Toppliste

I min verden er det normal folkeskikk å presentere seg med navn når man kommuniserer med andre. Dersom noen mener de skal være fritatt fra det, så er det selvsagt helt opp til den enkelte. Men på samme vis som det da tilsynelatende er helt i orden å spørre andre om hjelp, uten å presentere seg ved navn, så er det også min soleklare rett til å velge ikke å hjelpe den som foretrekker å være anonym.

Er ikke dette en av de tingene som blir tatt opp ad nauseam? Det burde vel være opp til Digitalarkivet å håndheve dette strengere, hvis de vil (særlig så lenge det tydeligvis er litt uklare instruksjoner ved oppsett som er grunnen til at mange nye er anonyme). Selvfølgelig er det opp til hver enkelt å svare eller hjelpe de som er anonyme. Men hvorfor vi som er alminnelige brukere og gjerne hjelpere skal henge oss så voldsomt opp i dette forstår jeg rett og slett ikke. Hvis vi bare overser dem som ikke følger de reglene vi synes de burde følge, går det sikkert greit for de fleste av oss. Eventuelt kan vi vel klage til Digitalarkivet, men da burde de jo også forbedre registreringsprosessen. Tror rett og slett ikke de ser på dette som en ting med særlig høy prioritet. Personlig synes jeg forøvrig at det burde være greit å ha interesse for genealogi uten at man nødvendigvis vil at resten av verden trenger å vite om det, men det er jo en helt annen sak. Det er jo tydelig fra denne og tilsvarende debatter her at folk har forskjellig syn på hvor anonyme man vil være, og hva slags digitalt fotavtrykk man vil legge igjen rundt omkring.

Hvis det er lov å skrive anonymt, og noen velger det, synes jeg ikke det er noe stort problem. Denne diskusjonen har gått opp og ned i mente i årevis, spesielt i perioden da det gamle brukerforumet ble "nedlagt". Synes det er en uting at nye brukere blir møtt på en sur og ubehagelig måte med at de skal bruke eget navn. De som vil være anonyme (og ikke vil googles på innlegg om slekt) må få lov til det.

Jeg er spent på hva det går an å finne ut om familien (ikke slekt så vidt jeg vet - men det fin øvelse til å kaste meg over Vestfold før 1801 senere.) Ut fra skifet i 1792 ser det ut som om familien bodde i Larvik, ikke omliggende strøk. En Anne Cathrine Christensdatter ble konfirmert i Larvik i 1792. https://www.digitalarkivet.no/kb20070502630495 Hun brukte ikke noe Grøn-navn da, hvis det er samme person. Alderen er ikke oppgitt det året, men få år senere var de fleste konfirmerte pikene 14-16 år. Det passer bra med 15 år i slutten av 1791. To Grøn- piker og en Grønbech gutt ble konfirmert ved samme anledning, men ingen av dem hadde navn som kunne forveksles med Anne Cathrine. Jeg har ikke funnet noen Elen/Ellen blant de begravede i Larvik i 1791 eller de nærmeste årene før 1792. Men jeg vet jeg er ikke fryktelig god til å finne navn innimellom blekkflekker og gotisk skrift. Er det mulig at faren holdt skifte for å kunne gifte seg på nytt, og at moren hadde vært død en god stund? En Christen Olsen, enkemann, gifter seg kort tid etter skiftet, i Larvik https://www.digitalarkivet.no/en/view/327/pv00000002118721 Faren ser ikke ut til å ha blitt begravet i Larvik - noe som ikke er merkelig hvis han døde til sjøs. I 1801-tellingen - det er ikke sikkert Anne Cathrine bodde i Norge da - finner jeg en Anne Cathrine Christensdatter f. 1776, på Bragernes. https://www.digitalarkivet.no/en/census/person/pf01058267001654 Hun er tjenestepike hos Antonette Smit, som er enke, drive handel og har en stor husholdning. En Carl Christensen f. 1782, er læredreng på Bragenes. Det stemmer nokså bra med lillebroren hennes, som var 9 1/2 år ved morens skifte. Han bodde hos en gullsmed Boldeus, så det er sannsynlig at han gikk i gullsmedlære - men det er ikke sikkert. Jeg har vært borti at en læredreng bodde hos en annen familie enn den han gikk i lære hos.

