Toppliste

Årsaken til den strenge straffen er trolig at den var etter Christian Vs norske lo fra 1687. Den var ganske streng, og foreskrev dødsdom for et 40-talla ulike forbrytelser. I årene etter 1687 ble det stadig mindre vanlig å gjennomføre dødsdommer, de ble omgjort av kongen. Man så ulikt på mange forskjellige forbrytelser. Ikke minst for ekteskaps- og seksuelle forbrytelser. Etter ca. 1800 var det stort sett dødsdommer for overlagte mord med skjerpende omstendigheter som ble utført. Men loven var den samme, sig domstolene måte dømme etter den, selv om alle visste at straffene ville bli formildet. Det kom riktignok en ny og moderne straffelov i 1842, men forbrytelser begått før dette ble dømt etter gammel lov. Det var trolig tilfelle for denne dommen fra 1846. Så det er mer utdatert lovverk enn rabatt som årsaken til misforholdet mellom straffene..

@Kristian Hunskaar (Arkivverket) Fantastisk at heile denne kyrkjeboka frå eit annleis norsk lokalsamfunn på 1700-talet no er tilgjengeleg - ein fleirkulturell periferi med koloniale drag og svært tette økonomiske og sosiale band til København. Kyrkjeboka er uvanleg full av informasjon: Detaljerte kommunikantlister, notat om fattigstell (både innsamling og distribusjon), gudstenester og offentlege skriftemål. Ei rik kjelde til personalhistorie, lokalhistorie og dessutan kvantitative undersøkingar. Takk! Bra med fjerna rusk! Det har likevel blitt ein del krøll med indekseringa (?) - "Konfirmerte 1764-1767" går til "introduserte kvinner 1766-1769", som i sin tur går til "introduserte kvinner 1779-1781" - og det finst mange eksempel i nesten alle kategoriar. Men det er sjølvsagt mindre viktig - om tre dagar er det 12 år sidan eg gjorde første innlegg i denne tråden og no er heile kyrkjeboka på plass i Digitalarkivet. Grunn til å feire 🙂

