Søk i nettsamfunnet

Jeg har lett etter opphavet hennes i mange år. Bygdeboka for Sortland vet ikke hvor hun kom fra. Hun vokste opp på Grønning hos familien Palmesen, men var ikke der i FT1801 (kan være født seinere). Jeg har ikke funnet noen gode kandidater til foreldre blant Palmesens slekt. Hun gifter seg med Peder Andreas Mortensen fra Vik i 1825: SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Nordland, 888/L1237: Ministerialbok nr. 888A05 /1, 1820-1836, s. 380-381 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20071106650162 De var husmenn i Varvika før de bosatte seg på Grytten i Eidsfjorden. Ved vielsen er hennes fødselsår 1801, men når hun dør i er det 1797. Begravelsen: https://www.digitalarkivet.no/view/267/pg00000007121953 SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Nordland, 888/L1263: Klokkerbok nr. 888C02 /1, 1820-1850, s. 226-227 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20071107610199 Barnas fadre (jeg er ikke helt ferdig med å identifisere alle, men det er ingen åpenbare kandidater til hennes biologiske slekt): Oline 1824: Palme Palmesen Grønning - fosterfar Ole Mikkelsen Strømfjord - antakelig han som bygdeboka bd3 omtaler s613, f. Varvika, flytta til Grønning (se fadder i -28) Jonette Maria Peersdatter Grømming - fostermor Berith Andersdatter Viig Ingerborre Ane Peersdatter Sellaater (Sellåter) - Langt unna. I 1801 finner vi to fosterbarn der; Malena Olsdatter (17) og Hans Olsen (5). Kan de være Pernillas søsken? Ingen av dem dukker opp som fadre. Karen Margrethe 1826: Peter Jacobsen Varvig Anders Knudsen ibid. Pernille Hansdatter ibid. Christiane Peersdatter ibid. Ingerborre Ane Knudsdatter ibid. Hanna (Karen i kb) Marie 1828: Ole Michelsen Grønning - f. Varvik, se -24 Christen Jacobsen Varvig Mallene Hansdatter Stokmarknes Berith Andersdatter Fleinnes Maren Andersdatter Stokmarknes Peder Cornelius 1830: Johannes Johnsen Kjerringvig Cornelius Hansen Varvig Jens Henriksen Fleinnes Maren Pedersdatter Kjørringvig Berith Andersdatter Fleinnæs Henrietta 1832: Jens Olsen Moen Melchior Jacobsen ibid Ingeborre Andersdatter Grønning Ingeborre Knudsdatter Stokmarken Anne Mette Kjelsdatter Strømfjord - finner henne ikke der i bb Palme 1835: Hans Carlsen Grundfør Peter Andersen ibid. Anders Christensen Grøtting - finner ham ikke i bb Pernille Palmesdatter Grønning - fostersøster Ellen Mortensdatter Kiørstad - søster til P.A. Pernille 1837: Jens Henrichsen Cornelius Peersen Ingeborg Andersdatter Ellen Mortensdatter - søster til Peder Andreas Pernille Palmesdatter - fostersøster Så langt fakta. Spekulasjoner og teorier følger. Jeg setter stor pris på om noen vil hjelpe meg å knekke denne nøtta!