Iver Kjøstelsen innflyttet Lesja fra Fron i 1826 Lesja prestekontor, SAH/PREST-068/H/Ha/Haa/L0004: Ministerialbok nr. 4, 1820-1829, s. 602-603 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070603480684 Iver Kjøstelsen innflyttet Grytten 1829 Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Møre og Romsdal, SAT/A-1454/544/L0571: Ministerialbok nr. 544A04, 1818-1853, s. 608-609 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20050708010430 Viet i Grytten 1830 https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000009051983 Familien ser ut til flytte endel. Sønnen Knut i Grytten https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000040483599 Ragnhild i Tingvoll https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000014513128 Anne Marie i Kristiansund https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000039824712 Caroline i Kjerringøy https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000012122208 Innflyttet 1840 Kjerringøy Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Nordland, SAT/A-1459/853/L0769: Ministerialbok nr. 853A08, 1836-1856, s. 294 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20050421020263

Nei, dette ser også ut til å være den andre familien fra Kongsli https://onshus.no/getperson.php?personID=I9005&tree=1

Da avslutter vi denne saken @Even Stormoen min venn og tusen hjertelig takk . Da ønsker jeg deg som sedvanlig en gnistrende og flott dag videre fylt med masse gode opplevelser 😄

Nei, samme dag/dato som skrevet ovenfor. Dette er prestens embedshandlinger, dåpen. Ingen fødselsdag oppgitt. Mvh

Kun dåpsdato eod. Die – samme dag – 6t S.a Tr. [to innførsler opp, sjette søndag etter trefoldighet] 5 juli. Og meldt Fogden 17[?] Nov: Mvh

Når datteren Ragnhild gifter seg på Melhus i 1861 er Ertshus oppgitt som fødested https://media.digitalarkivet.no/view/2411/15532/54

Kjære @Jostein Stokke joda ...dette med barneproduksjon er snåle greier de kommer til verden både som sønner og døtre av gifte og ugifte par , mannepar og kvinnepar , og endatil enslige også . Såkalte uektefødte barn har kommet og gått siden tidenes morgen , og slik vil det nok alltid være . Da takker jeg aller hjerteligst for dine verdifulle bidrag i denne saken , og da viste det seg at jeg fortsatt har mine ord i behold i min karakteristikk av deg og din kompetanse på Vossa området . Da ønsker jeg deg en flott dag videre 🙂

Det er nok en annen person som omtales her. "Min" Simen Tjøstelsen kom fra en fattig husmannsplass og hadde ikke penger til å kjøpe gård. https://onshus.no/getperson.php?personID=I1476&tree=1

Alltid hyggelig å kunne hjelpe deg min venn 😊! "Nøkkelen" var Rolstadlien (eller Rostadlien) - da falt det fort på plass.......🧐

Ah .....kjære @Egil Johannessen denne trodde jeg faktisk ikke skulle la seg finne da det har vært gjort mye søk etter disse folkene , men det gjorde du alikevel min gode venn , og da må det vel kunne sies at det rettferdiggjorde min tagging av ditt navn og med ditto henstilling / forespørsel om søk . 🙂 Nok en gang tusen hjertelig takk for at du hjalp meg igjen , og ønsker deg med dette en gnistrende flott dag der nede i de noe sydligere strøk og breddegrader 🙂

Jøss! Tusen takk Lars, ikke bare fant du artikkelen, men du løste også avisnavn mysteriet. Tusen takk, og ha en flott helg. 🙂 rgds Kai

Det jeg venter på her er P. S. Holths takk til deg for din fantastiske transkribering. - du er tilgitt, for dette er også trådstarters jobb. 😀 Mvh BentØ

"Arving" er her en rolle-klassifisering i Digitalarkivets database; det er ikke et begrep hentet direkte fra kilden. Rolle-klassifiseringa er nok ikke alltid presis.

Det sto ingenting om YouTube videoer in den emailen jeg fikk om brukerid og passord. Den henviste kun til spørsmål og svar og bruksanvisning i HBR. Men det hadde vært en god ide å legge inn en lenke til den You tube videoen som faktisk viste en god beskrivelse om hvordan man gjør det.

