Toppliste

. . . paa Thinget . . . Mvh

a) Ifølge Skriv fra Sorenskr. af 24/6 10 har Hans J. Berg paa Thin..? i Hole 23/10 09 ved Ed fralagt sig Paterni teten. b) Opg. ved Mathea Karlsen Bergstuen

Doctor Berg anmeldte d. 26. October at d. 13. Septbr. næstforhen nedkom Konen Sara Johannesdatter med et dødfødt Drengebarn, der var fuldbaaret og ved Fødselen halvraadent. Fødselen var normal og Konen har ei forhen født deslige Børn.

Ser at det nå er ein diskusjon om bruk av histreg.no her nå. Eg var innom for noen år siden og såg den gang da at det var mye «tull» mht. min farfar Aanen Olaus Holgersen Susort. I forbindelse med tråden her på forumet tenkte eg at det kanskje hadde blitt bedre nå, men… https://histreg.no/index.php/person/pf01052950001740 1. «Død: 13.05.1968, Ukjent sted» Hvor kommer denne opplysningen fra? Han døde 16. april 1933 på Susort Tysvær lensmannskontor, AV/SAST-A-100192/Gga/L0004: "Protokol over anmeldte dødsfall i Tysvær lensmanndsdistrikt" med register, 1927-1949, s. 45 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk10511201253059 2. «Foreldre og søsken». Mor står der som Kari, men i «Livsløpstabell» heter hun Karen som er korrekt ifølge hennes dåp nr 14 her: Tysvær sokneprestkontor, SAST/A -101864/H/Ha/Haa/L0001: Ministerialbok nr. A 1.1, 1831-1856, s. 190 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20050922031071 3. Aanen Olaus har en bror Holger født 27. aug. 1881 Tysvær sokneprestkontor, SAST/A -101864/H/Ha/Haa/L0006: Ministerialbok nr. A 6, 1878-1896, s. 13 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070220610513 I histreg er han forvekslet/slått sammen med søskenbarnet Holger Danielsen som ifølge histreg har 3 forskjellige mødre – faster Kari/Karen, mor Inger Karine og farmor Berthe. Holger Holgersen var gift med Rakel Olava Pedersdatter. Holger Danielsen var gift med Kristine Karlsdatter Rennesøy sokneprestkontor, SAST/A -101827/H/Ha/Hab/L0013: Klokkerbok nr. B 12, 1907-1928, s. 77 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20060518140314 4. Aanen født 27. aug. 1882 eksisterer ikke. Broren Holger er født 27. aug. 1881. Kåre er feil transkribert – skal være Karl Tysvær sokneprestkontor, SAST/A -101864/H/Ha/Hab/L0010: Klokkerbok nr. B 10, 1897-1912, s. 8 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb10511104133010 Med så mye feil på den første eg sjekker ser eg mørkt på å begynne å kontrollere fleire av mine forfedre. Prioriterer heller å jobbe med mitt eget tre som aldri blir ferdig...

Det avhenger litt av hva som er riktig årstall for din farmors fødsel; 1993 kan vel ikke være riktig. Kanskje du har byttet om de to siste sifrene, slik at årstallet skal være 1939? Om 1939 skulle være riktig årstall, og om de biologiske foreldrene hadde vanlige navn som gjør det vanskelig å identifisere dem, vil du vanskelig kunne lete på egen hånd, fordi relevant arkivmateriale ikke er fritt tilgjengelig. Da vil du være i den situasjonen som er omtalt under punkt 4 i Arkivverkets veileder om adopsjonssaker (se https://www.arkivverket.no/dokumentasjon/farskap-og-adopsjon/adopsjon#!#step-fant-du-det-du-lette-etter). Du vil da kunne rette en skriftlig henvendelse til Arkivverket, hvor du legger ved brevet som du har mottatt fra Bufdir, og ber om hjelp til nærmere identifikasjon av de biologiske foreldrene. Om det lar seg gjøre å finne din farmor i et fødselsregister, vil man der gjerne finne fødselsår og bosted for hennes biologiske foreldre.

Tjenestedreng Anders Krigsholm født 1774 er gift og hans Kone og Børn ere i Rovaniemi, Finland.

Kanskje Jean-Jacques delvis var oppkalt etter sin farfar? Det har du rett i Lars og Elisabeth-Christine kan jo være en internasjonalisering av navnene til mormor og morfar. Jeg takker for bidragene i denne tråden. Inger har gjort en fantastisk utredning, men det ser ut som dette blir en uløst gåte. Jeg har en annen familie i Oostende som jeg trenger hjelp til å få på plass. Håper dere ønsker å bidra også der. Mange takk Lars og Inger Mvh Ivar

Kanskje Jean-Jacques delvis var oppkalt etter sin farfar? Farfaren het jo egentlig ikke Jean, men dette navnet ble brukt da Lars og Anne Cathrine giftet seg i Belgia.

1744. Behandling av en dom. Endelig Dom I Sagen andraget af Kiøbmand Mathias Munch jmod, og angaa- ende 3 Soldater ved Navn Christian Jacobsen, Hans Halvorsen og Torgier Jansen, er effter Tiltale, tilsvar, og egen omsider giorte bekiendelse, samt dessen velovervejede beskaffenhed, endelig saaledes udj denne Krigsret, for billig Dømt og afsagt: 1, Haver Christian Jacobsen, endog i den tiid han stod paa vagt, nu 3die Gang forehafft Tyverie, og dette sidste, ligesom det første ved jndbryden paa en SøeBoed, for der at stiæle fore- findende Vahre, hvorfra han dog mod sin Villie er bleven forhindret, effter Retens Formeld. Da som dette hans malici- euse Forsæt i henseende til de øvrige foregaaende, er imod Krigs Art: brevets 25§ forøvet; Saa bør han effter dessen Rigeur, og i henseende til farlig conseqvence at forekomme, Sig selv til velfortient Straf, og en exemplarisk Skræk for andre for sin ganske Livs tiid gaa i Jern og Arbeide udj Friderichstads Fæstning. Så følger dommene til nr. 2 og 3, uten at jeg tar det med her – etterfulgt av «Species Facti» der det opplyses at Christian Jacobsen er gevorben under generalmajor Ulrichsdals regiment, er 24 år gammel, er født på Hadeland ved Christiania og tjent som soldat i 7 år. Det står mye mer her, men på tysk som jeg ikke behersker veldig godt, men etter det jeg forstår foregikk dette i garnisonsbyen Fredrikstad. Nr. 2 Hans Halvorsen var 30 år gammel og født i Jarlsberg, og nr. 3 Torgier Jonsen var også 30 år gammel men født på Hedemarken. På 192a kommer en betenkning, også den på tysk, etterfulgt av en kongelig resolusjon hvor Christian Jacobsen får redusert livstraffen ned til 3 års arbeide i jern på Fredrikstad festning. Straffene ble påbegynt 7. og 8. februar 1744. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 189b-190a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041193

