Toppliste

Hei! Det sikkert mange som gjenkjenner tittelen på denne tråden - den stammer fra en tråd postet av @Lene Benedicte Lauritzen 23. februar 2018 og har vært limt (pinned) på forsiden av Brukernes Eget Forum (BEF). Den har imidlertid blitt fjernet (unpinned) av Arkivverket den 11. mars i år. Jeg aner ikke noe om årsaken til det, men jeg synes det er synd, for her er det svært mange nyttige og gode råd! Tråden til Lene Benedicte er stengt (This topic is now closed to further replies) slik at man ikke kan løfte den opp i BEF, så derfor har jeg valgt å gjøre det på denne måten. Lenke til tråden finnes her: Bilde av åpningsinnlegget fra Lene Benedicte under:

Takk for mange nye innlegg om soldater og slaver fra Hadeland, og deres liv og levnet: Nå Lars Hansen (to), Jacob Larsen og Peder Jonsen. Hvem var disse karene? A Jacob Larsen 48 år, fc 1738 - omtalt i innlegg 17. mars. Krigsforhør 4. aug. 1786. Det er bare en Jacob Larsen på Hadeland som passer. Han var født i Prestkvern i Gran, døpt 24.3 1737. Foreldre Lars Larsen fra Gran c1696-1752 gmG 2.1 1727 Anne Jacobsd Gran (!Gisleberg) c1695-1774. De bodde i Prestkvern - 5 barn, og Anne hadde ei jente fra før. Jacob konfirmert 1752, lever ved skifte etter far 1752. «blir borte»! Gift? Jacob arver ikke halvsøstera Elsebet Hansd ved skifte Bjørge 20.9 1797 fol 880b. Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620898 Men jeg finner ikke noen Jacob Larsen død mellom 1786 og 1797 som jeg synes passer B. Peder Jonsen fra Gran 22 år - omtalt i innlegg 21 mars. Dato for forhøret? 1795? Samme Peder Jonsen 26 år som er på Slaveriet på Fredriksten Festning i 1801. For Peder Jonsen er det bare en person født i Gran ca 1775 som passer. Denne Peder "blir borte» fra Gran. Foreldrene: Jon Pedersen EllefsrudE gmG 13.2 1772 Pernille Pedersd, 60 år ved FT 1801 (?dp DvergstenE 1746) (kanskje konf Elvbakken Skrukkeli 1762, 17 år) Jon føres som soldat ved vielsen. Ved FT 1801 er Jon død. (en Jon Pedersen b Hilden 15.1 1786, uten alder). Ved FT 1801 er Pernille Pedersd enke, bor på Askim og føres om jordmor. To av barna deres er hos henne i 1801 Barm 1 Kristian Jonsen dp EllefsrudE 4sPå 1772 (konf ElkenE 1792 16 år) seinere? 2 Peder Jonsen dp EllefsrudE 19sTr 1774 ? Slave på Fredriksten i 1801 3 Johan Jonsen ikke funnet døpt, f ca 1779 +22 år, på Askim hos mor i 1801 4 Kirsti Jonsd dp FramstadE 22.4 1781 ?+19 år tjener Hov-G i 1801 5 Berte Jonsd dp HelmeiE 14sTr 1784 +18 år Askim i 1801 Så var det Lars Hansen som det er to stykker av, begge første gan omtalt i innlegg av Tjernshaugen 17 mars. C Lars Hansen, 25 år født på Hadeland, underkonstabel i 7 år - forhør 8. mai 1786. Det gir fødselsår ca 1761. Denne Lars bare omtalt i ett innlegg D Lars Hansen, 27 år født i Jevnaker på Hadeland, forhør 15.1 1787, dvs f. ca 1759-1760. 35 år ved forhøret i 1793. Denne Lars er omtalt i mange innlegg. Han havnet på Kronborg Jeg er nokså sikker på at Lars Hansen D var dp Skøyenhagen 9.7 1758 (i Lunner, da i Jevnaker). Foreldre Hans Tomasen Åslundstue c1714-67 gmJ 4.12 1753 Marte Larsd Skøyenhagen 1722-66, begge begravet fra Almedalen (vest for Stryken). De døde fra tre mindreårige barn. Det ene var Peder Hansen f 1755, d 1791, skifte SolbjørE i Lunner 24.11 1791 fol. 465b etter ham. Hans to brødre arver: Lars Pedersen på slaveriet, Tomas Pedersen oppholdssted ukjent. Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090112620477 Men hvem var Lars Hansen C? Det er ingen gode kandidater fra Gran. Det er en i Jevnaker: Lars Hansen dp fra et Bråten 8.3 1761 (Prestbråten?), sønn av Hans Pedersen og Kari Larsd, trolig gift 15.4 1751. De hadde ei datter Guri Hansd dp Rundelen 16.12 1753. Flere? Hans og Kari var husmannsfolk og flyttet en del i bygda, begge døde kanskje i Lunner - litt usikkert. Lars Hansen f 1761 "blir borte". Kanskje han ble underkonstabel i artilleriet fra ca 1780? Finnes han i ruller? Hilsen Per Jacob

