Toppliste

Jeg er helt klart enig i at det er viktig at DA er så korrekt som mulig. En god del person- og stedsnavn er så vanskeliggjorte at de ikke lenger er søkbare med sannsynlige søkeord. At kvalitetssikring ikke er gjort er slik som jeg ser det DA sitt ansvar. Når transkriberingen gjøres i India er det kanskje ikke så rart at det blir "rare" navn på personer og steder, men de burde kunne lese bokstaver der også. I flere debatter har det kategorisk blitt hevdet at AMF-kameratene har gjort dette for å kunne tjene penger på det, og hvorfor skal de ikke det? Det er derfor disse firmaene finnes. Jeg ønsker kun å være sikker på at ikke jeg bidrar til å legge enda flere penger i hendene på dem. Så skal det sies her at jeg bruker Ancestry selv, men de norske kildene har jeg ikke behov for derfra. De får jeg her på DA. Bortsett fra at de nå i større grad er dårlig søkbare selvsagt. Det er originalkildene som er flittigst i bruk hos meg.

Herregud, jeg blir helt overveldet av all info, vanvittig med kunnskap dere sitter med. Fra å lure på alt til plutselig sitte med en komplett oversikt er helt vilt! Litt sent svar her, da jeg går fra svar til svar her inne og forsøker å systematisere dette i et slektstre, legge inn kilder og alt av info. Jeg bruker Geni gratis versjon pr. nå. Hvis man ønsker å finne mer ut av noen fra litt nyere tid, hva er mulig å finne? Tenker spesielt på Fridtjof Godtfred Svendson. Er det håp om å finne artikler, bilder eller noe i den retning?

Du har rett i det, Torbjørn. Men det betyr ikke at vi skal slå oss til ro med kvalitetsmessig elendig arbeid 🙂 Det finnes heldigvis noen som verdsetter kvalitetsarbeid enda. Jeg føler at DA har gitt bort mye her og fått relativt lite igjen.

Før jeg bestemmer meg om jeg skal bidra i dette arbeidet, ønsker jeg å få vite om AMF vil få tilgang til korrekturene. Jeg ønsker nemlig ikke å bidra til å gi hverken A elle M gratis opplysninger som de kan selge videre i dyre abonnementer. Kvalitetsøkning er helt nødvendig, etter å ha sett en del av de grove transkriberingsfeilene som er gjort. Men...altså ikke om jeg skal gjøre dette for at de skal tjene enda mer penger på slektsforskerne. Det er ille nok som det er.

https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000001186700 Bottolph Olsen Qvale og Karj Svendsdtr Sougloug, gift i Lom 13.12.1792.

Det ser ut som om det er blekkgjennomslag frå framsida. krysset kan vere t-en i Anton, forlovar for par nr. 12

Ser ut som det står "Smaak." = småkopper, barnekopper

Nei, ho må ikkje det, men mye tyder på at dette er rett Anne. Ho er født på eit Bjerkekeeie, ser eg. Det ligg ikkje så altfor lang unna der mor til Anders var i frå. Dei hadde kan hende møtt kvarandre før.

Tusen takk, fikset.

Ancestry har en oversikt over hvor innvandrere med navnet Rigart kom fra. Jeg har ikke tilgang, men fornavnene som er nevnt på denne siden kan tyde på både fransk og tysk bakgrunn. "3. Novemb: Lod Bente JonasDatter døbe sin uægte Datter Anne Cathrine, hvortil hun udlagte som Fader Sergeant Rickard ved Kroghenberg. " Når det gjelder fadderene leser jeg Bente(?) Niels(?) Jakobsen Kone, Ellen Oles(?)Datter, Niels(?) Nielsen(?) Ola Mathisen(?) Anders(?) Larsen Dåpen var i 1781. I 1771 var det en folketelling hvor jeg finner en 31 år gammel tjener i fergelauget ved navn Anders Larsen, en 63 år gammel Niels Nielsen, Huusmand, Jeg finner ingen Rigart, Jacobsen med riktig fornavn, Ola Mathisen. Det var ingen kvinner i listen. Ny telling i 1787. Ellen Olesdatter g.m. Sven Jensen, fam. 206 Andreas Ricard med tjenestepige Christine Aaborg Niels Nielsen med kone Karen Larsdatter og familie

MyHeritage big business. https://no.wikipedia.org/wiki/MyHeritage Ancestery. Ikke så big business https://en.wikipedia.org/wiki/Ancestry.com FamilySearch ikke business, https://www.familysearch.org/about

Takk, for hjelp!

Til vanlig var soldatene ombord på krigsskip som såkalte soldateske, dvs. som del av bemanningen. På vanlige krigsskip. Under felttoget i Båhuslen i 1719 var den ordinære flåten uten i Kattegatt, mens Galleieskadren (som holdt til i Fredrikstad og Kristiansand), ble brukt som troppetransport. Meningen var at soldatene skulle settes i land langs kysten. Det var faktisk tre skip som het "Fredericus Quartus", et orlogsskip og to galleier. Den som blir nevnt i rullen her er en av galleiene, se: https://www.nb.no/items/8f6e749e04c2b2e490079fa7f572a7d2?page=391&searchText=GALLEI CHARLOTTA&subSite=

Tusen takk! Mvh Per Inge Nilsen

Den udlagte fader var "Sergeant Rickard ved Kroghenberg" Krogenberggård: http://www.tikobkommune.dk/krogenberggaard.php

Løverdagen d: 1te Marty mældte Sig Grenader og ung Karl Lars Petter Fallantinsen af Det første Trondhjemske Infanterie Regiments 2det Ge- vorbne Compagnie, effter foreviist gifte Tilla- delse fra Compagnie Cheffen Hr Capitajn von Linstow at være forloved med Piigen Helchen Jonsdatter, og forlangte Tillysning af Prædike Stolen, for Egteskapets Lovllighed Cavere Wigendahll Sørensen Mvh

Tusen hjertelig for hjelpen til dere !

Tilbake til utgangspunktet - her er Ellen i fødselsregisteret for Nes sokn i Flekkefjord prestegjeld: Vest-Agder fylke, Nes i Flekkefjord, Fødselsregister nr. 5 (1916-1950), Fødte og døpte 1926, Side 71 https://media.digitalarkivet.no/view/43404/83

Brudgommen er ...Contoir-Betjent...

Her er vielsen til Kaspara og Ethan i 1911, øverst på høyre side. Hun står oppført som født på Veblungen, med far Gustaf Swanson og mor Eudora Kanutson. Kreative navn, men liten tvil om at det er riktig person: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:S3HY-XHP8-QJ?i=607&cc=1609797

Forslag – siste fem linjer: Svogerskab sammen; altsaa intet er, som i nogen Maade Lovligen kan forhindre dette deres forehavende Ægteskab. Dette viide vi med Vished, og som Forlovere sige derfor god og i saadan Henseende underskrive, . . . [osv] Mvh

Ja - sjølvsagt - takk 🙂 Eg redigerer.

