[#53912] Petter Christian HÖIER/HÖYER angivelig f. i Molde ca. 1790 - hans opphav sökes

[Gjest Arnfrid Mæland]

ER det han her karen; 'Herman Johansen Hoyer kaldet Lange Harmen, grev Christoffers uægte bror ? 1.g g m Catharina, kong Frederik I's uægte datter'

[Gjest Arnfrid Mæland]

Dokumentet dette er hentet fra er fra 1513. Annet som er nevnt erFrederik hertug, senere kong Frederik IHans Wismar borger i Husum ?Melchior Kikebusch borger i HusumHattstedtermarsch kog i Hattstedt og Breklum s, Kreis Husum, Schleswig-Holstein

[Gjest Per Nermo]

Harmen/Herman Hoyer (1477-1571) : [url="http://www.nermo.org/slekt/d0036/g0000026.html#I43745>Lenke og

[Gjest Per Nermo]

Beklager, levetiden skal være (1477-1541).

[Gjest Arnstein Rønning]

Er det noen som har sett i denne boka til Knud Gether? Det må være et enormt verk på over 800 sider, jfr innlegg 574.

[Gjest Arnstein Rønning]

Våpenet ligger her (skriv inn Høyer og søk): http://www.svenskadel.nu/Danheralds/index.asp

[Gjest Thomas Friis Konst]

Mange takk for interessante innlegg.Er på reisende fot men mener å huske at den Svenske forfatter Per KJELLANDER (se innlegg # 98 bl.a.) behandler 'disse' HÖYER/HOYERs. Dette i sin bok 'Adliga släkten (VON) HOYER fra Holstein', - utgitt i Stockholm i 1985.Tror dessuten at det i boken også henvises til samme dokument av 1513 som Arnfrid refererer til i innlegg # 577.

[Gjest Arnfrid Mæland]

(581) Arnstein, jeg får ikke til søking på nevnte side.

[Gjest Ann-Mary Engum]

Arnfrid Ang Våpenet i innlegg 581: Skriv Høyer! !Under søkekolonnen kommer så navnet Høyer frem,klikk på dette og du får se våpenet.Ann-Mary

[Gjest Arnfrid Mæland]

det må være noen cookies hos meg. skal prøve på macen.

[Gjest Arnfrid Mæland]

Fikk ikke frem noe på Macen heller. Skjønner ikke dette.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Till Arnstein's innlegg # 580;- jeg kjenner selv ikke til Knud GETHER's (store) bok som du henviser til, Lyngby 1986/87, - men skal forsöke å bestille den.Takk for tipset.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Til Arnfrid og Ann-Mary's innlegg;- det synes som om at også andre har problemer med å komme inn på nevnte side.Skal selv også pröve å gjöre et nytt forsök.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Til Per's innlegg # 578 og 579.Takk for lenkene til Herman(n) HOYER 1477-1541 på din homepage.Tror at samme slekt er omtalt i 'Svenska Antavlor' i 1998(?).Dessuten i Rune KJELLANDERs bok av 1988 (2. opplaget) - 'Familjen Hoyer i Schleswig-Holstein och Sverige'.Imidlertid har jeg notert en Magdalena HOYER i samme tidsrom, - en eventuell söster av Herman? - eller tar jeg helt feil!Dette i forbindelse med et besök på den vakre 'Schenströmska herrgården' på Ramnäs i Västmanland for et par år siden.Skal lete etter notatet men jeg mener å huske at denne Magdalena HOYER hadde en link til slekten TERSMEDEN i Sverige/Tyskland.Kjenner noen til denne Magdalena HOYER i Sverige?

[Gjest knut fasting]

Thomas: har due en epostadresse ?Dette er forresten en gammel diskusjon, se f.eks her: LenkeDen foregikk også på det svenske Anbytarforum.; o} knut f

[Gjest Thomas Friis Konst]

Mange takk for ditt innlegg, Knut.Min e-post adresse er K_F_A@hotmail.comSer nå at dette har vaert utförlig diskutert her på B-forumet i lenken du henviser til. Interessant, - selvom det er langt mellom Herman HOYER og PCH både i tid etc. Skal se naermere på Anbyar-forumet hva Sverige angår.Imidlertid har jeg et möte på Ramnäs i Västmanland neste måned, - hvor tydelig nye data vedrörende TERSMEDEN etc. venter, - spennende.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Til Knut's innlegg # 590;- ser nå også av arkivet på Anbytarforumet at en Chrisopher HÖJER f. ca. 1675, bosatt i Östergötland, har vaert diskutert. Debatten pågikk i 1999-2001.I denne debatten nevnes også bl.a. Borgmästeren i Arboga, (Västmanland), Lorentz HÖJER 1593-1651, samt flere interessante HOYER/HÖIJER referanser i Sverige/Finland. Deriblant en Jakob HÖIJER, 'Tysk President i Göteborg'.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Til orientering;- vennligst se nytt innlegg i tråd nr. 37.060 - 'Mogens BUGGE f. ca. 1535, fogd i Nordhordland, gift med Anne PIHL, - död i Vardö'- i dette innlegget omtales en del av slektsrekkene til Petter Christian's tre hustruer.

