Toppliste

Si ikke det: "Det i Sagen under 31te Marts sidstleden optagne Præliminaire Forhør". Det er bevart forhørsprotokoll for perioden i arkivet etter Foto sorenskriveri: https://www.arkivportalen.no/entity/8de9808d-cb61-4d64-b72b-a57b90dda2f8?ins=AV Men de er ikke digitalisert og man må se dem på Statsarkivet i Oslo. "et under 18de f. M. ved Drammens Byes Jurisdiction erhvervet Forhør, Det finnesen forhørs- og politiprotokoller for Drammmen byting, i byfogdens arkiv. https://www.arkivportalen.no/entity/f75c02eb-0135-4606-a39c-bbef9ff64aff?ins=AV Heller ikke disse er digitalisert. Man må derfor til Statsarkivet på Kongsberg for å se på den.

Vel - då er spenninga utløyst - med negativt forteikn. Birgitte Simonsdtr ser ikkje ut til å vere dotterdotter til Susanne. Haplogruppa vi har på Susanne si dotter Sofie er J1c-C16261T Testen vi no har fått etter Birgitte Simonsdtr har fått gruppa J1c7 - altså eit godt stykke unna kvarandre. Eg har gått gjennom morslinja til begge restarane ein gong til, men kan ikkje sjå noko som ikkje stemmer. Jaja, det er ikkje mange tre som veks inn i himmelen.

Enig, har sett enkelte saker i tingbøkene hvor det er omtrent er umulig ved hjelp av teksten der alene å finne ut av hva sakene egentlig dreier seg om, fordi det hele veien kun refereres til spørsmålsnummere og deponentnummere i foregående forhør.

Det går også å søke på nb.no for å se om dødsfallet er omtalt i aviser. Da er det lettere å søke i kirkebøkene i en bestemt periode.

Å bla i kirkebøker er nok ofte det sikreste, men det kan være særdeles tidkrevende hvis du ikke vet hvilken menighet/sogn hun tilhørte da hun døde. Ett alternativ (det skader i hvert fall ikke å prøve) er å benytte avansert personsøk. Skriv inn navnet til personen, men bruk gjerne trunkering (*) for å få fram flere varianter. Ikke heng deg opp i fødselsdatoer og andre faktaopplysninger som kan være feilført. Eksempel: Jeg lurer på når Anne Gulbrandsen (trolig født rundt 1840) døde. Jeg vet at hun bodde i Vestfold - men ikke hvilken kommune. Merk at jeg kun søker på "avdød" under rolle:

Tusen, tusen takk for denne opplysningen, Ola, da vet jeg i alle fall at det er en mulighet til å kunne nøste videre. Jeg får prøve å motivere slektninger i/rundt Oslo til å utføre litt feltarbeid 😁 Kjell

Hva heter de personene du leter etter? Hvor var de født, hvor bodde de, foreldre, vielse, barn?

Hvis du i tidsperioden 1820-1865 ikke finner et dødsfall ved å søke i transkriberte persondata, kan det for det første være flere årsaker. For eksempel: Kirkeboka som dødsfallet i sin tid ble ført inn i, er gått tapt. Det er heldigvis ikke så mange tilfeller av dette for 1800-tallets vedkommende, men det er noen. Personen er i kirkeboka ført inn med galt navn eller med et navn som du ikke forventer. Kirkeboka er ikke transkribert. Navnet er transkribert feil. Når søk ikke fører fram, kommer man ikke unna å lete på "gamlemåten", nemlig ved å lese seg gjennom side for side. For den aktuelle tidsperioden ville jeg startet med kirkebøkene, for som oftest finnes ikke dødsfallsprotokoller så langt tilbake. Skifteprotokollene er mindre aktuelle, først og fremst fordi ikke på langt nær alle dødsfall førte til offentlig skifte, og dernest fordi skifteprotokollene inneholder mye tekst som i første omgang er uinteressant når du skal finne tidspunktet for et dødsfall. Men hvis du tror at dødsfallet førte til offentlig skifte, kan du jo se om skifteprotokollene inneholder personregistre. Basert på egen erfaring er dødsfall noe av det mest tidkrevende å finne fram til, fordi man ofte må lete over en lang tidsperiode avgrenset av siste sikre observasjon i den ene enden, og av mulig levealder i den andre enden. Dersom en kvinne født i 1760 har sitt siste barn til dåpen i 1805, kan du risikere å måtte lete gjennom 50 år med dødsfall, siden det ikke finnes folketellinger mellom 1801 og 1865. Heldigvis er de aller fleste kirkebøkene fra 1800-tallet transkriberte og søkbare, men det er enkelte hull, og det er en del transkripsjonsfeil som kan gjøre det vanskelig å få treff.

