Toppliste

Jeg ser at det stadig vekk postes nærmest samtidig samme spørsmål i DIS-forum og her. Gjerne uten opplysninger om slik posting, eller lenke. Det er mye av de samme hjelpere på begge fora, så jeg synes ikke dette er noen god løsning. Hvis man poster (omtrent) samtidig i begge fora, så synes jeg man plikter å opplyse om det - og (kryss)poste lenke. Egentlig er ikke det noen god løsning heller, de fleste har vel neppe mer hastverk med sin hobby enn at man først kan avvente svar i én tråd i ett forum før man ev. poster i annet forum. Jeg kan selv godt tenke meg å poste i annet forum hvis jeg tror jeg kan få enda mer hjelp med mitt spørsmål, men da synes jeg nok at det bør gå litt tid mellom. Og lenke til tidligere diskusjon må være en selvfølge. Jeg ønsker diskusjon om dette temaet! :)

I Nettavisen http://www.side3.no/article3595710.ece Sist vi hadde innbrudd, fant ikke tyvene veien ut!

Studentene fra 1910, utgitt 1935: Elsa Garmann Anderssen. Jeg er føddt i Bergen 21-11-1891 av foreldre revisjonschef (Bergen kommunerevisjon) Anker Johan Anderssen (født i Bergen 7-10-1857) og Martine Johanne Ellertsen (født i Bergen 31-12-1861, død i Bergen 7-5-1908). Fars slekt var bergensere, farfars far fra Landås ved Bergen. Jeg er ugift. Jeg gikk 10 år på Amalia Hansens pikeskole, Bergen, 2 år vedetaoinin skoles gymnasium, hvorfra artium. Efter artium følgende beskjeftigelse og utdannelse: 1 år kontorarbeide i Bergen, 1 år guvernantepost i Leikanger i Sogn, fikk 1 år undervisning i tegning og maling i Bergen, 2 1/2 år ved Statens Håndverks- og Kunstindustriskole i Oslo, hvorefter vel 1 år arkitektassistent hos arkitekt Tryti, Bergen. I 1917 blev jeg opptatt på Norges Tekniske Høiskole, første år som hospitant, i 1918 efter avlagt realartiums tilleggsprøve som fast studerende. Diplomeksamen som arkitekt 1921. I 1922-23 var jeg ansatt som assistent hos arkitekt Schou, Bergen. Senere har sykdom, særlig en kronisk ørelidelse som stadig truer min hørsel, tvunget meg bort fra arbeidet. Heller ikke har jeg deltatt i offentlig virksomhet eller i foreningslivet. Mine hobbies: Rykkevis fotografering, havestell, vers. Andre opplysninger om mig selv av almen interesse har jeg ikke å gi.

Karen Marie og Andreas giftet seg i Nesna i 1882: Nordland fylke, Nesna, Ministerialbok nr. 838A11 (1880-1910), Ekteviede 1882, side 6. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2844&idx_id=2844&uid=ny&idx_side=-10 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20050322020385.jpg Det opplyses at Karen Marie ble konfirmert i Mo i 1875 - og her er konfirmasjonen: Nordland fylke, Mo (Nord-Rana), Ministerialbok nr. 827A06 (1865-1886), Konfirmerte 1875, side 47. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=6681&idx_id=6681&idx_listetype=kf&idx_kjonn=&uid=ny&idx_side=-47 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070213610323.jpg Konfirmasjonen i klokkerboka - litt mer lettlest: Nordland fylke, Mo (Nord-Rana), Klokkerbok nr. 827C05 (1865-1886), Konfirmerte 1875, side 53. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2574&idx_id=2574&idx_listetype=kf&idx_kjonn=&uid=ny&idx_side=-55 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20050427020057.jpg Foreldrene var ungkar Benjamin Manassesen og pige Marit Kristoffersdatter. Alderen til Karen Marie skal ifølge konfirmasjonen være 28.09.1858: Her er dåpen som viser at Karen Marie er født 28.09.1858 Nordland fylke, Mo (Nord-Rana), Ministerialbok nr. 827A04 (1853-1866), Fødte og døpte 1858, side 50. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=2572&idx_id=2572&uid=ny&idx_side=-53 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20050427030880.jpg

Veldig enig med Inger Karin. I tillegg ønsker jeg at man blir flinkere til å lenke til andre debatter her på DA også. Opplever stadig at det startes debatter der det utelates lenker til andre relevante debatter trådstarter har startet. Jo flere opplysninger, jo bedre hjelp. Legg ut ALT du vet - helst med lenker til kilder, og skriv tydelig hva du er ute etter! Vet du ikke hvordan man lager lenker - spør og du får hjelp.