Ser at Andreas Richard bor sammen med Bente Jonasdatter i folketellingen 1801: https://www.danishfamilysearch.com/cid1694540 https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:XYL2-J6X Name: Anne Cathrine Event Type: Christening Event Date: 3 Nov 1791 Event Place: Tikøb, Frederiksborg, Denmark Event Place (Original): Tikøb, Frederiksborg, Denmark Gender: Female Father's Name: Richard Mother's Name: Bente Jonasdatter https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17119132#157483,26420840

...lysning af Predikestolen...

Siste fase av Store nordiske krig varte som kjent fra 1709 til 1720 for Norges del. https://www.norgeshistorie.no/enevelde/1219-norge-i-den-store-nordiske-krig.html Våren/sommeren 1719 invaderte en dansk-norsk hær Båhuslen. Marstrand festning (Carlsten) ble erobret av Tordenskiold i juli. Jfr. uttrykket Tordenskiolds soldater. Det ble inngått våpenhvile høsten 1719 og en endelig fred ble undertegnet sommeren 1720. I mellomtiden holdt dansk-norske styrker deler av Båhuslen okkupert. Marstrand ble levert tilbake til svenskene i november 1720.

Her er det berre å hoppe i det - eg legg ut det er kjem fram til ved fyrste gjennomlesing, rått og rote - og så redigerer vi etter kvart, de andre der ute? Redigert: Velædle hr Iver Halvorsen .......- betjent og Velædle Jomfrue Karina Johanson, som efter Vielses- brev af 6de October 1819, vare, uden foregaaende lysning af Predikestolen hjemme i huset sammenvies, hvilket skee i Kirken Løverdag efter middag Klokken 5 Slet den 9de October 1819, ere paa begge sider frie fra anden Trolovelse Ægteskab, eller Ægteskabs løvte, saa- velsom, at de ikke ere i Slegt eller Svogerskab sammen, i altsom intet er, som i nogen Maade lovligen kan forhindre dette deres henseende Ægteskab. Dette vidne vi med Vished, og som .......... .. ............ henseende underskrive. Christiania den 8.October 1819. Peder Edvardsen Thore Edvardsen Det ser ut til å vere eit slag fast formular som stort sett går att på dei andre para og.

Berit og Fritjofs vielse: https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000007466072 Berit i FT1891 med foreldre: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053047001351 REDIGERT: (Ser nå at Jostein allerede hadde lagt inn denne)

Vi har funnet det hensiktsmessig å skape et forum for de som korrekturleser AMF databaser. Her kan man hjelpe hverandre, stille spørsmål og få veiledning. Vi opplever ofte at det som en person lurer på, er det som regel flere andre som lurer på. Vi oppfordrer dere til å legge ut spørsmål her i forumet, slik at mange kan dra nytte av svarene.

Om det var "tillate" eller "forbode" vert nok eit spørsmål om ordbruk og praksis. Utgangspunktet var at ekteskap mellom syskenborn og tremenningar var forbode i lova (Kristian Vs Norske Lov, 1687). Så vart kravet om løyve oppheva i 1770/71, forordningar 27.des.1770 og 3.april 1771 https://www.nb.no/items/77e269d40782d2a739b91df11b558ced?page=733&searchText=forordninger https://www.nb.no/items/7ec8e5677f3734b0529656f3616b2477?page=11&searchText=forordninger Deretter vart kravet om løyve gjeninnført i forordning 14. des. 1775, "saaledes at der fra nu af, paa samme Maade som forhen [før 1770/71], skal..." https://www.nb.no/items/7ec8e5677f3734b0529656f3616b2477?page=49&searchText=forordninger I teorien galdt Norske Lov heile tida, og syskenbarn-ekteskap var "forbode". Det var kravet om løyve som vart fjerna i 1770/71, gjeninnført i 1775 og fjerna i 1800. Praksis i god tid før 1770 var vel at alle( dei fleste?) som ba om det, og betalte avgifta (til hospitalet e.l.), fekk løyve til å gifte seg med syskenbarn eller tremenning.

Innlegg #13: Eg vil slutta meg til Torbjørn i å uttrykka usemje i saki om nummerering av innleggi. Problemet med eventuell sletting eller endring av innlegg er vel helst ganske so minimalt om ein samanliknar med nummereringi og dei forenklingane som det fører med seg. Det skal so lite til å rekna feil når ein skal telja innlegg... Kan eg få gjera framlegg om at denne saki i det minste kunne avgjerast på eit demokratisk vis med teljing av absolutt alle stemmer?

