Toppliste

Nokre ord til Evens siste innlegg: Linje 29: ...Foran- Linje 30: dring.....Saligheds Eed Linje 35: 24 dennes [altså, 24 mai]

[418a] 01 Aar 1832 den 19de Maii, blev Retten sat i Aass Thingstue 02 til Continuation af Justitssagen mod Drengen Jørgen Diderich Christiansen 03 og Dennes Forældre; betjent af Sorenskriveren i Overvær af undertegnede 04 Vidner. Hvor da! For Referenten var Proc Sehestedt 05 tilstæde, der begjærede de Tiltalte forelæst deres Forklaring under 06 Forhøret og examinerede efter Omstændighederne. Fremtsoed Dren- 07 gen Jørgen Diderich Christiansen, løs og ledig, som, paa Examination 08 nu forklarede, at det ikke er rigtig hvad han forhen har opgivet. 09 angaaende at han kjøbte Hvedebrød for den halve Spdl han havde faaet 10 af Forældrene, da han bortkastede eller tabte Denne i Drøbak, 11 og dette gav Anledning til at han tog Tegnebogen, hvoraf han si- 12 ger at han udtog ½ Spdl som han vexlede hos Hudecke [??] 13 bortkjøbte han deraf i Hvedebrød 44s: da han hjembragte, saa- 14 vist han erindrer 16s. I Smaapenge. Han forklarer at det 15 var nogle Smaabørn som solgte Hvedebrød i Kurver, og var 16 det nok en Datter af Matros Anders Andersen paa Raakeløkken, 17 samt en Datter af Samuel Glasmester og en Datter af Halvor 18 Saltboden, men hvor meget han kjøbte af hvem kan han 19 ikke erindre, og var der heller ingen som saae at han 20 havde Tegnebogen oppe da han udtog den halve Spdl af Bogen ude 21 paa Tomten ved Samuelsens Gaard. Han havde alle Sed- 22 lerne[?] oppe ved sidstnævnte Leilighed, men om han mistede nogen 23 deraf, kunde han ikke sige, da han ej lagde Mærke dertil. 24 Drengen blev spugt, hvorfor han ikke, da han havde faaet Tegne- 25 bogen, kjøbte hvad hans Forældre havde sendt ham efter, nemlig 26 Brød og Sild, men hvortil svarede han, at han ikke tænkte der- 27 paa eller torde tage fleere Penge af Tegnebogen, men ville 28 bringe den hjem. Den anden lille Dreng Hans Christoffersen 29 benægtede at han saae sin Broder udtage Penge af Bogen, 30 Dem[?] han ikke fik see førend han, som forklaret under For- 31 høret, næsten var kommen hjem til Forældrenes Huus, 32 og fortalte hans Broder da at have taget ½ Spdl af de 33 Penge som fandtes i Tegnebogen. Bemeldte Jørgen 34 Christiansen forklarede derpaa at han vexlede den ½ Spdl hos 35 Madme. Heidecker[?], og kjøbte sammesteds ½ Fjerding Sukker 36 som han betalte med 3s, og fortærede han og Broderen Suk- 37 keret, dog var den sidste ikke med ham hos Heidecker[?] [418b] 01 Iøvrigt vedblev han sin Forklaring under Forhøret, og benæg- 02 tede at være tiltalt eller straffet forhen for nogen Forbrydelse 03 Igjen fremstoed Christian Gundersen Scheppelet[?], som fore- 04 læstes sin Forklaring under Forhøret, og som han erkjendte for rigtig; 05 og paastoed fremdeles at han ikke har taget 2s: af de Penge som 06 laae i Tegnebogen, men erkjender fremdeles at han har handlet 07 urigtig ved ikke at levere Tegnebogen tilbage ved Auctions- 08 stedet, eller i det mindste om Morgenen at søge Oplysning 09 om Ejermanden dertil, hvorimod han var godtroende nok 10 til at antage at hans Søn, saaledes som han foregiver 11 havde fundet den; Han vedblev fremdeeles at paastaae 12 at han Søn fik ½ Spdl. med sig, da han gik hjemme ifra, 13 og hvilken ½ Spdl hans Søn sagde at have Kastet bort, og samt at 14 han havde bortkjøbt i Gotter[?] paa 16s: nær, men hvilke 16s: an- 15 gjeldende Christian Schepellet[?] ikke tog til sig, efter hans Udsigende, 16 hvorimos hans Søn Jørgen siger at han lagde de 16s: i Bod- 17 skuffen da han kom hjem. Bemeldte Dreng forklarede 18 ogsaa nu at han modtog den halve Spdl af sin Moder, da 19 han gik til Drøbak. Løs og ledig var ogsaa tilstæde 20 Christian Schepellets[?] Hustrue Karine Hansdatter, som ikke 21 havde videre at forklare end hvad hun forhen har opgivet, 22 og kunde heller ikke nu angive andet end Skrækken for at have geraadet 23 i Ulykke som Aarsag til at hun gjemte Tegnebogen paa det Sted 24 hvor den blev fundet. Hun har forhen aldrig været tiltalt 25 eller straffet for nogen Forseelse. Sluttelig erkjendte hun 26 at hendes Søn modtog den ½ Spdl af hende for at kjøbe Brød 27 og Sild for og Resten bringe med sig hjem. Derefter 28 fremstoed lensmand Nordbye, som vedtog sin i Forhøret 29 vedtagne Rapport af 31 Marts sidstleden uden [??]- 30 dering eller Tillæg, og hvorpaa han aflagde ??heds Eed 31 paa Lovens Maade. Sehefeldt derefter, for at iagttage 32 det videre Fornødne i Sagen, begjærede Samme udsat til en 33 for Dommeren behagelig Tid. 34 Eragtet: 35 Sagen udstaaer til Torsdagen den 24demars[?] for igjen at fore- 36 tages Kl, 12 [underskrifter] Mvh Og et langt PS: Jeg har en lei tendens til å bli revet med av innholdet i de dokumentene jeg forsøker meg på. Og skjebnene til de innvolverte. Er dette to små gutter som har blitt sendt til byen for å kjøpe brød og sild, har funnet en lommebok og (naturlig nok) kjøper seg delikatesser som hvetebrød og sukker for rikdommene (½ Speciedaler[!]) Og blir av en eller annen grunn hektet for tyveri, Og foreldrene for heleri? Jeg har før vært imponert over datidens nitide rettsvesen - vitner for og imot, overlegninger for og imot, selv for den minste forseelse. Men her må jeg si at jeg ikke er det minste imponert . . . Akter å forsøke meg på videre tyding av de neste dokumentene, og håper at en slags rettferdighet vil skje fyllest. - I morgen en gang 😊 Mvh PPS. Formatteringen er, av en eller annen grunn, ikke venn med meg i aften. Beklager.

