Toppliste

Jeg fikk forspørsel om jeg kunne skanne og publisere en vanskelig tilgjengelig slektsbok, og forfatteren Ola Ljødal, en sprek 85-åring, ga meg i går tillatelse til å publisere hans maskinskrevne bok (323 sider og mange bilder) fra 1983: Slekten ØRBÆK

Sandvikskirken, død 13/1-begr 19/1-1933 løsarb. Johannes Andreas Osland, hun født 20/6-1855 i Vefring, bosatt Persenbk. 41

Jeg har lest de siste innleggene med stor interesse og begynner å bli overbevist om at Petrine Antonette er riktig spor. Jeg har vært "bekymret" for teorien som uten videre regnet det som greit at Petrine dro fra sin 8-9 år gamle datter (hvis hun da ikke ble med), men med nærmere ettertanke så bodde de jo (godt) hos Petrines svigerfamilie som trolig ville ta godt hånd om datteren hvis Petrine Antonette tok posten som husbestyrerinne i Røros. Hva vet en om Myhre-familien i den aktuelle periode 1822-1824 ? At dåpen skjer i Trysil fortjener også litt nærmere granskning. Er det så enkelt at Stengel faktisk bodde der et par år ? Rettelse: Tynset, ikke Trysil. Beklager skrivefeil.

Sønnen Olaf dør i 1874 Kildeinformasjon: Telemark fylke, Lårdal, Ministerialbok nr. I 6 (1861-1886), Døde og begravede 1874, side 309. Permanent sidelenke: http://www.arkivverk...y&idx_side=-270 En ny Olaf blir født i 1875 #25 Kildeinformasjon: Telemark fylke, Lårdal, Ministerialbok nr. I 6 (1861-1886), Fødte og døpte 1875, side 74. Permanent sidelenke: http://www.arkivverk...ny&idx_side=-77 Ingebjørg født i 1877 #31 Kildeinformasjon: Telemark fylke, Lårdal, Ministerialbok nr. I 6 (1861-1886), Fødte og døpte 1877, side 86. Permanent sidelenke: http://www.arkivverk...ny&idx_side=-89

- Fortsetter med Otto Christian Stengel: Christian Stengel, søn af kjøbmand Johann Christian S. og Catharina Holling, er født i Wewelsfleth ved Glückstadt i Holstein 3 marts 1795 (ifølge egen opgave; efter døbeattesten i Enkekassen og andre opgaver er han født 3 marts 1794), blev 1810 chirurgisk elev paa sygehuset i Glückstadt og reiste i 1812 til Kjøbenhavn for at studere chirurgi. Da Danmark som Frankriges allierede blev indviklet i krig med de mod Frankrige forbundne magter og den danske arme manglede underlæger, blev han 1812 ansat som compagnichirurg og kom høsten 1813 til Holstein, hvor han gjorde tjeneste ved Militærlazarethet i Kiel. Ved Holsteins besættelse af Kronprinds Carl Johan blev han krigsfange, men forrettede fremdeles som læge ved lazarethet indtil vaaren 1814, da sygehuset blev rømmet. Han blev derpaa beordret til Kjøbenhavn og snart derefter sendt op til Norge som compagnichirurg i den norske arme. Efter fredsslutningen mellem Sverige og Norge blev han ansat som compagnichirurg ved artilleriet i Christiania og stod som saadan til 1 octbr. 1821, tog 1816 præliminærexamen og 22 mai 1821 norsk medicinsk examen. Fra høsten 1821 til april 1882 var han ansat som berglæge paa Røros (jfr. kgl. res. 16 april 1830). 10 octbr. 1871 feirede han 50-aarsdagen efter sin ankomst til Røros, i hvilken anledning Røros indvaanere oprettede et legat til hans minde. I 1862 erholdt han en større hædersgave i sølv af sine medborgere. Han blev 15 septbr. 1881 R. St. O. O. "for lang og fortjenstfuld lægevirksomhed" og modtog Ordenen paa sin 60 aars jubilæumsdag. Han døde paa Røros 27 febr. 1890. * 1) paa Røros juli 1827 med Henningea Lovise Aschenberg, f. paa Røros 28 decbr. 1806, død 12 juli 1839 af nervefeber, datter av provst, sogneprest til Røros Svend A. (f. i Molde 27 septbr. 1769, død 31 marts 1845) og Gjertrud Pauline Junghans (f. 11 juli 1771, død 25 aug. 1828). - 2 børn, af hvilke 1 søn er ilive. * 2) paa Røros 20 octbr. 1844 med Gunhild Kjelsberg, f. paa Røros 17 juli 1820, datter av handelsmand Peder K. og Malene Aasen eller Aas (hun * 2) 1835 med ovennævnte provst Svend Aschenberg og døde paa Røros 19 septbr. 1872). - 3 børn, af hvilke en søn og en datter er ilive. (1873). ____ Disse to "utlendingene", med en delvis ekvivalerende CV, må ha befunnet seg samtidig i Christiania innenfor tidsspennet 1817-1819. Werner: ....1817 preliminærexamen og 12 octbr. 1819 norsk medicins examen med anden character. Stengel: .... 1821, tog 1816 præliminærexamen og 22 mai 1821 norsk medicinsk examen. IM