Fortsettelse: 1.2. Anne Hansdatter (Wincke) (ca. 1527 - etter 1592) Anne Hansdatter (Wincke) var gift 1. gang ca. 1547 med Knud Pedersen Skriver, født 1513, fogd Knardrup kloster 1547, slottsskriver København 1559, forlenet med Duebrødre kloster 1562, toller Falsterbo 1663, øverste skipsskriver Bremerholm 1564, slottsskriver København 1565, borgermester i København 1567-69, død 10/5-1569, 2. gang før 1582 med Albert Christensen, toller i Mollesund (Mollösund, Orust kommun) før 1581-1583, rådmann i København 1583-1598, død København 1/5-1598. Barn: 1.2.1. Hans Knudsen Wincke (1547- før 7/4-1591) 1.2.2. Peder Knudsen (Wincke) ( - 1631) 1.2.3. Morten Knudsen Knardorph (1551 - før 23/9-1620) 1.2.4. Anthonius Knudsen (Wincke) ( - før 9/11-1613) 1.2.5. Fredrik Knudsen (Wincke) (1559 - 9/9-1594) 1.2.6. Else Knudsdatter (Wincke) (før 1569 - 1633(??)) 6 Maj 1546. Skjøde paa Vingaarden, Sigbrits Gaard, en Gaard i Kjødmangerstræde og en Gaard i Studiestræde. Wii effterschreffne Cristopher Gøye tiill Antzsberg, Falck Gøye tiill Skierssøø, brødre, Otthe Gyllenstiernn lensmandt tiill Bygholm, paa myn høstrues Helwiig Gøyes, Jost Høøg tiill Wang paa myn høstrues Metthe Gøyes oc Eskild Gøye tiill Gundersløffholm paa myn søsters Ydhe Gøyes weigne, giøre alle witterlliigt oc kiendes met thette wort obne breff, at wii met wore frii williig oc welberaad hwg haffuer sold, skiøtt oc vpladt oc nw met wort obne breff sæliiger, skiøder, vplader oc nw straxt fra oss oc wore arffuinge affhender.......Item en gaard oc grund ibidem liggendes i Kiødmangere (Købmagergade) stredet paa thend westre siide, som mesther Hans Wenckes børn oc Fransciscus Spanier haffde vdi leye...... 16) Vår kunnskap om Knud Pedersen Skriver og Anne Hansdatter (Winckes) barn kommer fra Niels Mogensens (1640-92), sogneprest i Tune, Østfold, opptegnelser. Han var sønnesønn av Peder Knudsen (og oldebarn av Knud Pedersen Skriver og Anne Hansdatter (Wincke)) og det er han som på slutten av 1600-tallet forteller hvem som var hans farfars Peder Knudsens søsken, nemlig Fredrik Knudsen, sogneprest i Svallerup, Morten Knudsen Knardorph "Kongelig herold", Hans Knudsen Wincke, lagmann i Stavanger, Anthonius Knudsen, borgermester i Oslo og Boel Knudsdatter g. Anders Hansen Skriver på Bremerholm. Muligens har han surret med navnene og/eller generasjonene her, Anders Hansen Skrivers kone het ikke Boel, men Else Knudsdatter. 1) .................................................................... Knud Pedersen Skriver (1513 - 10/5-1569) I 1566 tilegnet Dr. theol. ved Københavns Universitet, Niels Hemmingsen (1513- 23/5-1600), sin latinske "Kommentar til Kolossenserbrevet" Knud Pedersen og omtalte ham i forordet som sin gamle venn, de hadde nemlig gått på skolen sammen i Roskilde. Man må dermed anta at de er omtrent jevngamle. 2) 1533, 1/4 - Tisdagen nest effther kære søndagh waare thesse efftherscrefne dannemend Per Kempe, Pouill Hanssen burgemestere, Oluff Seriffuere raadtmand och Ambrosius Bogebindere forsamblede vdj mesther Hanss Wenckes stwe paa eth venligt modhe emellom Jenss Kammerswend raadtmand och een køpswend hedher Bernt Hetthermand och thitalede(!) hand Jenss Kammerswend for ijc marc, som hand skulle haffue vpboridh aff Knud Scriffuere*.... 3) * Er han den senere svigersønnen Knud Pedersen Skriver? Han skulle i 1533 være omkring 20 år gammel, og noen annen Knud Skriver har jeg ikke funnet i København. Observerer at Herman Johanssøn Garmann (1612-1674) startet som skriver hos stattholder Kristoffer Urne på Akershus allerede i 1630 (til 1636), altså fra han var 18 til han var 24 år gammel. 1547 ble Knud Pedersen Skriver fogd på Knardrup Kloster, etter presten i Ganløse hr. Peder Jensen. 4) 1552 ble Knud Pedersen dessuten rentemester (kvestor) for Universitetets regnskapsvesen. 2) 1555, 24 Maj - (s.389) Forleningsbrev for Knud Skriver i Knardrup (Ølstykke) paa en Gaard i Venterupe i Thune Herred uden Afgift. Med de sædvanlige Bestemmelser ang. Gaard, Bonde, Skove og vornede Sønner. 5) 1559, 1/1, dør Christian III og hans sønn Frederik II blir konge. 1559, 5 Aug - (s. 299) Forleningsbrev for Knud Pedersen, skriver paa Kiøbenhafns Slot, paa et ledigt Vikarie til Vor Frue Alter i Roskilde Domkirke, da Provsten, som ellers skulde bortforlene det, nu er død. Med de sædvanlige bestemmelser ang. Ordinans, Kapitelsstatutter, Residens, Bønder, Skove og vornede Sønner. 5) Som slottsskriver fungerte han som Marinens kasserer og betalte også lønninger. Dessuten hadde han stillingen som toller på Falsterbo 1562 og bestyrte hele Skånes tollvesen og i 1564 ble han også øverste skipsskriver på Bremerholm. Til slutt ble slottsskriverembetet så omfattende at da Knud Skriver sluttet, ble stillingen delt på 2 personer. 2) 1559, 13 Nov. - (s. 336) Befaling til Knud Pedersen, Slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot, strax at hidsende alle de "tilgiorte" Hjortehuder, som han har af Kongen; han skal lade dem vel forvare, saa de ikke blive vaade eller fordærvede paa Vejen. 5) 1560, 7 Febr. (Nyborg) - (s. 360) (Oppdrag til Hr. Magnus Gyldenstierne over ting han skal bestille, ordne og sende til Nyborg) .... Knud Skriver skal lade skjære 1000 Tortislestager (Tortissel = Fakkel) og have dem staaende, saa han kan sende dem, naar han faar Bud. (Også Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: IV, Side: 568, Nummer: 576) 5) 1560, 4 Juni (s. 406) - Kongens Rettertings Dom, afsagt af Kongen selv, Hr. Eyler Hardenberg, Johan Friis, Hr. Magnus Gyldenstierne, Hr. Byrge Trolle, Peder Bilde og Erich Rosenkrantz, mellem Knud Pedersen, slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot, som Værge for Marine Buntmagers, og Borgmestre og Raad i Kiøbenhafn om en dom, som sistnævnte have udgivet om en Arv, der er falden efter Seufren Paaske, der døde i Kiøpenhafn ved sidste S. Bartholomei Dags Tider. Dommen gaard ud paa at, da Seufren Paaske i levende live, har erkjendt Marine Bundtmagers for sin rette Arving, skal hun beholde hans efterladte Gods; hvis nogen med bedre Beviser kan bevise, at hun ikke er hans Arving, skal der gaa saa meget, som Ret er, derom. 