Et familietre på MyHeritage oppgir at Hugo døde 6.1.1980 i Karlskrona. Navn Åke Hugo Okeson Fødsel 30. mar 1896 Rödeby, Blekinge Bosted Xx782, USA Død 6. jan 1980 Karlskrona, Blekinge https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:VS8G-QNT Navn Hugo Okeson State Connecticut Residence Place Europe Previous Residence Postal Code XX782 Age 84 Birth Date 30 Mar 1896 Death Date Jan 1980

En liten oppfølging på "feil" innbinding og datering av noen av kirkebokens sider. Siste ark i protokollen for de som er interessert. Det kan se ut som om siste side i protokollen har lidd samme skjebne som ark 7. Satt inn feil vei. Det som nå fremstår som folio 184b kan være fortsettelse av folio 11b, altså 1727. Mens folio 184a er for 1728.

Duverden – gikk ‹saken› helt til høyesterett?? Jeg er relativt målløs. Men, i morgen – Jeg fortsetter. (‹sitat›: Yoda 😉 Mvh

Min gode Even Jeg er imponert over hvor raskt du arbeider! Ser fram til muligheten til å få lese videre i denne historien. Det spørsmålet du stiller om den bakenforliggende historien har jeg (så langt) dessverre ikke svar på. Det hadde vært særdeles interessant å finne protokollen fra politiavhøret. De tiltalte i denne saken er den 12-årige Jørgen Christian (for simpelt tyveri) og foreldrene (for heleri). Broren Hans er (trolig) en "biperson. Opprinnelig var det Roy-Petter Askim som i en tidligere tyde-tråd vedrørende samme Jørgen Didrik ga meg link til en avisartikkel som gjenga Høyesteretts (!) dom i denne saken. Tenke seg til: Så mye tid og energi anvent -i tre rettsinstanser- på et SÅ simpelt tyveri! Jørgen Didrik er forøvrig min tippoldefar. Kjell

I hvilken kilde har du funnet dødsårene?