Dette må være Barbro Olsdtr paa Odden som blir begravet ved Tangen kirke 29.02.1812 46 år gml, (fant ingen ved det navnet verken i Bragernes/Strømsø/Skoger. Mannen var Hans Tjøme, her tror jeg nok Tjøme ikke er et slektsnavn. For vis man ser på vielsen på Nøtterø 01.02.1802 mellom Hans Hansen Kragerøbakken og Barbara Olsdtr Skjære https://www.digitalarkivet.no/kb20070426630465 Sønnen Hans https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000000978873 Dattera Berthe Olea https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000000981465

Det står ikke noe om at Anders var enkemann, og grunnen til at han står som "arving" kan jo være i forbindelse med at han var formynder for barna

Her er skiftet etter Barbro https://www.digitalarkivet.no/sk20081023620151 Trodde kanskje det stod noe mer der, men Anders ble barnas formynder etter det jeg ser. Hans Hansen var også matros

1722, 4. august: Bgr i Norderhov Hans Jacobsen Gulerud, 86 år gml, f i Fron. Hans fader var Jacob Eggertsen. 1723, 23. mai: Døpt i Norderhov Karen Olsd., kommen fra Gudbrandsdalen, hennes uekte barn Tore. Hun andgaf for barnefader Ole Larsen fra Gulbrandsdalen. 1723, 20. november: Publ. Absolv. Karen Olsd. Møller som andgaf for Barnefader Ole Larsen fra Gudsdals pr.gj. 1771, 16. november: Trol. Jon Ellingsen fra Gusdal og pigen Ingebor Siversd. Spons.: Peder Nielsen Hurrum, Lars Amunds. Frøshaug. Viet 5. desember. 1747: Kf på Bragernes Jacob Olsen,18 år, f i Gausdal. 1748: Kf på Bragernes Svend Tronsen, 20 år, f i Gausdal. 1751: Kf på Bragernes: Ole Olsen, 18 år, f i Fåberg. 1766, 26. mai: Bgr Anna Arnesd. Ruud i Øyer, 62 (67?) år. 1766, 26. juni: Bgr i Nannestad Lars Thoresen Ruud i Øyer, 78 år. 1766, 13. juli: Bgr i Nannestad Hans Povelsen Ruud i Øyer, 1 år.

Litt søkt, men fant denne skifteregistreringen for Drammen https://www.digitalarkivet.no/view/27/pa00000000022559 Barbro Olsdtr er død Ektefelle Hans Hansen Bakken Datter Berthe Olea 8 år Sønn Hans 10 år Anders Hansen, svoger og enkemannens bror Det er hvertfall en Anders som er gift med en Olsdtr, rimelig tynt halmstrå men kanskje sjekke det ut allikevel?

De som får tilsendt en bruker nå, får informasjon om disse videoene. ca 3/4 av de som får tilsendt passord, bidrar ikke med lenking. De ca 200 brukerne som vises på statistikksiden, er de som har bidratt med lenking. Det er en begrenset del av disse som lager de aller fleste lenkene. Vi tar imot alle forslag som kan stimulere til flere bidrag.

Jeg har aldri brukt YouTube og visste ikke at det lå en forklaring der. Jeg fant det etter at du nevnte det Kjell Inge, og da skjønte jeg litt mere, og det ser ut som om jeg greide å få det til. Kanskje burde det vært nevnt i den bruksanvisningen som tidligere ble nevnt at man kan finne en enklere forklaring på YouTube.

Et godt utgangspunkt vil være emneknaggen diplomer med kronologisk avgrensning til 1591, samt avgrensning til Riksarkivet (NRA): https://media.digitalarkivet.no/db/browse?depository[]=27&start_year=1591&end_year=1591&tags[]=99 Blant de 69 treffene i Riksarkivets diplomsamling framstår særlig treffene i serie F02 RA-diplom papir og treffene vedrørende Østfold i serie F15 Diplomer fra prestearkiv som mest interessante, og det viser seg at diplomet du etterspør, befinner seg i boks L0004 blant diplomene fra prestearkiv, nærmere bestemt blant diplomene fra Eidsberg prestearkiv. Diplomets omslag forklarer også forkortelsen OB, da diplomet opprinnelig har tilhørt Oslo bispestol. Legg merke til at søk med kommune = Askim ikke ville ført fram her. Dette fordi diplomet kommer fra Eidsberg prestearkiv, og fordi vi ikke har analysert hvert enkelt diplom for å identifisere alle kommuner som er berørt. Det er også verdt å huske at mesteparten av Riksarkivets diplomsamling ikke er digitalisert, så man vil ikke finne ethvert diplom i Digitalarkivet.