-Limer inn fra Carsten Schanches oppslag i "Norske Læger 1800.1951": Carl Ludewig Werner er født i byen Braunschweig 29 septbr 1788, begyndte 14 aar gammel at studere medicin ved et medic. - chirurg. - anatomiske collegium sammesteds og begav sig efter 2 aars studium til Holland, hvor han i et aar gjorde tjeneste som militærlæge. Efter at have gjennemreist Frankrige og Belgien studerede han et aar ved Universitetet i Göttingen og blev efter bestaaet prøve i Berlin ansat som ambulanselæge i den preussiske arme. Som saadan bivaanede han slagene ved Jena (1806) og Prentzlan samt beleiringen af Stralsund og blev under felttoget saaret i venstre laar. Efter retræten til svensk Pommern tog han tjeneste som læge i den svenske armee og kom efter et aars forløb tilbage til Braunschweig. I 1808 blev han engageret af sundhedscollegiet i Kiel som læge ved den norske armee, kom som saadan over Aalborg op til Christiania juni s.a. og fungerede under krigen 1808-1809 som midlertidig battalionschirurg ved det Norske Jægercorps, samt udmærkede sig under affæren ved Berby i Enningdalen 12 septbr. 1808, ved hvilken leilighed hans hest blev streifet af en musketkugle. 1 janr. 1811 blev han ansat som Battalionschirurg ved Søndenfjeldske Inf. Regiment med Bopæl i Fredrikshald og blev staaende ved Regimentet til begyndelsen av 1815. Samme aar forlod han Norge og erholdt ansættelse som overlæge ved 8de Felt-Reservelazareth i den preussiske armee og deltog som saadan i felttoget mod Napoleon i Belgien og Frankrige, hvorfra han efter 5 maaneders tjeneste vendte tilbage. I slutningen av 1816 kom han atter til Norge (Christiania), tog janr. 1817 preliminærexamen og 12 octbr. 1819 norsk medicins examen med anden character. Han nedsatte sig derpaa som privatlæge paa Fredrikshald. Ved ildebranden i denne by juni 1826 mistede han næsten alt, hvad han eide. Ca. marts 1829 blev han constitueret som garnisonslæge sammesteds. Døde i Fredrikshald 18 juni 1829 af betændelse i underlivet. Gift i Id 8 juni 1813 med Johanne Catharine Marie Smith, død i Viborg i Finland 18 novbr. 1879 i sit 91de aar, datter af sorenskriver, justitsraad Hans S. - 2 børn (døtre) i 1829. Mvh Carsten

Her er en lenke direkte til FT 1865: http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038047004315 Det er fantastisk, Randi, at du fant henne. Det kunne ikke være lett å gjette seg til denne skrivemåten av Ingrid! Kanskje er det derfor du ikke har funnet henne senere, Kari?

Velkomen til forumet. :) En begynnelse Her er FT 1865 http://digitalarkive...f01038149000579 Tjøstolfs begravelse #13 Kildeinformasjon: Telemark fylke, Lårdal, Ministerialbok nr. I 6 (1861-1886), Døde og begravede 1880, side 325. Permanent sidelenke: http://www.arkivverk...y&idx_side=-286

Tusen takk for hjelpa! Nå kan jeg puste lettet ut.