[417a] 07 Samme Dag blev Retten sat i Aass Thingstue til Justitssags 08 Betjening imod Jørgen Diderich Christiansen og hans Forældre; 09 betjent af Sorenskriveren i Overvær af undertegnede Vidner 10 Da! Administrator anmærkede: at denne Sag vel var 11 berammet til Foretagelse i Gaar, og Referenten derom un- 12 derrettet, men ved en modtagen Skrivelse fra Denne 13 i Gaar, anmeldes Forfald ved at han var hindret ved 14 en anden Justitssags Behandling i Asker, hvorimod han 15 ville møde i Dag, og til den Ende havde Lensmanden tilsagt de 16 Angjeldende at indfinde sig. For Referenten mødte Procu- 17 rator Sehestedt, der fremlagde 1. Stevning af 3de dennes, 2. Am- 18 tets Skrivelse af 30te f.M. 3. Det i Sagen under 31te Marts 19 sidstleden optagne Præliminaire Forhør og 4de, et under 18de 20 f. M. ved Drammens Byes Jurisdiction erhvervet Forhør, 21 hvorefter Komparenten begjærede Sagen fremmet. # 22 Af de Angjeldende fremstoed Konen Anne Karine Hansdatter, fri 23 for Baand og Tvang, som sagde at hendes Mand var afrejst til 24 Christiania for 3 Dage siden, og endnu ikke hjemkommet, lige- 25 som hendes Søn Jørgen i Dag var rejst ud paa Fjorden paa 26 Fiskerie for at erholde noget til Livets Ophold. Bemeldte 27 Kone blev derefter forelæst hendes Forklaring under For- 28 høret som hun i alle Deele vedgik for rigtig, uden at hun havde noget 29 videre at tillægge eller forandre. Konen nægtede fremdeles for 30 at have taget Penge eller Andet ud af Tegnebogen, ligesaalidt 31 som hun veed hvad der er bleven af de manglende 3 Spdl, som 32 efter Sigende skal have været i Tegnebogen. - Igjen fremstoed 33 Drengen Hans Christiansen som forelæstes hvad han under Forhøret 34 har forklaret, og som han vedtog for rigtig, hvorfor han paa Spørgs- 35 maal nu forklarede, at hans Broder Jørgen paa Hjemvejen fra 36 Samuelsen fortalte, at have taget ½ Spdl af de Penge som 37 vare i Tegnebogen, og som han havde bortkjøbt paa 16 Skill. nær. [417b] 01 Moderen Anne Hansdatter erklærede i Anledning af sin lille Søns 02 forklaring, at hun ikke hørte Jørgen tale om at have bortkjøbt nogen 03 af Pengene som vare i Tegnebogen, men at det var den halve Speciedaler 04 som han havde hjemme ifra som var bortkjøbt i Gotter[?]. Anden Oplys- 05 ning var ikke at erholde. Sehestedt, for at faae de ei i Dag tilste- 06 deværende Tiltalte paa nye indstevnte, begjærede Sagen udsat en passende Tid 07 Eragtet: 08 Sagen udstaaer til Løverdagen den 19de dennes, for igjen at foretages Kl. 12 Middag [underskrifter] Mvh

Foreldrene hans er begravet På Rödeby kyrkogård, https://gravar.se/forsamling/rodeby-forsamling/rodeby-kyrkogard/ga-sö/hilda-charlotta-akesson-546fd https://gravar.se/forsamling/rodeby-forsamling/rodeby-kyrkogard/ga-sö/karl-akesson-d68c7 samt hans søsken Evald og Ingeborg på samme sted.