Takk!

Vi kan vel da regne med at fadderne Anders Andreassen og Margrete Andreasdatter på Grutseter i 1728 antakelig var søsken av dåpsbarnet far.

Det er vel å ta litt hardt i . . .? 😉 Og før du går i gang med øyekirurgi – jeg har en forsøksvis transkripsjon av skjøtet, hvis interessant? 🙂 Mvh

Såvidt jeg kan se var Jonas Johansen (Swan) Franck (f. ca.1684 ?) fra Innset en fetter av faren til Jonas Andreassen (Innset) (Franck ?) på Grutseter (f. på Grutseter, dpt 4/8-1689, Løkken). Sistnevntes far Andreas Jonassen Räfvel (kullbrenner på Grutseter) og Jonas Johansen (Swan) Franck hadde (gjennom Andreas' mor Magdalene (?) og hennes bror Johan) som felles besteforeldre Andreas Frantzen Franck (ca.1623-1689) (garmaker på Innset) og Ingeborg Johansdatter. OBS ! : Korreksjon : Den Jonas Johansen Franck (g. m. Ane Lo) som Grete omtaler, hører antakelig hjemme et helt annet sted i disse slektskretsene enn jeg forutsatte i (den nå overstrøkne) teksten over her, der jeg kaller ham 'Jonas Johansen (Swan) Franck (f. ca.1684 ?) fra Innset' (eksisterte han ?) og plasserer ham (feilaktig ?) som sønn av Johan Andreassen Franck på Innset (f. ca.1645) og Annichen Johansdatter (Swan/Schwanner) (ca.1650-1688), hvis opphav er noe usikkert. Grete's Jonas Johansen Franck (Svan ?) (g. 1. m. Ane Lo) ser istedet ut til å høre hjemme som sønn av smelter ved Innset verk og på Grutseter, (svensken ?) Johan Johansen Svan (ca.1628-1718) (som vel er en slektning (tremenning ?) av ovennevnte Annichen (Swan)). Smelter Johan Johansen Svan var g. m. Barbro Kierstina Franck(e), hvis opphav visstnok heller ikke er avklart. Her er det såvidt jeg skjønner en god del usikkerhet, og jeg gjør antakelig klokt i å avstå fra å spekulere ytterligere i disse slektskretsene. Imidlertid ser det i hovedsak ut til å stemme det jeg skrev om Nils Jonass. Franck sin riktige fars gren, nemlig at Jonas Andreassen (Innset) (Franck ?) på Grutseter (døpt på Løkken 4/8-1689) [g. m. Brynild Estensd.] var sønn av Andreas Jonassen Räfvel (f. ca.1660) (kullbrenner på Grutseter), s. av Jonas Nilsen Räfvel (kullbrenner på Innset, senere på Grutseter) og hustru Magdalene (el. Annichen ?), dt. av Andreas Frantzen Franck (ca.1623-1689) (garmaker og hyttemester på Innset) og hustru Ingeborg Johansd., som hadde mange barn, hvoriblant altså Johan And.s. Franck på Innset (f. ca.1645), g. 1. m. Annichen Johansd. (Swan/Schwanner) (ca.1650-1688) (minst 4 b.), g. 2. ? m. NN ? (mulig dtr. ?: Maren Johansd. Franck (2. hustru til Jonas Johansen Franck (Svan ?), dvs. etter 1. hustru Ane Lo) og g. siste gang m. Gidsken Pedersd. (3 sønner).