1742. Leiermålssak over musketer Daniel Marcusen som etter angivelse fra sogneprest Treschow i Vågå måtte bekjenne 3 leiermål. Det første i 1734 med ei Marit Erichsdatter. Det andre i 1736 med ei Marit Siewersdatter, og det tredje med ei Anne Arnesdatter. De to første var før han ble soldat og han hadde for disse utstått kirkens disiplin og og betalt bøter. Alle tre var ugifte og ikke hadde hatt noe barn før leiermålene. Daniel lå nå i garnison i Christiansand. Etter en kongelig resolusjon endte det med at han måtte stå offentlig skrifte for det siste leiermålet, og ellers frikjent for all straff og tiltale. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 44b-45a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041048 --------------------------------------------------------------------------------------------------------- 1743. Behandling av avsagt dom over de to soldater Syver Thoresen og Bjørn Pedersen som begge hadde forlatt kompaniet. Begge ble dømt til døden ved hengning. Syver Thoresen var 23 år gammel og fra Laudal, mens gefrider Bjørn Pedersen var 20 år gammel og født i Gudbrandsdalen. Begge fikk dommen formildet til 12 ganger spissrot gjennom 300 mann i 2 dager, hver dag 6 ganger. Straffen ble utført 5. og 6. August 1743. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 160b-161a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041164

1742. Behandling av leiermålssak. Merk at han her omtales både som Andersen og Arnesen, og at det eneste holdepunktet jeg har som plasserer soldaten i Ringebu er sognepresten Kraft. At Soldaten Joen Andersen af Hr. Capitain Oldaches Compagnie haver begaaed 3de Leiermaale, det beviiser saavel Sogne Præsten Hr. Kraftes Angivelse, som hans egen Tilstaaelse ved Forhøret, og som hand for det første Leiermaal haver betalt Bøder til Hr. Foged Pram, som een Civil-Person, for det Andet og 3die haver udstaaet Kirkens disciplin, og tillige betalt Bøder for det 3die til Regimentet som Encke-Cassen tilbereignes. Saa i henseende den Kongel: Forordning af 29 Dec: 1696 befrier een Soldat for det 1ste Leiermaal at betale Bøder og at staae Skriffte, skal bemeldte Soldat Joen Arnesen i allerunderdanigste Følge af høystbemeldte Kongel: Forordning af Krigs-Rettens eenstemmige Vota, fordi hand 3de Leiermaale haver begaaed, straffes med at arbeide i Jern slutted paa næste Festning i 3 Aar; Saaledes for Rett er kiendr Actum den 10 8br: 1742 Coucheron Det står ellers at han er 26 år gammel og har tjent i 5. Dommen ble halvert til 1 ½ års festningsarbeide i jern. Han innkom på Kongsvinger festning 11. desember 1742. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 89b-90a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041093

Jean-Jacques blir Johan eller Jon Jakob på norsk. Det fantes flere Jon/Johan Jacob'er i Vestfold sent 170-tall. Charles kan muligens være en variant av Carl. Elisabeth var et nokså vanlig kvinnenavn, Christine også, men kombinasjonen Elisabeth Christine var ikke det. Ved dobbeltnavn hendte det at man oppkalte etter flere personer samtidig. Jeg vet det forekom på 1700-tall etter en biografisk historie jeg har lest hvor den ene barnet var oppkalt etter var misfornøyd med å skulle få fornavnet sitt kombinert med fornavn nr. 2 fra en annen person. En familie som har flyttet over landegrenser, og hvor familiebåndene tydeligvis er brutt, siden Anne Cathrine eller hennes barn ikke ble nevnt i skiftet av 1808, vil sannsynligvis vær mindre tilbøyelig til å ta hensyn til slikt - så et er ikke sikkert at det fantes noen slektning som det var naturlig å gi barnet begge navnene etter. Jeg har vel mer eller mindre gitt opp håp om å finne noen forbindelse mellom Grøn og Christen Olsens barn, men tenkte at jeg skulle nevne enda en Grøn i Larvik i skattemantallet av 1789: Jens Hansen Grøn, Skipper og eyer[?] et fartøy https://www.digitalarkivet.no/rk10081505080315 I 1779 eide han halvparten av briggen Fortuna sammen med broren Hans Hansen Grøn. https://www.nb.no/items/b84ad4337cf58ef8bad5fdb91ab10c5b?page=339&searchText="Hansen Grøn" Han er nevnt før i denne tråden. Finne-Grøn har skrevet en del om Grøn-slekten i Slegten Klaveness etc.. Der står det at Jens Hansen Grøns kone het Elisabeth Marie Olsdatter https://www.nb.no/items/d86658a5709805f70c9a2280acd5a9bc?page=103&searchText="Jens Hansen Grøn" Hun var ikke søster av Christen Olsen, ut fra dette skiftet: https://www.digitalarkivet.no/en/view/27/pa00000000612143 Det har slått meg at Stavern, for eksempel et sted som Christen Olsen kan ha arbeidet i perioder, selv om had bodde i Larvik. I alle fall arbeidet min mormors morfar der i en periode mens familiehjemmet var på Østre Halsen. Men Anne Cathrine bodde nokså sikkert i Larvik i 1792, siden hun ser ut til å ha blitt konfirmert der. Christen Olsens andre kone døde vel ca. 1798, og det er ikke sikkert at den yngste broren til Anne Cathrine rakk å konfirmeres før stemoren døde. Erich Christensen var i London da det var skifte etter halvbroren Cornelius Corneliusen i 1808. https://www.digitalarkivet.no/en/view/27/pa00000000614710 Carl Christensen var ikke i Larvik i 1801-tellingen, men det ser ut som om han kom tilbake før halvbrorens skifte i 1808. I 1809 gifter en Carl Christen, matros fra Larvik seg med Johanne Jansdatter i Tjølling. Hans forlover er en Fred. Olsen. Carl og Johanne bosetter seg på Østre Halsen, hvor de får barnet Helene Maria i 1814. https://www.digitalarkivet.no/en/view/255/pd00000012736770 Jan Carlsen kommer til i 1817. https://www.digitalarkivet.no/kb20051017051009 I 1830 får de sønnen Christen https://www.digitalarkivet.no/en/view/255/pd00000037782576 Ved sølvskatten betaler Carl 1 daler. https://www.digitalarkivet.no/en/view/97/pt00000000239134 Noe som kan være interessant er navnene på de andre fra Halsen som betaler. Det er en Frid. Olsen Houen der som betaler 2 daler, muligens forloveren. Det er to Wigeland der, slektninger av første mannen til Ellen Carlsdatter?