Selvfølgelig må man opplyse om flytting, både hvor man flytter til og hvor man kommer fra. Innlysende. TORE-A

Å finne frem til svar på spørsmål krever i de fleste tilfeller at noen gjør et stykke arbeid for den som spør. Selv om selve oppgaven kan være interessant så bruker en jo tid til dette. Og oppdager en at denne tida er bortkasta fordi noen andre allerede har gjort jobben på et annet forum så er det jo forb... irriterende. Men dette er jo noe som vi gamle garva brukere er oppmerksom på. Spørsmålet er vel hvordan få vekke de som sover. Jeg mener at et lite spark til alle de som dobbelposter uten å gi beskjed om det er på sin plass. Det bør jo gjøres på en noenlunde høflig måte da. Andre måter å begrense dette på ser ikke jeg.

Det står vel: 5) Hjemmev. datter fra Eidehavn i Stokken ved Arendal. 10) Fabrikarb. Bernt Karsten Andersen Nygaard og anlægsarb. Hartvig Andersen, Thorv. Meiersgt. 37, Xanien. 13) Hendes første mann Birger Vraalsen døde 1/11-1918, skifteattest fra lensmand Holstad av 2/1-20. 14) Ubeslægtet.

Hendes første mand døde I/ii 1918 efter.........?

Enig i at man ikke bør poste i flere fora - samtidig. Har selv hatt et par spørsmål i begge fora og gjort det på den måten at jeg lot det gå flere uker før jeg la samme spørsmål ut i det andre forum. Og da det skjedde opplyste jeg i begge fora om at spørsmålet var lagt ut i det andre forumet. Synes det er en redelig måte å gjøre det på.

