendis Søskende børn lige nær, J ligemaade har og Major Magnus indlagt en anden Kongl. Confirmation dat. d 20de(?) Jan. 75 paa en Contract oprettet imellom Oluf Mogenss. og hans Søster Karen Sl. Hr. Jacobs den 17 Jan. 73. Thj bør højstbemte. Kongl. allernaad. Confirmations brefue i allerunderd. Respect følgis og de Hederligst Skifte forvaltere der efter den forseglede Sl. Lisebett hr. Thomæsis Boe obne og dele imellom Oluf Mogenss. i Sundfior og Karen Mognsdatters børn, efterdj Karen Cortsdatter forlængst er død hvilke ved høystbemte. Kongl. Confirmation legitimeris for de rette og sande arfvinger og bør her imod iche andseis, hvis Lisebet Thamson prætenderer ved det Købe bref som hendis Sl. broder Hr. Thomas hafuer oprettet med Sl. Bærent Janss. og hans børn om den ventende arf efter hans hustrue Elisabet Balkæn, efterdj dette af hans Ko. Mayt. iche er vorden Confirmerit og legitimerit ey heller lands lov gemess. Sammeledis kand og her udj iche nogen hinder eller ophold giøre den Kongl. afuisning til lands lov og Rætt af dato d 26 Juny 1679 som findis tegnet paa Lisebet Thamsons Suppliqve efterdj mere høystbemte. Kongl. Confirmation paa Lisebet Sl. Hr. Thomæsis bref gifuer Oluf Mogenss., Karen Sl. Hr. Jacobs om den arf efter hende kunde falde er af langt yngere dato, nemlig den 4de Jun 1683 og der udj stadfestit og legitimerit, hvem rette arfuinger skal være: Thj kand Lisebet Thamson iche hafue rætt eller adgang til videre arf at søge i dennes Sterfboe, end som hende paa Skiftet, efter hendis Sl. broder er tillagt; dog som den arf som Bærent Jansøn og hans børn fra sig hafuer solt til Hr. Thomas og hans arfuinger og nu kommer Lisebet Thamson til gode er købt af sellis boe saa vel som Hr. Thomæsis, som hans hustruis Lisebet Balkæns penge, da bør den halfue dehl af det, som lovlig beuisis at være gifuen i dette Køb igien af Sterfboen, at refunderis til sl. Hr. Thomæ Gilbertsøns Søster Lisebet Thamson, som en arf hende efter hannem kunde tilfalde actum die, anno et loco ut supra.

Hvor efter Sterfboet blef strax obnet og dets igien blifuende og efterladende Middeler registerit og Vurderit som følger:

................

 

Så følger boets eiendeler, disse hopper jeg over!

[Rune Thorstensen]

Dette var kjempebra Else.

Det er dog likevel ikke helt til å bli klok på. Dels fordi det vises til diverse kontrakter og avtaler vi ikke har sett, dels av datidens språk og ikke minst de noe uklare slektsbegrepene man brukte sett i relasjon til dagens benevnelser som søskenbarn og svogre.

Men kanskje kan de neste sidene bringe klarhet i noe av dette. Og i denne sammenhengen er det lite interessant hva boet inneholdt. Det er slektsforholdene vi prøver å få avklart.

 

Olav Mogenson og Karen salige Hr Jacobs er søsken. Karen Mogensdtr. var gift med Hr. Jacob Olsen Morsing og bosatt på Gjelsvik i Vefring.

Major Magnus Jacobsen, Olav Jacobsen og Elsebeth Jacobsdtr. var Karens barn med Hr. Morsing.

 

Mogns Olsen kan være sønn av Olav Mogenson i Sunnfjord og således søskenbarn av Magnus, Olav og Elsebeth.

 

Hvor Karen Cordtsdtr. kommer inn i bildet vet jeg ikke og jeg vet heller ikke hvem hennes far, Doctor Cortis, var. Kan han ha vært en Mogenson, eller hans hustru?

 

Uansett har du gjort en fantastisk jobb Else og vi ser frem til fortsettelsen.

[Aase R Sæther - Gloppen]

Så bra! Ikkje lett å forstå samanhengen, men vi får pusle som best vi kan. Denne Karen Cortsdtr var mystisk - ho er forlengst død...

 

Kan det ha vore ho som var inngangen til arveretten for Berent / Berent sine born?

[Else B. Rustad]

Her kommer litt til:

 

Fol. 39 a:

...........

Søfren Størchss. skyldig penge 8 - 1 - 0

Pantsat 4 sølfskeer og en brende Vinskaal.