I denne sammenhengen må man også være kritisk til kilden som omtaler odelsgodset. Er det grunn til å tro at kilden er etterrettelig når det kommer til opplysninger om hvorvidt eierne hadde odel eller ikke? Dreier det seg f.eks. om ei skatteliste for en skatt som skulle betales uavhengig av odel, er det ikke gitt at futen har vært nøye med hensyn til om skattyteren hadde odel eller ikke.

Odel er noe man er født med - dvs det kan ikke fåes ("arves") fra annet enn slekt. Bortsett fra gjennom makeskifte - så hvis hennes forfedre og mannens forfedre har "byttet gård" kan hun sitte med odelen til en gård opprinnelig fra hans slekt - men selv da "arver" hun den fra egen slekt. En annen mulighet er dersom mann og kone er beslektet og at det var deres felles forfedre som satt med odelen - da er jo begge født med odel... PS Man kan selvfølgelig erverve odel ved å tilhøre den generasjonen av slekten som har sittet med gården i den nødvendige tidsperiode. Men det høres ikke ut til å være tilfelle her...

Ser du ikke har fått svar. Jeg sender derfor et svar i håp om at noen som vet bedre kan svare. Slik jeg ser det kan hun ikke arve odelen fra sin døde mann hvis odelen er opparbeidet i hans slekt (ættleg). Hvis de ikke har barn vil odelsretten gå til mannens slektninger, og har de barn går odelen til barna. Når kona har odelen må den gå gjennom hennes slekt. Odelsrett var gjenstand for kjøp og salg, slik at teoretisk kunne hun ha kjøpt odelen fra mannens slektninger?

Da moren til Anne Cathrine og hennes helbrødre døde ville det være naturligst om de havnet hos familien på morssiden, slik jeg har forstått det. I alle fall hvis disse hadde kapasitet til å ta seg av barna. Vi har skiftene etter Carl Thorsen og kona, som forteller at Elen hadde en søster Karen og en bror Ole. Ole Carlsen har jeg ikke klart å finne noe om ved å søke digitalt, bortsett fra at han levde ved foreldrenes skifter. Manuellt søk i mantallet av 1789 gav heller ikke resultat. I 1801-tellingen bor en Karen Carlsdatter, enke, med sønnen Andreas Nilsen på 12 år, i Sauggaden https://www.digitalarkivet.no/en/census/person/pf01058283001809 Den avdøde mannen het Niels Jensen Berg. https://www.digitalarkivet.no/en/view/255/pd00000009880087 Han døde få måneder før tellingen, 50 år gammel, og hadde vært skomaker. https://www.digitalarkivet.no/en/view/267/pg00000001636174 Karen døde i 1813, angivelig av tæring, 60 år gammel. https://www.digitalarkivet.no/en/view/267/pg00000001934352 Jeg har ikke funnet vigselen deres. Den må ha vært før 1781, siden de var gift ved Karens mors skifte. Skifte etter Niels eller Karen har jeg heller ikke funnet. Det var en Niels Berg i skattemantallet i Larvik av 1789. https://www.digitalarkivet.no/rk10081505080315 men siden det var minst to Niels Berg som bodde i byen i alle fall delvis overlappende rundt denne tiden vet jeg ikke hvilken av dem dette var. Det er ikke umulig at Karen og eller Niels hadde vært gift før.

IGJEN! TAKK til Even som har gitt meg mer enn jeg kunne tenkt meg var mulig. Samt til Bent Roger for å tipse meg om hva som var blitt gjort. Nå skal jeg bruke teksten til å prøve å lære meg litt mer tyding i og med at jeg har denne teksten "oversatt"

1741. Behandling av en avsagt dom over soldat Niels Christensen som hadde forlatt fanen og fra regimentet bortløpt. Dommen lød: … bør effter Krigs-articuls Brevets 61, med een Stricke at qvæles til Døden i Galgen. … Species-Facti Niels Christensen Musqvetier under Hr. Oberste Ulrichsdahls Regiment ved Capitains Tonsbergs Compagnie, som er fød udi Hade- land, ugifft, 26 Aar gammel, godvillig vær- ved, har Capituleret paa 8te Aar, tient 4 Aar er 3 Dage for sidste Munstering forleden Sommer, effter sit Foregivende af Frygt, fordi hand havde solt sin Monderings Boxer, bortrømt fra Compagniet med Kioel og Vest som hand haver ombyttet paa Landet, har taget Veien til Christiansand og begived sig der i Tieneste hos Præsten Tobiesen, der er Lector paa Christiansand, og boer paa Gaarden Tveter, hvilcken hand kiendte, da hand sidste gang laae der i Garnison, hvor hand er bleven attraperet, siden ført herhid til Compagniet, og af Krigs-Retten effter den 61 art: dømt at døe med Stricken i Galgen; Delinqventen har effter Capitainens Klage og eget Udsigende tilforn løbet Spids-Roed, fordi hand havde været borte fra Compagniet over Permissions Tiden, samt solt sin Monderings-Kioel, og foregiver for Forhøret, at have sagd til Præsten Tobiesen, at hand var desert- ret fra Compagniet, hvorfore Krigs-Retten haver reserveret Regimentet sit Tiltale til besagde Præst. Christiania den 15 Dec: 1741. – Etterfølges av en betenkning og derpå kongens resolusjon av 18. august som formilder dommen til 16 ganger spissrot gjennom 200 mann, 8 ganger hver dag. Til slutt en bekreftelse på utført straff. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 4b-5a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041008