Her er et forsøk på sparket, Marius. De fleste forkortelser er skrevet helt ut. Som vanlig er det noen usikre momenter, de kan du jo se på som påskenøtter:) 01, No 25 Skyldsætningsforretning paa Aas. Aar 1849 den 12 November vare vi Undertegnede tilstede paa 02, Gaarden Aas, gammel Matrikulnommer 45, nyt 82 i Ullensagers Thinglaug, for som udnæv- 03, te Laugrettesmænd, at udføre en Delings- og Skyldsætnings-Forretning over den 1/4 Part af bemelte Gaard, som 04, forhen har været brugt af Leilendingen Christian Halvorsen og er hjemlet Lensmand Bøhn og Proprietair 05, Schau ved skjøde af 20 April, thinglyst 20 Juli 1841, hvilken Gaardpart, som havde gammel Skyld 16 3/8 Lispund tunge, er anført under 06, Løbenommer 161a ved den nye Matrikulering og har nu ny Skyld af 3 Daler 1 Skilling. Lensmand Bøhn og Proprietair Schau 07, vare tilstede, Sidstnevnte ved Christian Halvorsen Aas, fremlagde den af Fogden udferdigede Opnævnelse 08, til Laugrettet og Anmærkede at de havde delt fornævnte Gaardpart i 2 lige Dele mellem sig efter Deles- 09, merker, som de forbeholdt sig under Befaringen at paavise. Saa mødte ogsaa Torger Gulbrandsen Aas og an- 10, mældte, at han af Proprietair Schau havde tilhandlet sig Velbemeldtes Part af fornævnte Gaard, paa Plad- 11, sen Ikkornrud nær, og at han saaledes ogsaa ved nærværende Forretning ønsker Skylden bestemt særskilt 12, ansat paa den af ham kjøbte Part og og bemelte Plads, som Schau har tilbage. Befaring blev derefter foretaget, 13, hvorved det erfaredes at de 3de forskjellige Parter skulle bestaae i følgende Parter, Skovparter og Indheg- 14, ninger, nemlig: A, Lensmand Bøhns Part bestaaer af: Den nedre Deel af Askejordet kaldet, saaledes som 15, samme er afdeelt ved Gjærde; Vogstadbraatejordet kaldet, som tillige indbefatter Eidsbraaten, den søn- 16, dre Deel af Fæhaugen efter Delegjærdet, og desuden af Udmarken et Stykke Skov, der er begrændset af Vei- 17, en som fører til Bratfos og hen til Skolemesterstuen mod Øst, af Veien som fører fra bemelte Skolemester- 18, stuen til Fladbysæterløkkene mod Syd og Sydvest, af Gulbrand Aas`s Skov, Skindfældholtet kaldet, mod Nordvest- 19, fra Delet gaaer efter et Myrdrag fra en korset Furu i et lidet Dalføre sidstnævnte Vei ned til Bratfosbek- 20, ken og endelig af Bratfosløkken mod Nordost, samt møder et Stykke Skov af det saakaldte Skindfældholt, der Vest 21, og Nordvest er begrændset af Gaarden Fladebyes Udmark og Fladbysæterløkkerne, mod Nordost afdelt ved korsede Træ- 22, er fra Schaus eller nu Torger Gulbrandsens Aas`s Part af samme Skov, ligesom samme mod Øst og Syd er begrændset 23, af Gulbrand Torgersen Aas`s Udmark, fra hvilken det er afdeelt deele ved en Vei og deele ved korsede Træer. 24, Dette Skovstykke indbefatter tillige en indhegnet Løkke, nu kaldet Andersløkken. Til denne Deel hører vide- 25, re Pladsen Hestebraaten, saaledes som den nu er indhegnet, Pladsen Bratfos, forsaavidt den hører til fornævnte 1/4 Part 26, af Gaarden Aas samt endelig Pladsen Sollien, saaledes som den nu findes indhegnet. B; Den af Proprietair Schau 27, til Gulbrand Aas solgte Part bestaaer i Følgende: Den øvre Deel af Askejordet kaldet tilligemed 28, de deri liggende Fjeldhage kaldet, Ødegaarden kaldet, saaledes som de nu er indhegnet, samt Sanden, ligele- 29, des efter Indhegning, den nordre deel af Fæhagen, og videre af Udmark et Stykke af Skindfældholtet, som 30, mod Nordvest er begrændset af Gaarden Fladbyes Mark, mod Nord af Bratfosløkken, mod Sydøst af Gulbrand Aas`s Ud- 31, mark og mod Sydvest af Lensmand Bøhns Ditto, paa de 2de sidste kanter ved mærkede Træer afdelt fra de 32, tilstødende Skovparter. Endelig 2de Skovstykker paa Moen, hvoraf det ene følger Bratfosbækken eller Ikkornrud- 33, løkken lige fra Pladsen Ikkornrud til Holmsmark ved Gystadbro, hvor det ender i en Spids, begrændset 34, mod Nord af den Vei, som fører fra bemelte Broe til Ikkornrud, hvor det ender mod Løkkene, og det andet er om- 35, ringet af 2de Veie, som fører fra Pladsen Andersens Løkke til Pladsen Bjørnsæter, hvoraf den ene støder lige 36, paa Pladsen Bjørnsæter og den anden til bemelte Pladses Løkkes vestre kant, og C Schaus igjenhørende Part bestaar 37, alene i Pladsen Ikkornrud saaledes som den nu er indhegnet i 2de Løkker samt i en ny indhegnet Løkke i Nær- 38, heden af Bratfosløkken og paa nordre kant af Bratfosbækken, og til hvilken Plads er forbeholdt Havneret 39, i Torger Gulbrandsens Udmark, til de Kræature, som kunne fødes paa Pladsen, samt fornøden Brende for 40, Pladsens nuværende Beboer, Thorer Pedersen, saalænge han og Hustru lever. Eieren af de øvrige Parter af Gaarden 41, Aas vare, efter Tilkaldelse, tilstede forsaavidt deres Skovparter støder til de foran beskrevne og erkjendte Rig- 42, tigheden af de udviste Delelinier. Efter den saaledes passerede Deling og nu skede Befaring skjønnede 43, vi at den under Litra A beskrevne Part maa blive at ansee for 5/10 Dele af den hele forannevnte Fjerdepart 44, af Gaarden Aas, den under Litra B beskrevne Part for 4/10 Dele og den under Litra C beskrevne for 1/10 Dele og 45, at den hele Skyld, 3 Daler 1 Skilling, i forhold dertil vil blive at dele, dog saaledes at Brøkskillingen maa 46, lægges paa den under Litra B nævnte Part. Som følge heraf vil enhver af de foran beskrevne Parter blive 47, at ansette i Skyld saaledes: Lensmand Bøhns Part for 1 Daler 60 Skilling, 2 Torger Gulbrandsen 48, Aas`s [deler] 25 Skilling og 3 Proprietair Schau 36 Skilling. Derefter blev Forretningen, hvormed den fremlagde Opnævnel- 49, se følger, sluttet og underskrevet. C. Algeim. J. Hertzenberg. Sigvart Stokkestad. Nicolai H. Furuset mpP.