Aker 1720, 7. januar: Bgr Anne Sophie .... fra Gamme i Gran sogns uekte barn Cathrine ..... Fra Aslach i Byen. Aker 1742, 1. juli: Bgr i Aker Anne Mortensdatter, Niels Arnesens qv fra Grans sogn, på Brekke eier. Aker 1747, 1. april: Trol Jacob Jensen Tveten fra Jevnaker, soldat ved capt. Halsets comp., og enken Marthe Pedersdatter Turter. Aker 1838: Kf Jørgen Hansen, f i Jevnaker 29. september 1823, dpt 5. oktober. Foreldre pige Ragnild Jørgensdatter og ungkar Hans Olsen. Aker 1838: Kf Lars Olsen, f i Jevnaker 27. okotber 1823, dpt 9. november. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter. Aker 1838: Kf Ingeborg Nielsdatter Disen, 13 år den 1. november 1834. Foreldre Niels Larsen og Berthe Andersdatter. Aker 1839: Kf Kari Poulsdatter, f i Jevnaker 29. april 1823, dpt 19. mai. Foreldre Poul Eriksen og Mari Hansdatter. Aker 1839: Kf Helene Haraldsdatter, f 17. august 1824 i Gran, dpt 29. august. Foreldre Harald Gulbrandsen og Kari Eriksdatter. Aker 1842: Kf Oline Olsdatter, f 24. september 1828 i Jevnaker, dpt 5. oktober. Foreldre Ole Iversen og Marthe Pedersdatter. Aker 1843: Kf Dorthe Thostensdatter, f i Gran 11. november 1828, dpt 23. november. Foreldre Thosten Gulbrandsen og Ingeborg Iversdatter. Aker 1844: Kf Lars Larsen, f i Jevnaker 26. april 1829, dpt 17. mai. Foreldre Lars Christophersen og Mari Larsdatter. Aker 1845: Kf Olea Berntsdatter, f i Jevnaker 1. desember 1829, dpt 25. desember. Foreldre Bernt Olsen og Anne Marie Jensdatter.

Nå er det mest gamle folk som blir omhandlet her. Mye spennende fra Nordfjord i gamle dager. Men jeg vil benytte anledningen til å gi kredit til unge fra Nordfjord som holder på dialekten og også viser seg frem på en særegen måte. Hør og nyt.

Indre Akershus Blad, tirsdag 30. april 1974 (nb.no)

Bevis till dödsgrafvaren. Tilsvarer nok gravferdsetaten i vår tid. Det må være fordi han var fattighjon og skulle begraves på fattigvesenets regning, sikkert.

Det er neppe noko meir å finne... - bortsett frå å spørje kontoinnehavaren som har lagt ut desse titlane. Det kan vere mistydingar i fri dressur, eller rein oppdikting.

Takk Ola, her kom du med mye godt lesestoff til morgenkaffen. Ja, Lars og kameraten Hans Jonsen Biering ble sendt ned samtidig. Sistnevnte var på Kronborg ved folketellingen 1801, men ikke Lars. Har heller ikke funnet ham begravet i Helsingør, men der viser ikke kirkebøkene for de to menighetene noen andre begravede slaver heller. Jeg antar da at slavene ble begravet fra slottskirken på Kronborg, som jeg ikke finner noen kirkebok til. Takk også for lenke til nettstedet.

Ja henvendte meg til kirkekontoret og de sendte meg videre til arkivet som jeg føler en trenger utdanning for å klare å sko seg gjennom 🙂 Har sendt inn noen forespørsler, så får en se hva de sier. Igjen tusen tusen takk for hjelpen.

Det er en bug. Vi vet at dette skjer for noen få personer. Alle familierelasjoner skal gå begge veier automatisk. Vi skal rette opp dette samtidig som vi endrer noe på visninger av familien. Du behøver dermed ikke å gjøre noe nå. Jeg la imidlertid inn familierelasjon manuelt en gang til og da vises den riktig

I 1920 bor han hos en gift bror, Hjalmar, på Lilleaker i Aker kommune (nå i Oslo) https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073680002342 Broren er døpt Ole Hjalmar og dåpen viser at de har samme foreldre. https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000018283864 Akershus fylke, Løken i Høland, Ministerialbok nr. I 13 (1880-1897), Fødte og døpte 1889, Side 64 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20060719030144 (Nr. 42)

Anna Kajsa og Ole Anton Johannesen giftet seg i Rakkestad 01.10.1881. https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000002972482 Østfold fylke, Degernes i Rakkestad, Ministerialbok nr. II 1 (1878-1899), Viede 1890-1892, Side 151 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20060627080147 (Nr. 6) Anna Kajsa var fra Glava i Sverige (Glafva feitranskribert.) Faren hennes var Anders Nilsson, møller (mjölnare)

Ingas familie i Sarpsborg i 1920-tellingen: Beboere: H.nr Alder/født Fødested Bostatus Familiestilling Sivilstand Yrke 001 Ole Anton Johannesen 01 1866-04-03 Rakkestad - hp g Husmand ved Borregaard %eller Dagarbeider% 002 Anna Kaisa Andersen Johannesen 01 1866-08-07 Sverige - hu g Husmor 003 Arnt Olsen 01 1900-03-20 Høland ak. - s ug Lokomotiv-Fyrbøter 004 Oskcar Olsen 01 1900-03-20 Høland ak. - s ug Lokomotiv-fyrboder 005 Inga Sofie Olsen 01 1902-07-03 Høland ak. - d ug husarb. hj pf 006 Olaf Kristian Olsen 01 1904-07-12 Høland - s ug pf 007 Kaare Oskar Olsen 01 1914-03-17 Rakkestad - s ug pf https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073638000988 Hennes mor var svensk, ser jeg.

Gravminner: https://slektogdata.no/gravminner/grav/0e98c98f-0166-4397-a4d4-e5f921953457 Han er gravlagt på Löken kirkegård, men gravstenen er tatt bort nå.