Det står heller ikke noen blå strek: Helga Gurine Hagebråten: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073766002587 Dødsfall: https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000003426658 I avisene står det søster, svigerinne og tante dødsannonsen til Helga Gurine Berntsen, f. Hagebråten. Det forklarer at det ikke er noen blå strek etter henne.

Ser at det ikke står noen blå strek etter Olav Harald Hagebråten - drister meg derfor til litt opplysninger: FT1920: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01073766002586 Oppland fylke, Aurdal i Nord-Aurdal, Klokkerbok nr. 17 (1933-1946), Viede 1934, Side 90 https://media.digitalarkivet.no/view/65438/80 Dødsannonsen: https://www.nb.no/search?q="olav harald"&mediatype=aviser&fromDate=19980101&toDate=19980131&counties=Innlandet:[Valdres] Borghild fylte 90 år i 2005: https://www.nb.no/items/f756b4e3a0ae5e255089c4b1ce7044f3?page=41&searchText="borghild hagabråten" Hun døde i 2009: https://www.digitalarkivet.no/view/387/pc00000002642903

Det er ganske utrolig, – 1/2 skarve specie ble til tretten takket være rettsvesenets ‹grundighet›. Og ris og tukthus attpåtil. Og høyesterett! For hva? Hadde vært så interessant å lese forhørsprotokollen. Synd den er ‹vekk›. Takk for informasjonen, Kjell! Mvh

[420a] 01 Den paafølgende 24de Maii continuerede forestaaende Justitssag i 02 lensmand Nordbyes Huus i Drøbak, og betjent af Sorenskriveren og under- 03 tegnede Laugrettesmænd. Hvorda! Var tilstæde i løs og ledig 04 Stand Christian Schepellet[?] og han Sønner, hvorimod hans, nemlig Christi- 05 ans Hustrue ikke kunne møde formedelst tilstædt Sygdoms Forfald. 06 For Referenten mødte Procurator Sehestedt, der fremlagde lovlig forkyndt 07 Stevning af 19de d. M.??, hvorefter han begjærede de indstevnede Vidner 08 examinerede efter den Anledning som Angjældende Jørgen Christian- 09 sen ved sisdte Session aflagde Forklaring. giver # Ref[?] de Ind- 10 stevnte mødte Pigebørnene Anne Kristine Halvorsdatter, 13 Aar gl, 11 Elisabeth Samuelsdatter 14 Aar gl: og confirmeret [??] Anne Kerstine 12 Andreasdatter, 10[?] Aar gl. [er ikke riktig hvis hun er konfirmert] som efter Formaning om Sandhed, 13 tilspugtes om de have solgt Hvedebrød til Christen Schepellets[?] 14 Sønner Jørgen og Hans ved Auctionen i Casper[?] Samuelsens Huus 15 eller i Nærheden deraf, hvortil første Deponentinde Anne 16 Kirstine svarede: at hun solgte til Jørgen for 12s: Hvede- 17 brød som hun modtog i Kobber Skillinger, og Anne Kirstine 18 Andreasdatter sagde at hun solgte for 16s; nemlig for 10s: til 19 den Ældste Søn, og for 6s: til den Yngste , hvorimod Pigen Eli- 20 sabeth Samuelsdatter erklærede at hun vel saae de omhandlede 21 Smaadrenge, men de kjøbte Intet af hende, hvorimod hun erfarede 22 at bemeldte Smaadrenge kjøbte Hvedebrød, men ikke saa hvor- 23 meget. Den ældste Dreng Jørgen blev nu spurgt om for- 24 anførte Børns Fortælling forholder sig rigtig, hvortil han 25 svarede Ja, og erklærede det yngste Barn, nemlig Hans Christian- 26 sen, at han fik 6s: af sin Broder, som han ogsaa bortkjøbte 27 i Hvedebrød. - Heideckens[?] Kone anmeldtes for Tiden sygelig. 28 Den af Angjeldende Jørgen Diderich Christiansen stjaalne Tegnebog, 29 blev ham samt hans Fader foreviist, og hvilken de begge gjen- 30 kjendte at være den som %af% Sønnen den omforklarede Aften 31 bragte hjem med sig. Sehestedt derefter, for at det for- 32 nødne Thingsvidne kan blive erhvervet i Drammen, 33 maatte begjære Sagen udsat paa ubestemt Tid, og sig med- 34 deelt Udskrift af det i Sagen Passerede 35 Eragtet: 36 Sagen udstaaer paa ubestemt Tid [underskrifter] Resten i kveld. Mvh