Ankom Quebec 29. juni 1891 med skipet Oregon. Etternavnet transkribert som Ratalson. #4551 i pass. lista, langt ned på siden. Anne - LENKE Johan - LENKE Klara - LENKE

@Bjørn Andreas Johansønn Løkken Denne familien holdt vel til på Rolstadlien? Anne og barna emigrerte 12. juni 1891 - nest øverst, Anne, Johan og Klara (barna har helt feil alder) og etternavnet var Rostadlien (misforstått av skriveren?) Akershus, Oslo fylke, Emigrantprotokoll nr. 16 (1890-1892), Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/em20110223620257 Anne - https://www.digitalarkivet.no/view/8/pe00000000475692 Johan - https://www.digitalarkivet.no/view/8/pe00000000475693 Klara - https://www.digitalarkivet.no/view/8/pe00000000475694

Her er denne Peder Magnesen i FT1801 - med dotter Synneva fødd omlag 1787. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058378007023 Men han bur på Rygg i Oppheim sokn på Vossestrand - det er slett ikkje i nabolaget til Skutle nei. Og her er familien på Rygg - med spesialinfo om Synneva https://www.nb.no/items/7bceda01c9e70cf5763852d764e735fd?page=533&searchText=vossestrand

Synneva Pedersdtr - det står heilt klart Skutle ved Anne sin dåp ikkje sant? Men om ein lagar eit tre ut fra Familysearch - lenkja, får vi dette: Men kva veit eg?

Det er kjekt at du har stor tru på meg Bjørn - takk for det! Her står det at faren heitte Elling Josefsen (1786 -) og mora Synneva Pedersdtr (1787-1827) https://www.familysearch.org/tree/person/details/M65Y-JRH Her er Anne døypt - venstre side - nest nederst Voss sokneprestembete, SAB/A-79001/H/Haa: Ministerialbok nr. A 9, 1780-1810, s. 244 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070524630372 Her er Elling i FT1801 på Grove Mit - (som er ein nabogard til Skutle). https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058378002465 På Grove finn eg dette - og det står at Erling Josefson døydde ugift. Men eg har høyrt at det går an å få born likevel - kva meiner du? https://www.nb.no/items/dd02107154b36a87eca5df4509a6d522?page=59&searchText="elling josefson" Her er Synneva Pedersdtr nemnd på Nedre Skutle

det er namna på faddrane; eg les innførsla om lag sånn: "d. 14 Olle Paaskes Søn Johan Friderich Christine Niels. Lollichs, Anne Ejlertsdatter Christen Peders. , Niels Lollich, Olle Petters.

Legg hver av de forskjellige forekomstene med din far som ikke er lenket sammen i personkurven (eller begynn med to for å redusere "risikoen"). Deretter åpner du personkurven og velger hvilken av forekomstene som skal være hovedforekomst og velger "Lenk sammen". Du vil da få en oppdatert personside hvor disse forekomstene er lenket. Du vil nå sannsynligvis se at noen av de koblede personene (foreldre, partner, barn) vil listes flere ganger. Dette skyldes at de forskjellige forekomstene ikke er lenket. Disse kan enkelt lenkes ved å velge "Vis lenking av familiemedlemmer" og lenke sammen for en person av gangen.

I dette tilfellet er det snakk om en henlagt sak (jf. hnr. 482), og slike saker vil ikke være prioritert for skanning med det første. Det er sakene som endte med dom som ligger fremst i køen, og vi blir neppe ferdige med disse sakene i løpet av 2025. Vi har forresten heller ikke kapasitet til å indeksere alle sakene.

Det finnes ingen RB for 23. januar. Det var en lørdag, og avisa kom ikke ut på lørdager på slutten av 90-tallet. RB prioriterte en søndagsutgave. Men det er litt på siden av spørsmålet ...

