Toppliste

Her, trur eg: Han og broren reiste saman, han under namnet Johann Dahl, yrket er oppgitt som watchmaker Name: Johann Dahl Arrival Date: 3 Dec 1853 Birth Date: abt 1824 Age: 29 Gender: Male Place of Origin: Christiana Port of Departure: Liverpool, England Destination: New York Port of Arrival: New York, New York Ship Name: Princeton of New York Search Ship Database: Search for the Princeton of New York in the 'Passenger Ships and Images' database

Enken heter Mangnild, så vidt jeg kan se.

Bare en gladnyhet jeg fikk i dag ang Waisenhuset: Hei, Vi har funnet mappen til Haakon Olsen. Det blir så mange kopier, at det er mest praktisk å sende dem i posten. Arkivverket Statsarkivet i Stavanger

Hadde det vore eg som hadde publisert dette i avisa, hadde eg sjølvsagt kreditert Tore S. Falch som på ein profesjonell måte har transkribert denne domsakta.

Ja, det er mange fra ytre-Nordfjord der, inkludert Strømmen, Holvik, Rødberg (nå Raudeberg), Kvalheim, etc. Jeg tror jeg har alle disse i min database, med slektsforholdene, aner, etterkommere, etc. Jeg er nok i slekt med mange av dem, og de aller fleste her har røtter i og rundt øyen Vågsøy i ytre Nordfjord. Har dere spesifikke spørsmål om disse så kan det godt hende jeg har svaret i min database.

Takk for snille ord – jeg prøver meg gjerne på andre skifter, men vær fullstendig klar over at jeg så langt fra besitter samme tydeevner som Rustad, Sigdestad, Gustavsen, Ertesvåg, Falch – bare for å nevne noen av de eminente ‹tyderne› her – slik at feil og mangler visselig kan vrimle i mine ofte forhastede forsøk ;-)

Hei, Dette finner vi på nb.no. https://beta.nb.no/search Theodor bodde i Drammen hvertfall fram til Jan 1853. Fra Drammens Tidene

http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_dennorskerigstidende_null_null_18590504_45_36_1 Vennleg helsing Richard

Sen respons – det kom en middag i veien. Peder Tordsen forlanger skiftet ja, og barnene med ektefeller er som du listet opp, en liten bokstavretting dog - Anders Olsen Grimstad. Peder Tordsens avdøde kone er Mari Mathiasdatter. Efterfølgende er navn på to lensmenn. «Paa Lensmanden Lars Torchilsen Raabberstads Veigne Var Herværende og tilstæde underlensmanden Gulbrand Michelsen Kobberstad(?) . . .» Derefter masse (for meg) innviklete transaksjoner far og barn i mellom, neste navn er en tjenestedreng Ole Johanson som ser ut til å ha et krav i boet. Så listing av øvrige kreditorer og til slutt en avtale om kår for Peder. Torchild arver gården. Ingen flere familiemedlemmer nevnt, så vidt jeg kan ‹skimte› blandt all jussen.

Finner ingenting om denne mannen hverken i Amerika eller Canada. Kanskje han ikke overlevde turen over til Amerika?

Det har du så evig rett i – kjapt i svingene .

Såvidt jeg kan se av begynnelsen – har ikke hatt tid til å ‹knote› meg gjennom hele – er nevnt følgende: Avdøde: Paal Jonssen Enken: Mangerid(?) Haagensdatter. Sønnene: «Jens Paalsen gifft og fuld Myndig 2 den Søn Hans Paals. og fuld Myndig og 3de Søn Ole Paalssen 22 aar gl.» Enkens bror Paal Solberget(?) som laugverge for henne.

Hjarteleg takk til Gunnar og Egil for nye kommentarar! Eg har i dag motteke ein kopi av dødsattesten til Charles Butterfield, og som me ser, so døydde han på eit sjukehus i Moorhead, MN av tuberkulose. Der har me dødsòrsaki, og det er vel ikkje urimeleg å tru at det var same sjukdomen som foròrsaka dødsfallet til Frances to år før. Tuberkulose var ei svært utbreitt dødsòrsak i Midtvesten på den tidi, som i all hovudsak råka uge vaksne menneske... Eg ventar framleis på fleire opplysningar frå Amerika om Charles Butterfield, inkl. ein kopi av den originale obituarien hans... Ein ny kjempetakk for framifrå bistand til løysing av denne kjempeutfordringi!