Familien til Åke Hugo i 1900-tellingen: https://sok.riksarkivet.se/folkrakningar?Fornamn=Carl+&Efternamn=Åkesson&Folk1860=false&Folk1870=false&Folk1880=false&Folk1890=false&Folk1900=true&Folk1910=true&Folk1930=true&Lan=10&AvanceradSok=False&page=18&postid=Folk_111314911&tab=post#tab Åkesson, Carl Wiktor Rödeby Blekinge län Inglatorp Medelstad Blekinge 1868 Torhamn Blekinge län Skomakeriarbetare Gift Man Far/man 1 51 21 Riksarkivet SVAR-Svensk arkivinformation Om hushållet Personer i hushållet Fam. nr 1 Åkesson, Carl Wiktor, f. 1868 i Torhamn Blekinge län, Skomakeriarbetare Johansdotter, Hilda Charlotta, f. 1870 i Augerum Blekinge län Erik, f. 1894 i Rödeby Blekinge län Åke Hugo, f. 1896 i Rödeby Blekinge län Evald, f. 1897 i Rödeby Blekinge län Ingeborg, f. 1898 i Rödeby Blekinge län Folkräkning 1900 - Rödeby församling, Blekinge län, bildid: Folk_010009-051 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/Folk_010009-051

Tusen takk. Da tror jeg at jeg har funnet dåpen litt lengre bak her: https://www.digitalarkivet.no/kb20070524630217 (2nd på høgre side) eod: sic? | Døbt Torebiorn Colbenson og Guro Nielsd Rygg B:N Inga mid: Colaen Houge Michel Colbenson Rygg, Sigri Hegland, Ingeborg Rygg, Ingri Sloen? | ?? Jeg går ut fra at første kolonne betyr samme dag som ovenfor ie 20 November 1790. Hva er datoen i siste kolonnen for?

? Vielse 4.7.1926 i New York https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:Q2C6-DBNQ Navn Hugo Akeson Kjønn Male Alder 30 years Fødselsår (anslått) 1896 Fars navn Carl Akeson Fars kjønn Male Mors navn Hilda Johnson Mors kjønn Female Ektefellens navn Anne Haunarshon Ektefellens kjønn Female Ektefellens alder 21 years Ektefellens fødselsår (anslått) 1905 Navn på ektefellens far Nils Haunarshon Ektefellens fars kjønn Male Navn på ektefellens mor Birtha Markurren Type hendelse Marriage Hendelsesdato 4 July 1926 Sted for hendelse Kings, New York, United States Kildedetaljer 9945

Dom XV à Tr: | Indledet Torbiørn Rygs Kone, hvis hiemmedøbte Dotter, nom: Inga, strax døde Det er altså ikke en dåp i seg selv, men introduksjon/innledning av konen. 15 søndag etter treenighet i 1789 var 20de september. Mvh

Takk for hjelp!👌

Stor takk Gunnar Sigdestad. Har du bud på resterende også? Kim Stokke: Fint om du åpner en ny tråd i stede.

Aukra BB (fra genealogi.no). Fra profil på MH (ingen kilder oppgitt, men kan være et spor å følge videre ved søk i KB):

Her et tips: https://bibsok.no/?mode=vt&pubsok_txt_0=Busetnadssoge for Sandøy

Skifte 1824 etter moren, Karen Rasmusdatter Nordvalle - nevnt er sønnene Petter og Hans samt datterdatter Maren Nielsdatter. Nordland fylke, Lofoten og Vesterålen, Skifteprotokoll nr. 3A 12 (1814-1825), Skifteprotokollside, Side 661b-662a Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/sk20090303620668 I gang nå .... Her fant jeg en kilde etter 1753 - skal se om jeg finner tilbake til den i loggen. ********* (Dette bare til info ref oppdatering status)

Husøy var sammen med Ona en øygruppe i Sandøy kommune.(nå Ålesund) Finner ingen bygdebøker som omtaler folk. https://www.onafyr.no/Historie.htm

Suverent. Da har jeg oppdatert V-W-oversikten i Slektshistoriewiki. 🙂 https://www.genealogi.no/wiki/index.php/Slektsbøker#V,_W DTH

Tusen takk Morten, setter pris på det. ❤️ hilsen kai

Hei, Kai Dette er slektninger jeg ikke har jobbet med siden Harald Hårfagre sist var hos frisøren, så med alle mulige forbehold, er det jeg kan bidra med å finne i vedlagte skrivelse. Her er mytene mange og de muntlige overleveringene forvirrende lite sammenfallende. Så vidt jeg kan erindre, brukte jeg derfor mye tid på å nøste opp i dette her, så jeg er rimelig trygg på at det meste her er i tråd med hva kildene kan berette. Det er en god bunke, så jeg vil tro du har nok å sette tennene i til godt over kommende helg. Enjoy. Vi snakkes Morten Carl Johansen Rosenberg og hans etterkommere.pdf

Det er mulig det er onkelen til Thue Andreasen Wulfsberg, Thue Thuesen Wulfsberg, som dør i København i 1740.