Et forsøk: 01 Anno 1756 d: 18 May da blev 02 ved Lensmanden Magne Ehcen[?] 03 Lars Biørendahl og Baar [??] 04 [??] vurderet Boen efter afdøde 05 HusKone Gunnele Andersdr. Ne[?] 06 lurett Hændes Arving skulde være 07 en hendes afdøde Søster aagaa- 08 ta Andersdatters Sønn, Som skal 09 være fraværende og ey kan 10 sigest af i mange aar, hans 11 Navn skal være Niels Svendchesen 12 der herfra Bøgden skal være 13 afreyst til Sundhorlens Fogderie 14 for 40 à 50 Aar siden 15 Da blev os for vist [løsøre] [209a,v. kolonne] 18 Summa Boets Formue - - - 19-4-6 19 Ne[?]faarestaaende Gods er under forseig- 20 ling hensadt til Lehns Manden Magne 21 Ehcen[?] indtil Høste tinget da samme 22 ved Auction skal selges og imidlertid 23 faaer efterspørges om den afdødes 24 nermeste Arving er i Live og udi 25 Sundhorlen boende eller der ved Døden 26 afgangen, hvorom de Mænd paa 27 Rommerem eller Otterstad er tilsagt 28 at indfinde sig med Oplysning herom 29 Der efter er Læns Mand Niels Nedre 30 Dyngeland tilskrevet at efterspørge 31 ved Phanøe og Birchelands Kirker om 32 benævnte Niels Svendchesen der i gren[?] 33 serne[?] var boende eller ved Døden 34 afgangen og efter Latt sig Arvinger 35 hvorpaa [??] Hr Seehuus blev med- 36 delet Attest under 30te Juny 1757 37 som saaledes er lydende. hvilken 38 Attest ey kommer overeens med den 39 efterspurgte Arvings Nafn, hvor- 40 fore nøyere opysning vil ind- 41 hændtes. – 42 Anno 1757 den 17de May da Sommer 43 Tinget holtes med Echangers 44 Skibredes Almue paa Ting 45 Stædet BernesTangen er til føl- 46 ge udstedde Placater som den 1ste og 47 6 huyus, saa vel paa [??] som 48 Hosanger Kirke Bakke efter Læns 49 Manden Magne Ehcens[?] paa teigning 50 er publiceret, holden offentlig Auc- 51 tion over afgangen HuusKone 52 Gunnele Nøtvets Efter ladenskaber 53 som udi alt op løb til Summa 17-3-6 54 immedens Skiftet saaledes usluttet 55 har han, ??et, har Brithe Monsd. 56 og Gunnele Monsdr. under 5te July 1756 57 tilskrevet Lænsmanden Magne Ehcen[?] 58 at de var nærmeste Arvinger efter 59 den Salig Konen hvilket mig strax 60 derefter blev tilstillet og lydende 61 saaeleedes. – – [h. kolonne] Mer vil følge i løpet av helgen, men nå kaller kveldsjobb . . . Mvh

Dette er kanskje samme Einar. https://www.digitalarkivet.no/view/279/pk00000002899259 Og da er det vel han som får datteren Else her i 1921. Nr. 59. https://media.digitalarkivet.no/view/428/154 Og hans død i 1974? https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000002175450

Ja, det er det.

Ja

Hmm – her krevdes plutselig innlogging . . . Mvh

Stafnäs Se også husforhøret LÄNK https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0037656_00181 KÄLLHÄNVISNING Holmedals kyrkoarkiv, Husförhörslängder, SE/VA/13214/A I/17 (1871-1880), bildid: C0037656_00181, sida 185

Faren var jo Jens Jo(h)nsen. Karen Gurine nr 127: https://media.digitalarkivet.no/view/1578/10390/112

??Født Johnsen?? Avisen Rogaland 9. april 1940

Enkens død https://www.digitalarkivet.no/view/433/pc00000004306994

Her er valgmanntallet i 1934. https://www.digitalarkivet.no/search/33/100395?no_alias=1&fornavn=&etternavn=&stilling_stand=&fodselsaar=&fodselsdato=&gate=Konval*&gard=&bydel_krets=&kretsnr=&sokn= Som man vil se er ikke nr 12 nevnt der vilket vel trolig betyr at dersom det sto et hus på tomten, var det ikke et beboelseshus. Hvorvidt det var en butikk de, sier ikke denne oversikten noe om.

Konvallveien, Landås, blindvei nordøstover fra Birkeveien; navnet vedtatt 1924. I 1934 Kommunevalget i Bergen er Konvallveien nemdn fra nr 1 til nr 16, men der ingen nr 12, trolig er den bebygget noe senere??. Det var først etter bybrannen i 1916 at utbyggingen i Årstad skjøt fart.

Tektedag er dag for rettsak, tingdag. Når det er på tysdag, vert det tektetysdag. https://ordbokene.no/bm,nn/search?q=tektedag&scope=ei https://ordnet.dk/ods/ordbog?entry_id=60018485&query=tægte-&hi=Tægte

Grethe 🙂 - ja, vi må nøste i vei og her var det bl a barnløs og kun kvinnelig etterkommer, men på Einar (som du også nevner) ble det full klaff.

Jeg prøvde bare å se når sønnene til Peder døde og om disse hadde sønner etter seg....

Jeg har ikke lest gjennom alt, men jeg ser ikke der er nevnt flere ekteskap i skiftet. Haagen Andersen er nevnt eksplisitt som Anders Haagensens og Gunhild Hansdatters sønn i innledningen: «deres Søn Haagen Andersen». Det står Anders Andersen over listen over barn, men det mener jeg må være en feil. I kirkeboka er faren til Gunhild Hansdatters barn Anders Haagensen fra Nadderud, og hun var Pige da de ble gift. https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000010185032

Feil link til FT1885 - her korrekt https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053290005688

Dommen over Biering, fra Akershus festning, finner du under fulltekstavskrifter i basen. Ja, masse morsomt her. Mange nordmenn. Det er scannet kilder om slaver fra Kronborg kommandantskap på danske Arkivalieronline, men det ser ikke til å dekke slaver mellom 1781 og 1807. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1243898/22770166 Det finnes også en justisprotokoll for festningen, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1231926/21912873 Med register. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/index-creator/81/1231926/21912875 Men tilsynelatende, ved et kjapt overblikk, er det ingenting om noen av våre folk.