Et forsøk: 01 Forhør over Anders L. BjørnerudEie 02 Aar 1950 den 19de Marts blev en Extraret sat paa Arresthuset Olsrud i Vang, for ifølge ?? 02 medelsetets[?] Ordre at optage et Forhør over Anders Larsen Bjørnerud-Eie, og betjentes 03 Retten af eedsvorne Fuldmægtig R. [??] i Overvær af underskrevne 2de Vidner, Hvorda 04 Blev fremlagte 1. Forhørsindkaldelse af 8de dennes i forkyndt Stand, og 2. Klage til Hede- 05 markens Amt af 18de f. M, med dettes Postscriptum af 2den dennes, hvori Odre til nær- 06 værende Forhørs Optagelse. Administrator bemærked at de for nylig afholdte Vaar- 07 thing have hindret ham fra tidligere at optage Forhøret. - Paa Grund af, at samt- 08 lige i Klagen opgivne Personer med Undtagele af Lars Biskoplien opholdt sig i 09 dette Præstegjæld, blev Forhøret berammet til Foretagelse hersteds, og særskildt Indkaldelse 10 tilstillet Lensmanden i Næs med Hensyn til ovenmeldte Person. Denne Indkaldelse 11 er imidlertid ikke Administrator ihændekommet, hvorimod den erfares at være 12 Vedkommende forkyndt, da han skal være her tilstede. # Derpaa fremkaldtes og af- 13 hørtes de indstevnte Personer i følgende Orden: 1. Klageren Lars Nilsen Bi- 14 skoplien, 54 Aar gl, Der forelæstes den af ham indgivne Anmeldelse, til hvilken han 15 forholdt sig med følgende Tillæg: Dagen førend Fisken blev Comparenten frastjaa- 16 let, havde angjældende ikke alene vært inde hos ham men ogsaa paa mange 17 af de omliggende Gaarde, idet han overalt frembøe til Salg nogle medha- 18 vende Vidiekurve; men Comparenten kunde dog ikke netop have ham mis- 19 tænkt for Tyverie, førend han erholdt de i Klagen omnævnte yderligere Oplys- 20 ninger, hvilket endelig bevæget ham til i Følge med Ole Eriksen PennerudEie og Johan- 21 nes Olsen BjørnerudEie at bringe[?] sig hen til Angjældendes Plads Bjørnerud-Eie, hvor 22 de ogsaa ved Ankomsten antraf ham. Paa Anmodning om at undersøge Huset svarede 23 Angjældende strax, at han derimod Intet havde at indvende, hvorfor Comparenten 24 tilligemed de 2de Andre gik ovenpaa Loftet, hvor de fandt løst henliggende omtrent 25 13 Mrk Tørfisk, omviklet med et Toug, som Comparenten troede at være sin Eiendom. 26 Videre forefandt de i Kjælderen cirka 15 Mrk i opblødt Tilstand, og vedgik Angjæl- 27 dende derhos, at saavel han selv som hans Hustrue kort forud havde afhændet nogle smaa 28 Qvanta. Tilspurgt om hvor han havde erholdt all denne Fisk erklærede Angjældende, 29 at han paa Hjemtouren fra Næs, hvilket Præstegjæld han efter Sigende havde forladt 30 samme Dag, som han havde været inde hos Comparenten, gik indom Hamar By og 31 for Contante Penge kjøbte fra Kjøbmand Skappel 1 ½ [??] Tørfisk. At dette imidlertid 32 er lutter Opspind, tror Comparenten, at hiin Kjøbmand eller dennes Betjente, om 33 de maatte blive afhørte, vill kunne bevidne. Ihvorvel Comparenten maa erkjende[?] [275a] 01 at Varer af saadan Beskaffenhed vanskelig lar sig skille fra hinanden, troede han 02 dog ved Ransagningen at gjenkjende Fisken som den ham frakommen. Paa Tilspørgende 03 om, hvor han havde havt Logie Natten, efter at han forlod Næs, sagde Angjældende 04 at han den Nat ikke havde havt noget saadant, da han kuns havde ranglet om- 05 kring i Hamar. - Sluttelig erklærede Comparenten, at han før Ransagningen 06 modtog Opfordring fra flere Gaardbrugere paa Furnæs om at gjøre Sit, for at 07 faae Angjældende overbeviist om Tyveriet, da de gjerne[?] ønsked[?] en for[?] [??]- 08 tet Tyveknegt ud af Bygden. - 2. Ole Eriksen Pinnerud-Eie, 41 Aar gj. Og 3 Johannes 09 Bjørnerud-Eie 40 Aar gj, vare begge efter forrige Deponents Opfordring tilstede 10 ved Ransagingen paa Bjørnerud-Eie, hvor de forefandt de af denne opgivne Qvanta 11 Fisk og paahørte Angjeldendes Udsagn om, at han havde kjøbt 1 ½ [tegn, bismerpund?] hos Kjøbmand Skappel, af 12 hvilken Qvantum den fundne Beholdning skulde være en Deel, videre at han og Kone 13 havde solgt lidt Fisk, samt at have den Natten, efterat han forlat Næs, intet 14 Leje havde havt. Anden Oplysning kunde Deponenterne ikke meddele. Dog kun- 15 de de ikke tilbageholde den Bemærkning, at sjelden en Gaardbruger, alt saa langt 16 mindre en simpel Arbeider, pleide at lægge et saa stort Qvantum som 15 Mrk{?] 