Det er lettere å lese i denne slektshistorieboken med trykt skrift: https://www.nb.no/items/0e97a7103c2ff05957648017f350a3cd?page=13&searchText=wulfsberg Det er en del unøyaktigheter i skriftet, her angis Thue til å dø i 1740, men det stemmer jo da ikke... Kanskje han flyttet til Surinam da og falt ut av familiehistorien.

Tusen takk!! Det burde jeg tenkt på 😀

Mener det må være Personel Kapelan. Mvh

Her er det informasjon om eiendommer som trolig var eid av Wulfsberg (går greit med Google Translate): https://www.tapatalk.com/groups/surinaamsegenealogie/plantage-onrust-t994.html

Nina: Dette er nok barnebarna til den Niels som jeg tror er bror til plantasjeeieren.

Hei, dette er interessant. Jeg vet en del om disse brødrene i Tønsberg, men ikke sett noe om arv fra Surinam i de kildene jeg har vært borti. Har du en referanse eller link til kilden? Andreas var kjøpmann og Niels var prest i Tønsberg.

Jeg vil anta at dette er plantasjeeieren: https://histreg.no/index.php/person/pd00000001914299

Stempel 86 Rdl 64sk. Skjøde: Jeg underskrevne Christen Jensens Enke Johanne Jensen af Smidstrupgaard ; Sejlstrup sogn, bortskjøder herved og overdrager fra mig og mine øvrige Arvinger til min Svigersøn Jens Olesen, efternævnte mig tilhørende Eiendomme nemlig a) Smidstrup Parcellen eller nu Smidstrupgaard kaldet, beliggende i Seilstrup Sogn, med Bygninger og tilhørende Jorder af Seilstrup fri Hovedgaards Taxt, skyldsat for Hartkorn under Matr. No 2, 7 Tdr 3 Skpr, 1 Fdkr 2 3/4 Alb og Gammelskat Rdl sk. b). Den fra Gaarden Hallen i Rakkeby Sogn udstykkede Parcel No. 1 af contribuabelt Hartkorn under Matr. No 55., 3 Fdkr 2 1/2 Alb. og Glskat 53 sk. c) den til disse Eiendomme henhørende og ved samme værende Avl og Afgrøde, Besætning, Ind- og Udbo og andet Løsøre.- Kjøberen er vidende om, at den saakaldte lille Engholm ved Aaen, der iøvrigt bestaar af den under Litr. b benævnte Parcel, ikke henhører under Eiendommen Litr. a, og om at der paahviler sidstnævnte Eiendom i Forening med Sejlstrup Hovedgaards øvrige oprindelige Tilliggende Forpligtelse til at udrede og holde 2de Dra- gonheste, hvilken Forpliktelse forøvrigt efter den nugjældende Lovgiv- ning formenes at være ophørt, samt aarligen at yde til Præsten i Handslev[?] 12 Tdr Byg, til Skolen i Rakkeby 10 Rdl., saavelsom muligt andre mindre udelelige Præstationer, samt om, et det i tidligere Eier Jens Mathiasens Skjøde er bestemt, at Bygningerne til Smed- strupgaard skulle holdes brandforsikkrede og at dens Jord ei maa henlægges til Hovedgaards complettering eller til at udrede Hove- ri.- Iøvrigt skeer salget paa Vilkaar, at Kjøberen, saalænge jeg lever frit præsterer mig i Smidstrupgaard eller hvilketsom- helst andet Sted i eller ved Gaarden jeg attraaer det, en Be- boelse af saadan Størrelse og Beskaffenhed samt med [...] s.2. Beqvemmeligheder jeg ønsker tilligemed Underholdning og pleie som jeg paafordrer samme. Skulde jeg ikke saaledes finde mig tilfreds med at nyde Ophold i Forening med Kjøberen, da er han pligtig til istedetfor Underholdning frit eller uden Betaling aarligen at yde mig paa min formeldte Aftægtsbolig følgende Aftægt min Livstid: 4 Tdr Rug, 4Tdr Byg, 1 Fjerding saltede Torsk, 2 Bismerpund tørrede Torsk, 4 Bismerpund Smør, 4 Bismerpund Ost, 4 Bpd Flæsk, 4 Bpd fersk Kjød, 2 fede levende Gjæs, 1 1/2 Bpd Talg, 200 Stk Grønkaal, 1 Bpd Hør, 2 Skp Salt, 10,000 