1741. Behandling av en dom over de tre musketerer og desertørerer Jacob Rasmusen, Knud Olsen og Caspar Ingebrigtsen av Major von Cicignons Companie. Alle tre var dømt til døden ved hengning for desertering og salg av munderingseffekter. Knud Olsen var 23 år gammel og født i Telemark, mens Caspar Ingebrigtsen var 30 år gammel og født i Aker. Det er skrevet en «Species-Facti» for hver av de tre, men jeg tar med bare den for gudbrandsdølen her: Jacob Rasmusen Musqveteer ved Major Cicignons Compagnie under hr. Obriste Ulrichsdahls Regiment, som er føed i Guldbrandsdahlen, 23 Aar gammel, tient 5 Aar, haver giordt Overlæg med 2de Ca- merater Knud Olsen og Caspar Ingebrigt- sen, at de vilde bortrømme fra Com- pagniet, som de og den 15de Juny a. s, i wærck stillede, da de effter Aftalen samlede sig udenfor Pippervigen, og Delinqventen med sig tagende sin fulde Mondering, hvoraf hand siden haver solt Strømperne, Halv-Skiorten og Klu- den, fuldte med de andre igiennem Mariedahlen og Ringeriget op til Krydtz- herrit i Hallingdahlen, hvor hand med Knut Olsen paa een Plads, som kaldes Mariebraatten, effter at de ickuns hav- de været der een Nat, ere blevne paagrebne; Aarsagen til Desertio- nen foregiver Delinqventen, at være denne, at de bleve hadede og slagne af Lieutenant Lützau og Commandier Sergent Frost, fordi deres Mondering var saa slet, og at hands Mondering var meere slidt end andres, formedelst hand 1740, da [274b] Compagniet laae paa Friderichshald, ha- ver maattet hver anden Dag dublere og giøre Wagt for andre, som vare syge, hvorfore hand, ligesom det over alt var brugeligt, ickuns havde faaet 4 skilling og for een Leye Wagt 12 skilling: Ellers tilstaaer Delinqventen, at hand selv haver forlanget, at giøre baade Leie- og Dubler-Wagt, aldrig imod hands Vil- lie dertil er bleven Commande- ret, samt at det kunde være skeet 1 a 2 gange om Maaneden, ligesom Sygdommen tog til ved Compagniet, og at hand aldrig derover haver klaget, icke heller dertil hafft Aar- sag. Ligeledes haver Delinqventen selv bekiendt, at hand først haver ta- let om Bortrømmelsen til de 2de andre. Deretter følger Species- Facti for de to andre med denne felles sluttkommentaren: Disse 3de Deserteurs, hvis Tan- ker haver været at opholde sig i Halling- dahlen, eller som Knud Olsen siger, at gaae længere Nord effter, og arbeide for Bønderne, ere af Krigs-Retten effter vota Unanimia, følgelig den 61de Krigs-articul blevne Con- demnerede til at miste Livet med Stricken i Galgen. Christia- nia den 99de Octobr: 1741. – Dette etterfølges av en betenkning på dansk (275b) med påfølgende resolusjon med formildelse av straffene. Gudbrandsdølen Jacob Rasmusen med 16 ganger spissrot gjennom 200 mann, hver dag 8 ganger. De to andre samme straff, men kun 8 ganger hver. Til slutt en bekreftelse på utført straff. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0010: Justitsprotokoller, 1739-1741, s. 272b-273a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101040277 ------------------------------------------------------------------------------------ 1741. Leiermålssak over soldat Knut Olsen Berge, utlagt av Anna Erichsdatter Houm som barnefar. I følge sogneprest Pihl i Gausdal var dette hans tredje leiermål. Hun tjente da på Houm og han på Lunde like ved og skal ha skjedd i romjula 1739 da han første gang besøkte henne på fjøshjellen, og senere 7-8 ganger i fjøs og låve. Da hun ble gravid tilbød han henne 10 rd for å utlegge en Christen Hansen Manstad som barnefar. Species-Facti og betenkning på tysk, men alt er med pen skrift og lettlest. Han blir befriet for å avlegge ed, men ble idømt å arbeide 2 måneder i jern på nærmeste festning, hvor han innkom den 30. april 1742. NB! Der denne saken ender på 12a begynner en annen leiermålssak mot en Siver Olsen Bjørnstad for å ha besvangret 2 kvinnfolk han var beslektet med i tredje ledd. Anna Oudensdatter og Anna Amundsdatter. Magefølelsen sier at disse også er fra Gausdal, men jeg vet rett og slett ikke. Bjørnstadgårder finnes mange steder, og det er ingen opplysninger i teksten som forteller om hvor dette er, ikke en gang navnet på presten. Han endte i alle fall opp med 2 måneders arbeide i jern på Kongsvinger festning. Forsvaret, Generalauditøren, RA/RAFA-1772/F/Fg/Fga/L0011: Justitsprotokoller, 1741-1744, s. 8b-9a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/rg10041101041012

Jeg har bladd meg gjennom branntaksten av 1765. Bortsett fra Carl Thorsens hus i Fritzøegaden https://www.digitalarkivet.no/as10091801160066 og Cornelius Larsens hus, som trolig er det samme som Elen Carlsdatter bodde i som gift første gang https://www.digitalarkivet.no/as10091801160071 finner jeg en Christen Olsens hus i Baggaden i Sandefjord. https://www.digitalarkivet.no/as10091801160094 Dette huset er større og mer verdifullt enn Carl Thorsens, større og vesentlig mer verdifullt enn Cornelius Larsens hus. Jeg har liten tro på at det er den samme Christen Olsen som var Elen Carlsdatters andre mann. Det er adskillige Christensen i Larvik, og flere Ole'rm men ingen som øker sannsynligheten for at de var far til Christen Olsen.