17 Tørfisk i Bløt. 4. Engebret Eriksen Gjerloug-Eie 28 Aar gl, forklarede, at hans Hustrue 18 Olie Larsdatter og Moder Elie Christophersdatter engang kort Tid efter afvigte 19 Juni, medens Deponenten var fraværende, efter Sigende havde afkjøbt Angjæl- 20 dendes Hustrue 13 Mrk{?] Tørfisk som hun bragte med sig og sagde at have kjøbt hos 21 Skappel i Hamar. Dette Qvantum, hvoraf Deponentens Hustrue kjøbte 6 og Moderen 22 3 Mrk{?], blev betalt med 4 Sæ?? Poteter og 3 Potter Mælk. 5. Søren Larsen Gjerloug- 23 Eie, 59 ½ Aar gl, sagde sig at have afkjøbt Angjældende 6 ½ Mrk{?] Tørfisk, og det nogle 24 Dage efter afvigte Juuls Trettenhelg. Deponenten havde nemlig seet hans Hustrue 25 da hun gik nedover til forrige Deponents Plads med endeel Fisk, og indfandt 26 sig, saasom han ogsaa var i Forlegenhed for saadan Vare og troede, at Angjældende 27 kunde være i Besiddelse af [??], hos ham selv, samt erholdt uden videre 28 det ovenmeldte Qvantum tilkjøbs efter en Priis af 3s pr Mrk{?]. Yderligere Op- 29 lysninger kan han ikke meddele; in specie spurgte han ikke engang Angjæl- 30 dende om, hvorfra han havde bekommet Fisken. 6. Knud Jensen Gjerloug-Eie, 26 Aar gl, en 27 Broder af Angjældendes Hustrue, forklarede, at Svogeren kort Tid fra Juul en Aften 28 kom ind til ham og bad ham hjælpe sig med at bringe endeel Effecter, som han 29 havde henstaaende paa en Kjælke udenfor Døren, opover Bakken til Bjørnerud-Eie, 30 hvor Deponentens Forældre bor og Angjældende har Tilhold. Denne Anmodning opfyldte 31 han, idet han tog Fællen, hvori Effecterne var forvaret, paa Ryggen, og bar den 32 op til Bjørnerud-Eie. Da de i Følge var ankommen did, blev Fællen aabnet og 33 befandtes at indeholde sikkert over 2 Bismerpund[?] Tørfisk, 4 a 5 pund Kaffee, samt noget Sukker. 34 Ved at see disse Herligheder udbrød Angjeldendes Hustrue: “Alt dette kan du 35 dog ikke have faaet for de Kurve og M??, Du havde med Dig” Dette benæg- 35 tede han ogsaa, sigende, at han havde taget Alt paa Credit i Hamar, uden dog [275b] 01 at nævne, saavidt Deponenten hørte, af hvilken Kjøbmand. Deponenten træffes efter Si- 02 gende sjelden sammen med Angjeældende, undtagen naar han hjælper sine Forældre, og ønsker 03 heller ikke at have noget Samqvem med ham. - 7. John Engebretsen Svartaasen, om- 04 trent 60 Aar gl, forklarede, at han en Tiid efter Juul laante Angjældende sin Hest, for 05 med samme at hjemkjøre noget Veed, og fik han som Vederlag for denne Tjeneste 06 4 Mrk{?] Fisk, som Angjældende sagde at have kjøbt i Hamar,og bragte med sig, da 07 han leverede Hesten tilbage. - 8. Jens Jensen Bjørnerud-Eie, Angjældendes Svigerfa- 08 der, 60Aar gl, var nærværende, da Angjældende og 6te Deponent en Aften kort Tid efter sidste 09 Juul hjemkom til Pladsen med en Sæk, hvori var forvaret noget Kaffee og Sukker 10 samt 2 a 3 Pund[?] Tørfisk, efter hvad Deponenten ved et simpeli Øyemaal kunde skjønne 11 Disse Varer sagde Angjældende at have taget paa Credit i Hamar og det hos Kjøb- 12 mand Skappel. Af Fisken afhændet han bagefter nogle Mrk{?] til 4de 5te og 7de Depo- 13 nenter, 9, Christopher Eriksen Skillingberg, 25 ½ Aar gl, og 10. Mikkel Sørensen Neder- 14 qværn, 48 Aar gl, forklarede, at de engang i Februar eller Marts Maaned 1848 paa- 15 hørte Angjældendes Tilstaaelse om at have frastjaalet sin Huusbond Erik Høst- 16 bjør endeel urenset Korn, som han den Dag efter dennes Opfordring havde 17 bragt med sig tilbage til Gaarden. Da Huusbonden ??lig pegede hen paa 18 Pællen[?], hvori Kornet forvaredes, og spurgte ham om han nu i Vidners Over- 19 vær vilde gaae til Bekjændelse om at have stjaalet Kornet, svarede An- 20 gjældende herti l”ja”. 10de Deponent erindrer, at han vedgik at have bemæg- 21 tiget sig Kornet paa Laden, hvorimod 9de Deponent ikke husker at der engang 22 blev efterspurgt, hvorfra det var stjaalet. Efter Deponentens Skjøn udgjorde 23 det i Pællen[?] havende Korn ikke fuldt en halv Tønde. 