Og til tross for adgang til diverese ‹emojier› (som jeg også, om enn motvilllig, benytter meg av) – her må jeg i tilllegg få gi en ‹analog› og hjertelig takk til Gunnar! Mvh

Nokre ord til Evens siste innlegg: Linje 29: ...Foran- Linje 30: dring.....Saligheds Eed Linje 35: 24 dennes [altså, 24 mai]

[418a] 01 Aar 1832 den 19de Maii, blev Retten sat i Aass Thingstue 02 til Continuation af Justitssagen mod Drengen Jørgen Diderich Christiansen 03 og Dennes Forældre; betjent af Sorenskriveren i Overvær af undertegnede 04 Vidner. Hvor da! For Referenten var Proc Sehestedt 05 tilstæde, der begjærede de Tiltalte forelæst deres Forklaring under 06 Forhøret og examinerede efter Omstændighederne. Fremtsoed Dren- 07 gen Jørgen Diderich Christiansen, løs og ledig, som, paa Examination 08 nu forklarede, at det ikke er rigtig hvad han forhen har opgivet. 09 angaaende at han kjøbte Hvedebrød for den halve Spdl han havde faaet 10 af Forældrene, da han bortkastede eller tabte Denne i Drøbak, 11 og dette gav Anledning til at han tog Tegnebogen, hvoraf han si- 12 ger at han udtog ½ Spdl som han vexlede hos Hudecke [??] 13 bortkjøbte han deraf i Hvedebrød 44s: da han hjembragte, saa- 14 vist han erindrer 16s. I Smaapenge. Han forklarer at det 15 var nogle Smaabørn som solgte Hvedebrød i Kurver, og var 16 det nok en Datter af Matros Anders Andersen paa Raakeløkken, 17 samt en Datter af Samuel Glasmester og en Datter af Halvor 18 Saltboden, men hvor meget han kjøbte af hvem kan han 19 ikke erindre, og var der heller ingen som saae at han 20 havde Tegnebogen oppe da han udtog den halve Spdl af Bogen ude 21 paa Tomten ved Samuelsens Gaard. Han havde alle Sed- 22 lerne[?] oppe ved sidstnævnte Leilighed, men om han mistede nogen 23 deraf, kunde han ikke sige, da han ej lagde Mærke dertil. 24 Drengen blev spugt, hvorfor han ikke, da han havde faaet Tegne- 25 bogen, kjøbte hvad hans Forældre havde sendt ham efter, nemlig 26 Brød og Sild, men hvortil svarede han, at han ikke tænkte der- 27 paa eller torde tage fleere Penge af Tegnebogen, men ville 28 bringe den hjem. Den anden lille Dreng Hans Christoffersen 29 benægtede at han saae sin Broder udtage Penge af Bogen, 30 Dem[?] han ikke fik see førend han, som forklaret under For- 31 høret, næsten var kommen hjem til Forældrenes Huus, 32 og fortalte hans Broder da at have taget ½ Spdl af de 33 Penge som fandtes i Tegnebogen. Bemeldte Jørgen 34 Christiansen forklarede derpaa at han vexlede den ½ Spdl hos 35 Madme. Heidecker[?], og kjøbte sammesteds ½ Fjerding Sukker 36 som han betalte med 3s, og fortærede han og Broderen Suk- 37 keret, dog var den sidste ikke med ham hos Heidecker[?] [418b] 01 Iøvrigt vedblev han sin Forklaring under Forhøret, og benæg- 02 tede at være tiltalt eller straffet forhen for nogen Forbrydelse 03 Igjen fremstoed Christian