Jeg tar med lenke til begravelsen til Christen Olsens kone i Larvik i 1787. Hun er ikke nevnt med navn, kun alder 36 år og dødsårsak tæring. Gitt at han giftet seg gang nr. 2 i 1792 må det være den første konen, Elen Carlsdatter. Hun døde altså hele 5 1/2 år (omtrent) før skiftet. Anne Cathrine og brødrene må definitivt ha hatt noen andre som tok seg av dem og husholdningen til Christen Olsen. Han var jo tømmermann/matros og 'fraværende' ved mantallet i 1789, så jeg ser for meg at han kan ha hatt lengre perioder på sjøen før han døde på langfart. https://www.digitalarkivet.no/kb20070502640035 Det er fortærende at kirkeboken for Larvik for denne perioden enten ikke finnes, eller ikke er digitalisert. Christen Olsen bør ha vært over 12 år i 1762, men skattemantallet for Larvik tror jeg ikke er bevart. Uten å vite noe om familien hans reduseres sannsynligheten for å identifisere forbindelse til Grøn-navnet med 50%.

Her har jeg Christen Olsen, tømmermand, i Mantalls og skatteprotokoll av 1789. Han var fraværende, så kommisjonen gjorde noen antagelser. Ingen tegn tilat han brukte navnet Grøn der heller. https://www.digitalarkivet.no/rk10081505080317 Grøn'ene i Kjerringvik stammet fra brødrene Erik Andersen Grøn og hans bror Niels Andersen Grøn. De produserte en bråte etterkommere Grøn som var tilknyttet sjøen via losvirksomhet, rederi skibsbygning og sjømannskap pr. siste halvdel av 1700-tallet. De fantes trolig over hele Vestfold langs kysten. Fordi det var alminnelig med serieekteskap på grunn av dødsfall blir det litt av en jobb å sette opp et famiietre som tar hensyn til tanter og onkler Grøn... Det er spesiellt problematisk når vi ikke vet hvem Christen Olsen var barn av. Men her er en start: Grøn i Larvik - Grøn i Kjerringvik På den tiden (1789) var det i Larvik en Hans Grøn, skipper, som også er nevnt i dette mantallet. https://www.digitalarkivet.no/rk10081505080318 Den Hans Grøn som var skipper i 1789 er sannsynligvis den samme skipperen Hans Grøn i Larvik som var gift med Pernille Nielsdatter da de fikk barn samme år https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000009880078. I så tilfelle var han en Hans Hansen Grøn gift med datterdatter av Karen Andersdatter Numme og Anders Iversen Nummei følge skiftet etter Karen. https://www.digitalarkivet.no/view/27/pa00000000611036 Denne Hans Hansen Grøn var født ca. 1744. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058283002159 I følgebygdeboken i Tjølling kom han fra bruk 11 i Kjerringvik og var sønn av Hans Eriksen Grøn den eldre, som var gift hele fire ganger. Mor til Hans Hansen Grøn var nok Anne Dorothea Evensdatter ut fra hans angitte fødselsår. Det var også en Erich Nielsen Grøn, lods, https://www.digitalarkivet.no/rk10081505080319 Losen Erich Nielsen Grøn er nevnt i Larvik i 1801-tellingen. Han var i første ekteskap med en Maren Johannesdatter. Hans alder var satt til 53 år. Paret bodde på Thorstrand Østre ende. De to døtrene var Maren Pernille på 13 og Johanne Elisabeth på 8. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01058283001996 De hadde giftet seg i 1786, da var Hans Grøn senior en av troloverene. https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000002118247 Da paret fikk barn i 1793 var en Inger Jensdatter Grøn blant fadderene. https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000009882023 Erich Nielsen Grøn er også nevnt i 1825-tellingen i Larvik. Han bodde fortsatt på Thorstrand, sammen med datteren Maren Pernille og hennes mann Ole Olsen. https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01051178001613 Det er vel grunn til å tro at denne losen Erich Nielsen Grøn var sønn av Losoldermann Niels Erichsen Grøn som døde i Larvik i 1786, 70 år gammel https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000001933572 Niels Erichsen Grøn var svigersønn til Anders Iversen Numme som det var skifte etter i 1770. https://www.digitalarkivet.no/view/27/pa00000000611021 Niels' kone var da Sibylle Andersdatter Numme, som før hadde vært gift med Thor Larsen Laugerød. Niels må ha hatt tilknytning til Kjerringvik, siden han også omtales som Niels Kieringvigen https://www.digitalarkivet.no/view/27/pa00000000609715 Han er omtalt i Tjølling bygdebok som eier av hus nr. 3 og da gift med Pernille Mathisdatter. Bygdeboken sier han kom fra bruk 1, så han var vel sønn av Erik Andersen Grøn, født i Sverige ca. 1675. Det ser ut som om Erich Nielsen Grøn fikk en sønn Anders Jacob Erichsen, som altså ikke brukte navnet Grøn https://www.digitalarkivet.no/kb20051017050250

Er dette en familie å utforske nærmere? Faren til Anne Cath. var skipstømmermann. Kanskje han jobbet her, hadde en relasjon til denne familien, eller bare tok navnet da han kom til Belgia? Tjølling og Larvik er jo nabokommuner. Tjølling bygdebok. 3 : Gårder og slekter (nb.no)

Ja sorri, mener nr 18!! Tusen takk for hjelp!! 😀

Det jeg venter på her er P. S. Holths takk til deg for din fantastiske transkribering. - du er tilgitt, for dette er også trådstarters jobb. 😀 Mvh BentØ