Se der ja. Mye av den uthevede informasjonen du henviste til er fra andre spalter og omhandler andre mennesker. Det var ikke en dødsannonse for Astrid Swane, men for hennes ektemann: http://glasoe.org/di...utstoveland.jpg Og når jeg går på DIS Gravminner finner jeg Astri Stoveland, f. Swane, død 6/2 1987. Jeg fant annonsen for deg: http://glasoe.org/div/aviser/astristoveland.jpg

Ser ut til at det romet er på plass: http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/WebMeta.exe?slag=vispensjonat&pensjonat=larsoy&pensjonatnr=15

Husker du hvem sitt rom det dreide seg om? Det var et par som ikke ønsket å bli med over i det nye Digitalarkivet og de har vi måttet stenge rommet til og fjerne dataene. Men det vil også være noen som ikke har synlige rom på de nye nettsidene enda fordi vi ikke har fått flyttet over dataene enda. Disse vil fremdeles være tilgjengelig på de gamle nettsidene (Databaseveljaren).

Jeg undrer også på hva som har skjedd her; særlig siden jeg selv svarte i emnet. Mye av slektsforskningen i dag skjer nettopp på nettet og mange av disse ressursene koster penger (til tross for at vi i Norge har tilgang til mange åpne ressurser). Jeg har selv vært opptatt av dette med betaling av kort (blant annet i forbindelse med innmelding i NSF). Internett er ett internasjonalt samfunn og betalingstransaksjoner på tvers av landegrenser, også i slektsforskningsøyemed, er viktig for oss som er berørte av det. Men kanskje ble det sagt noe i emnet som var i strid med ordensreglene?

Kladd innlegget først Skal du legge inn flere lenker og tekst, er det lurt å kladde innlegget i en enkel tekstbehandler først. En enkel teksbehandler som er standard i Windows, er WordPad. Den finner du i START / Alle programmer / Tilbehør. Trekker du den sammen på sidene så bildet blir ca 10 x12 cm, så tar den ikke så stor plass og du kan samtidig se forumsiden du står på. Før du skal merke og kopiere [ctrl] + [c] det du har skrevet og før du legger inn innlegget ditt med [ctrl] + [v], så bør du oppfriske skjermbildet med vis-knappen ved adressefeltet, eller [ctrl] + [R], så vil du bli oppmerksom på om noen andre allerede har lagt inn det samme.

Bravo! Dermed kan ein slå fast at det manglar minst eitt uekte barn i skiftet etter Rasmus Tysse. Truleg manglar det to. Ein kan også slå fast at sonen til Tysse vart døypt i Hadsel ca 2 1/2 år etter at "Rasmus Arnesen i Hadsel" fekk sonen Wilhelm. Dessutan er Tysse oppført som gift, akkurat som far til Wilhelm. Ein veit frå før (vigselen til Wilhelm) at far hans var bøkker. "Bergen" tolkar eg i denne samanhengen som eit større geografisk område, og eg trur folketeljinga i 1865 gjev eit meir presist svar på kvar Tysse kom frå. Og i Fjaler har ein alt funne ein kandidat som passar svært godt. Den siste puslespelbrikka Are kjem med her er nok det nærmaste ein kjem ei løysing på spørsmåla rundt far til Wilhelm. Eg ser på problemet som løyst. De som har stått for desse programma må ha lagt ned temmeleg mykje arbeid i å leite etter alle opplysningane. Godt jobba! :D

Varsel om at det er kommet svar i emner du følger For å motta e-post som varsel om nytt innlegg i emner du deltar i, er det nødvendig å kontrollere om dette er stilt inn her: http://forum.arkivve...a=notifications Huk av for e-post som varslingsmetode for svar i fulgte emner og huk også av for 'Abonner på alle emner jeg svarer i' . Lenger ned på denne siden, stiller en også inn hvordan en skal varsles om at en har fått PM - personlig melding ----------------------------------------------------------------------- Noticfication of new replies in topics you follow To receive e-mail notification of new posts in threads you participate in, it is necessary to check if this is correctly set here: http://forum.arkivverket.no/index.php?app=core&module=usercp&tab=core&area=notifications Tick ​​for email notification method for the replies in topics [Varslingsmetode for svar til fulgte emner] and also tick for 'Subscribe to all topics I post replies in'. [Abonner på emner jeg svarer i] Further down on this page, you set how to be notified of PM - personal messages, and here it is recommended to have both MSG-list and e-mail ticked.