Gundersen Scheppelet[?], som fore- 04 læstes sin Forklaring under Forhøret, og som han erkjendte for rigtig; 05 og paastoed fremdeles at han ikke har taget 2s: af de Penge som 06 laae i Tegnebogen, men erkjender fremdeles at han har handlet 07 urigtig ved ikke at levere Tegnebogen tilbage ved Auctions- 08 stedet, eller i det mindste om Morgenen at søge Oplysning 09 om Ejermanden dertil, hvorimod han var godtroende nok 10 til at antage at hans Søn, saaledes som han foregiver 11 havde fundet den; Han vedblev fremdeeles at paastaae 12 at han Søn fik ½ Spdl. med sig, da han gik hjemme ifra, 13 og hvilken ½ Spdl hans Søn sagde at have Kastet bort, og samt at 14 han havde bortkjøbt i Gotter[?] paa 16s: nær, men hvilke 16s: an- 15 gjeldende Christian Schepellet[?] ikke tog til sig, efter hans Udsigende, 16 hvorimos hans Søn Jørgen siger at han lagde de 16s: i Bod- 17 skuffen da han kom hjem. Bemeldte Dreng forklarede 18 ogsaa nu at han modtog den halve Spdl af sin Moder, da 19 han gik til Drøbak. Løs og ledig var ogsaa tilstæde 20 Christian Schepellets[?] Hustrue Karine Hansdatter, som ikke 21 havde videre at forklare end hvad hun forhen har opgivet, 22 og kunde heller ikke nu angive andet end Skrækken for at have geraadet 23 i Ulykke som Aarsag til at hun gjemte Tegnebogen paa det Sted 24 hvor den blev fundet. Hun har forhen aldrig været tiltalt 25 eller straffet for nogen Forseelse. Sluttelig erkjendte hun 26 at hendes Søn modtog den ½ Spdl af hende for at kjøbe Brød 27 og Sild for og Resten bringe med sig hjem. Derefter 28 fremstoed lensmand Nordbye, som vedtog sin i Forhøret 29 vedtagne Rapport af 31 Marts sidstleden uden [??]- 30 dering eller Tillæg, og hvorpaa han aflagde ??heds Eed 31 paa Lovens Maade. Sehefeldt derefter, for at iagttage 32 det videre Fornødne i Sagen, begjærede Samme udsat til en 33 for Dommeren behagelig Tid. 34 Eragtet: 35 Sagen udstaaer til Torsdagen den 24demars[?] for igjen at fore- 36 tages Kl, 12 [underskrifter] Mvh Og et langt PS: Jeg har en lei tendens til å bli revet med av innholdet i de dokumentene jeg forsøker meg på. Og skjebnene til de innvolverte. Er dette to små gutter som har blitt sendt til byen for å kjøpe brød og sild, har funnet en lommebok og (naturlig nok) kjøper seg delikatesser som hvetebrød og sukker for rikdommene (½ Speciedaler[!]) Og blir av en eller annen grunn hektet for tyveri, Og foreldrene for heleri? Jeg har før vært imponert over datidens nitide rettsvesen - vitner for og imot, overlegninger for og imot, selv for den minste forseelse. Men her må jeg si at jeg ikke er det minste imponert . . . Akter å forsøke meg på videre tyding av de neste dokumentene, og håper at en slags rettferdighet vil skje fyllest. - I morgen en gang 😊 Mvh PPS. Formatteringen er, av en eller annen grunn, ikke venn med meg i aften. Beklager.