11. Erik Thoresen Høstbjør, 24 38 Aar gl. Forklarede sig som følger: omtrent ved Christiania Markedstider 1848 25 observerede Deponenten en Dag, at der var spilt urenset Korn paa Veien 26 fra hans Lade til Huusmandspladsen, som dengang brugtes af Angjældende, 27 der var i Deponentens Tjeneste fra 14de April 1847 til s. D. 1848, Om denne Opda- 28 gelse underrettede han ikke Angjældende før engang efter 2 a 3 Ugers Forløb, da 29 han skulde opgjøre Regnskab med ham. Da trængte han ind paa ham, og fik ham 30 endelig til at bekjende, at han havde frastjaalet ham endeel Deraf, udenat 31 han vilde opgive Qvantiteten. Han lovede imidlertid ved en senere Leilighed 32 at medbringe til Gaarden, hvad han havde stjaalet, hvilket Løvte han ogsaa 33 opfyldte idet han en Dag medhavde en Sæk med cirka ½ Tønde . Denne satte han 34 ved Ankomsten fra sig i Gangen, men maatte ud paa Dagen bringe den ind 35 i Stuen, og der i 9de og 10de Deponents Overvær vedgaae at have stjaalet det i 36 samme havende Korn. Da Angjældende saaledes havde tilstaaet at være Tyven, 37 foretog Deponenten sig ikke at anstille yderligere Undersøgelser om, hvorledes Ty- 38 veriet var begaaet. Dog troer han, at Angjældende maa være gaaet 39 ind igjennem den utillaasede Underlade, og derfra have krøbet op paa [276a] 01 det egentlige Ladegulv, hvor Kornet var henliggende. Sluttelig tillagde Deponenten, 02 at han, medens Angjældende var hans Huusmand, ikke kom under Vejr med andre af 03 ham forøvede Tyverier. 12. Arne Andersen Pinderud Eie, 30 Aar gl, forklarede at 04 han, da han engang i forrige Aars Vinter var til Fjelds efter Veed, opdagede 05 Spoer efter en Kjelke, hvorpaa synlig var Noget Ruughalm, da enkelte Straae 06 vare faldne af, og hvilke Spoer førte fra Bjørsæteren lige til Bjørnerud-Eie 07 Da Deponenten kom hjem, gik han hen til den sidstnævnte Plads og bad Angjældende 08 komme ud, hvorpaa han gjorde ham bekjendt med sin Opdagelse, og sagde til 09 ham, at han nok havde behæftet sig med et daarligt Arbeide den foregaa- 10 ende Nat. Hertil svarede Angjældende først Intet, men da Deponenten yttrede, 11 at det ikke vilde være saa farligt for ham, hvis han ikke havde stjaalet Høe, 12 yttrede han et bestemt “nei”. Deponenten fortolkede denne Benægtelse af 13 at have taget Hø som en Erkjendelse af at have stjaalet Halmen. Yderligere 14 Oplysning herom veed Deponenten ikke at afgive. - 13. Johanne Jensdat- 15 ter , 28 Aar gl, Angjældendes Hustrue, blev formanet til Sandheds Udsigelse og exa- 16 mineret med Hensyn til de hendes Mand imputerede Tyverier, men forsikkrede 17 at være aldeles uvidende om, hvorvidt han har forøvet dem. Hun har hørt 18 Tale om samtlige Tyverier og spurgt ham selv desangaaende, udenat have 19 erholdt andet end benægtende Svar. Forsaavidt betræffer de Varer, han kort 20 efter Juul havde med sig eller enten lod hendes Broder, 6te Deponent, bære 21 til Bjørnerud-Eie, sagde han første Dag, at han havde taget dem paa Credit 22 hos Skappel i Hamar, men han senere paastoed at have betalt dem Con- 23 tant. Det forholder sig rigtigt, at hun har afhændet de af 4de Deponent omfor- 24 klarede Qvanta Fisk, dog saaledes at Else Christophersdatter kuns erholdt 2 ½ Mrk[?] 25 og veed hun derhos Beskeed om, at han selv har overladt 5te og 7de Deponent saa- 26 meget, som de har udsagt; men hvormeget han i det Hele havde med sig 27 ved sin Hjemkomst, er hende aldeles uvitterligt, uden forsaavidt som han 28 selv opgav til 1 1/2 [??] . Gjort opmærksom paa, at simplere Arbeidsfolk sjelden 29 lægge saa meget som 15 Mrk[?] i Blød, sagde hun, at hendes Mand havde forord- 30 net det saaledes, og vare de forøvrigt ikke i Besiddelse af anden P??mad. 31 Om Tyverierne af Draasen[?] og Halmen veed hun ingen Beskjeed. - Sluttelig 32 fremstod fri for Baand og Tvang Angjældende Anders Larsen, der sagde sig at 33 være omtrent 28 Aar gl. Hans Forældre Lars Hansen og Else Johannesdatter leve begge 34 og opholde sig paa Rosettaje[?] i Furnæs Annex til Vang. Indtil sit 15de Aar, naar 35 han blev confirmeret af residerende Cappelan Steen ved Furnæs Kirke, opholdt 36 han sig hjemme hos sine Forældre, men flyttet da ind til Christiania, hvor han 37 kom i lære hos Bundtmager Ulstrup. Hos denne var han i arbeide omtrent 3 38 Aar, og opholdt sig derefter cirka ½ Aar i samme By. Under denne Tid 39 udstod han for Tyveri eller Hæleri 3 eller 4 Maaneders Tugthuus. Efter 40 at have udstaaet denne Straf, begav han sig til sin Fødebygd, og opholdt [276b] Må ta en pause 😊 Mvh