5) 1560, 15 Aug (s. 439) - Til Hr. Eyler Hardenberg. Da Hr. Magnus Gyldenstierne med det første vil høre Slotsskriveren paa Kiøbenhafns Slot, Knud Skrivers Regnskab, og har begiæret, at nogle Raader maatte faa Befaling til at være tilstede derved, skal Hr. Eyler møde, naar Hr. Magnus tilsiger ham, og paase, at der sker Kongen fyldest. Hr. Byrge Trolle og Peder Bilde have ligeledes faaet Befaling at være tilstede. 5) 1560, 21 Aug. Halsted Kloster, (s. 442) - Kvittans til Anne Matzdotter, Lauritz Skrivers Efterleverske, paa alt hendes afdøde Mand paa Kongens vegne har oppebåret og igjen udgivet i den Tid, han var Slotsskriver paa Kiøbenhafns Slot; hvad han blef skyldig af Fetalje, har hun afleveret til den nuværende Slotsskriver, Knud Pedersen, og hun har leveret Jochim Beck, Rentemester 400 Dlr., hvormed Kongen erklærer sig tilfredsstillet for, hva Lauritz Skriver var skyldig. 5) 1561, 11 Juli (54) - Skøde til Christoffer Mogensen, Slotsfoged paa Kiøbenhafns Slot, på 3 Kronens Fid og Byggesteder paa Dragøer, hvilke Knud Pedersen, Slotsskriver på Kiøbenhafns Slot, og Oluf Hansen, Tolder på Dragøer, havde udlagt ham, dog skal der aarlig inden S. Dionysii Dag svares sædvanlig Jordskyld, Told og annen Rettighed deraf. 5) 1562, 28 Marts (Frederiksborg) (128) - Til Hr. Herlof Trolle. Da Knud Skriver nu skal der fra Slottet, har Kongen ikke noget imod hans Forslag om i hans sted at antage Niels Skriver, der en Tid lang har tjent Hr. Eyler Hardenberg, Hofmester, hvis Hr. Herlof finder ham duelig til Pladsen. 5) 1562, 22 Okt. (182) - Kvittans til Herluf Trolle til Herlufsholm paa hans ved Knud Pedersen, skriver på Københavns Slot, aflagte regnskab for indtægt og udgift af Kiøbenhafns Len i den tid han haver haft det i forlening ....osv. 5) 1562, 11 Nov. (s. 184) - Forleningsbrev for Knud Pedersen, slotsskriver på Københavns Slot, på Duebrødre Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Hr. Hans Henrickssen sidst havde i værge. Når han ikke lengere er i Kongens daglige tjeneste, skal han residere ved Domkirken, dessuten skal han forsørge de fattige folk, som indskikkes der, og de fattige degne med tilbørlig underhold og bolig efter fundsatsen. 5) 1563, 11 Sept. (s. 331) - Til Hr. Eyler Hardenberg, Frantz Brockenhus, Hr. Peder Skram eller hans foged, Hans Holck, Pouel Huitfeld, Biørn Kaas, Axel Viffert, Jens Mogensen og Knud Schriffuer, tolder paa Falsterbo ..... 5) 1564, 2 April, Frederiksborg (s. 418) - Til Knud Schriffuer, Skriver pa Kiøbenhafns Slot. Da der er kommen en Skipper ind til Byen fra Helsingør, der har sukker inde af det bedste slags, og der er giort Køb med ham derom til 7 Styvere Pundet, befales det Knud Schriffuer at købe samme sukker til Kongen. 5) 1564, 10 Dec. (s. 532f) - Bestalling for Knud Pedersen som øverste Skibsskriver på Bremerholm. Han skal have i forvaring og gøre Regnskab for alle Skibsredskaber, Ankere, Tov, Kabler, Kabelgarn, Hamp, Tjære, Beg, Tømmer, Jern og andet til skibebe henhørende og skal have 2 skrivere under sig, der skulle tjene på Holmen og rette seg efter hans ordrer. Når han mangler noget til skibebe, skal han forlange det hos Statholderen på Kiøbenhavns Slot, Lensmanden smstds. og Rentemesteren, og, hvis disse ikke kunde skaffe det, da straks skrive til Kongen herom. Kan han selv skaffe det manglende, skal han gøre seg flid derfor, og hvad han køber eller udtager på Kongens vegne, vil denne betale. Han skal være Admiralen lydig som Kongen selv. Han skal dog vedblive at varetage Skriverstuen og Slotsskriveriet på Kiøpnehafns Slot. 5) 1565 - En Datter (av Knud) blev gift 1565, ved hvilken Lejlighed Universitet forærede ham en Ame Vin 15) 1565, 16 Jan (s. 549) - Til Hr. Magnus Guldnstiern. Da Knud Schriffuer har erklæret, at der straks må købes meget Kabelgarn og andet til Orlogsskibene, og Rentemester Jochim Beck ikke er tilstede, skal Hr. Mogens give Renteskriver Niels Pedersen Ordre til at levere ham 4000 enkelte Dalere af de første fra Kapitelerne eller andre indkommende Dalere til Indkøb af alt nødvendig og 4000 eller 6000 Mark i Klippinge til at forstrække Skippere og andre skibsfolk med til indkøb af Klæder og andet. Da der ligeledes endnu behøves mange spigere af allle slags til skibe og der er Osmund tilstede og 2 Esser ledige i Smedjen på Holmem, skal Hr. Magnus til hver Esse sette 3 Karle, der kunde slå de nødvendige spigre. 5) 1565, 16 Jan (s. 550) - Befaling til Niels Pedersen, Renteskriver, at levere Knud Pedersen ovennævnte Penge - Befaling til Jockum Beck, Rentemester, ikke at befatte sig med indkøbet til Orlogsskibene, hvilket Kongen har overdraget Knud Schriffuer, da man ellers kan risikere at købe dobbelt af den samme ting. - Befaling til samme at nøjes med det, som Knud Schriffuer på Hofprædikant M. Nils Nilssens Vegne, leverer ham af det, denne med Roskilde Kapitel skal udrede til Kongen, kvittere ham derfor og ej yderligere besvære ham. 5) 1565, 19 Febr., Malmø (s. 561) - Tilladelse for Anders Godske, Borgemester i København og Knud Pedersen, Slotsskriver smstds. til i Forening med flere Rigets Indbyggere at besejle Boesnd Havn for Sønden på Island i Guldbringis Syssel og drive handel der. De få eneret på at købe Tran i Syslet, men skulde, inden de sælge den til andre, tilbyde Kongen den til en rimelig pris; Svovl må de ikke købe. De skulde svare sædvanlig Told og tilføre Islænderne gode varer til rimelige Priser. 