Da kommer ‹Etter-påske-krimmen›: [541b] Nederste to linjer: udi Sagen saaledes Dømt og Afsagt: Denne Sags Begyndelse og opdagelse er skeet derved, at til Gaarden Østbaard i Schognens Præstegield, Støer- og [542a] 01 Werdahls Fogderie og Trundhjems Amt er %an%kommen rejsendes over Fiel- 02 det fra Sverrig, en complot af mistænkte Personer, som paa samme Gaard 03 er bleven paagrebne og bragt til Trundhjem, hvor de effter Stiftets for- 04 anstaltning er blevne arresterede, deels i Byens Fængsel (?? – ??) Tugt- og Virk(?)-Huus. Af denne com- 05 plot har en af Navn Hans Andersen slagen sig fra paagribelsen og er rømt til et 06 andet Fogderies District, Selboe kaldet, hvor han kort effter er bleven paagreben, 07 og ligesom de øvrige indbragt i Byens Fængsel. – Complotten henhører ikke under 08 denne Ret: Den ene er en bortrømt Slave, som sorterede under Krigs Retten, og de 09 andre henhørte til Bøygdetingene; Men paa Forestilling og Forslag fra Stiftet 10 til det Kongl: Danske Cancellie, har Cancelliet under 27de Octobr. 1787 svaret, at 11 Complotten kan for Trundhjems Byeting og Raadstue-Retten actioneres og dømmes, 12 hvorved Cancelliet har overladt til. Stifts Befalingsmanden, om det ikke var 13 best at Hovedmanden blev actioneret og dømt ved samme Ret, som de andre. Hvorpaa 14 Hr. Stiftbefalingsmanden har paalagt Rettens Betiente ved Byetinget det vidt- 15 løftige Arbejde, og Ansvar at lade paastævne, examinere og paadømme Sagen, saa 16 vel mod Slaven Johannes Christophersen, som de øvrige med ham i Complotten 17 paagrebne Personer, som alt er bleven effterlevet, og hvilket er Byetings Rettens 18 hiemmel til at forhandle og paakiende denne Sag. – Complotten har bestaaet 19 af Tolv Personer, Mænd, Qvinder og Børn i alt, nemlig: Slave Johannes 20 Christophersen ( : almindelig kaldet Blanche : ) hans foregivne Qvinde Lisa 21 Helena Olsdatter, Johannes Christophersens Datter Berete Johannesdatter, 22 og nok en liden Datter, da 9 Uger gammel, Hans Andersen, Joen Hansen, 23 hans foregivne Kone Anne Olsdatter, med et Pige Barn da 4re Maaneder 24 gammel, Joen Hansens Broder Niels Hansen, da 12 Aar gammel, en 25 gammel Mand Hans Hansen og Anne Hansdatter med et Barn da fire 26 Maaneder gammel. – I et Samlag er rejst fra Sverrig herover, Johannes 27 Christophersen med hans foregivne Kone Lisa Helena Olsdatter, og hans 2de 28 Døttre samt Hans Andersen, og da de er kommen her paa Grendsen, have de 29 mødt de andre, hvorover Johannes Christophersen er bleven anmærket som For- 30 mand, for Complotten. Han har begaaet de fleeste Mishandlinger, er først 31 examineret, dereffter de andre, hvorfor enhvers Sag bliver at overveje i den?? 32 beste connexion, og følgende Orden: 33 1.) Johannes Christophersen: Han har for Tyverie været Fængslet i Nordlan- 34 dene, og der dømt som Tyv, men han har der brækket sig ud af Fængslet og rømt. 35 Siden er han paagreben og %her% Fængslet den 1ste(?) October 1775 her i Trundhjem, 36 hvor han og har brudt sig ud af Jern og Fængslets Muur, og rømt her fra 37 den 28de August 1776, som er beviist og tilstaaet. Effter at Sagen for hans be- 38 gangne Tyverie i Nordlandene var ført for Over-Hofs Retten og Høieste 39 Ret, og for begge Retter var paadømt, er han bleven paagreben i Christiania 40 og der er bleven Fængslet, han er og der, effter Høieste Rets Doms tilhold, bleven 41 straffet med Kagstrygen og Fæstningsarbejde i Jern den 1ste September 1777. 