I samme database (Carceral Copenhagen) finner vi også hadelendingen Peder Jonsen fra Gran. Denne saken fra garnisonskrigsretten på Fredriskten festning finner man også her Generalauditørens justisprotokoll: Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0023: Justitsprotokoller, 1794-1803, s. 206-207 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10051101061106 Men jeg tar med hele avskriften under, så alle kan lese om den utrolige historien han forteller om sine eskapader som serie-desertør og tyv på begge sider av grensen. "Rel. XXIX. Dom hvis Præmisser udelades, men hvorved er kiendt for Ret: at Jnquisiten Peder Jonsen i hensyn til fdr 20 Febr: 1789. §§ 4 og 5, samt Fdr 16 Novbr: 1763 bör for sine Forbrydelser ej allene at stryges til Kagen og brændemærkes paa Panden men tillige bör han som en farlig lem for det Borgerlige Selskab at indsæt- tes paa Livstiid til Arbejde i Friderichsteens Fæstnings Slaverie under stræng Bevogtning Mausbach /Tambs Allerunderdanigst Relation fra General Auditeuren i Norge Hosfölgende Krigs Rets Doms Act med vedhæftede Bielager angaaer Musqueteer af det Söndenfieldske Jnf: Regt Peder Jonsen, som er föd i Grans Sogn paa Hadeland, 22 Aar gammel, og har staaet i Regtet siden d. 4de Aug: 1792, da han lod sig engagere paa en 8aarig Capitula- tion. De straffe han imidlertiid efter 2de Domme har lidt, bestaar i 72 ti- mers krumliggen for deeltagelse i et Tyverie, og i Spidsröddernes Passe- ring 8 Gange for 2de Desertion, thi efter hans 1te Desertion som han frie- villig tilbage, og blev desaarsag blot straffet vilkaarlig med 48 timers Krumslutning. Nu tiltales han for 3die simple Desertion og qualificeret Tyverie. Efterat Jnquisiten havde udstaaet den ham for 2de Desertion under 8 Julii 1795 tilkiendte straf, og var bleven indlagt paa Regtets Sygehuus for at helbredes af sine Saar efter Spidsrödderne, deserterede han derfra den 16de s: M: för hans Ryg endnu var fuldkommen lægt, da han dagen forhen havde misbrugt den han som Reconvalescent givne Tilladelse at spadsere, til i et eenligt Huus, hvis beboere vare ude, at stiæle nogle Gangklæder, som han solgte for 94 s, og kom lykkelig over til Sverrige, samt forföyede sig til Strömstad, hvor han lod sig engagere til et Regt i Gothenborg, men saa snart han havde modtaget haand- penge og en Svensk mundering, vendte han tilbage og kom uhindret over græn- sen til en Plads her i Riget navnlig Knivsöe. til Pladsens Beboer sagde han först at være en svensk Deserteur, men da han af et imellem landstrygerne /: paa Norske fanter eller sköjer 😕brugeligt saa kaldet Sköjesprog, hvori denne tiltalede ham, mærkede at han uden fare kunde være aabenhiertig, fortalte han den sande Sammenhæng, og fik derimod af sin Vert anviisning paa den sat ved Grændsen i Sverrige liggende gaard, hvor han den paafölgende Nat kunde stiæle adskillige Koster, som skulde bringes over til Pladsen. Tyveri- ret blev ogsaa udfört endskiönt hverken Jnquisiten eller Pladsens Beboer fik Nytte deraf, siden 2de Soldater bemægtigede sig Kosterne og overleverede dem siden til den bestiaalne, uden i övrigt at anholdte Jnquisiten. Nu fulgte denne sidste Landeveyen til Christiania, og gik op i Schiemoe Sogn, hvor han paa en Bondegaard stial nogle Gangklæder af Værdie 3rd 76s, dog ligeledes uden at have fordeel deraf, da han underveys blev indhentet af den bestiaalne, som eftersatte ham, og bragt til Aggershuus Fæstning. Det Sondenfieldske Regt, til hvilket Jnquisiten efter en præliminair Under- sögelse blev udleveret, tilveyebragte ved et over ham anordnet Forhör de nye- ligen i Korthed allerunderdanigst reconserede Oplysninger, men för forhö- rets Slutning fandt Jnquisiten den 27 Aug: 1795 om Aftenen Leylighed til at giöre sig lös fra det ham paalagte Jern og til at undvige af sin Arrest paa Friderichsteens Fæstning. Hans förste foretagende, efter at være kommen paa frie fod, bestod i at forsyne sig med gode Klæder, hvilke han stial paa en Bondegaard, samt iförte sig, og da han tillige i en Tröjelomme fandt 8rd Bco benyttede han sig deraf til Rejsepenge. Bergen var nu det sted, hvor han ad den sædvanlige Landevey forföyede sig, uden at blive spurgt om Pas för paa de sidste 4re miile, som paa reyste til Vands med 2de Bönder, hvis Anmodning om at see han Pas af han paa en sindrig maade blev nyttet. Han angav sig nemlig for en reysende Uhrmagersvend, og tog et ubetydelig Papiir ud af Lommen, hvilket han oplæste for Bönderne som indeholdende hans Pas, men slap i det samme Papiret, da Blæsten der kulede temmelig stærkt, förte bemte Papir saa langt bort, at Vönderne ikke kunne naae det uagtet al anvendt Möje i den Tanke, at det var hans virkelige Pas, og at han af Vanvare havde tabt det af bemte paafund havde Jnquisiten altsaa ej allene den fordeel at undgaae An- holdelse, men Præsidenten i Bergen gav ham endog et ordentlige Pas indrettet efter hans falske andragede paa Grund af Böndernes Udsigende angaaende Maa- den, hvorpaa han havde lidt sit foregivne Tab. Derefter tog han Tieneste paa en i Bergens havn liggende fransk Kaper, og giorde toe Söetoge, samt fort- satte omsider sin Reyse til Trondhiem, hvorfra han gik ind i Sverrige, tog Krigstieneste, römte fra et Corps til et andet, og kom endelig i afvigte Aars Höst igien ind her i Riget ved Kongswinger udgivende sig for en Svensk Deser- teur, under hvilken bemærnelse han af Fæstningens Capt-Vagtmester blev hvervet til et Regiment i Holsteen, men da imidlertiid 2de Friemænd af det Söndenfieldske Regt kiendte ham som Deserteur derfra, blev han arresteret, og ved en Commando afhentet til Regtet. For at gaae den korteste Vey til Friderichshald fulgte Commandoen den Nor- ske Grændse, men forvildede sig, og som ind paa en Bondegaard i Sverrige, da Jnquisiten strax meldte sig som svensk Undersaat og Deserteur, greb nu Øxe hvormed han truede underofficeeren, der förte Commandoen, samt anraabte nogle Bönder om Hielp, saa at Commandoen maatte forföye sig bort, uden at faae ham med. Nu gik han til Gothenborg og meldte sig paa Pardon ved det Regt. som för havde engageret ham, men deserterede, efterat have giort 5 Vagter, kom til Svinesund, angav sig hos den svenske Tolder som Norsk Deserteur, tog Tieneste ved et andet svensk Corps, römte efter erholdte Haandpenge, vankede omkring i Sverrige fra et sted til andet, og kom atter i Begyndelsen af indeværende Aar over til Sponvigen i Norge. Strax efter Jnquisitens sidste Jndkomst her i Riget giorde han Bekiendtskab med en anden lösgienger og Landstryger navnlig Gunder Olsen, og fulgte denne til Hedemarken da