Hører i radioen i dag at da er det 50-årsdagen for utgivelsen av The Beatles debutalbum "Please please me", og mange av brukerne av dette forumet husker kanskje da disse gutta kom gjennom radioen med denne landeplagen? Mange er vel daglig innom Liverpool i forbindelse med sin slektsgransking også, for en ser vel stadig vekk at emigrantene som utvandret til Amerika var innom Liverpool som mellomstasjon, så da tåler vel forumet denne "avsporingen" ;)

Guri Malla, som tiden går (trenger egentlig bare å ta en titt i speilet, men....)! Kunne skrevet en bok om mitt "forhold" til the Beatles, som jeg har "elsket" i 50 år nå! Hvordan jeg lå med øret kllstra inni radioen (radio Lux, of course) utover natta, med lav styrke, sånn at "overmakta" ikke skulle skjønne at jeg hørte på, og det første ordentlige "møtet" med de fire fantastiske seinhøstes 1963 på svensk tv: det var vel Drop in programmet het, if my memory serves me well.... Beatles var alltid nr. 1 for meg, men jeg likte all popmusikk, og var selvfølgelig på Sjølyst 24. juni 1965 da Stones spilte (og fikk øynene opp for Pussycats....). John Lennon var min favoritt (alle hadde hver sin) og sorgen var stor en desembermorgen i 1980 da Dagbladets krigstyper fortalte meg at John var skutt. Etter 50 år er det kanskje på tide å bli enig med meg selv om hvilken Beatleslåt jeg liker best? Er det I saw her standig there? Får tenke litt til, men det er en god kandidat.... Astrid

Tellingsår: 1910 Kommune: Bergen Kommunenummer: 1301 Gatenavn: Professor Hansteensgate 55 Gatenr: Bydel: Bergen Gårdeier: Sagf. Chr. Ameln Antall leiligheter: 8 Elsa Anderss. d ug Kontorassistent kommunalt kontor 21.11.1891 t http://www.rhd.uit.no/folketellinger/ftliste.aspx?ft=1910&knr=1301&kenr=002&bnr=0013&lnr=08 Tellingsår: 1900 Kommune: Bergen Kommunenummer: 1301 Gatenavn: Ladegaardsgade 62a Gatenr: Bydel: Gårdeier: Antall leiligheter: 1 Elsa Anderssen d ug datter 1891 Bergen http://www.rhd.uit.no/folketellinger/ftliste.aspx?ft=1900&knr=1301&kenr=087&bnr=0036&lnr=01

Forklaringa er rett nok. Men bruken i folketeljinga sannsynlegvis feil. Gamlemor er mest truleg kårkone/føderådskone og ikkje fletføringskone - altså ikkje umyndigjort. Ei sikker forklaring kan du få ved å finne avtalen - som venteleg vil vise seg å vere ei vanleg kårkontrakt.