Et forsøk: 01 Forhør over Anders L. BjørnerudEie 02 Aar 1950 den 19de Marts blev en Extraret sat paa Arresthuset Olsrud i Vang, for ifølge ?? 02 medelsetets[?] Ordre at optage et Forhør over Anders Larsen Bjørnerud-Eie, og betjentes 03 Retten af eedsvorne Fuldmægtig R. [??] i Overvær af underskrevne 2de Vidner, Hvorda 04 Blev fremlagte 1. Forhørsindkaldelse af 8de dennes i forkyndt Stand, og 2. Klage til Hede- 05 markens Amt af 18de f. M, med dettes Postscriptum af 2den dennes, hvori Odre til nær- 06 værende Forhørs Optagelse. Administrator bemærked at de for nylig afholdte Vaar- 07 thing have hindret ham fra tidligere at optage Forhøret. - Paa Grund af, at samt- 08 lige i Klagen opgivne Personer med Undtagele af Lars Biskoplien opholdt sig i 09 dette Præstegjæld, blev Forhøret berammet til Foretagelse hersteds, og særskildt Indkaldelse 10 tilstillet Lensmanden i Næs med Hensyn til ovenmeldte Person. Denne Indkaldelse 11 er imidlertid ikke Administrator ihændekommet, hvorimod den erfares at være 12 Vedkommende forkyndt, da han skal være her tilstede. # Derpaa fremkaldtes og af- 13 hørtes de indstevnte Personer i følgende Orden: 1. Klageren Lars Nilsen Bi- 14 skoplien, 54 Aar gl, Der forelæstes den af ham indgivne Anmeldelse, til hvilken han 15 forholdt sig med følgende Tillæg: Dagen førend Fisken blev Comparenten frastjaa- 16 let, havde angjældende ikke alene vært inde hos ham men ogsaa paa mange 17 af de omliggende Gaarde, idet han overalt frembøe til Salg nogle medha- 18 vende Vidiekurve; men Comparenten kunde dog ikke netop have ham mis- 19 tænkt for Tyverie, førend han erholdt de i Klagen omnævnte yderligere Oplys- 20 ninger, hvilket endelig bevæget ham til i Følge med Ole Eriksen PennerudEie og Johan- 21 nes Olsen BjørnerudEie at bringe[?] sig hen til Angjældendes Plads Bjørnerud-Eie, hvor 22 de ogsaa ved Ankomsten antraf ham. Paa Anmodning om at undersøge Huset svarede 23 Angjældende strax, at han derimod Intet havde at indvende, hvorfor Comparenten 24 tilligemed de 2de Andre gik ovenpaa Loftet, hvor de fandt løst henliggende omtrent 25 13 Mrk Tørfisk, omviklet med et Toug, som Comparenten troede at være sin Eiendom. 26 Videre forefandt de i Kjælderen cirka 15 Mrk i opblødt Tilstand, og vedgik Angjæl- 27 dende derhos, at saavel han selv som hans Hustrue kort forud havde afhændet nogle smaa 28 Qvanta. Tilspurgt om hvor han havde erholdt all denne Fisk erklærede Angjældende, 29 at han paa Hjemtouren fra Næs, hvilket Præstegjæld han efter Sigende havde forladt 30 samme Dag, som han havde været inde hos Comparenten, gik indom Hamar By og 31 for Contante Penge kjøbte fra Kjøbmand Skappel 1 ½ [??] Tørfisk. At dette imidlertid 32 er lutter Opspind, tror Comparenten, at hiin Kjøbmand eller dennes Betjente, om 33 de maatte blive afhørte, vill kunne bevidne. Ihvorvel Comparenten maa erkjende[?] [275a] 01 at Varer af saadan Beskaffenhed vanskelig lar sig skille fra hinanden, troede han 02 dog ved Ransagningen at gjenkjende Fisken som den ham frakommen. Paa Tilspørgende 03 om, hvor han havde havt Logie Natten, efter at han forlod Næs, sagde Angjældende 04 at han den Nat ikke havde havt noget saadant, da han kuns havde ranglet om- 05 kring i Hamar. - Sluttelig erklærede Comparenten, at han før Ransagningen 06 modtog Opfordring fra flere Gaardbrugere paa Furnæs om at gjøre Sit, for at 07 faae Angjældende overbeviist om Tyveriet, da de gjerne[?] ønsked[?] en for[?] [??]- 08 tet Tyveknegt ud af Bygden. - 2. Ole Eriksen Pinnerud-Eie, 41 Aar gj. Og 3 Johannes 09 Bjørnerud-Eie 40 Aar gj, vare begge efter forrige Deponents Opfordring tilstede 10 ved Ransagingen paa Bjørnerud-Eie, hvor de forefandt de af denne opgivne Qvanta 11 Fisk og paahørte Angjeldendes Udsagn om, at han havde kjøbt 1 ½ [tegn, bismerpund?] hos Kjøbmand Skappel, af 12 hvilken Qvantum den fundne Beholdning skulde være en Deel, videre at han og Kone 13 havde solgt lidt Fisk, samt at have den Natten, efterat han forlat Næs, intet 14 Leje havde havt. Anden Oplysning kunde Deponenterne ikke meddele. Dog kun- 15 de de ikke tilbageholde den Bemærkning, at sjelden en Gaardbruger, alt saa langt 16 mindre en simpel Arbeider, pleide at lægge et saa stort Qvantum som 15 Mrk{?] 17 Tørfisk i Bløt. 4. Engebret Eriksen Gjerloug-Eie 28 Aar gl, forklarede, at hans Hustrue 18 Olie Larsdatter og Moder Elie Christophersdatter engang kort Tid efter afvigte 19 Juni, medens Deponenten var fraværende, efter Sigende havde afkjøbt Angjæl- 20 dendes Hustrue 13 Mrk{?] Tørfisk som hun bragte med sig og sagde at have kjøbt hos 21 Skappel i Hamar. Dette Qvantum, hvoraf Deponentens Hustrue kjøbte 6 og Moderen 22 3 Mrk{?], blev betalt med 4 Sæ?? Poteter og 3 Potter Mælk. 5. Søren Larsen Gjerloug- 23 Eie, 59 ½ Aar gl, sagde sig at have afkjøbt Angjældende 6 ½ Mrk{?] Tørfisk, og det nogle 24 Dage efter afvigte Juuls Trettenhelg. Deponenten havde nemlig seet hans Hustrue 25 da hun gik nedover til forrige Deponents Plads med endeel Fisk, og indfandt 26 sig, saasom han ogsaa var i Forlegenhed for saadan Vare og troede, at Angjældende 27 kunde være i Besiddelse af [??], hos ham selv, samt erholdt uden videre 28 det ovenmeldte Qvantum tilkjøbs efter en Priis af 3s pr Mrk{?]. Yderligere Op- 29 lysninger kan han ikke meddele; in specie spurgte han ikke engang Angjæl- 30 dende om, hvorfra han havde bekommet Fisken. 6. Knud Jensen Gjerloug-Eie, 26 Aar gl, en 27 Broder af Angjældendes Hustrue, forklarede, at Svogeren kort Tid fra Juul en Aften 28 kom ind til ham og bad ham hjælpe sig med at bringe endeel Effecter, som han 29 havde henstaaende paa en Kjælke udenfor Døren, opover Bakken til Bjørnerud-Eie, 30 hvor Deponentens Forældre bor og Angjældende har Tilhold. Denne Anmodning opfyldte 31 han, idet han tog Fællen, hvori Effecterne var forvaret, paa Ryggen, og bar den 32 op til Bjørnerud-Eie. Da de i Følge var ankommen did, blev Fællen aabnet og 33 befandtes at indeholde sikkert over 2 Bismerpund[?] Tørfisk, 4 a 5 pund Kaffee, samt noget Sukker. 