de blev eenige om at ville stiæle paa gaarden Hveberg i Wangs Sogn, efterdi Gunder Olsen sammesteds var bekiendt og vidste, at bebo- rne var formuende. dette Forsæt udförte de Natten imellem d: 11te og 12te Apr: sidstl: ved at opholde dem i Nærheden af Gaarden, indtil omtrent Kl. 12, da de gik ind i Vaaningshuuset igiennem en aabenstaaende dör, opbröd med en forefunden Øxe 2de tillaasede Kister, samt dören til et Kammer, hvori der stod et Skatol, hvilket Jnquisiten med magt aabnede, og udtog deraf i Sölv- penge og Bco Sedler en summa, som efter hans egen tilstaaelse under det siden afholdte Forhör oversteeg 200rdr, samt efter den Bestiaalnes uimod- sagte andragende udgiorde 216rdr. Ligeledes bemægtigede han sig 5 Sölv skeer, to dito Bægere, og flere deels i skatollet deels i Kisterne giemte Sager, i alt af Værdie 89rd 14s, og medens han forsynet med den ovenmeldte Øxe övede Tyveriet inde i det opbrudte Kammer, stod hans medskyldige udenfor væbnet med en Kiep og med en Steen, da begge inden Retten have vedgaaet, at deres Hensigt efter Aftale havde været at sætte sig til modværge, ifald Huusets folk vare opvaagnede, indstiort de undgik denne nye Forbrydelse ved at slip- pe uhindrede bort med Kosterne, og deelede disse imellem sig i en skov, hvor de om Morgenen ankom, efterat have gaaet den heele Nat igiennem. Her stödte de derimod paa to Personer, som de maatte give endeel af Pengene og Sagerne, hvorpaa de Portsætte Resen til Christiania, og kiöbte underveys et og andet, samt bortskienkede nogle af Kosterne, men bleve efter 3de dages forlöb med de övri- ge Koster anholdte i Vestre Bærum af to fra den Bestiaalne udsendte mænd, hvilke förte den begge til Cristiania og overleverede dem til Byefogden. Under det paa Byetinget afholdte Examinations Forhör tilstode baade Jn- quisiten og hans medskyldige det sidstommeldte Tyverie, men den förste gav sig det falske Navn Peter Johansen Klingberg, sagde sig at være föd i Sver- rige, og deserteret derfra, samt dulgte aldeles at være Norsk Deserteur. Samme forsigtighed vedblev han inden Hiemtinget i Nordre Hedemarkens Sorenskriverie, hvorhen Tyverie bleve afleverede, fordi det sted, paa hvilket Forbrydelsen var begaaet, sorterede derunder, og uagtet den befalede Actor under Sagens drivt fik Anledning til at formode Jnquisitens Desertion fra det Söndenfieldske Regt, vidste han med saa megen snildhed at svække de formodninger, som i denne Henseende havdes imod ham, at sorenskriveren den 4de Julii sidstl: optog sagen og strax afsagde en dom, hvorved Jnquisiten paalægges den i Fdmingen af 20 Febr: 1789. $4. Fastsatte corporlige straf samt erstatningen af Halvdeelen af det stiaalne men ej tilstædekomne med 85rd 28s. Denne Dom blev efter Jnquisitens Begiæring indstevnet til Laugtinget, men det Söndenfieldske Regt var imidlertiid bleven underrettet om det passerede, og afsendte til Hedemarken den samme Commando, som, efter hvad ovenfor allerunderdanigst er bemærket maatte forlade ham i Sverrige, og som strax kiendte han, hvorved al udflugt blev ham betaget, saa at han omsider maatte tilstaae Sandheden, og ankom til Regtet, uden at have kunnet paa Transporten finde Leylighed til atter at undlöbe. Hvad af Jnquisiten for det over ham anordrede sidste Krigsforhör er ble- ven udsagt angaaende hans foretagender siden hans Undvigelse af Arresten d. 27 Aug: 1795 har jeg allerede i sin chronologiske Orden pligtskyldigst giennem- gaaet, og vil blot tilföye, at Regtet i henseende til Jnquisitens medskyldige har fra sin side iagttaget det fornödne. Jövrigt har Jnquisiten erklæret at han over intet havde at klage, og Krigsrettens som er under Anförsel af Fdningen af 20de Febr: 1789. §§. 4 og 5 samt af 16 Novbr: 1763 udfalden derhen: at han skal stryges til Kagen, brændemærkes paa Panden, og som en farlig lem for det Borgerlige Selskab indsættes paa Livs tiid til Arbejde i Fri- derichsteens Fæstnings Slaverie under stræng Bevogtning. Da Frdningen af 20 Febr 1789. §. 5. udtrykkelig befaler, at Brændemærket blot skal anvendes paa den forbryder, som, efterat være for Tyverie dömt til Fæstnings arbejde paa Livstiid, stiæler paa nye, og da Jnquisiten kun er undvigt af Arresten, imedens han var under Tiltale for sine för d. 27 Aug. 1795 begangne Forbrydelser, saa har Krigs Retten feylet i at tilkiende ham at brændemærkes, men da Dommen for resten er overenstemmende med den 25 Kr: Art: samt med Fdningerne af 4 Mart: 1690 og af 20 Febr: 1789 §4 Vover jeg ikke allerunderdanigst at tilraade anden formildelse end Brænde- mærkets eftergivelse, thi endskiönt det vist nok paa den ene side er sörgeligt, at et ungt meeneske med et opvakt hoved i sit 22de Aar skal ud- stödes af det Borgerlige Samfand uden at levne haab om sin Skiebnes lind- ring i fremtiiden, saa har derimod paa den anden side Jnquisiten giort saadan fremgang i Laster, at hans forbædring ikke kan ventes og at den offentlige Sikkerhed giör det nödvendigt, at betage denne ved sin Klogskab, Dristighed og Erfaring i Udövelsen af Forbrydelser höyst farlige Person al videre Leilighed dertil, hvorhos det og efter mine uforgribelige Tanker er fornödent at den infamerende Deel af Straffen beholdes, da sammes offentlige udförelse egentlig skal afgive det udfordrede Exempel. Endelig mangler dommen den i Anordningerne befalede Clausul: at Jnquisiten skal arbejde i Jern. Jeg foreslaaer desaarsag i dybeste Underdanighed, om ikke Krigs Rettens dom burde forsynes med fölgende allerhöyeste Resolution: Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det tilkien- te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens dom herved stad- fæstet, dog saaledes, at bemte Peder Jonsen skal arbejde i Jern General Auditoriatet i Christiania den 30de Septbr: 1792. Bornemann Resolution Vi have allernaadigst frietaget denne Peder Jonsen for det ham tilkiend- te Brændemærke. Jövrigt bliver Krigs Rettens Dom herved stadfæ- stet, dog saaledes, at bemeldte Peder Jonsen skal arbejde i Jern. Givet i Vor Kongl: Residentz stad Kiöbenhavn den 20de Octbr: 1797. Christian R /Bornemann A 1797. d. 31 Octbr: er denne i Krigsret og Dom og Kongl: allerh: Resolution bleven publiceret for Jnquisiten Peder Jonsen, og den 17de Novbr: næstefter exequeret i hen- seende til Kagstrygningen, samt ham derefter afleveret i Friderichsteens Fæstnings Slaverie, hvilket attesteres Mausbach Kildehenvisning: RA Forsvaret, Generalauditøren, FFgFgaL0023, Justisprotokoller, 1794-1803, s. 207ff Peder er innsatt på festningen ved folketellingen i 1801: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058190000047