Stk Knoptørv, 2 Tdr Kartofler 40 Potter Brændeviin, 20 Rdl i Penge, 4 Pd. Sæbe, 8 Snese Hønse og 2 Faar udaf Gaardens Flok, hvilke jeg ønsker, samt dagligen fra 1ste Mai til 1ste November 7 Potter og i den øvrige Tid af Aaret 4 Potter nysmalket Melk. Samtlige Præstationer leveres hvor, naar og saaledes som jeg paafordrer det i sunde og gode Handelsvarer, Kornet med Halvdelen til hvert Aars 1ste Mai og 1ste November, Tørvene i rette Bjergningstid og ind- satte i Huus, det øvrige, som nysanført, paa Anfordring. Ligeledes paa Anfordring besørger Kjøberen mit Korn til og fra Mølle samt brygger og bager for mig, han præsterer mig Befordring naar og hvorhen samt saa ofte jeg øn- sker det, lønner og koster en Pige udelukkende til min Opvartning og bekoster mig ved min dødelige Afgang hæderligen begravet. Til Brug under Aftægten forbe- holder jeg mig een Gang for alle at udtage af Gaardens Indbo og Udbo, hvad jeg maatte ønske. Fri Adgang til [...] den, Gaarden og Alle dens Bygninger forbeholdes mig. Forøvrigt sikres Beboelsen og Aftægten med Prioritet og Panteret næstefter 1ste og 2den Prioritetsgjælden 3000 Rdl og da af Kjøberen til mine Børn Jens og Maren for henholdsvis 4200 Rdl og Varer til Værdi 400 Rdl samt 4000 Rdl og Varer til Værdi 400 Rdl samt idag hermed udstede Obligationer, i alt det Solgte hvis Aarsag dette Document tillige bedes tinglæst som Pantebrev og medunderskrives af Kjøberen.- Med Hensyn til Brugen af det stemplede Papir anslaaes Aftægten paa lovbefalet Maade til en aarlig Værdi af 150 Rdl der for 5 Aar udgjør 750 Rdl og læg- ges hertil for Boligens Indretning og Begravelsen 250 Rdl bliver Aftægtens Capitalverdi 1000 Rdl.- Den accorderede Kjøbesum udgjør forøvrigt 12.000 Rdl. og er fyldestgjort af Kjøberen derved at han overtager og tilsvarer 1ste og 2den Prioritetsgjælden 3000 Rdl samt at han har udstædt de formeldte Obligationer til mine Børn for henholdsviis 4.600 Rdl og 4.400 Rdl.- Det Solgte forpligter jeg mig at hjemle Kjøberen paa lovlig Maade.- Endelig er det en Selvfølge, at det af mig under 29 Januar 1863 oprettede Selveiertestamente herved er tilbagekaldt. Skrevet i Hjørring den 11 Juli 1863. Johanne Jensen Til Vitterlighed Niels Mogensen H.A. Lund. Læst inden Børglum Herredsret d. 16 Juli 1863 og protocolleret, atte- steres. Uldall

Kanskje helt feil, men jeg prøver…. Nicolaas kan det være Nils? Det er en Jacob Wulfsberg og hustru Inger Helvig Seeberg i Tønsberg som får to sønner Nils. https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000015277052 Anders. https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000015277653 Jackob og Inger er skrevet om i boka side 20, Nils side 21, Anders side 49

Suksess! Haakon Sørlie greide å finne teksten i «Kirkehistoriske aktstykker». Som beskrevet over består bindet vekselvis av normale legg (i konsistent papirtype) og brev av vekslende papirtyper medbundet innimellom disse. På grunn av omtalen fokuserte jeg på de sistnevnte, og gikk noe mer kursorisk gjennom det øvrige materialet. Ved gjennomgangen av dette benyttet jeg meg av at avskriften var inndelt i nummererte avsnitt, noe som pleier å stikke seg markant ut visuelt. Begge disse antagelsene viste seg å være feil; teksten finnes blant andre avskrifter av eldre tekster på hovedpapirtypen i en ikke kronologisk organisert seksjon, og tallene er atypisk nok ikke uthevet på noe vis.