42 Men da han siden er bleven transporteret til Kongsvingers Fæstning, hvor 43 han ligeledes arbejdede i Slaveriet udi Jern, har han slaget Jernene af 44 sig og rømt derfra den 9de Junii 1778 ( : som alt baade er tilstaaet og beviist : ) 45 og siden har han forøvet fleere deels grove og qvalificerede Tyverier, som 46 Sagen hereffter vil viise. Effter at Johannes Christophersen havde rømt 47 fra Kongsvinger Fæstning, foregiver han sig at være rejst til Sverrig; Men 48 1780, om Vaaren rejste han, tilligemed Lisa Helena Olsdatter, og en anden 49 Svensk Qvinde, som skal have været af Navn Ingebor Cathrine Christensdatter 50 herover til de Trundhjemske Districter, opholdt sig paa en Gaard Flach 51 kaldet, en Miil fra Trundhjem, hvor de ankom sidst i Junii Maaned 52 samme Aar. Der fra har Johannes Christophersen sendt Lisa Helena 53 Olsdatter og den anden Svendske Qvinde med Baaden til Trundhjem, for at 54 afhænte hans Datter Berete Johannesdatter ( : som fra den Tid Johannes 55 Christophersen, i Aar 1775, blev fængslet her i Trundhjem, var indsadt 56 i Byens Vaysenhuus til undervisning, og effter at hun i sin Daabs Pagt 57 var bleven confirmeret, tiente her i Byen : ) hende lokkede de af sin Tie- 58 neste, under et urigtigt foregivende, bragte hende i deres Baad, og førte hende til 59 Johannes Christophersen, som da sad i en Biergkløft, og derfra steeg han i 60 Baaden, skilte Ingebor Cathrine Christensdatter fra sig, og med Lisa Helena [542b] 01 Olsdatter og Berete Johannesdatter rejste til Romsdals Fogderie, til en Plads 02 Leervagen kaldet, hvor Lisa Helena Olsdatter og Berete Johannesdatter er forbleven 03 i 14 Dage; Men Johannes Christophersen rejste fra dem op igiennem Romsdahlen, 04 og var fra dem i lige saa lang Tid; Da han kom til dem igien paa Leervogen 05 havde han med sig et skyde Gevæhr kaldet Biørngevæhre og en stoer Pose med Penge i. 06 Fra Leervogen rejste Johannes Christophersen med de 2de bemelte Qvindfolk til Nord- 07 mørs Fogderie paa en Plads Uhran(?) kaldet, der har de opholdt sig en Nat, og da de rejste 08 derfra lod en i Nærheden boende Borger, af Navn Behkeland, efftersætte dem med 09 3de Mænd i en Baad, som hæntede dem ind, og raabte til Johannes Christophersen, at han 10 skulle komme i Land og tale med Lænsmanden som ville see hans Pas, hvorpaa Jo- 11 hannes Christophersen har rejst sig op i Baaden, taget det ommelte Biørne Gevæhr, spendt 12 Hanen op, og lagt an mod de 3de Mænd som efftersatte ham, sigende, at hvis de ikke strax 13 forlod hans Baad og rejste deres Vey, skulle han skyde dem ihjel, hvorover de effter- 14 sættende 3de Mænd bleve bange og rejste fra ham. Johannes Christophersen har dereffter 15 lagt an til en liden Holme, eller liden Øe, Oterholmen kaldet, hvor han er gaaet i 16 Land, og kommen tilbage med en liden Bylt Liinklæder, som han havde taget paa en 17 Blegedam. Dereffter var Johannes Christophersen, med Lisa Helena Olsdatter 18 taget Søe-Siden til Levanger i Støer- og Werdahls Fogderie, nærmere mod Grændsen 19 til Sverrig; Johannes Christophersen har ved Levanger landet paa en Øe, Hestøen 20 kaldet, da skal han i en Gryde som han havde i Baaden, have nedgraven i Jor- 21 den de Penge, som han havde med sig da han kom fra Romsdahlen tilbage til 22 sine Qvindfolk paa Leervaagen, saavelsom 2 à 3 Sølv Skeeder. Før Johannes Chri- 23 stophersen rejste fra Hestøen, tog han en Hest eller Hoppe, som gik der paa Marken, 24 og bragte den i sin Baad, rejste siden til Stordahlen, inden for Levanger, hvor han 25 hug sin Baad i stykker, bar Steeene udi den, førte den ud paa Søen, og sank den ned. 26 Hvoreffter Johannes Christophersen, Lisa Helena Olsdatter og Berete Johannes- 27 datter rejste over til Sverrig, og paa Grendsen bortbyttede han den Hest, som han 28 havde stjaalet paa Hestøen. Denne Forklaring er aflagt af Lisa Helena 29 Olsdatter og Berete Johannesdatter. Johannes Christophersen har nægtet nogle 30 Ting, men tilstaaet andre deraf. Han tilstaaer at han i Romsdahlen var borte 31 fra Lisa og Berete en Tid lang, men nægter at han havde Pænge med sig da han 32 kom til dem igien; Han tilstaaer, at han tog sit skyde Gevæhr og truede de 3de Mænd 33 som efftersatte ham fra Pladsen Uhran, i fald de ikke forlode ham; Han tilstaaer 34 at have paa Otterholmen stiaalen en Skiorte; Tilstaaer at have i Stordahlen 35 