På nettstedet Carceral Copenhagen, som er laget av den danske historikeren Johan Heinsen, og som inneholder en database over og kilder om straffanger i København og Danmark-Norge ca. 1700-1850, er det en kildeavskrift som tillater oss å følge hadelendingen Lars Hansen et lite skrift videre: "Paa Aggershuus Fæstning befinde sig 2de brændemærkede og kagströgne Slaver, navnlig: Hans Jonsen Biering og Lars Hansen, hvilke ved deres igientagne Udbrud af Slaveriet have viist sig som særdeles dristige og snedige Forbrydere, og formedelst deres Kundskab om Egnen i Norge og det skiul og Tilhold, de der viide at skaffe sig, ej med de behörige Sickerhed kan bevogtes i nogen af de Norske Fæstninger. Da de nu er besluttet, at disse 2de Slaver skal, saa snart beqvem Skibs-Leylighed gives, bringes fra Aggershuus til Cronborg Fæstning: saa ville Hr: General Majoren ey allene lade dem modtage, naar de der ankomme, men ogsaa föye den Anstalt, at de holdes under den strængeste bevogtning, paa det de ingen Leylighed skal finde at undvige. Kiöbenhavn i det Kongel: Generalitets og Commissariats Collegio den 8. Junii 1793. Schultze Pentz Adeler [to ulæselige signaturer] Til Commandanten paa Cronborg Fæstning, Hr General Major d’Aubert." Kildehenvisning: Rigsarkivet, Generalauditøren, Auditøren for Kronborg Fæstning, F. Slavesager, 1698–1794