Då er det altså med andre ord ikkje lenger nokon vits i å prøve å få andre brukarar til å bruke fullt namn. For min del er spørsmåla og diskusjonane det viktigaste, og ikkje kven ein diskuterer med. I Digitalarkivet har det likevel vore tradisjon at ein brukar fullt namn, og dersom det blir slutt på dette er det noko som eg kjem til å sakne. Det eg ikkje kjem til å sakne er krangling og brukarar som blir uthengt av andre brukarar fordi dei av ulike årsaker ikkje vil bruke fullt namn. Dette har til og med skjedd trass i at ein har vore villig til å ha namnet i signaturfila, og dermed synleg for innlogga brukarar. Eg kjem til å halde fram med å bruke fullt namn, men det er ikkje alle som likar å komme med i Google-søk i ein kvar samanheng. Eg håpar med dette at forumet blir meir inkluderande, og at ein kan hente tilbake nokre av dei som har flykta til Facebook eller Slekt og Data, eller rett og slett lagt denne fine hobbya på hylla. Den viktigaste ordensregelen er etter mi meining nr. 6: "Det skal være en høflig og sivilisert tone mellom debattantene. Du må regne med at den som stiller spørsmålet mener det seriøst og svare deretter". Og så håpar eg at flest mogeleg følgjer oppfordringa, og held fram tradisjonen med å bruke fullt namn når ein diskuterer i forumet. 🙂

Du fikk jo samme svar på det samme spørsmålet i Facebook-gruppa Vi som driver slektsforskning i august i fjor: https://www.facebook.com/groups/106372196169118/permalink/2706310836175228/

Det er for øvrig ingen av RBs utgaver i 1999 som er sperret. Alle kan leses uten pålogging og tilgang. Kan det ha vært en annen avis eller en annen dato?