hugget sin Baad i stykker og siunket den ned, men han benægter at have 36 tagen nogen Hæst fra Hæstøen, og ligesaa benægter han at han paa samme Øe 37 har nedgraven Pænge eller Sølv Skeeder; endskiøndt der er Formodning til, at 38 Lisa Helena Olsdatters og Berete Johannesdatters Forklaring er rigtig, thi saa 39 strax denne Forklaring var aflagt, har Underfogden med Vidner, effter 40 foregaaende Foranstaltning, rejst til Hæstøen, der giort efftersøgning, og effter An- 41 viisning af Lisa Helena Olsdatter, som de medhavde, have funden en Gryde 42 nedgravet i Jorden, og Penge to Skilling ved samme. Der er ellers ingen 43 Beviiser om de forbemelte stjaalne Penge og sammes nedgravelse; der er i 44 Romsdahls Fogderie bleven effterlyst til Bøygdetingene, om nogen var frastjaalen 45 [en] saadan Sum Penge, men ingen har meldet sig derom, saa at om Pængene er 46 [sti]aalne, som forklaret er, da maa det være skeed paa andre Stæder, hvor man 47 ingen Spor havde at inqvirere. Effterat Johannes Christophersen, med 48 Lisa Helene Olsdatter og Berete Johannesdatter i Aaret 1780 vare komne fra 49 Romsdahlen og de fleere Søebøygder, paa de Grendser, og fra Stordahlen vare 50 reist over til Sverrig, er Hans Andersen der bleven kiendt med Johannes Chri- 51 stophersen, og imellem dem blev overlagt, at de skulle rejse til Hitteren i Fosens 52 Fogderie og Trundhjems Amt, paa en Gaard Sæter kaldet, hvor Hans Andersen 53 tilforne havde tient, og der foretage det Tyverie, som siden blev i Værksat. – 54 Næste Aar 1781, om Foraaret, rejste Johannes Christophersen, Hans Andersen 55 og Berete Johannesdatter fra Sverrig over Fieldet, kom ned i Stordahlen, og der 56 stial først en liden, men strax effter, i nærheden en større Baad, hvormed de 57 fortsatte deres rejse til Hitteren, i forsæt at foretage deres besluttede Tyverie 58 paa Sæter; De tog først til Huusmands Pladsen Brataaen, en fierdedeel Miil 59 fra Sæter, den 20de Februar 1781, bleve der Natten over, og den anden Dag om 60 Aftenen, i Skiømmingen ( : eller tusmørket : ) rejste de til Sæter, effter at 61 de i Forveien paa Brataaen, havde ladet sig informere om, at Bonden 62 paa Sæter, Arent Nielson ikke var hiemme, men fraværende paa Fiskerie. 63 Paa Gaarden Sæter var da ikke fleere Mennisker, end en Bonde-Skrædder 64 af Navn Ole Olsen, en Pige Inger Nielsdatter, en liden Pige paa 9 Aar 65 gammel, og Konen paa Gaarden Karen Klausdatter. Johannes Christophersen [543a] 01 Hans Andersen og Berete Johannesdatter gik saaledes til Gaarden Sæter om 02 Aftenen den 21de Februar, gik ind i Stuen og begierede Natte-Logie, hvorfor Konen 03 undskylte sig siden hendes Mand ej var hiemme; hvoreffter de begierede at faae drikke, som 04 de fik. Skredderen Ole Olsen spurgte Hans Andersen, som han tilforn havde kiendt paa 05 Sæter, hvad det var for Folk han havde med sig, men han fik intet Svar derpaa. Ole 06 Olsen sagde fremdeles til Hans Andersen: Du har nok givet dig i Lav med noget Kiæl- 07 trings Pak, hvorpaa Hans Andersen blev vred, og med en Øxe som han havde i Haanden 08 da han kom ind, slog han Ole Olsen i Panden, saa at Blodet flød af ham, og hans Skræd- 09 derarbeide faldt ham af Hænderne; Konen Karen Clausdatter ( : som var saa yderlig Frugt- 10 sommelig at hun føde et levende Barn Sex uger dereffter : ) tog sin lille Søn, 5 Aar 11 gammel og vilde gaae ud af Stuen med ham, men Berete Johannesdatter, som stod 12 ved Døren og vogtede, at ingen skulle komme ind, forhindrede det. Ole Olsen 13 tog en Dyne af Sengen, og svøbte den om sig for at værge sig for fleere Slag, dereffter 14 sprang han i Kammerset tæt ved Stuen, og lukkede Døren effter sig, hvorpaa Johan- 15 nes Christophersen og Hans Andersen kom effter ham, spendte Døren op, greb Ole 16 Olsen i Haaret, trækkede ham ind i Stuen, og slog ham ilde, iblandt annet fik han 17 et Slag i Tindingen, som han meener var af Skaftet af den