Fra en fangeprotokoll som har med de siste sprellene til Lars her i landet, og med den et ganske nøyaktig tidspunkt for avreisen til Kronborg, med ny fangedrakt og merke i panna. Lars Hansen Bortrømt den 11te November 1792 Just som hns Dom kom, at Kag Piskes og Brænde merkes. – Lars Hansen blev i gien paagreben, og hertil ind leveret den 15de Januari 1793, og blev Brendemærket og Kag Strøgen den 18de Januarii Samme Aar. Ifølge en Garnisons Krigs Ræts Dom af 21de Augusti 1792 Der tilfinder Lars Hansen at Stryges til Kagen og have Tyvs merke paa Panden, samt Arbeyde i Jærn blandt de u ærlige Slaver sin livs Tiid – Hvilken Dom er Stadfæsted med en kongl. allernaadigste Confirmation under 2den November 1792. – Blev afsent til Cronborg med Complet nye Mundering og Forpleget til den 11te Julii 1793. Skjermbildet er hentet fra nettstedet Avfotograferte slektshistoriske kilder

Det var en del slaver som rømte, en av de het Bertil Olsen Grinerud fra Kongsberg. Han ble etter hvert pågrepet og sendt tilbake til Akerhus. En tid etter ble det funnet et halsjern på Bragernes, og det ble satt i gang et forhør i september 1793 for å få greie på om det var det samme jernet som Bertil hadde vært iført. Et løsrevet sitat fra dette forhøret forteller hva som skjedde videre med vår Lars Hansen fra Hadeland. Øverst på fol. 121b: Paa tilspørgende om Slaven kiender Ingrid Stephine Engebretsdatter, svarede han nej, men Gunild Giermundsdatter kiender han, og har seet hende baade i Tore Lunds* Huus og her paa Fæstningen, hvor har været og besøgt Slaven Lars Hanssen som nu er sendt til Kronborg, … Han ble altså sendt til Danmark og festningen ved Øresund, og det er vel tvilsomt om han noen gang kom tilbake derfra. Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 121b-122a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000122 * Det er mulig navnet skal være Tore Lind.

Og jaggu ble han pågrepet enda en gang denne Lars: Anno 1793 den 16de Janr: paa Agershuus et Garnisons Krigs Forhør over den natten til den 8de Novembr f: A: af Arresten i Agershuus Slaverie Undrømte uærlige Slave Lars Hanssen, af underskrevne Præses og Assessores. - Bemeldte Slave blev ved Forhøret ufængslet fremstillet, der tilkiendegav sit Navn som meldt, at være 35 ar gl., og er Føed paa Hadeland. Det over ham, effter paagribelsen, som er skeed i Hurum Præstegield, af Fogden Widerø optagne Forhør blev frem- lagt tilligemed med Amtmanden Just. Rd Langes derved fulgte skrivelse under 9de d: M:, som Acteres sub. No.. 1. – Videre blev fremlagt Fogden Widerøes Skrivelse under 13de d: M:, og derhos et Brev fra Frid: Berg denne ugiærnings- Mand Lars Hanssen angaar under Act: sub No. 2. – Slaven deretter tilspurgt 1: Paa hvd maade han og den med Ham undvigte Hans Jonsen er bleven entlediget de paasatte Jern, og er und- kommen? R/: De udvidede Klaverne paa Bælterne med et Veetræe og saaledes fick dem over Hælene, Hans havde med en Tang Bræcket haandskeenen og saaledes blev de Jernene entlediget, Jernet i Vinduet havde Hans Bræcket løst og til siiden, undvigelsen blev ej Omtalt førend samme Aften som de om Natten rømte, og Lars vil endog at have fraraadet, forklarer fremdeeles at Hans var undrømte imedens Inqvisiten endnu Sov og vil indtet vide eller at have seet ham Hans fra Kl: 11 om Natten, men Kl: henved 4re var det at Lars krøb ud af Vinduet i Slaveriet og ved Ormegaarden over Volden kom udenfor Fæstningen, forføyede sig derpaa til en Skaug hen ved Lysager hvor han blev Dagen over, men Natten derpaa tilbage igiennem Byen over Egeberg og tog Vejen til Strøm- stad i Sverrig, hvor han opholdt sig til 5 Dage føre sidstl. Juel, da han tog Vejen hen til Norge igien, og endelig kom til Hurum hvor han blev greben. – 2: Om han icke i værende Tid har begaed Tyverier, eller hvormed [f. 113b] han ellers har ernæret sig? R/: vil icke have Stiaalet, men siger at have haft 5 s. ved undvigelsen, og i Strømstad Penge tilgode, siger og der at have faaed den sorte Kiole han ved paagribelsen paa havde, den hos ham fundne Spesie Daler tilvexlet sig i Sverrig, og 1 Rd Banco Seddel af Tanck paa Friderichshald. – 3: Om han slet indtet veed om Hans Jonsen? R/: Nej indtet videre end at en Arresteret Piige paa Bragnæs udlod sig med at Hans i Juelen havde været paa Kongsberg, og der klæd i Qvindfolck Klæder, det blev og Sagt at han skulle have været paa Bragnæs, men veed indtet vist herom. – Da ingen videre Oplysning af Slaven var at er- holde, blev den over ham den 21 Augt. forrige Aar faldne Krigs Rets Dom, med derpaa den 2dre Nov. nest effter faldne Kongelige allernaadigste Resolution for ham Oplæst, og Forhøret hermed Sluttet. Otto Hagemann. Rett etter dette begynner avhøret av kamerate Hans Jonsen som i mellomtiden var blitt pågrepet. Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 112b-113a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000113 For de som måtte lure, den omtalte Ormegården er det som i dag heter Romerike bastion.