Har lest det som står i tingboka, den må leses med omhu. De skriver disse tingbøkene på en slik måte at det kan tolkes på flere ulike måter. Uansett så er det ikke slik at alle søsken nevnes i denne saken. Enten er det kun de som har eierskap som nevnes eller så er det er en representant på vegne av en familiegren. Det at Endre sin mor nevnes, betyr ikke at han er enebarn. Jeg tror heller ikke at dette er Guri sin arv, men Lars Gautesen sin arv. Derav arver Guri som enke etter sin mann Lars. Min påstand er at Lars Gautesen var først gift med datter til Samson Madsen Ænes, altså er Samson Larsen halvbror til Jacob Opdal. Guri gifter seg deretter opp med Mads Fartegnson hvis far er Fartegn Madsen dvs. Samson sin bror. Dette kan selvsagt bety at arven også kommer fra Mads slekta, som jeg mener at Guri også har sitt opphav fra. Det jeg undres over er hvis Guri oppholder seg på Opdal 1578 og senere på Beltestad, så kan ikke Mads nevnt på Skaga i 1590 være Mads Fartegnson, fordi han da må være død. Så hvem er denne Mattis nevnt 1590 og kan denne Mattis være far til Lars? Det er jo nærliggende å tru at Lars er oppkalling etter Guri sin første mann eller representerer han ett annet ledd i samme slekt? Mest trulig er han helbror til Endre sin mor. Nils Halvardsen Hille har jeg en egen teori om, fordi jeg mener Nils (Albrigtsen?) Hille 1g. datter til Mikkel Hille trulig 2g. NN Tostensdatter Barn a. datter g. enkm Halvard (Jacobsen Opdal?) sønn Nils Halvardsen Hille b. NN Nilsdatter g. enkem Jacob Larsen Opdal sønn Nils Jacobsen Opdal. Her støtter jeg meg på arvegods fra denne slekt merket HJS HTS dvs. Halvard sitt første ekteskap (Herborg?) Tostensdatter (samme navn som Endre d.e. sin datter). NAS MMD dvs. Nils Albrigtsen g. Martha? Mikkelsdatter. NHS AND Nils Halvardsen g. Anna? Nilsdatter barn a. Nils Nilsen Hamre b. Albrigt Nilsen Titllestad (har samme signet - rutepel). Kan vel føye til at eierskap til Tosten og Arne er gårdene Nese, Færevåg og Frøkedal. Tosten eier 2/3 deler, som igjen deles i to parter og Arne 1/3 del. Legger vi til grunn at Elling Færevåg er Tosten sin sønn, så er hans datter g. Sæbjørn (Mikkelsen). Martha Sæbjørnsdatter g. Lars Jacobsen Opdal dvs. arv Færevåg 72 mark med ytterligere tilgang på 36 mark, til samen 108 mark. Legg forøvrig merke til Lars sitt eierskap i N. Kleppe. Det står 25 mark, men det bekreftes senere som en part på 27 mark. Arv etter Guri Jacobsdatter. Ingeborg g. enkem Ole Gjermundsen Myklebust - Kvinnherad. Eier 54 mark i Færevåg og 13,5 mark i N. Kleppe. Søster til Ingeborg g. Størk Olsen Brekke, derfor eier han 13,5 mark i N. Kleppe. Arv etter Guri Jacobsdatter. Ingeborg og søster er datter til Tosten i hans 2 ekt. Trulig er denne Ingeborg først gift med Halvard Andersen Støle, med sønn Anders Halvardsen Støle. Endre d.e. er trulig gift med Halvard sin søster og eier derfor 27 mark i Støle. Halvard må da være på alder med Endre og derfor noen år eldre enn Ingeborg. Størk O. sin farsarv er 27 mark i Frøkedal og får 13,5 mark gjennom kona sin arv, til samen 40,5 mark. Siste del av Færevåg på 54 mark kan være hos Størk, men den er ikke ført opp. Senere overtatt av enten Lars Færevåg eller broren Nils Opdal. Tilsvarende skjer med Ingeborg Myklebust sin part i Færevåg. Endre Levåg overtar parten i Frøkedal dvs. den kommer fra arvinger i Tosten første ekteskap og restrende 13,5 mark kommer fra Tosten sitt andre ekteskap, til samen 40,5 mark. Da skulle det være noe å pusle med.