[Gjest Thomas Friis Konst]

God aften,Det har tidligere i denne tråden vaert kommentert (jfr. innlegg # 362) at et studiebesök i 'byen bak dikene' (jfr. innlegg # 548) kan vaere av interesse.Se i den forbindelse også Ola TEIGE's innlegg # 536.Har 'just' kommet tilbake fra et besök i omtalte område med et par andre PCH- og Mogens BUGGE-etterkommere. Utrolig interessant, - og kan nok en gang understreke all velvillighet en blir bemött med.Dessuten er Höjer Kirke absolutt imponerende.Claus Christian ROLFS's bok - 'Höjer Sogns og Flaekkes Historie', ISBN 87-987084-0-6, var delvis 'ledetråd' for reisen.Så snart tiden tillater det vil det bli lagt ut en del materiale og bilder fra studiebesöket på Sönder-Jylland, rent generelt, og i saerdeleshet Höjer/Tönder etc.- også om de omtalte 'pölser' fra Höjer! Mvh Thomas

[Gjest Thomas Friis Konst]

I forbindelse med ovennevnte studie-besök på Sönder-Jylland tidligere i år gjengir jeg her et lite informativt skiv som jeg fikk ved besöket i Höjer kirke.En del fotografier av kirken etc. legges ut senere. 'HÖJER KIRKE- BygningenOrindelig har kirken bestået af skib, kor og aspis. Senere er kor og aspis fjernet, og der er tilföjet nyt kor, våbenhus, tårn, sideskibe og sakristi. 1954-56 blev kirken hovedrestaurert under Nationalmuseets ledelse.Skibet er romansk fra omkring 1200, opfört af blandet materiale, for neden granitkvadre, for oven munkesten og tuf. Oprindelig faldt traeloft med bjaelker under; hvaelvingene er fra anden halvdel af 1200-tallet.Koret er senromansk fra slutningen af 1200-tallet.Tårn og sideskibe er sengotiske fra tiden efter stormfloden 1436, der ödelagde Anflod kirke ved Rudböl. Dennes menighed har siden hört til Höjer, og materiale fra den ödelagde kirke menes anvendt ved opförelsen af tärn og sideskibe her. Årstallet 1781 på tårnets sydside henviser til en skalmuring.Våbenhuset er fra omkring 1300, bygget av munksten på granitsokkel; staerkt skalmuret i nyere tid. I gulvet en kalkgrav med traelem over, i sydösthjörnet en blystöber-kamin fra 1700 tallet. De opsatte hjortetakker er fra forhistorisk tid og skal vaere fundet ved jordarbeide på forlandet omkring 1830. Halsjernet på våbenhusets ydre gavl stammer fra en gabestok på torvet ved kirkegårdsmuren. Engelhovederne i sakristi og våbenhus stammer fra ligbårer fra omkring 1700.Sakristiet (praestevaerelset) er opfört 1748 som skriftestol og er skaenket af 'en god mand'.Kalkmaleriene i det nordre sideskib er sengotiske, af den fra Sydvestjylland kendte 'liljemaler'.Brudedören kaldes den nordlige dör i hovedskibet. Den bruges ved bryllupper, begravelser og enkelte höjtider. På dens yderside findes Höjer kommunes og Höjer landsogns våben. Ex mari nautus; Födt af havet. Sömmene representerer en krigsindsamling fra förste verdenskrig.- InventaretInventaret er praeget af istandsaettelsen 1854-56, hvor de aeldste dele blev renset og farverne konserveret.Altertavlen er et gotisk flöjalter fra omkring 1425, sandsynligvis fra et vaerksted i Lûbeck. Imidten for oven Marias himmelkroning, derunder Peters korsfaestelse. Kirken er viet til Skt. Peter, der efter traditionen blev korsfaestet med hovedet nedad. De övrige figurer på bagsiden; scener fra legenden om Peter. De har oprindelige farver, hvorimod farvelaegningen på altertavelns forside skyldes en restaurering i 1906. Samme år indsattes i altertavlens fodstykke en kopi af et nadverbillede af Gebhardt. Tidligere var altertavlen lukket i fastetiden, så man kun så flöjenes bagsider. I nordre sideskib er opstillet en altertavle, der var hovedaltertavle fra 1862-1906.Krucifikser. Det store korbuekrucifiks er senromansk, omkring 1250 - en triumfgruppe; Kristus baerer kongekrone. På vaeggen i koret et lille krucifiks fra omkring 1400. I skibet et grönt kors - resten af et procrssions-krucifiks fra omkring 1500, der desvaerre blev stjålet i 1995. Det blev i 2000 erstattet med et nyt, lavet af en lokal kunstner, Peder Evald Madsen.Praedikestolen er en nutidig, skematisk efterligning af Töndertypen med relieffer fra en aeldre praekestol fra 1591; de viser scener af Jesu liv fra bebudelsen til himmelfarten.Döbefonten med fire fremspringende menneskehoveder er romansk, af sort Namur-kalksten og importert fra Belgien. Tinfadet er fra 1956. Den barokke fontehimmel med Johannes, der döber Jesus, er fra 1685.Orglet er nyt - bygget af Marcussen og Sön i 1950'serne - men med senbarok facade fra omkring 1750. Det har 14 stemmer plus cymbelstewmme. Foran orglet rester af et pulpitur, vistnok fra 1730, med malerier fra Jesu historie.Stolestaderne er fra 1955-56, i skibets vestende dog aeldre.Pengeblokken ved dören til våbenhuset er fra 1700-tallet.Klingpungen sammesteds til pengeindsamling i kirken er fra slutningen av 1600-tallet.Mindeskjoldene i nordre sideskibe; Ved fremtraedende borgeres begravelser blev undertiden lys med sådanne skjolde båret af 'syngedrenge' foran kisten. Derefter stod skjoldene på alteret, til lysene vae braendt ned, hvorpå de blev anbragt på lysattrapper på hylden i sideskibet. De seks af skjoldene stammer fra begravelsen af amtmand A. v. Bertouch, hvis gravmaele findes udenfor, lige öst for våbenhuset. De yngste skjolde er fra 1937.'Feil vad avskrivningen kan ha forekommet!