Hans Heitman skyldig 5 - 4 - 6

Margrete Jonsdatter Crometj Skyldig 2 - 0 - 0

Jon Crometj skal efter en anduist bog Vere skyldig 18 RDr hvorefter til forsickring Var pantsatt. Efter hvilken bog Vj iche har kundet tilkiende bemte. Jon Crometj noget at betale, sær fordj denne bog udj første Skifte iche Var anduist; sær og fordj det pantsatte iche fantis udj sterfboet. Foruden sagde Lisebet Jon Cromæties sig intet skyldig at Være, men sit pant lenge tilforn hafde indfriet og igien(?) bekommet. Beløber sig saa denne Sterfboets ganske middel og formue andslagen i penge efter Vurderinge med videre til en Capital paa = 900 Rdr. 3 ort 12 1/2 s.

Den 9de may nestfolgende blefue Vj igien udj Sterfboet forsamlede og da efter tilspørgelse suarede Velædle hr. Major Magnus Jacobss. og hans søster Elsebe Jacobsdatter, at de ville lade sterfboets Middeler komme til et offentlig avction.

Efter dets forretning blef indlagt en Summa paa løsøret beholden efter at provisionen var udtagen penge in alles 308 RDr 5 ort 2 s.

Huset iligemaade avctionerit for 360 RDr.

......

Så følger fordringene i boet (jeg tar med disse her, da de muligens kan ha betydning for hvem som er i slekt med hvem!):

 

Major Magnus Jacobsøn udlagt til d Sl matronis begrafuelse penge 118 - 5 - 3

Nok for en dehl avctions Vedkommende omkostning 9 - 3 - 8

Lisebet Gilbertsdatter Thamson tilkommer efter Capitulets dom:

1. Efter Contracten imellem Sl Hr Thomas Thomson og Bærent Janss. Balkæn udj et arfue Køb dennem imellom oprettet penge 66 RDr 4 s.

fol. 39b:

2. Efter samme oprettede Contract udj en Obligue af Bærent Janss. paa 50 RDr hvilke og udj arfuekøbet dennem imellom findis efterladt, hvor af Lisebet Thomson tilkommer 25 RDr.

3. Af de 6 RDr som Sl. Hr Thomas paa Anders Bærentzens Veine hafuer betalt til Skipper Ole Bagge og er henhørende til samme bemte. arfue Contract tilkommer Lisebet = 3 RDr.

4. Sørge klædninger som Lisebet med sin mand Jon Crometj udk første Skifte er udsagt at skal nyde efter den Sl: Matronis død, der til udsagt = 20 RDr

hvilke poster beløber sig in alles til en Summa paa 114 - 4 - 0

Fremdelis fordrer Lisebet 9 RDr 3 ort som er renter af Herman Skultis obligation, hvilken hende med Capitulet udj første skifte efter sin Sl: broder, siger sig, at vere udlagt, men samme rente iche at hafue bekommet og derfore samme rente hende nu at komme till gode, efterdj Enken den skal hafue anammet.

End fordrer mere bemte. Lisabet nogle poster(?), som efter første registering hinde skal tilkomme men icke bekommet hvor paa hun en fortegnelse indlagde udj hvilken hun efterskr.ne. blant andet indfører:

Fornemmis og, at eftersom samme tid blef udtaget, men min Consent af fellis boe, til Enkens begrafuelse 300 RDr, af hvilke som sigis til hendis Jordefærd ey mere skal være udgifuede end 100 RDr, vil derfore formode, at det ene hundret af de 2de ofuerskiudende maatte igien til gode komme.

Noch indfører hun nogle Obligationer, udj hvilke hun med den Sl. Matrone end tilkommer hver sin halfue part, som ere:

Peter Caspersøns, Johan Kreffers, Major Lars Hessis, Jonas Luduigsøns, Peder Pedersøns.

Henrich Kirkdorph fordrer efter en imellom ham, og Sl: hr Thomas hafte process Capital med rente og rentens rente in alles = 719 RDr 9 s.

Tynnes Peterss. begierer penge hielp til en dehl af Grundens herligheds befrielse, men sætter iche noget vist d føre.

Major Magnus Jacobsøn begierer og efterskrefne at maatte indføris, Nemlig den omkostning, som baade i Københafn er foraarsaget til at forhverfue hans Ko. Ma. allernaad: Confirmationer; saa og den process ham paa egne og Vedkommende Vegne af Jon Crometies hustrue ere

 

fol. 40 a:

 

paaført, foruden andre extra expenser som over alt beløber sig til penge 122 - 3 - 10

for hvilket udlæg hans begærer af boens Middeler Satisfaction med disse hsføyede ord:

Og endog ieg ey tvifler paa at Vedkommende ...(?) lader sig det behage saa dog for dødelig Vilkor skyld begæris tienstvillig at denne min paastand i det forseglede Verk maa vorde indført af dato Bergen d 11 Juny -87. Magnus Jacobsøn mppria.