Jeg har fått et spørsmål om hvem Hermine Marie Hansdatter og hennes sønn Arthur f. 1929 kan oppholde seg på Offersøy. Jeg har kun opplysninger om at hun skal være husholderske/ tjeneste hos en Paasche men vet ikke hvordan jeg skal få sjekket dette siden folketellingene kun er til 1920. Noen som kan hjelpe ? mvh Grethe

Ane Johana var født i Rødøya 01.03.1823, døpt i Tjøtta kirke. Dåpen: https://media.digitalarkivet.no/view/16576/51493/34 Som foreldre finner vi Jacob Joensen og Kiersten Nilsdatter "Røøen" (om jeg har tolka riktig). Som faddere finner vi Anders Baarsen ???, Iver ???, Daniel Lap??, Røøen, Ane Jonsdatter ib., ?? resten klarer jeg ikke å tyde. Men fadderne kan kanskje bidra til å oppklare opphavet til Ane Johane. Jacob Joensen og Kiersten Nilsdatter ble gift i Tjøtta kirke i 1820 (datoen greier jeg ikke å tyde) Vielsen: https://media.digitalarkivet.no/view/16576/51499/2 Her står det at Jacob er 35 år, altså født rundt 1785, og Kiersten er 30 år, født ca. 1790. Forlovere er Peder Larsen og Lars Larsen, sted klarer jeg ikke å tyde. Så vidt jeg kan se, oppholder Jacob seg på Tjøtta. Kan ikke tyde hva som står foran navnet hans, noe med fisker? For Kiersten (eller Chiersten) er det ikke oppført noen bopel, så vidt jeg kan se. Hvem var Jacob Joensen og Kiersten Nilsdatter? I FT1801 for Alstahaug finner jeg bare en Jacob som passer, Jacob Joensen født ca. 1785, bosatt i Husværet. Kan det være riktig person? Jeg finner imidlertid ingen i FT1801, som kan ligne på Kiersten Nilsdatter. Finner ei Kirsten Nilsdatter i FT1801 for Brønnøy, f. 1791, og bosatt i Hysværet. Jeg er ikke voldsomt lokalkjent i området, men det er ikke så enormt langt fra Hysværet til Husværet. Jeg mangler også dødsdatoer på Jacob og Kiersten. Videre liv til Ane Johana, ektemann og barn, tror jeg at jeg har rimelig god oversikt over, men det er altså opphavet hennes jeg er fryktelig usikker på. Hvordan er det med bygdebøker i området, f.eks. ? Synes også det er litt uoversiktlig å leite, da det ser ut som kommunegrenser, soknegrenser med mer, har flytta på seg til stadighet. På forhånd takk MVH Ørjan Hagerup Kvaløy

Hei. Jeg har i det siste holdt på med en liten tyverisak som kanskje kan være av en viss allmenn historisk interesse. I underretten, eller hjemtingsretten som det gjerne kalles, ble Jacob Willumsen dømt til «at pidskes til Kagen, og have Tyvs mærke i sin Pande, samt derefter udi Trunhiems Fæstning sin lives tid udi Jern at arbejde.» Jf. Tingbok for Salten sorenskriveri, 1769-1774, s. 371 (fol. 371a), her: https://www.digitalarkivet.no/rg20090428370677 Dommen ble imidlertid formildet, eller «mitigert», som det står. Jeg har forsøkt å transkribere det som står om denne saken i protokollen for Nordland og Finnmarks lagstol. Det er på s. 164 (fol. 163b-164a) i Lagtingsprotokoll 1761-1784, og selve domsavsigelsen på s. 171 (fol. 170b-171a). Det er ikke så vanskelig å lese og transkribere denne skriften, men noen ord og forkortelser er jeg usikker på. Disse har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så de som ser feil kan påpeke og korrigere disse. Brukslenke til side 164: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330718 Her leser jeg: Anno 1771 Mandagen den 10de Junii, blev paa Gaarden Steigen foretagen og holden, Eet Extra Laugting udi 8te Indstevnte Delinqvent- og Justits-Sager, som Fogden over Saltens Fogderie Hr Cammer- Raad Hysing til dette Extra Laugting havde ladet Indstevne. Ved Retten var nærværende, som Laugrettes-mænd Lars Olsen Lille Hopen og Morten Jacobsen Nøtnes, begge af Foldens fjerding, Da øvrige Laugrettes mænd mødte icke: Hvorda: 1 for Retten fremkom, paa Kongl: Antaget(?) Foged over Saltens Fogderie Velædle og Velbr Hr. Cammer-Raad Hysings Vegne, Bertel Jacobsen Sundbye af Saltdahlen og fremlagde den medtagne Laugtings Stevning af 30te Martii 1771, som Han med dens Paaskrift begiærede læst og Paaskreven for at følge udi Acten, som Læst blev. – Derefter blev Delinqventen Jacob Willumsen løs og Ledig uden Baand og Fængsel for Laugtings -Retten fremstillet. Saa var og som Forsvar paa Delinqventens Vegne tilstede Lensmanden af