Øxe som Johannes Chri- 18 stophersen da havde i Haanden, af hvilket Slag hans Tinding hovnede saaledes 19 op over Øyet, at han ikke kunde vove(?) Munden saa meget at han kunde tygge sin 20 Mad i gandske 3 Uger dereffter; han bad dennem spare sit Liv, hvorpaa de igien 21 slog ham, og spendte ham fra sig. Ole Olsen krøb dereffter med meegen Møye hen 22 paa en Bænk, og lagde sig. Imidlertid var Qvindfolkene krøbne op i Sængen 23 og der græde og bejamrede sig ilde. Johannes Christophersen gik til Sængen til 24 dem, holdte den Øxe, som han havde i Haanden, over Konen Karen Clausdatter 25 og truede; Konen steeg af Forskrækkelse ud af Sengen, faldt paa Knæe for Johannes 26 Christophersen, og bad ham skaane sig. Hans Andersen tog derpaa Øxen fra Johan- 27 nes Christophersen, og tillige med Berete Johannesdatter, gik ud i Kammerset. 28 ( : da Johannes Christophersen i midlertiid stod Vagt ved Dørren : ) der huggede til(?) 29 stoel i stykker, hvoreffter de kom med to store Børrer af Kammerset ind i Stue[n] 30 som de siden bar ud af Huuset; Hans Andersen og Berette Johannesdatter kom 31 dereffter ikke meere ind i Stuen; men Johannes Christophersen blev inde effter 32 dem, han havde en Fiske Klæp ( : en stor Jern krog paa et Skaft : ) i Haanden, 33 hvormed han opbrækkede et Skab i Stuen, som han randsagede, og ved den An- 34 ledning, at han der fandt Krud, Kugler og Kugleformer, befalede han Gaardens 35 Folk i Stuen at tage Skyd-Gevæhrene frem, han blev derpaa tilbaaren et, men 36 Johannes Christophersen sagde, at de havde fleere, hvorpaa han gik ud i Kammeret 37 og kom tilbage med 2de Skyd-Gevæhrer til. Han gik bort til Konen Karen Clausdatter, og spurgte 38 hende om hun kiendte Blanche, hvortil hun svarede Ney, han sagde derpaa, Ja her er 39 han. Hvoreffter han tog en læders Sæk, tilhørende Ole Olsen, og med samme, tilligemed 40 Gevæhrene, gik ud af Stuen, hvorved han forbød at ingen maatte komme ud af Huu- 41 set; da han var kommen udenfor Huuset, pindede han Dørklinken fast, saa at Dørren 42 ikke kunde oplukkes inden fra. Siden have Gaardens Folk hørt, hvorledes disse onde 43 Mennesker have huseret i de andre Værelser i Gaarden, brækket op Dørrene til Værel- 44 serne, banket, hugget og brødt i stykker hvad de overkom; dereffter har de opbrækket 45 Gaardens 2de Stabburer, saavelsom Søebryggen, og der ligeledes hugget og brudt i stykker 46 adskilligt, har og dereffter hugget i stykker en liden Baad, Arent Nielsen Sæter tilhørende. 47 Da disse onde Mennesker havde forøvet dette i en Tid af Fiire Timer, hørte Gaardens 48 Folk, at det blev stille, Ole Olsen var saa forslaget, at han neppe kunde røre sig, og 49 Konen Karen Clausdatter havde den ene Daaneslag(?) effter den anden, en Tid dereffter da 50 det var bleven stille i Gaarden, krøb Ole Olsen ud igjennem et Vindue, og uden fra 51 lukkede Stue-Dørren op, og derved blev erfaret at der blev borttaget, alt hvad som 52 var overkommet af Sængeklæder, Gangklæder, Sølv, Penge og videre, Arent Nielsen 53 og Kone samt Tienstepigen tilhørende. – Dette begaaede Mishandlinger paa 54 Gaarden Sæter var saaledes som her foran ere beskreven, beviiste med de 55 Vidnesbyrd, som af Ole Olsen og Inger Nielsdatter ere aflagde, bestyr- 56 ket med Konen Karen Clausdatters Udsagn. – Hans Andersen og Berete 57 Johannesdatter have og tilstaaet samme udi ret; Men Johannes Christopher- 58 sen har, skiøndt med ustadighed benægtet noget deraf, hvilket dog ikke 59 kan ansees mod to eenstemmige Vidner, dog tilstaaer Johannes Christo- 60 phersen det væsentligste deraf: han tilstaaer at Tyveriet paa Sæter 61 var overlagt imellem ham og Hans Andersen, forud de rejste fra Sverrig; Fra 543b er det mest betenkninger fra retten om hvem som er skyldig i hva, hvor store verdier de stjal, hva loven sier om det ene og hint. Med forbehold at jeg foreløpig bare har lest 26 linjer av nevnte side . . . Mvh