Ofuenbemte. fordrings fyllestgiørelse er skeed paa efterfølgende maade:

Til begrafuelsen udlagt 105 - 0 - 0

Det øfrige som er bekostninger udj begrafuelsens og avctionens holdelse, tilsammen 23 - 2 - 11

Lisebet Jon Crometies tilkommer efter Capitulets ergangne dom = 114 RDr 4 ort.

Til denne Summæ fyllestgiørelse afkortis først det som hun paa den holdne avction sig hafuer tilkøbt og beløber sig udj penge 78 - 1 - 14

Resten udleggis hende udj de første indkomne avctions penge, som er 36 - 2 - 2

Andg: de 9 RDr 3 ort som Lisebet ellers fordrer, der til er suaret, naar hun beuiser det med Herman Schultis hand at hand dennem til Enken hafuer betalt da skal bemte: Lisebet Thamson nyde sin betaling igien udaf Sterfboet.

End tilkommer Lisebet Crometj efter sin Sl: broder halfparten udj de forbemte: Obligationer hvilken halfue part hun hos Debitoren hafuer at søge. At Lisebet Gilbertsdatter formener sig at skulle tilkomme 100 RDr af de 300 RDr som, med arfvingernis beuilning udj første Skifte blef forundt Lisebet Sl: hr Thomasis, til hendis begrafuelse imod bemte: hendis Sl: Mands begrafuelse, eftersom 100 RDr og noget der over paa den Sl: Matronis begrafuelse skal være anduendt.

.....

Resten tar jeg senere!

[Rune Thorstensen]

Takk igjen Else for en fremragende tyding. Og det er ikke din skyld at jeg fremdeles er like forvirret når det gjelder hvordan jeg skal oppfatte disse slektsrelasjonene som er nevnt.

[Lars Rottem Krangnes]

Eg har ikkje følgd denne debatten, så dette kan vere nemnt før. Men utdrag frå to av dei "diverse kontrakter og avtaler som vi ikke har sett", som det er vist til i skiftet, er trykte i Norske kongebrev.

Dette gjeld følgjande:

 

Nr. 10/1675

20/1 1675. ÅB. R XIII 102a-103a. Stadfesting av en overenskomst av 17/1 1673 mellom Oluf Mogensen på "Aaresetten" i Førde i Sunnfjord og hans søster Karen Mogensdatter, enke etter Jacob Olufsen, pastor i Førde, med samtykke av Oluf Mogensens sønn, Mogens Olufsen. Overenskomsten gjelder arven etter deres "frenche" Lisbeth, enke etter avdøde Tomas Gilbertsen. De skal dele arven likt.

 

Nr. 126/1683

4/6 1683. ÅB. R XIV 327a-329b. Stadfesting av et testamente, dat. Bergen 23/1 1677, opprettet av Lisbet Christoffersdatter Balchen, enke etter hospitalsprest Tomas Gilbertsen. Etter hans død skiftet hun med hans arvinger. Lisbet Christoffersdatter etterlater alt hun har til Oluf Mogensen i Sunnfjord, til Karen, enke etter herr Jacob (Olufsen) i Førde og til Karen Cortsdatter (jfr. nr. 10, 1675).

 

NI: Søknad, dat. Bergen 23/1 1677, fra kaptein Magnus Jacobsen i Bergen på egne og søskens vegne om konfirmasjon på Lisbet Christoffersdtr.'s testamente.

Bilag 1: Kopi av testamentet med diverse vedlegg.

Bilag 2: Kanselliets anbefaling, dat. 16/5 1683.

 

Norske kongebrev inneheld korte samandrag av utgåande brev frå Danske kanselli, og av tilhøyrande korrespondanse.

Forkortinga/kjeldetilvisinga ÅB står for Norske åpne brev, og er konsept til opne kongebrev eller kunngjeringar. Denne serien finst i Riksarkivet.

NI står for Norske innlegg, og er innkomande brev. Desse finst også i Riksarkivet, og er ordna etter tilhøyrande (utgåande) kongebrev og datoen for dette.

 

Søknaden frå kapteinen og syskena og kopien av sjølve testamentet er altså bevart i Riksarkivet, og kan saman med dei "diverse" vedlegga innehalde relevant informasjon.