[417a] 07 Samme Dag blev Retten sat i Aass Thingstue til Justitssags 08 Betjening imod Jørgen Diderich Christiansen og hans Forældre; 09 betjent af Sorenskriveren i Overvær af undertegnede Vidner 10 Da! Administrator anmærkede: at denne Sag vel var 11 berammet til Foretagelse i Gaar, og Referenten derom un- 12 derrettet, men ved en modtagen Skrivelse fra Denne 13 i Gaar, anmeldes Forfald ved at han var hindret ved 14 en anden Justitssags Behandling i Asker, hvorimod han 15 ville møde i Dag, og til den Ende havde Lensmanden tilsagt de 16 Angjeldende at indfinde sig. For Referenten mødte Procu- 17 rator Sehestedt, der fremlagde 1. Stevning af 3de dennes, 2. Am- 18 tets Skrivelse af 30te f.M. 3. Det i Sagen under 31te Marts 19 sidstleden optagne Præliminaire Forhør og 4de, et under 18de 20 f. M. ved Drammens Byes Jurisdiction erhvervet Forhør, 21 hvorefter Komparenten begjærede Sagen fremmet. # 22 Af de Angjeldende fremstoed Konen Anne Karine Hansdatter, fri 23 for Baand og Tvang, som sagde at hendes Mand var afrejst til 24 Christiania for 3 Dage siden, og endnu ikke hjemkommet, lige- 25 som hendes Søn Jørgen i Dag var rejst ud paa Fjorden paa 26 Fiskerie for at erholde noget til Livets Ophold. Bemeldte 27 Kone blev derefter forelæst hendes Forklaring under For- 28 høret som hun i alle Deele vedgik for rigtig, uden at hun havde noget 29 videre at tillægge eller forandre. Konen nægtede fremdeles for 30 at have taget Penge eller Andet ud af Tegnebogen, ligesaalidt 31 som hun veed hvad der er bleven af de manglende 3 Spdl, som 32 efter Sigende skal have været i Tegnebogen. - Igjen fremstoed 33 Drengen Hans Christiansen som forelæstes hvad han under Forhøret 34 har forklaret, og som han vedtog for rigtig, hvorfor han paa Spørgs- 35 maal nu forklarede, at hans Broder Jørgen paa Hjemvejen fra 36 Samuelsen fortalte, at have taget ½ Spdl af de Penge som 37 vare i Tegnebogen, og som han havde bortkjøbt paa 16 Skill. nær. [417b] 01 Moderen Anne Hansdatter erklærede i Anledning af sin lille Søns 02 forklaring, at hun ikke hørte Jørgen tale om at have bortkjøbt nogen 03 af Pengene som vare i Tegnebogen, men at det var den halve Speciedaler 04 som han havde hjemme ifra som var bortkjøbt i Gotter[?]. Anden Oplys- 05 ning var ikke at erholde. Sehestedt, for at faae de ei i Dag tilste- 06 deværende Tiltalte paa nye indstevnte, begjærede Sagen udsat en passende Tid 07 Eragtet: 08 Sagen udstaaer til Løverdagen den 19de dennes, for igjen at foretages Kl. 12 Middag [underskrifter] Mvh

Vi er veldig glade for de som arbeider systematiske med å lenke et område. Det er mange enkeltpersoner som systematisk lenker en eller flere kommuner. Det kan vi se fra statistikken. For øyeblikket er det litt over 70 kommuner som har et snitt på over 5 lenkede personforekomster pr innførsel i 1910 folketellingen. Det er 4 kommuner som har over 8 i snitt. Det er Snåsa, Leksvik, Fjell og Finsland. Leksvik har bare 0,3% av personene i 1910-folketellingen som ikke er lenket til andre kilder. Jeg kan bistå de som forsøker å dekke en hel kommune med å gi lister over personer som ikke er lenket.