Christoffer Christensen Risa (2014) https://media.digitalarkivet.no/view/39400/36 Hovedrullen 2014: https://media.digitalarkivet.no/view/39407/298 Annotasjonsrullen 274: https://media.digitalarkivet.no/view/39437/102

Her lenke til boken som det vises til over av Jan. https://www.nb.no/items/521ed28a65f571f7d789d448048c12b3?page=0&searchText="Blanchen" Historisk, kildebasert true crime fra 1700-tallet av beste klasse.

Det neste spørsmålet blir jo da hvem som er foreldrene til Johan Norgren og Stina Madsdtr. I følge FS finner jeg en med samme navn født 14.05.1768 i Skellefteå. Ved vielsen var det antydet at hun var 31 år. Search Results - Stina Madsdatter 1765-1770 • FamilySearch

Dette ser bra ut Even. Jeg har søkt litt på andre årstall og det er nok Sammelstua som er navnet, den andre tror jeg er Biørnholtet, men skal sjekke mer. Skrivemåte for Kolsrud kan variere, så jeg er åpen for dine forslag. Tusen takk

Takk for datorydding, og for guldsmeden og smed svenden som jeg trøblet med. 👍

Dåpen til Gunhild: https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000012049225 Her i kirkeboka: https://media.digitalarkivet.no/view/9777/29 Det ser ut som hun kan være født i Finland.

Da er dette samme mannen som jeg viste til i lenken over fra Riksarkivet. (https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0004339_00217) Kan det tenkes at noen har blandet sammen to Johan Norgren? Han som var gift med Britta og han som var gift med Anna Maria?

Johannes Norgren født 6.10.1799, døpt 7.10.1799 i Klara, Stockholm. Foreldre er ikke oppgitt i denne dåplisten https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QSQ-G9SV-5933-3?cc=2057674&personaUrl=%2Fark%3A%2F61903%2F1%3A1%3AQV3S-T4GB Register til flyttelister for samme mann https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:QP2Z-P6CF Denne Johan Norgren var gift med Anna Maria født 1800, de hadde en sønn Johan Robert født 12. okt. 1825 Navn Johan Nordgren Født 6. okt 1799 Bosted 1826 Qvarteret Wahrenberg, Klara, Stockholms, Uppland, Sweden Kone Anna Maria Sønn Johan Robert Bok Land Sweden Bok Klara AI35, 1826 Provins Uppland Sted Qvarteret Wahrenberg Fylke Stockholms Side 32 Sogn Klara Linje 20 91 (Side 32) av 163

Kongsvinger Arbeiderblad, onsdag 11. oktober 1939 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_kongsvingerarbeiderblad_null_null_19391011_14_235_1

??? Kongsvinger Arbeiderblad, lørdag 26. september 1942 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_kongsvingerarbeiderblad_null_null_19420926_17_222_1

Legger inn konfirmasjonen også. Her er navnevarianten Øivind valgt, nr 21 Brandval prestekontor, SAH/PREST-034/H/Ha/Haa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1910-1924, s. 177 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20051110010176

Han bodde i Kongsvinger da han døde i 1968, han emigrerte i alle fall ikke permanent https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000001870080 Brandval ble innlemmet i Kongsvinger i 1964, så det er mulig han bodde i Brandval

Foreldrene i 1920, her er Eyvind flyttet hjemmefra https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073715000296

Her er Eivind 1910 på samme adresse som ved dåpen https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036406000267 Dersom han senere valgte å skrive Eyvind, betyr ikke det at det er feilaktig ført ved dåpen og folketellingen

Jeg vet ikke hvor opplysningen om 13 februar i Stockholm kommer fra, men det er to treff i FamilySearch på at Johan er døpt 14.02.1798 i Uppsala med foreldre Johan Norgren og Stina Madsdtr. Det burde være mulig å finne noen husundersøkelser for denne familien. FS sier også at de døpte en sønn Erik i 1806, også det i Uppsala.