[Gjest Thomas Friis Konst]

Boken 'Höijer Sogns og Flaekkes Historie' av Claus Christian ROLFS har vaert nevnt flere ganger i denne tråden.I del I som behandler 'Kirkelige forhold' omtales 'Sognets praester' under pkt. 12.Fant der (orginalutgaven kom i 1926) fölgende sitat som inneholder en link til én HÖYER-slekt i Norge;- 'Svend Hansen 1588-1592. I kirkebogen hedder det (Hr. Svend Hanssen, som er blevet ordineret i Tönder den 28. november 1582 af sognepraest hr. Jûrgen Persen, blev indsat som sognepraest i Höjer af hr. Andreas Thamsen, provst i Tönder, den 16. juni 1588)Hans kone var velhavemde, og for hendes penge blev den forfaldne praestegård ombygget eller en ny oppfört, og noget jord som Hans Christensen havde måtte oppgive i en svaer tid - måske efter en stormflod - blev atter indlöst.Svend Hansen har kun virket her i fire år, thi han döde allerede i 1592 og efterlod den gamle far sin enke og to små börn. En av börnene Tycho Sveno eller Svenonis blev senere praest i Burkal og var gift med Margarethe Andersdatter, en datter af pastor Anders Michelsen og Esther Anders i Burkal. Hun döde i desember 1644.I dödsregistret i Döstrup hedder det (Samme aften fik jeg bud at min kaere faster i Burkdal, Margret hr. Tyges, var död og at jeg skulle fölge hendes lig til begravelse).Hr. Tychos sön Andreas Höyer, er opkaldt efter faderens födeby, blev praest, senere provst i Itzehoe, gift med Agnete, en datter av biskop St. Klotz. Etterkommere af denne familie bor nu i Norge. For et par år siden var en sön af en provst Höyer i Norge her for at besöge det sted, hvor hans families stamfader havde boet of virket som praest. Han viste mig en stamtavle, hvor der alleröverst stod pastor Svend Hansen i Höjer.For enken har det ikke vaeret let, da hun efter sin mands tidlige död stor tilbage med to små börn og sin gamle svigerfar. I sin nöd henvendte hun sig til den davaerende hertug Johann Adolf af Gottorp. En ordnet forsorg for praesters enker og deres foraeldrelöse barn fandtes ikke på den tid. Hertugen opfyldte hendes bön og skrev den 10. november 1592 (Eftersom vi i nåde önsker at hjaelpe denne enke, bör der findes en laerd og kvalificeret mand, som vil gifte sig med hende og overtage praesteembedet, så at hun og han kan blive ved kaldet. Dog skal den, der vil gifte sig med enken og overtage tjenesten, vaere kvalificeret dertil, så der intet bliver at udsaette på ham, og först og fremmest skal han kunne omgås fredeligt med menigheden) - Enken blev så gift med sin mands efterfölger, Petrus Broderus fra Klixböl, formodentlig en sön af pastor Claus Broderus sammesteds.'Feil kan ha forekommet ved avskrivningen.