Vel, så ble det atter en fortsettelse på overstående Lars Hansen. Jeg forsøkte først å finne ham i folketellingen 1801, og som død i Kongsvinger - uten resultat. Vendte så tilbake til justisprotokollen og blar noen få sider og finner dette: Anno 1792 den 8de Novembr udi Agershuus Fæstnings Hoved-Vagt et Garnisons Examinations Krigs Forhør af underskrevne Præses og Assessores foretaget i anledning 2de i Natt af Slaveriet ud- brudte og undvigte Arresterede Slaver, navnlig Lars Hansen og Hans Jonsen Bierring, der som undvigte Slaver fra Kongsvinger Fæstning, for Tyverie var indbragt … osv. Han rømte altså nok en gang, og dette forhøret er for å få klarhet i hvordan og hvem som hadde ansvaret da rømningen skjedde. Saken rett foran denne er et forhør over slavekameraten Hans Jonsen Bierring, det er også god lesning. Han var opprinnelig fra Hønefoss. Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 107b-108a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000108

Så er vi tilbake til den Lars Hansen vi møtte tre innlegg lenger opp, Da skulle han brennemerkes og arbeide i jern på Akershus. Men så viser det seg at han fikk dommen formildet slik at han ble forskånet for tyvemerke i pannen. Deretter ble han overført fra slaveriet på Akerhus til Kongsvinger festning, hvorfra han rømte. Han ble pågrepet igjen, og dommen nedenfor gir en knapp oppsummering om hva som skjedde. [f. 106] Dom: Indtil at Arrestanten, den som Tyv indbragte Lars Jensen med 6te og 7de Vidne af Tingsvidnet No. 4. pag. 13 og 14: er bleven over- beviist, har han nægtet at være den fra Kongsvinger undvigte Slave Lars Hanssen, og uagtet at de 2de Røyerter 1te og 2det Vidne udi Forhøret No. 1 pag: 4 og Tingsvidnet pkt. 3 pag: 3 Eedelig bekræf- ter: at de kiender gandske vel Lars Jensen (under hvilket Navn han da passerede) at være en af de med Tyvekoster antrufne Personer, som undløb for Vidnerne Natten til 21de Januar d: a: paa Strømsøe, vil han dog icke tilstaae det hos Kiøbmand Johan Friderich Berg samme Natt begaaede Indbrud og Tyverie af ham og den strax Optagne Thomes Halvorsen og nogen Tid efter an- holdte Tollef Olsen, hvilke begge har bekiendt at de alle tre var Deeltagne heri, ligesom og den sidste i Forhøret No. 2 For- klarer at han og Lars har deelt 6 Rd Penge og 13 stk. Silcke Tør- klæder, som denne havde faaed med sig af det Stiaalne hos Berg, at Lars har Solgt eller til Salg leveret en Ernst Børesen ved Agers Saugerne 4 stk. og Solgt til Berte Larsdr. ibm et; hvilke 5 Stk. Silcke- Tørklæder ere fremkomne ved benevnte Forhør No. 2 og vedkiendte af den bestiaalne Kiøbmand Berg, Lars Hanssen Fragaaer dog dette Tyverie, saavelsom det af Tollef Olsen tilstaaede Ind- brud og Tyverie af ham og denne Lars Hanssen at være begaed paa Gaarden Leerdahl i Agers-Sogn noget før afleeden Juel. Lars Hanssens foregaaende levnedsløb er en Kiede af slette hand- linger, som Soldat er han efter egen bekiendelse for Tyverie afstraffet [f. 106b] med 4re gange Spidsrøderne, udi Aaret 1782 effter Krigs Rets Dom og allerhøyeste Resolution passeret 16 gange Spidsrøderne udi 2de Sage og indsatt i Slaveriet pa Livs Tid, 1785 derfra undvigt og 1787 indbragt som Tyv, Dømt til Kagpisken og Brændemærke samt som Livs Slave igien at indleveres i Slaveriet, men effter allerhøyeste Resolution forskaanet fra at Brændemærkes, fra Kongsvinger, hvorhen han 1789 herfra Agershuus blev afgiven, har han i samme Aar undviiget til Sverrig, hvor han foregiver at have Tient paa Flaaden imod Rusland, og i afvigte Effter- aar indfundet sig her i Norge igien og betrædet i hans gamle Laster, altsaa af de groveste Tyve uden alt haab om bædring. Thi er af denne Garnisons Krigs Rett saaledes Eenstemmig for Rett Kiendt og Dømt: at Slaven Lars Hansen for hans igientagne Tyverie Forseelser, i følge Lovens 6 – 17 – 35 – og 39, ittem Forordningerne 4de Martii 1690 – 19 Nov 1751 og 27de April 1771., Bør Kagstryges, Brændes med Tyvs Mærke i Panden, og igien indsættes i Slaveriet hvorfra han er undvigtet til Arbeide udi Jern blandt de uærlige Slaver sin Livs Tid. - Saaledes pas- seret. Actum Agershuus den 21de Augt. 1792. – Confirmeret d. 2den Nov: 1792 | og fuldbyrdet den 18 Jan 1793 | Thome. Forsvaret, Akershus festning auditøren, RA/RAFA-1861/D/Da/L0015b: Justisprotokoll, 1785-1808, s. 104a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/db60044517000104 Det var dommen, men saken begynner på f. 104a med linja som begynner med «Actum Agershuus Commissions-Stue», og kan være verdt å lese. For den som er interessert kan det hende det finnes utfyllende informasjon i tingbøkene for Aker og bytingsprotokoller for Drammen.