Tusen takk til dere begge, meget god hjelp!

Led af osv kanskje apoplectiskhed? Jf Led af Brystsvaghed litt nedenfor

Se Arkivverkets innlegg i et "klistret emne" i brukerforumet, samt den utdypende informasjonen på digitalarkivet.no, som innlegget lenker til. Svaret på spørsmålet er kort og godt "nei"; så lenge kirkebøkene ikke er indekserte med listetype og årstall har vi ingen annen teknisk mulighet enn å sperre i 100 år fra sluttår.

Takk for innspillet ditt. Jeg mente jeg hadde sett en bok om Norddalsfjord, men fant den ikke. Jeg skal se nærmere på dette. Men all den tid kirkebøkene i Stryn starter 1750, og vi ikke vet annet om far til Anders enn at han het Rasmus, så blir dette vanskelig. Skulle gjerne ha likt å vite hvor forfatteren av boka har hentet den opplysningen fra.

Midtbø, Arent: Gammalt og nytt frå Norddalsfjord : slekts- og bygdesoge. Utgitt 1983, side 87: "Anders Rasmusson (Stryn), f. 1737, g.m. Rakel Larsdtr. Nordal (f. 1743, d. 1825). Kan Stryn være en ledetråd? https://www.nb.no/items/bf5abb8a72e9c61061855c439271a3fe?page=85&searchText=Nordalsfjorden

Her er det jeg referte, fra Bremangerboka under Svarstad, side 271 https://www.nb.no/items/7ad429a4da51687007e5e0f0c47413bb?page=273&searchText=svarstad Jeg har nok mistolket dette, ser nå at det også står at Rasmes Olavson Svarstad døde i 1738, 39 år gammel.

Jeg ser i bygdeboka nå, og får ikke informasjonen din til å stemme med det som står i bind I av Bremangerboka. På side 432 nevnes Rasmus Olsen på bruk nr. 5 1731-1738. I følge bygdeboka vet man ikke navnet på kona, og Rasmus Olsson Svarstad skal ha dødd i 1738. Men det passer jo med hensyn til at han faktisk døpte en sønn Anders i 1737. Men dersom dødsfallet til Rasmus er feil, og han havnet på Nordal, så finner jeg en vielse på Rasmus Nordalen både 1741 og 1742. I 1741 er bruden Gjertu Ingvoldsdtr. og i 1742 heter bruden Gjertru Nielsdtr. I begge tilfellene er hun fra Sundal, så jeg mistenker en feil i avskriften. Gjertru Nielsdtr. stemmer med navnet på enken i 1761. https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000000480935 https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000000480955 Dersom da dette er samme Rasmus som var på Svarstad, kan det tenkes at han var enkemann og giftet seg på nytt med Gjertru. Det kan forklare hvorfor det ikke er nevnt noen sønn Anders der, dersom det allerede var avholdt skifte før vielse nr.2. Dette er bare høyt tenkning, kanskje noen har synspunkter på dette?

Hvis du glemmer Kristians beskrivelse kan du bruke digitalarkivets funksjon for dette. På en av deres sider https://media.digitalarkivet.no/ er det et søkefelt for nettopp for direkteoppslag med bilde-ID

Finner ei Hilda Christina født 20/11 1846 Järnskog med foreldre Anders Anderson og Martha Jansdr https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0037759_00062#?c=&m=&s=&cv=61&xywh=3333%2C-164%2C2930%2C1913 Husforhør 1846 - 1852 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0037744_00101#?c=&m=&s=&cv=100&xywh=-242%2C-72%2C4993%2C2755 Husforhør 1866 - 1870 viser Hilda Christina flyttet til Kristiania 1869 https://sok.riksarkivet.se/bildvisning/C0037748_00025#?c=&m=&s=&cv=24&xywh=382%2C3007%2C7189%2C3967

Johan Fredrik Lampe states that Jens Jensen Thisted died in 1630. https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2009100500063?page=23 Jon Laberg states that: "Presten Thisted døydde alt i 1630, og so vart kallet utan prest i 6 aar." https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2012092108109?page=85 On March 2, 1634, H. Jens i Hafsloe is listed as fadder to Karen Erichsdatter, daughter of Herr Erich Iverssøn Nordal sokneprest in Leikanger. https://www.nb.no/items/URN:NBN:no-nb_digibok_2011061605049?page=17 This directly contradicts Lampe and Laberg. Did Jens Jensen Thisted die in 1630 or did he die during the period 1634-1636?