5) 1565, 4 Marts, Børringe (s. 566) - Til Herlof Trolle, Admiral. På hans melding om, at de til den islandske reise bestemte Orlogsskibe ikke kunne unnværes, med mindre der kan skaffes andre i stedet, men at der ved Rostock ligger et godt skop, der kan brukes til orlogs, har Kongen sendt sin købmand Hans Nilssen derned for at købe eller frakte det med befaling til, hvis det ikke kan skje, da reise til Lübeck eller Hamborg for der at skaffe skip, hvorfor herluf Trolle skal sende en skipskyndig mann med ham. Der sendes ham brev til borgemestre og råd i København, om ar plukke værk og breve til lensmannen på Frederiksborg, Krogen og Hørsholm om at lade hugge Stuvholt til Orlogsskibene og lade det føre ned til stranden, hvilket Kongen allerede muntlig har befalt dem i Helsingør. Han skal med flid fremme byggingen på skipene. - Seddel: Da Frederich Knebell, lubsk Admiral, der har kjøpt 200 Skippd. kabelgarn til Kongen i Lübeck, hvor der nu ikke kan fås mere, har foreslått at sende bud til Rostock og Wismer, hvor han mener at sådant kan fås (dog skal budet først besøke ham for at høre, om han har fått mere), skal Herlof Trolle tale med Knud Schriffuer, der har fått ordre om at kjøpe kabelgarn, lade det i Lübeck kjøpte kabelgarn føre hit og, hvis der ytterligere skal kjøpes og til den ende utstedes breve i Kongens navn, da lade disse utferdige, thi Kongen har givet kansler Johan Friis sitt segl, for at der ikke skal spildes tid ved først at innhente beskjed hos Kongen. 5) 1565, 18 juli, (s. 633) - Fuldmagt for Knud Pedersen til at indkøbe Hamp, Kabelgarn, Beg og Tjære til Kongen og selge Oksehuder, Lammeskind, Malt, Rug og andet som kan undværes fra Slottet, til betaling deraf. 5) 1565, 22 Juli, Abrahamstrup (s. 636) - Til Henrich Mogensen, tolder i Helsingør. Kongen har tilladt Jesper Møllenhof at lade Peither Codde af Amsterdam løbe til Riga med hans ballastede skib, da han har lovet Knud Pedersen, slotsskriver på København, at ville forære kongen 2 lester tjære; Hendrich Mogensen skal derfor tage tild og forpligtelsesbrev af ham, besigte hvad han har inde og lade ham passere. - Seddel: Samme må lade 2 saltskibe løbe til Naruen mod at købe nogle lange rør og anden krigsmunition til Kongen. 5) 1565, 9 Sept, Helsingborg (s. 659) - befaling til samme (Hr. Magnus Gyldenstiern) at handle med de hageskytter, der vare på skibene, om at tage en sum Klippinge-Lånepenge og derefter drage opp mot fjenden eller, hvis de ikke vil gå ind på det, da at de tager de to parter i Klippinge og den tredje i Dalere. Hvis de ikke vil tage lånepenge, skal han avregne dem fra den dag, de sist ble betalt, avkvitte deres underholdning til skips, betale de to dele i Klippinge og den tredje i Dalere og starks sende dem til Lejren. Knud Pedersen, Slotsskriver, har lovet at gjøre sitt beste for å skaffe de nødvendige Klippinge til låns. Han må legge årsknægte og Bådsmænd i Borgerleje, hvor han selv synes, og hjemforløve de udmønstrede Bønderknægte. 5) 1565, 1 Okt (s. 667) - Kvittans til Knud Pedersen, skriver på Kiøbenhavns Slot, på 1000 Dlr. indleverde i Kongens Kammer til Kongen selv, hvilke han har oppebåret for 16 Læster Rug og 8 Læster 3 Pd. Byg, der skulde leveres ham fra Dragsholm Slot. 5) 1565, 20 Okt. (s. 674f) - Til Rådet i København. Der sendes det brev til Rentemester Eygler Grubbe om at levere Knud Schriffuer de af ham begærede 1500 Dlr. til indkøb af Humle, Kabelgarn og andet, hvorpå der er mangel, til Skibene og brev til Borgemestre og Råd i Dantzigk om at lade Knud Schriffuers fuldmæktig få det med seg, som han kjøper til Kongen. 5) 1565, 21 Nov (s. 685) - Befaling til Jørgen Marsuin at købe 3000 Knabefade og sende dem til Knud Schriffuer. 5) 1566, 3 marts, Frederiksborg (s. 24) - Tilladelse for Knud Pederssen, Skriver på Kiøpnehafns Slot, til at lade 2 Skibe løbe til Narfuen (Narva, Estland?) med salt. 5) 1566, 28 Juni, Frederiksborg (s. 67) - Befaling til Knud Pedersen, Slotsskriver (paa Kbhvns Slot) at levere Hofprædikant M. Niels Nielssen (i Roskilde) 80 af de danske Bibler, han har i Forvaring. 5) 1567, 20 Febr. (s. 141) - Befaling til Peder Oxe at levere Knud Skriver 500 Dlr. på regnskab til dermed at udruste et ved Amsterdam liggende skib, som denne skal skaffe Kongen. - Befaling til Johan Friis, Peder Oxe, Jochim Beck og Eiler Grubbe at høre det af Knud Pedersen, Slotsskriver på Københavns Slot, nu afsluttede Regnskab over hans oppebørsel og Udgift til Orlogsskibenes Bygning og Udrustning. 5) 1567, 6 Mars, Frederiksborg (s.155) . Til Borgemestre og Råd i Malmøe. Da der mangler hamp til kabelgarn og Kongens arbeide på Holmen vil blive forsømt, hvis der skal ventes på den av Kongen bestilte hamp, skulde de straks udtage all den i byen værende hamp, hvem den enn tilhører, og sende den til Københavns Slot med Lauritz Seurenssen. Slotsskriver (på Kbh. Slot) Knud Pedersen skal enten straks betale med rede penger eller til påske levere annen hamp i stedet. 5) 1567, 27 April (s. 191) - Til Johan Friis og Peder Oxe. ...... Da Knud Skriver forlanger de penge han har utlagt for Kongen, men der nu ikke er råd til å betale ham dem, skulle de forhandle med ham om inntil videre å skaffe seg penger annensteds ..... 5) Anno 67 Thend 16 dag maj vdj samme aar, som war fredag nest for pingsdag, tha bleff Knud Pederssen Schriffuer set tiill borgermester vdj Jespers sted, thett giorde slotzherren Biørn Anderssen i Kon. Maitz. naffn. 6) 4 Nov. 1567. Borgemestre og Raad faa en anden Vang, end den de hidtil have haft, til deres Løn, og give et Stykke deraf til Byfoged og Byskriver. ....Thesligeste effteratt forskrefne Biørn Anderssen var afferdiget vdj Kon. Maits. bestilling her aff och tiil Norge, besøgte och borgermester och raad erlig oc welbyrdig Peder Oxe til Gisselfelt, Konn. Mait. stadtholder her paa Kiøbenhaffn slot oc hoffmester, oc hånd vdj lige maade sambtøckte paa Konn. Maitt. wegne borgermester oc raad att jndtage forskrefne wang, effter som Konn. Maits. byfogit Bernt thor Westen for thenom berette. Och paa thend tiid war Anders Schriffuer Knudssen, Arild Hake (svogeren), Marcus Hess, Knud Pederssen Schriffuer fire borgermestere, m. Lauris Matzen bøssestøber, Oluff Hanier, Matz Schriffuer, Jurgen Pederssen, Hans Olssenn, Christoffer Mogenssen och Lauris Olssen raadmend. .... 