Da har jeg tilfeldigvis ramlet over et av de manglende leiermålene til sersjant Lorentz Hiorth. I et tingsvitne på bytinget i Christiania i november 1727 listes det i forbindelse med byfogdens regnskaper opp kvinner og menn anmeldte leiermål i 1726. Blant annet flere som er meldt inn av slottsprest Borck, som var sogneprest i Aker og i tillegg til å være prest Akershus slottsmenighet, som omfattet alle militære i Christiania og omegn. En av sakene Borck melder inn er Lorentz Hjorths leiermål med Johanne Barthea Rosenhoff. SAO, Christiania byfogd, F/Fb/L0045: Tingbok, 1727-1728, s. 502-503 Brukslenke for sidevisning: https://media.digitalarkivet.no/rg20090217321223 Dessverre mangler kirkeboken med døpte i Aker og Slottmenigheten for dette året.

Legger inn temaet om Ole Haukenes og hans familie.

Sissel, I møte med fortiden så går Google på mange måter forsatt med bleier og må mates med skje. Google er nemlig, sett med historiefaglige briller, på et svært tidlig stadium rent modningsmessig. Innen Google kan erstatte oraklet i Delfi, må vi hjelpe til på gamlemåten. Egil viser til rett betydning av begrepet, dog kunne han også ha benyttet norske oppslagsverk om norske forhold. Anbefalt hjelpemiddel er primært Norsk Historisk Leksikon for alle allmenne forhold ca. 1500-1800. I den reviderte utgaven er også visse forhold fra middelalder tatt med. Leksikonet er gjort nettilgjengelig her: https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Norsk_historisk_leksikon https://lokalhistoriewiki.no/index.php/Leksikon:Fjærhold Står man fast med NHL, så er neste steg gjerne et oppslag i Otto Kalkars ordbok 1300-1700; Dansk portal: http://kalkarsordbog.dk Bergensk portal (UiB, år 2000) for samme:http://www.hist.uib.no/kalkar/ Av det ovenstående kan det ses at NHL gir svaret, men her er ingen fyllestgjørende forklaring på "fjærhold" eller "fiarhold". Her viser det seg at begrepet ligger mer i det norrøne språket enn i vårt fellesgermanske ordforråd delt med danskene. Så trolig må man også en tur innom Norrøn Ordbok for å finne ut at "fear", altså fe i betydningen gods eller pengemidler, er kjerneordet. Det har altså ingenting med "fjør" eller "fjær" å gjøre. I den sammenheng vil jeg som en kuriositet nevn at barn også kunne få "tannfe" i middelalder, men det kan jo vente til en annen gang. :-) Mvh Are

For nye (og erfarne) slektsforskere så kan utsagnet ditt tolkes dithen at det er liten verdi å lete opp vielsesattester i US, og selv om mange attester er slik du beskriver er det viktig å understreke at det ikke alltid er slik. Jeg (og flere andre hjelpere i forumet) har funnet mange vielsesattester som inneholder mye informasjon, f. dato, fødested, foreldre, yrke, tidligere ektefelle avdød/skilt etc. Vedlegger et eksempel - https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:KSPM-BRC Beklager Lars, det ble litt på siden av temaet - leting pågår fortsatt etter Butterfield/Urness huslyden ;-)

Ja, FT1900 er blant tellingene som oppbevares i statsarkivene. (Dersom du skrur av "Kildeinformasjon som i de gamle visningsprogrammene", vil du i stedet se kildereferansen SAST, Folketelling 1900 for 1106 Haugesund kjøpstad ... .)