[Gjest Thomas Friis Konst]

Boken 'Höijer Sogns og Flaekkes Historie' av Claus Christian ROLFS har vaert nevnt flere ganger i denne tråden.I del I som behandler 'Kirkelige forhold' omtales 'Sognets praester' under pkt. 12.Fant der (orginalutgaven kom i 1926) fölgende sitat som inneholder en link til én HÖYER-slekt i Norge;- 'Svend Hansen 1588-1592. I kirkebogen hedder det (Hr. Svend Hanssen, som er blevet ordineret i Tönder den 28. november 1582 af sognepraest hr. Jûrgen Persen, blev indsat som sognepraest i Höjer af hr. Andreas Thamsen, provst i Tönder, den 16. juni 1588)Hans kone var velhavemde, og for hendes penge blev den forfaldne praestegård ombygget eller en ny oppfört, og noget jord som Hans Christensen havde måtte oppgive i en svaer tid - måske efter en stormflod - blev atter indlöst.Svend Hansen har kun virket her i fire år, thi han döde allerede i 1592 og efterlod den gamle far sin enke og to små börn. En av börnene Tycho Sveno eller Svenonis blev senere praest i Burkal og var gift med Margarethe Andersdatter, en datter af pastor Anders Michelsen og Esther Anders i Burkal. Hun döde i desember 1644.I dödsregistret i Döstrup hedder det (Samme aften fik jeg bud at min kaere faster i Burkdal, Margret hr. Tyges, var död og at jeg skulle fölge hendes lig til begravelse).Hr. Tychos sön Andreas Höyer, er opkaldt efter faderens födeby, blev praest, senere provst i Itzehoe, gift med Agnete, en datter av biskop St. Klotz. Etterkommere af denne familie bor nu i Norge. For et par år siden var en sön af en provst Höyer i Norge her for at besöge det sted, hvor hans families stamfader havde boet of virket som praest. Han viste mig en stamtavle, hvor der alleröverst stod pastor Svend Hansen i Höjer.For enken har det ikke vaeret let, da hun efter sin mands tidlige död stor tilbage med to små börn og sin gamle svigerfar. I sin nöd henvendte hun sig til den davaerende hertug Johann Adolf af Gottorp. En ordnet forsorg for praesters enker og deres foraeldrelöse barn fandtes ikke på den tid. Hertugen opfyldte hendes bön og skrev den 10. november 1592 (Eftersom vi i nåde önsker at hjaelpe denne enke, bör der findes en laerd og kvalificeret mand, som vil gifte sig med hende og overtage praesteembedet, så at hun og han kan blive ved kaldet. Dog skal den, der vil gifte sig med enken og overtage tjenesten, vaere kvalificeret dertil, så der intet bliver at udsaette på ham, og först og fremmest skal han kunne omgås fredeligt med menigheden) - Enken blev så gift med sin mands efterfölger, Petrus Broderus fra Klixböl, formodentlig en sön af pastor Claus Broderus sammesteds.'Feil kan ha forekommet ved avskrivningen.

[Gjest Per Nermo]

Er det funnet noe som kan tyde på at disse Høyer/Høier/Højer har tilknytning til andre med dette etternavn som er omtalt tidligere i denne debatten ?

[Gjest Arnstein Rønning]

Svend/Sveno går jo igjen i Trondheim...

[Gjest Per Nermo]

... men 'Hans' er det vel værre med.I Høier (Schleswig-Holstein) fantes såvidt jeg skjønner en sjømann Hans Boysen Høyer (f. rundt 1670 ?), og fra Trondheim kom en Hans Petersen Høyer (f. rundt 1695 ?) som ble embedsmann i Danmark (sønn av Peter Petersen Høyer og Bodil Marcusdatter Angell). Dessuten var Hans Høyer f. 1728 (i Trondheim ?) en sønnesønn av Andreas Svannichen Høyer (død 1729), som muligens var bror av Svend (c1640-c1693). Svend's far var vel Peder Ehmsen Høyer, kanskje en bror av Svennich (Svend ?) Høyer, far til Andreas Svennichsen Høyer i Kristiansand ?Men likevel, finnes det egentlig spor av noen forbindelse til Høyer/Høier omtalt i innlegg 596/597 ?