7) 1568, 23 April (s. 314) - Kvittans til Knud Pedersen, Borgemester i København, der nu har gjort regnskap for hva deler, tømmer, lægter, vognskud, spigere, stangjern, Lønborger salt, saltet torsk, ærter, Boldavit, bek, tjære, kalksten og andet som han har kjøpt til Frederiksborg Slots behov og sendt hit fra 1. maj 1566 til påskedag 1568. Kongen ble ham skyldig 329 1/2 Mk, 3 Sk, 1 Alb. runde penge og 19 1/2 Pd. 2 Skpr. Rug. 5) 1568, 24 May (s. 330f) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, at forstrække Kongens bøssestøber M. Gert med 100 Dlr. i Markstykker og tage kvittens derfor, Kongen vil siden tilbagebetale ham disse penge. 5) 1568, 29 Juni (s. 346) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, straks at skaffe Kongen en 1/2 Læst hvede og 1 td. hvedemel og give Biørn Anderssen ordre til at skaffe vogne, der i morgen kan føre det hid. 5) 1568 - Samme Aar modtog Knud Pedersen 450 gamle Daler af Byens Kasse efter de 3 andre Borgmestres Befaling, hvilke Penge Raadmand Hans Olufsen skulde have leveret Myntmester Povl Fechtel som Afdrag paa den Pengesum, som Staden var ham skyldig, da han vilde have Kapital og Rente paa engang. Disse Penge blev ikke betalte tilbage, og 1580 var det en af Borgerskabets Anker mod Magistraten, at disse Penge ikke var tilbagebetalte, og Magistraten lovede at ville anvende al sin Flid derpaa; først ved en Raadstuedom af 29. Jan. 1588 blev Albert Kristensen tilfunden at betale disse Penge, hvortil han ogsaa var villig, hvis det ikke kunde bevises, at de var betalte tidligere. 2) 1568, 1 Juli (s. 346) - Til Borgmestre og Råd i København. Da borgerskabet i København har erklært ikke at kunde svare den påbudte skatt og Kongen ikke kan ettergi den, skulle de kalle de mange for seg, der enten har Kongens fars eller Kongens brev på frihet for skatt og tynge, men dog bruker borgerlig næring, tilendegive dem de udgifter der påhviler Kongen, og forhandle med dem om efter evne å hjelpe de andre borgere med å bære skatten. (Kb. Dipl. IV, 591f) 5) 1568, 4 Nov (s. 401) - Befaling til Knud Pedersen, Borgemester i København, om mot kvittans at forstrække Franciscus Marcellus, Kongens Kapelmester, med 105 Dlr. i Markstykker; Kongen vil igjen betale ham dem. 5) 1569, 12 Feb. (s. 423) - (I en kvittering for betaling av gjeld, nevnes blant en en lang rekke personer som har hatt tilgodehavende) Knud Skriver, Borgemester i Kiøpnehafn. 5) Anno 1569, thend x dag maj om afftenen, tha døde Knud Pederssen Schriffuer, borgermester. 6) .............................................................. Anno 69, thend 6 junij, tha jndførde Jochim Beck, renttemester, Jurgen Pederssen oc Hans Olssen, raadmend, att sidde och were borgermestere, Jurgen Pederssen vdj Arild Hacks (svogeren) sted, som same tid bleff afftackit aff hans borgermesters beffaling, och Hans Olssen vdj salig Knud Schriffuers sted. 6) 1570, 16 Juli (s. 601) - Aabent brev, at Johan Jellissen Falckner, Købmand i Amsterdam, nu har gjort Rentemesteren regnskab for det gods, han har sendt fra Amsterdam til Knud Pedersen, Slotsskriver på Københavns Slot, medens denne havde Befalingen på Holmen 1566 og 1567. Efter regnskabet, der er gjort opp til denne dag, har Johan Jellissen Falckener endnu til gode 1741 1/2 Dlr., 2 Styvere for gods sendt til Knud Pederssøn, og 1284 Dlr. 1 Styver for gods som Hr. Mogens Gyldenstiern har forskrevet, i alt 3025 1/2 Dlr. 3 Styvere, hvilken Lensmannen på Trundhiemsgaard skal betale med gode varer. Vil Johan Jellissen Falckner ikke tage varene til den pris, Lensmannen ansætter og andre ville give, skal Lensmannen gjøre varene i penger og betale Johan Jellissen Falckner med penger. 5) 1571, 13 Juni (Frederiksborg). - (s. 41) Til Borgemestre og Raad i Kiøpnehafn. Da Knud Skriver, forhen Borgemester i Kiøpnehafn, har haft nogle Bestillinger for Kongen, men hans Regnskab derfor endnu ikke er klargjort, og da andre af hans Kreditorer ville legge Beslag paa hans efterladte Gods, maa de ikke tillade nogen at befatte sig med dette eller mane og tiltale hans Hustru, førend hans Regnskab er gjort klart, saa Kongen, hvis han har noget til gode, kan faa sin Betaling. 5) 1574 - Til Knud Pedersen Skrivers enke Anne Hansdatter dediceredes 1574 (trykket 1575) en bog af Rasmus Jørgensøn Fønbo Kaabeløss "Om Had og Avind paa danske Rim" (...at hand kand dig fexere oc øffue oc altid lenger oc mere bedrøffue;...) i fortalen berømmes hendes salig afgangne husbondes og hendes store og mange velgærninger: "Erlig/ Viiss/ Gudfryctig/ oc velact Quinde/ Anne Hans datter/ Salige Knud Scriffueris /fordom Borge=mester i Kiøbenhaffn/ oc Kannick udi Roskilde/ effterleffuerske v. Naade/ Fred/ Lychsalighed/ oc Benedidelse(?) aff Gud Fader ved Jesum Christum vor kiere Frelsere oc igenløsere Amen. Kjere Anne/ eders salige affgagne Husbondis oc eders store oc mange velgierninger/ som i begge mig nogentid forleden siden giort oc beuist haffue/ J det (der ieg her udi Kiøbenhaffn vaar en fattig Studenter) at i da hialp oc forfremmede mine studia/ med Huss/ Kost oc Underholdning/ oc med andet hvad mig behoff giordis/ mine studia at fremholde/ Disse (siger ieg) eders velgierninger haffuer paamindet/ oc tilskyndet mig/ at ieg skulde Dedicere oc tilscriffue eder dette mit føye/ ringe oc lille arbeyde/ som ieg nu i denne min ledighed haffuer bescreffuit paa danske rim .... osv. Skrevet i Roskilde S. Laurentij Martyres Dag Anno Domini 1574. Eders alltid villige oc redebon tienere Rasmus Jørgensen." https://archive.org/details/den-kbd-pil-130018112893-001/page/n10 1576, 20 Jan. (Frederiksborg). - (s. 4) Til Chrestoper Valkendorf. Da Knud Skriver, forhen Borgemester i Kiøpenhafn, er bleven Kongen en stor sum Penge skyldig og hverken hans Enke eller Børn ere i stand til at betale dem, har Kongen eftergivet dem Halvdelen af Gælden, hvorfor Chrestopher Valckendorff skal give Kvittans derfor. 