34 Ved at see disse Herligheder udbrød Angjeldendes Hustrue: “Alt dette kan du 35 dog ikke have faaet for de Kurve og M??, Du havde med Dig” Dette benæg- 35 tede han ogsaa, sigende, at han havde taget Alt paa Credit i Hamar, uden dog [275b] 01 at nævne, saavidt Deponenten hørte, af hvilken Kjøbmand. Deponenten træffes efter Si- 02 gende sjelden sammen med Angjeældende, undtagen naar han hjælper sine Forældre, og ønsker 03 heller ikke at have noget Samqvem med ham. - 7. John Engebretsen Svartaasen, om- 04 trent 60 Aar gl, forklarede, at han en Tiid efter Juul laante Angjældende sin Hest, for 05 med samme at hjemkjøre noget Veed, og fik han som Vederlag for denne Tjeneste 06 4 Mrk{?] Fisk, som Angjældende sagde at have kjøbt i Hamar,og bragte med sig, da 07 han leverede Hesten tilbage. - 8. Jens Jensen Bjørnerud-Eie, Angjældendes Svigerfa- 08 der, 60Aar gl, var nærværende, da Angjældende og 6te Deponent en Aften kort Tid efter sidste 09 Juul hjemkom til Pladsen med en Sæk, hvori var forvaret noget Kaffee og Sukker 10 samt 2 a 3 Pund[?] Tørfisk, efter hvad Deponenten ved et simpeli Øyemaal kunde skjønne 11 Disse Varer sagde Angjældende at have taget paa Credit i Hamar og det hos Kjøb- 12 mand Skappel. Af Fisken afhændet han bagefter nogle Mrk{?] til 4de 5te og 7de Depo- 13 nenter, 9, Christopher Eriksen Skillingberg, 25 ½ Aar gl, og 10. Mikkel Sørensen Neder- 14 qværn, 48 Aar gl, forklarede, at de engang i Februar eller Marts Maaned 1848 paa- 15 hørte Angjældendes Tilstaaelse om at have frastjaalet sin Huusbond Erik Høst- 16 bjør endeel urenset Korn, som han den Dag efter dennes Opfordring havde 17 bragt med sig tilbage til Gaarden. Da Huusbonden ??lig pegede hen paa 18 Pællen[?], hvori Kornet forvaredes, og spurgte ham om han nu i Vidners Over- 19 vær vilde gaae til Bekjændelse om at have stjaalet Kornet, svarede An- 20 gjældende herti l”ja”. 10de Deponent erindrer, at han vedgik at have bemæg- 21 tiget sig Kornet paa Laden, hvorimod 9de Deponent ikke husker at der engang 22 blev efterspurgt, hvorfra det var stjaalet. Efter Deponentens Skjøn udgjorde 23 det i Pællen[?] havende Korn ikke fuldt en halv Tønde. 11. Erik Thoresen Høstbjør, 24 38 Aar gl. Forklarede sig som følger: omtrent ved Christiania Markedstider 1848 25 observerede Deponenten en Dag, at der var spilt urenset Korn paa Veien 26 fra hans Lade til Huusmandspladsen, som dengang brugtes af Angjældende, 27 der var i Deponentens Tjeneste fra 14de April 1847 til s. D. 1848, Om denne Opda- 28 gelse underrettede han ikke Angjældende før engang efter 2 a 3 Ugers Forløb, da 29 han skulde opgjøre Regnskab med ham. Da trængte han ind paa ham, og fik ham 30 endelig til at bekjende, at han havde frastjaalet ham endeel Deraf, udenat 31 han vilde opgive Qvantiteten. Han lovede imidlertid ved en senere Leilighed 32 at medbringe til Gaarden, hvad han havde stjaalet, hvilket Løvte han ogsaa 33 opfyldte idet han en Dag medhavde en Sæk med cirka ½ Tønde . Denne satte han 34 ved Ankomsten fra sig i Gangen, men maatte ud paa Dagen bringe den ind 35 i Stuen, og der i 9de og 10de Deponents Overvær vedgaae at have stjaalet det i 36 samme havende Korn. Da Angjældende saaledes havde tilstaaet at være Tyven, 37 foretog Deponenten sig ikke at anstille yderligere Undersøgelser om, hvorledes Ty- 38 veriet var begaaet. Dog troer han, at Angjældende maa være gaaet 39 ind igjennem den utillaasede Underlade, og derfra have krøbet op paa [276a] 01 det egentlige Ladegulv, hvor Kornet var henliggende. Sluttelig tillagde Deponenten, 02 at han, medens Angjældende var hans Huusmand, ikke kom under Vejr med andre af 03 ham forøvede Tyverier. 12. Arne Andersen Pinderud Eie, 30 Aar gl, forklarede at 04 han, da han engang i forrige Aars Vinter var til Fjelds efter Veed, opdagede 05 Spoer efter en Kjelke, hvorpaa synlig var Noget Ruughalm, da enkelte Straae 06 vare faldne af, og hvilke Spoer førte fra Bjørsæteren lige til Bjørnerud-Eie 07 Da Deponenten kom hjem, gik han hen til den sidstnævnte Plads og bad Angjældende 08 komme ud, hvorpaa han gjorde ham bekjendt med sin Opdagelse, og sagde til 09 ham, at han nok havde behæftet sig med et daarligt Arbeide den foregaa- 10 ende Nat. Hertil svarede Angjældende først Intet, men da Deponenten yttrede, 11 at det ikke vilde være saa farligt for ham, hvis han ikke havde stjaalet Høe, 12 yttrede han et bestemt “nei”. Deponenten fortolkede denne Benægtelse af 13 at have taget Hø som en Erkjendelse af at have stjaalet Halmen. Yderligere 14 Oplysning herom veed Deponenten ikke at afgive. - 13. Johanne Jensdat- 15 ter , 28 Aar gl, Angjældendes Hustrue, blev formanet til Sandheds Udsigelse og exa- 16 mineret med Hensyn til de hendes Mand imputerede Tyverier, men forsikkrede 17 at være aldeles uvidende om, hvorvidt han har forøvet dem. Hun har hørt 18 Tale om samtlige Tyverier og spurgt ham selv desangaaende, udenat have 19 erholdt andet end benægtende Svar. Forsaavidt betræffer de Varer, han kort 20 efter Juul havde med sig eller enten lod hendes Broder, 6te Deponent, bære 21 til Bjørnerud-Eie, sagde han første Dag, at han havde taget dem paa Credit 22 hos Skappel i Hamar, men han senere paastoed at have betalt dem Con- 23 tant. Det forholder sig rigtigt, at hun har afhændet de af 4de Deponent omfor- 24 klarede Qvanta Fisk, dog saaledes at Else Christophersdatter kuns erholdt 2 ½ Mrk[?] 25 og veed hun derhos Beskeed om, at han selv har overladt 5te og 7de Deponent saa- 26 meget, som de har udsagt; men hvormeget han i det Hele havde med sig 27 ved sin Hjemkomst, er hende aldeles uvitterligt, uden forsaavidt som han 28 selv opgav til 1 1/2 [??] . Gjort opmærksom paa, at simplere Arbeidsfolk sjelden 29 lægge saa meget som 15 Mrk[?] i Blød, sagde hun, at hendes Mand havde forord- 30 net det saaledes, og vare de forøvrigt ikke i Besiddelse af anden P??mad. 31 Om Tyverierne af Draasen[?] og Halmen veed hun ingen Beskjeed. - Sluttelig 32 fremstod fri for Baand og Tvang Angjældende Anders Larsen, der sagde sig at 33 være omtrent 28 Aar gl. Hans Forældre Lars Hansen og Else Johannesdatter leve begge 34 og opholde sig paa Rosettaje[?] i Furnæs Annex til Vang. Indtil sit 15de Aar, naar 35 han blev confirmeret af residerende Cappelan Steen ved Furnæs Kirke, opholdt 36 han sig hjemme hos sine Forældre, men flyttet da ind til Christiania, hvor han 37 kom i lære hos Bundtmager Ulstrup. Hos denne var han i arbeide omtrent 3 38 Aar, og opholdt sig derefter cirka ½ Aar i samme By. Under denne Tid 39 udstod han for Tyveri eller Hæleri 3 eller 4 Maaneders Tugthuus. Efter 40 at have udstaaet denne Straf, begav han sig til sin Fødebygd, og opholdt [276b] Må ta en pause 😊 Mvh