Angående konfirmasjonen til Berthe f omkring 1775. Da bør hun være konfirmert omkring 1790. Ser ut til at det ikke er konfirmasjoner i kirkebøkene for Ringsaker som dekker årene omkring 1790. https://media.digitalarkivet.no/kb/browse?counties[]=04&clerical_parishes[]=0412P&start_year=1775&end_year=1800&text=

Dette alt med og imod hinanden paa begge Sider, sammenlignet og overvejed, finder denne Rætt vel ikke, at kand udgiøre een saadan Sindets og Forstandens Til- stand og forrykkelse hos Giernings Manden, saa at Hand deraf kunde ansees som een virkelig i Vildel- se og Raserie henfalden og befunden Drabs-Mand, saa- som een saadan Tilstand medfører og fastsætter, at et Menniske ikke er sig selv noget mægtig, hverken i henseende til Sindet eller Forstanden. Men dog at derimod denne Hands nu beskrevne Beskaffenhed, Vangelhaftighed, og som meldt beviislig paakom- ne Confusion og U-Roelighed, med goed Grund kand komme udi Consideration i henseende til Misgier- ningens - og den deraf følgende Straffens - Grader. Og altsaa bliver da af Mig Byefoged Schindt- ler som denne Rættes Dommer, tillige med foranbe- nævnte mine medtagne 8te Laugrættes- og Med-Doms -Mænd, efter vores bedste Skiønnende hermed for Rætt kiendt og dømt: At Drabs-Manden Anders Hansøn Roeberg, i Stæden for at udstaae een grov Morders Straf, efter forhen allegerede allernaadig- ste Forordning, bør efter Lovens 6te Bogs 6te Capits 1te Articul bøde Liv for Liv, ved at miste sit Hoved og saaleedes efter Forordningen af 9de Augustij 1737, med Sverd at henrættes, samt Hands Legeme derpaa i Kirke-Gaarden, uden nogen Ceremonie, at begra- ves. Med Hands herved tilligs forbrudte Hoved- Lodd (som dog ikkun er ringe eller inted), forhol- des efter Forordningen af 13de Janv. 1747.

Men herimod falder disse mærkelige Omstændigheder i henseende til Giernings-Manden under Betragtning neml. Først paa den eene Side, at Hand, efter de samtlige førte Vidners Udsigende og Actors Tilstaaelse; for om- trent 18ten Aar siden har været saaleedes fra sin Forstand at man har maattet holde ham udi Baand [...?] den gandske Vinter over, saa og, efter det eene Vidnes Ka- ren Biellands Forklaring, at man siden den Tid ved adskillige Lejligheder haver bemerket noget saadant hos Hannem, som har udviist, at Hand endnu maatte have een liden Levning i sig, af samme sit Galenskab. Men derimod paa den anden side, at Hand siden den Tid har staaet i Hans Majestets Tienneste, som Soldat baade ved Land Militien og de Gevorbne, hvorfra Hand for omtrent 2 Aar siden er bleven demitteret, efter Hands derom erholdte og i Acten indtagne Beviisers formeld datered 7de Maj 1749, saa og, efter de fleeste af Vid- nernes udsigende, ført et stille Væsen, samt været baade Ordentlig og flittig i sit Arbejde; For det an- det, at Hannem, i sær nogle Dage førend Mordet blev begaaed, var paakommen een besynderlig Sindets U-Roe- lighed, som Hand, efter Vidnets Karen Biellands ud- sigende, for sin Qvinde haver fortaalt, at skal have faaed ved den Lejlighed, at Hand havde ligget paa Mar- ken og soved, hvormed den Bekiendelse, som den dræb- te Qvinde Dagen førend Mordet paa Hende skeede, haver giort for afgl. Hr Krigs Raad Reesens Enke-Frue, afgl. Sogne-Præst her paa Stædet Hr Marcus Fayes Enke, og een Borger Enke her sammestæds Navnl. Johanne Sibille Nørholm, efter deres passerede og i rætte komne Skriftelige og Eedelige Attester og Vidnesbyrde, gandske harmonerede, i det Hun for dem haver sagt og beklaget sig at Hendes Mand var bleven saa underlig, og at Hun var bange for ham, samt frygtede at Hand nu fik eller havde faaet sit gamle Galenskab. Af hvilken Grund og Beskaffenhed den beskikkede Defensor Ober Told Be- tienten Peder Larsøn haver formeent og paastaaed, det Giernings Manden ikke som een Morder men alleene som en Rasende efter Lovens pgf 925 art. 15de[?] maatte ansees. Skiønt ved denne sidste Omstændighed er at agte, saavel at Hand efter Vidnets Karen Biellands ud- sigende dermed var stille, at Hand dagen førend Gier- ningen skeede havde ladet sig Aarelade, at Hand selv om Aftenen, da Hand gik til Sengs med sin Qvinde, som Hand samme Natt myrdede, havde sagt det Hand nu icke var syg, men alleene Hands Arm af Aareladen var noget saar; saa og at Hand derpaa i ald Stilhed som meldt lagde sig i sin Seng; jtem at Hand saa straxen efter Mordet, følgelig Vidnet Else Andersdaatters ud- sigende, saaleedes besindede sig, at Hand vandrende frem og tilbage paa sit Leje-Kammer, udraabte disse Ord: Gud trøste og bedre dig, hvad haver du nu giort og samme Ord 3de gange efter hverandre igientog.