@Birger Carlsen og @Jan Engedahl m.fl.: Blad 2-6 må være riktig identifisert som 1724 ved innbinding, ettersom datoene onsdag 29. mars (3a), torsdag 25. april (3a) og fredag 29. desember (6b) forekommer. Blad 7 må være 1727, og ikke 1725, ettersom datoen onsdag 19. mars (7b) forekommer. Blad 8-9 må være 1728, og ikke 1725, ettersom mikkelsmesse er plassert mellom 18. og 19. søndag etter trinitatis (8b) og ettersom datoen onsdag 1. desember (9b) forekommer. Blad 10 er helt sikkert slutten av 1725 og starten av 1726, jf. det originalt påførte årstallet 1726 (10b). Blad 12 må være 1727, og ikke 1726, ettersom datoen onsdag 9. juli (12a) forekommer. Blad 13-14 må være slutten av 1726 og starten av 1727, jf. sammenhengende dåpsnummer og det originalt påførte årstallet 1727 (14a). Jeg er foreløpig usikker på blad 1; det er ei annen handskrift en blad 2, og dåpsnummereringa stemmer ikke i overgangen mellom blad 1 og blad 2. Jeg er også foreløpig usikker på blad 11. Det synes å være veldig mangelfullt ført, da 11a spenner fra 3. søndag etter påske til 2. søndag i advent, mens 11b synes å være starten på et nytt år. På 11b forekommer riktignok datoen onsdag 19. mars, som passer med 1727, men som påpekt over, dekker allerede blad 13-14 slutten av 1726 og starte av 1727. Dette er uklart!

Er det hun som gifter seg her i 1934? https://www.digitalarkivet.no/view/327/pv00000005077182 Hedmark fylke, Stor-Elvdal i Stor-Elvdal, Klokkerbok nr. 9 (1927-1955), Viede 1934, Side 16 https://media.digitalarkivet.no/view/22377/18

Arkivverket har nærmere 2000 kirkebøker, primært fra 1900-tallet, samt noen fra tidlig 2000-tallet, som er ferdig skanna. Disse har ikke blitt publisert så langt, fordi Arkivverket i lang tid har manglet et effektivt verktøy for "indeksering" av kirkebøkene, det vil de arbeidsoperasjonene som må til for å registrere hva hver enkelt skanna bildefil viser (sidetall, listetype og årstall). Nå skal det lages et nytt verktøy. I den forbindelse trenger Arkivverket å få alle kirkebøkene publisert, selv om de ikke er indeksert ennå. Arkivverket har publisert noen kirkebøker uten indeksering fra før, men i tida som kommer, vil det bli virkelig mange av dem. Som brukere vil dere særlig legge merke til at disse kirkebøkene har 100 års sperring fra sluttåret, uavhengig av om deler av kirkebøkene kunne vært fritt tilgjengelige. Uten indeksering av hver enkelt bildefil, finnes det nemlig ingen informasjon i databasen som kan styre om de enkelte bildefilene skal være fritt tilgjengelige eller ikke. En artikkel på digitalarkivet.no gir ytterligere informasjon, og spørsmål til Arkivverket vil som hovedregel bli besvart med henvisning til denne artikkelen: https://www.digitalarkivet.no/content/1698/skanna-kirkebøker-publiseres-inntil-videre-uten-indeksering La meg understreke at Arkivverket ønsker å få kirkebøkene indeksert så raskt som mulig, slik at alt som kan være fritt tilgjengelig for allmennheten, blir fritt tilgjengelig. Det er en ubetinget fordel for Arkivverket, at allmennheten er selvbetjente i størst mulig utstrekning. Still gjerne oppklarende spørsmål, dersom noe er uklart, så skal vi svare etter beste evne. Vi kommer derimot ikke til å gå inn i diskusjoner omkring valg og prioriteringer, utover det som er redegjort for i den nevnte artikkelen og i dette innlegget.