Johan skal være født i Stockholm 13 feb. men døpt i Uppsala 14 Feb 1798? Virker kanskje noe rart. Individual Page (rootsweb.com)

Stina Matsdr in entry for Johan Norgren, "Sweden Marriages, 1630-1920" • FamilySearch Med forbehold om rette folk. Kilde RootsWeb Og det var Statsraad Lehmkuhl som tok turen forbi 😀 etter gammelt.

Hei Hjertelig takk for hjelpa. Dette er viktige opplysninger i historien til min onkel og tante. Vennlig hilsen Frida Josefine Israelsson

Vilken av statsrådene er det som passerer, utenriksministeren? 🙂 Hva er kilden din for opplysningen om foreldrene og vilket årstall giftet de seg?

Foreldrene skal være Johan Norgren og Stine Matsdatter gift 25 september i Uppsala i hht min kilde. Den vielsen bør være mulig å finne. Men nå kommer"Statsråden" forbi her så da får det vente 😀

Hei Den kjente jeg ikke fra før.Hjertelig takk for hjelpa! Er det mulig å finne båten han hadde i 1944? Den de evakuerte med? Med vennlig hilsen Frida Josefine Israelsson

I register til hjemstavnsprotokollene for Kristiania fattigvesen 1908 finner jeg en tjenestepike Helga Sofie Jørgensen på adresse Lakkegata 6. Det ser ut som hun har fått en utbetaling og det er ikke henvisning til noen hjemstavnsprotokoll: Oslo fylke, Hjemstavnsprotokoll nr. 27 (1908-1908), Protokollside, Side 82 https://media.digitalarkivet.no/view/59781/82 Her er hun i kommunal folketelling 1908 for Kristiania: Oslo fylke, Kristiania, Kommunal folketelling nr. 1-40 (1908-1908), Dokumentside, Side 49615 https://media.digitalarkivet.no/view/113790/49615

Litt på siden av det du spør om: sønnen til Konrad Aleksander Jensen - Konrad Lars Martinius, f. 1895, finner jeg igjen i protokollene i Kristiania fattigvesen, Kontoret for utsatte i 1909: https://www.digitalarkivet.no/view/51/pc00000004692603 https://media.digitalarkivet.no/view/65551/379 https://media.digitalarkivet.no/view/65551/380

Det er fortsatt en god del av FT1920 som ikke er søkbart på Digitalarkivet, blant annet Oslo og Bergen, og andre. Det kan likevel være mulig å finne ham, hvis du kjenner noen adresser han har bodd på

God morgen. Jeg er veldig imponert og takknemlig, at det er mulig å tyde er nesten uforståelig for meg. Jeg er jo lommekjent i området og beskrivelsen er helt tydelig for meg. Takk igjen

Står ikke noe om rettigheter og antall dyr, dessverre: 01 29 Contract Undertegnede Opsiddere og Brugere af Gaarden Apeland i Sveens 02 Annex have Dags Dato afsluttet følgende Overeenskomst, som en- 03 hver af os forbinder sig til at Efterkomme og erholde 1) Ingen af 04 os skal om Sommeren have fleere Kreature eller Faar gaaende 05 i Udmarken end dem han om Vinteren kan vinterføde med den paa 06 hans Anpart af Gaarden faldende Avling. 2) Ingen af os tillades 07 det at holde Gjeder som græsse i den felles Udmark eller som 08 trenger ind paa anden Mands Eiendom. Vil han holde disse Dyr skal 09 han paasee at de ikke kommer udenfor hans egne Enemærker. 3) (??)- 10 gere eller Tienere skal ikke have Tilladelse til at have Faar gaaende 11 i Udmarken. Saafremt Nogen af os overtreder disse Bestemmelser, forplig- 12 ter han til sig 1ste Gang at erlægge i Bøder […] Mvh

Det virker som om dette er noe uklart siden han stort sett står med "1898", mens andre står med konkret fødselsdato.