Tægte Tiden d. 22de Julij blev den Extra Bye-Tings Ræt igien holden af Kongl. Majts. Byefoged Niels Schindtler og de udnævnte 8te Laugrættes som Hands Med-Doms Mænd Navnl. Jacob Arveson, Christen Willums., Ole Bendtson, Ole Hagen, Jonas Norring, Ole Hogsnes, Ejlert Michalsen og Jens Amundsøn; hvor da udi næst forregaaen- de Delinqvent-Sag saaleedes for Rætt blev Dømt og Afsagt: Det efter Høy Øvrigheds Foranstaltning af Under- Fogden Willum Olsøn Bech som Actor paastævnt, og af Arbejdsmanden Anders Hansøn Roberg paa sin egen Ægte Qvinde Inger Ingebredtsdaatter, natten imellem d. 26de og 27de Junij sidstafvigte forøvede grusomme Mord, da Hand ved Nie sterke Øxe-Hug, neml. 2de udi Hovedet, 3de paa den øvre Part af Legemet og 4re paa Legemets Nedre Part, alt paa høire Side, heel forfærdelig har omkommet hende, saasom de fleeste af samme Øxe-Hug, efter den derover holdte Besigtelses Forrætnings og Stadens Chirurgus Ni- colaj Goldbachs over de sammes giorte Beskrivelses udfør- lige udviisende, vare saa dødelige, at bemelte myr- dede qvinde u-omgiengelig saa straxen og fast øyen- bliklig have maattet sætte Lived til, og opgive sin Aand, er, saavel med de i denne Sag førte Vidner, i sæer det 1te Navnl. Karen Gundersdaatter Bielland, og det 3die Vidne Else Andersdaatter, Confererit med det 2det Vid- ne Morten Snedker, som Giernings manden Anders Robergs derpaa for Rætten, uden Baand og Tvang, frievillig giorte egen Bekiendelse, aldeeles og tilfulde beviist og godtgiort. Og naar hertil kommer, at Anders Roberg diverse gan- ge, efter bemte 1te Vidne Karen Biellands og det 8de Vidne Else Gunderses Udsagn, forud og længe førhen haver truet og undsagt sin nu dræbte qvinde; saa er dette Mord i og for sig selv betragted, u-imodsigelig af saadan Be- skaffenhed, som den allernaadigste Forordning om grove Mordere under 7de Febr. 1749 mentionerer og følgelig meriterede den Straf samme allernaadigst dicterer. (Forts.følger)