5) ............................................... Albert Christensen, død 1/5-1598 København. 1581 - Jordschyld aff hauger oc boeder wdenn portene. Wden Østre port. .....Albrett Chrestennsenn iij marck..... Albrett Chrestennsenn xij skill..... ....Arilld Hakes arffuinge aff enn øde jordt aarligenn j marck. .... .......... ....Thenne efterschreffuene indkomst ligger till vor Frue schole. Anno 1582 tha vaar Christoffer Mogensen oc Michel Niellsen Remmesnider vor Frue scholes forordinerede forstandere her vthi Kiøbenhaffn, oc tha vaar thenne effterscreffuenne indkomst aarligen till forneffnde schole. Først tho hundrit daler hoffuit summa, som aarligen forrentis thi daler theraff aff Albret Chrestensen, borger her sammestedtz, huilcke forneffnnde tho hunndret daler mester Oluff Offesøn, cantor vthi Roschilde, gaff her till forneffnnde schole, och finndis samme gaffue breff hoss forstanderne her sammestedtz..... 10) 1582, 21 Dec. (Skanderborg) - (s. 595f) Kvittans til Albret Christensen Tolder i Mollesund (Mollösund, Orust kommun), paa hans Hustrus vegne paa hendes forrige Husbonde Knud Skrivers Regnskab som Slotsskriver paa Kiøpenhafns Slot og Skriver paa Holmen fra den Dag han fik den Bestalning, indtil han blev den kvit. Da Albret Christensen har ladet det falde, som Kronen blev Knud Skrivers Arvinger skyldig af Kiøpenhafns Slots Regnskab, har Kongen til Gengæld eftergivet hvad Knud Skrivers Arvinger bleve Kronen skyldige i Regnskabet for Holmen og Skibene. 5) Aar 1583....Same aar, thend 5 augusti, bleff Albert Chrestinsen kaared till raadmandt och giorde sin eedt. 6) 1 Juni 1584. Skjøde paa Snares Gaard. Wij effterschreffne Albert Pedersen, byefogidt j Kiøbenhaffn, Michell Niellsen, Christoffer Mogensen, borgemestere, Børge Pedersen, Hendrich von Møesen, Albert Christiernsen, raadmendt, och Seuerin Christiernsen, byschriffuer sammestedtzs, giøre alle witterligt met thette vort obne breff...... 11) 29 Juni 1584. Fuldmagt gives Udsendinge til at hylde Prins Christian i Ringsted. Wij effterschreffne Oluff Matzsen, Henrich von Mosen, Albert Christiernsen, Jørgen Kydt, raadmendt i Kiøbenhaffn, Albert Pedersen, byefoget, Søffren Christiernsen, Lauritz Bygh, byesens kemmenere,.... osv. 12) 1588 dør Frederik II og Christian IV blir konge. 1590, 18 April Kronborg (s. 375) - Miss. til Borgemestre, Råd og Byfogd i København angående Albret Chrestensens tiltale til Borgemester Jacob (Sørensen) Skriver i København 5) (Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: IV, Side: 691, Nummer: 765) Kgl. Befaling om at fremme en Tiltale til Borgmester Jakob Skriver. Til borgemestere, raadmend och byefougit wdj Kiøpnehaffn. Christianus 4. Wor gunst tilforn. Wiider, at os elskelige Albret Chrestensøn, borger wdi wor kiøpsted Kiøpnehauffn, haffuer wnderdanigst ladit for os berette, huorledis hand haffuer atskillige thilthale thil Jacob Schriiffuer, borgemester ther sammestedtz, baade for hans høstrues wergemaall oc andre sager, hand formeener sig met loug och ret at wille emoed hannom wdføre, och paa thet hand icke met widløfftige forhalling och opsettelse skulle sig thil forhindring och skade opholdis, huorfore hand haffuer werrit thenne wor forskrifft thil eder begierendis at motte thil rettens wdføring befodris. Thj bede wij eder och befale, at naar hand sine sager emoed forskreffne Jacob Skriffuer med seduaanlige louglige proces och i rettergang begynder at wdføre, i tha ere hannom beforderlige wden wiidere forhaling och wlouglige skudtzmaall eller opsettelser ther met at maa komme thil rettens wdføring, saa hand icke wiider skal haffue sig ther offuer emoed os at beklage, och wij ther offuer skulle foraarsagis hannom offuer eder at forhielpe huis billigt oc ret er. Ther met etc. Actum Kroneburg thend 18 aprilis anno etc. 1590. (Se nr. 19 her: https://www.eremit.dk/ebog/khb/3/khb3_5.html - såvidt jeg kan se er det her snakk om byfogd Albert Pedersen?) 1590, 31 Okt. Koldinghus (s. 478) - Miss. til rentemester Envold Kruse. Albrit Chrestensen, Rådmann i København, har berettet, at han, kort før den nu på Draxholm sittende Erik Munk ble fengslet, har solgt denne noe flesk til et beløp av 40 Dlr., således som den av Erik Munk til Albret Chrestensen givne håndskrift nærmere viser. Da Kronen har tatt Erik Munks gods, har Kongen på Albrit Chrestensens begjæring bevilget, at denne må få pengene for flesket av Rentekammeret. Envold Kruse skal betale pengene mot betryggende kvittans. 5) 7.4.1591 var Hans (Knutssøn) Winke i Stavanger død, og hans fire barn var foreldreløse. Biskop Jørgen Erikson ble bedt om å selge alt inkludert et sagbruk, og sende barna til København til Hans Winkes mor og søster. 14) Samme dag: 1591, 7 April, København, (s. 580) - Miss. til Rentemester Envold Kruse om at forhøre Raadmand i København Albrit Chrestensens Regnskab over hans mellemværende med Kongen 5) 7 April 1591.