Johan 23. 01 1821: https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034382_00063 Abraham 12.12 1824 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034382_00153 Brita Lisa 14.04.1826 Sliter med å finne henne. Kirkebøkene er i dårlig forfatning. God tanke, men få spor …

Her er Johan med kone og barn (Husholdningsundersøkelser 1818 - 1825). https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034303_00146 Kan det tenkes at foreldre hans står oppgitt som faddere under barnas dåp?

Av aktuelle kandidater, har jeg ikke funnet noen som er født i nærheten av 06.10 (eller 10.06). Men kan dette være en mulig kandidat? Johan - født 13. februar 1798 i Uppsala (ikke såååå langt fra Stockholm). Far Jan Norgren: https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0004339_00217

Død 26. juli 1869 (322/312): https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/A0026094_00094 Hvor har du fødselsdatoen fra?

Under disse husholdningsundersøkelsene står det at Johan er født i Skellefteå: 1854-1859: https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034646_00085 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034646_00197

Her var det kommet mange svar. Jeg har ikke lest dem. Men jeg legger inn lenke til lysningen til Ole og Maren da det er leselig skrift. Nr. 172 https://www.digitalarkivet.no/kb20061009020555

Legger ved lenke til giftemålet: https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0034390_00078 Her står det at Johan er født 1798 i Stocholm.

Så broren er lett å finne. Reiste til Nils i Iowa.😀 https://www.ancestry.com/discoveryui-content/view/1259403:8745?tid=&pid=&queryId=8df5100bf48e3afafaecea7824e38ba5&_phsrc=cpq2&_phstart=successSource

Bra, eneste problemet er ankomst til Amerika. Hvilken havn og hvilket skip?

Det er en del kassemangelsaker her i S-1064 - Finansdepartementet, Oppebørselskontoret A (m/ A1 og A2): https://www.arkivportalen.no/entity/no-a1450-01000000006415?ins=RA Men det er etter fogder og byfogder, ikke tollbetjenter, Det ligger lite i S-1065 - Finansdepartementet, 1. oppebørselskontor F Det ligger en håndfull saker her: S-1080 - Finansdepartementet, Tollkontoret B, men ikke Gunnerius. Det går også an å se her S-1111 - Revisjonsdepartementet, Ekspedisjonskontoret, om det er noe i journaler og kopibøker om din mann og hans gjeld.

Hvis du allerede er godt igang med transkriberingen, håper jeg du legger den ut og deler den med oss andre her. Dette er interessant for flere enn trådstarter!

En ny by, denne gang Kristiansand, er nå søkbar. https://www.digitalarkivet.no/source/73892 Da gjenstår kun de fire byene Bergen, Drammen, Oslo og Trondhjem, hvilket utgjorde ca 16% av Norges folketall i 1920. https://www.digitalarkivet.no/content/868/folketellingen-1920---søking-og-status

Domsslutningen står på fol. 544b: "Ved denne Dom, er Johannes Christophersen dømt, foruden at kagstryges, Brændemærkes med Tyvs mærke paa hans Pande og arbejde i Jern, udi nærmeste Fæstning sin Livs Tid, betale Igield [erstatning] af den halve deel af det stiaalne, isaavidt ikke er tilbagekommen, 72 Rd 2 ort 7 sk og tvigeld [dobbel erstatning] af den fulde halve Deel 154 [spd] 3 [ort] 22 [sk] samt have sin Boeslod til Kongen forbrudt".

@Lars Rottem Krangnes; nå kan du - og alle andre interesserte - ta en titt: https://media.digitalarkivet.no/kb/contents/9769 Det har oppstått noe rusk i databasen, som vi må prøve å få orden på i morgen. Rusket påvirker tilsynelatende ikke visningene på annen måte enn at det vises noen hengelåser på innholdssida, som dere bare kan ignorere. Oppdaterting 12.4.: Rusket er fjernet.

Interessant. En har også en Engle Oudens født ca 1667, som dør i 1743 som en gammel fattig mand. Ministerialbok for Lom prestegjeld 1733-1748 (0514P) - Avdøde