Dette framstår som et manntall utenom det vanlige. Det lar seg forhåpentlig påvise hva som har vært myndighetenes hensikt med å utarbeide det, da dette vil kunne være avgjørende for å kunne forstå manntallets omfang og eventuelle begrensninger. Det finnes neppe noen ferdig mal. Du kan henvende deg via Arkivverkets kontaktskjema for frivillige bidragsytere, hvor du i steg 2 kan velge "Jeg jobber med et bidrag og har et spørsmål". Vis gjerne til denne forumtråden. Se https://www.arkivverket.no/tjenester/dugnad-digitalarkivet#!/form/0

Her er et lite sitat fra første side. Selv om manntallet er foretatt bare seks år etter folketellingen av 1801 utgjør den et viktig suplement til denne, idet manntallet inneholder en mengde opplysninger som folketellingen mangler. Et lite eks.: I folketellingen for 1801, Glemmen, side 62, 17. familie står Ole Hansen Mand 54 2. ektesk. Bruger Plads Maria Johnsdatter Hans Kone 54 Jøran Olsdatter 16 Pernille Olsdatter Deres Døtre 11 I manntallet fra 1807 får vi vite at Ole er fra Borge og at Maria er fra Tune. Begge har vært 18 år på stedet. Videre at de også har en sønn, Hans Olsen, 17 år, og at han har vært hjemmefra i ti år. Datteren Jøran er også født i Tune, mens den andre datteren, Pernille, ikke er hjemme i 1807. Jeg er sikker på at jeg ikke er alene om å ønske at dette manntallet blir publisert gitt alle ekstraopplysningene. Kan du "trykke på noen knapper" i et forsøk i å starte denne prosessen etter påske? Når du tar deg fem minutter i påskeeggmalingen 😉 ville jeg sette pris på en lenke til XL ark malene for transkripsjon. På forhånd takk. Mvh, Birger

Denne feilen kommer sannsynligvis av at han ved automatisk lenking har blitt slått sammen med Børe Olaus Berge, f. 9.7.1885, d. 13.5.1968: https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000001877632 Felles fornavn Olaus og felles fødselsdato 9.7.1885 har ført til den automatiske lenkinga. Så har noen oppdaget feilen og koblet fra kilden med dødsfallet, men uten å fjerne dødsdato og sted fra personsida.