(Samme som over) Raadmand Albert Christensen skal have Afregning med Kongen. Til Enuold Kruese, rentemester. Christian etc. 4. Wor gunst tilforn. Wiid, att oss elskelige Albritt Chrestensøn, raadmand her wdi wor kiøpsted Kiøpnnehauffn, haffuer wnderdanigst thilkiende giffuit om huis epterstaaendis regenskab, som os och hannom emellom er, siden han wor tolder wdi wort rige Norge, saa hand med samme regenskab giernne war thill ende och offuerbødig att erlegge och betale, huis hand ther epter thill oss skyldig bleff, och huis hand wdj andre maade paa wore och kronens wegne haffuer wdlagt och forstracht epter quitantzers indhold, att thet ene emoed thet andet motte bliffue hannom quiterit. Thj bede wij thig och wille, attu med første leilighet forskreffne Albret Chrestensøns regenskabe lader foretage, forhøre och forcklare och hannom ther paa siden endeligen quiterer, och huis hand wdi andre maade paa wore wegnne haffuer wdlagt, att thet ene tha emoed thet andit bliffuer lignit och lagdt och hannom quiterit, saa hand der med en gang for alle kand komme thill ende, och siden icke wiidere therudinden haffue for os att becklage. Ther met etc. Actum Haffniæ 7 aprilis anno etc. 1591. 😎 1592, 14/7 - Kgl. Dombrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde, der af Raadmand Albert Christensen var skødet til Christoffer Valkendorf og af denne igen til Lavrids Brokkenhus. Wii Christian thend Fierde osv. giøre alle vittherligtt, att for os vor skicket os elskelige Lauritz Brockenhuus till Brangstrup, wor mand, thienere och befallingsmandt paa vortt slott Nyeborrig, hans visse budtt medtt itt pergamentz skiøde breff, som os elskelige Karsteen Rytther, byefogidtt vdj wor kiøpstedtt Kiøpnehaffn, Peder Munck Jacopsen, Søffren Chrestensen, borgemestere, Erick Clemidtzen, raadmandt, och Terben Jensen, byeskriffuer ther sammestedtz, vdgiffuitt och beseglidtt haffue, lydendis, att os elskelige Albritt Christensen, raadmandt ther sammestedtz, haffuer skiødtt fran sig, hans høstrue och alle therris arffuinge till os elskelige Christoffer Valckendorff till Glorup, høffuidtzmandt paa vortt slott Helsingborrig, och alle hans arffuinge, en hans gaardtt liggendis vdj Kiøpnehaffn vidtt Stranden emellom forscrefne Christoffer Valckendorffs egen gaardtt paa thend vestre och Anders Hansens (Skriver, svigersønnen) gaardtt paa thend østre side, som strecker sig meth thend søndre side vdtt till Stranden och meth thend nørre ende vdtt till Lerstreditt, huilcken forschrefne gaardtt meth huuse, bygning osv. Disligiste haffde itt forscrefne Christoffer Valckendorffs opladelse breff, lydendis att hand haffuer vndtt och opladtt fran sig och alle hans arffuinge och till forscrefne Lauritz Brockenhuus och hans arffuinge ald thend rett och rettighedtt, hand till samme gaardtt haffuer osv. Huilcket skiødebreff saa och forscrefne opladelse breff vij nu stadfeste och vidtt therris fulde magtt dømme osv. Datum Triiggeueldis 14 die julij anno 1592. 9) (Er dette samme eiendom som Arild Hake har i 1555, 19/3 - Lejebrev paa en Gaard mellem Stranden og Læderstræde?) 1592, 3 Juni, (s. 797) - Miss. til Borgemestre og Råd i Helsingør. Da Kongens tidligere forskrift til dem om at hjelpe Albrit Christensen, Raadmand i København, til betaling av hans tilgodehavende hos deres avdøde medborger Henrik Kleinsmed ennå ikke er blitt etterkommet, befles det dem påny at hjelpe Albrit Christensen til uten all forhaling å få sin betaling i rede penger (eller få forvaring der for), så Kongen kan bli fri for videre overløb. 5) 1592, 6 Nov., Frederiksborg (s. 876) - Miss. til Borgemestre, Råd og Byfogd i Ålborg om å hjelpe Albret Chrestensen, Rådmann i København, til å få sin betaling hos M. Morten Jørgensen for det, som denne har fortært hos ham i København og i andre måder er bleven ham skyldig. 5) Anno 98, then j maij, døde Albert Christensen, raadmandt. 6) 1 Maj 1620. Kæmnerens Instrux og Stadens Jordebog. Vdi den brede gade fra marchen oc ind emod byes graff paa den nøre oc wester side. .....Claus Condeuins store haufue, som tilhørde Albret Christensen oc j part velb. Peder Munch oc eller i andre maade tilhobe samlet, iij Mk......13) 1) Universitetsbiblioteket i Trondheim, Gunnerusbiblioteket. Christopher Hammers samling, manuskript 56:45., http://oavesthagen.no/O_Thune.htm 2) Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse III, Kjøbenhavn i Aarene 1536-1660 - første del, kap. V, s. 186 3) http://www.eremit.dk/ebog/kd/1/kd1_192.html 4) http://www.roskildehistorie.dk/gods/klostergods/landklostre/Knardrup/Knardrup.htm 5) Rigsarkivet, Arkivskabte Hjælpemidler: Kancelliets brevbøger vedrørerende Danmarks indre forhold i uddrag. (1551 - 1660) 6) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VI Side: 95-130 Nummer: 182 7) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 440-441 Nummer: 317 😎 Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 701-702 Nummer: 782 9) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: IV Side: 708-709 Nummer: 794 10) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 483-540 Nummer: 362 11) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 545 Nummer: 367 12) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 546-547 Nummer: 368 13) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 596-630 Nummer: 425 14) https://www.nb.no/items/ad56a7eb7f6b6a95e3aa2eb2f06a1637?page=173&searchText=wincke (NRR III side 168) 15) Rørdam Univ. Hist. I 654-56 (Rørdam Kjøbenhavns Universitets Historie fra 1537 til 1621). Ny kirkehist. Saml. II 261, III 494, 658-59, 846. 16) Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: I Side: 404-406 Nummer: 286

De som står som "utan Krona" var nok gravide ja. Brudekrone kunne bare bæres av jomfruer. Selv om det antakelig ikke er snakk om en fysisk krone her da, men et begrep. Sitat fra Østfoldmuseene. Brudekroner var i bruk fra slutten av 1500-tallet mange steder i Norge og Norden. Dette henger sammen med dyrkelsen av Jomfru Maria i middelalderen, og for å kunne bære brudekrone måtte bruden være jomfru. Fødte bruden et barn mindre enn ni måneder etter sitt bryllup fikk hun en bot. De som hadde fått barn utenfor ekteskap ikke var berettiget til å bruke krone. Utover på 1800-tallet ble det etter hvert mindre vanlig å bruke brudekrone.