Saltdahlens Fierding Helge Christen- sen Medbye. Hvorefter fra Actors side blev fremlagt, den avgangne Hiemtings Dom, hvis Afsigt er af følgende Indhold: Dernæst begiærede Actor at Delinqventens aflagde bekiendelse for underretten paa pag: 2, 3 og 6 insigneret, maatte blive læst og denne Act blive Indlemmet, hvilken Bekiendelse og nu i Dag for Delinqventen lydelig blev forelæst, og hans ydermere tilstaaelse derom ved og for denne Rett indhæntet, Hvilken Bekiendelse Delinqventen i alt vedblev, dog med denne forandring, at de sidste stiaalne 11(?) til 12 Rigsdr. var icke staalne paa eengang; Anten(?) den eene gang tog Han 4rdr Som Han siden Tabte ved Søe eller paa Rognan. Paa Rettens tilspørgende forklarede Delinqventen, at Han ved Sagens Exa- mination for Hiemtings Retten, var Han saa fortomlet, at Han icke erindrede at giøre denne Forklaring, neml: at Pengene paa 3de gange er stiaalne, troede ellers, at det heele Tyverie Ville omtrent beløbe sig til 20rdr Forklarede med ydermere paa Rettens Spørsmaal: at Han aldrig tilforne Havde begaaet noget slags Tyverie, og det var Hans fattigdom og armod som havde forleedet Ham hertil. Videre Bekjendelse var ikke af Delinqventen at erholde. Actor Refererede(?) sig dernæst til De førte Vidners udsagn pag 3 og 4, samt den bestiaalne Niels Tostensens aflagde Forklaring pag 4 og 5; Saa blev og læst til denne Actes følge, Sogne-Præsten Hr Walnums Attest paa pag 7 og 8 som Acten tilføres. Hvorefter Actor Refererede(?) sig til den for underretten giorte Paastand paa pag 8 og indstiller dereftter Sagen under Laugtings Rettens Dom og Kjendelse. Paa Delinqventens Vegne, mødte Hans Defensor Lensmanden Helge Christensen Medbye, og Refererede(?) sig først til sit nedlagde Forsvar for Hiemtinget, som i Hiemtings Acten paa pagina 9 findes tilført, forestillede og dernæst Laugtings-Retten, at den leylighed som Jacob Willumsen var given, har og fornemmelig, været andledning til dette Hans begagne Tyverie, da Niels Tostensen har ladet staae aabent baade Boden og Kisten hvor udi De stiaalne Penge med fleere vare bevarede; Ligesaa formodede Defensor at Retten tager i betraktning den af Delinqventen i Dag giorte Forklaring ikke at De 11r(?) eller 12rdr som Delinqventen til sidst skal have stiaalet ikke paa engang af Ham skal være borttagne, og om endskiønt vel dette Tyverie, andrager sig til meere end 20rdr; Saa er det dog ikke Delinqventen overbeviist, at Hand paa eengang har staalet saameget at det for eet stort Tyve -rie eftter Loven kand andsees, men vil derimod formode, at Delinqventen, som for ringe Tyverie bliver Dømt og Straffet; Hvilket Han saaledes Rettens Dom og Kiendelse henstiller, udbad sig i øvrigt for Delinqventen een Lemfældig Dom. Og som ingen af Partene i denne Sag, havde noget videre at fremføre, blev den til Doms optagen. – […] Og så domsavsigelsen på side 171. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/rg20090506330725 Dømt og Avsagt. Det er vel i denne Sag aabenbaret og beviist, at den for Tyverie Ac -tionerede Jacob Willumsen Storalmendingen haver stiaalet fra sin Na -boe Niels Tostensen sammesteds 20rd af een aabenstaaende Kiste, som skal have staaet i en liden Boe der ligeleedes skal have været Aaben. Dette Tyverie bekiender Han for Hiemtinget at skal have begaaet paa 2de gange, da Han først skal have taget 8te og sidstegang 12rdr; Men for Laugtings Retten giør Han denne forandring udi sin bekiendelse, at Tyveriet var skeed paa 3de ganger, og at de anmelte 12rdr ikke af Ham var stiaalne paa engang, men at Han den 3 gang havde taget 4Rdr som han siden tabte ved Søen paa Rognan, hvilken Omstændighed Han icke for Hiemtings Retten, skal have kunde sig erindre. Og saa- leedes bliver da udi denne Sag at overveye, om det af Jacob Willum- sen begangne Tyverie, for eet Stort eller ringe Tyverie bør at agtes?(betragtes?) Til eet Stort Tyverie udfordres disse Omstændigheder, at det fuld- kommen bør være beviist, at Tyven paa eengang, paa en tiid, og paa eet Stæd, haver staalet 20de lods Sølv verdie. Denne omstændighed, synes ikke under Sagens driftt, fuldkommen at være beviist, fornemmelig, da Delinqventen Selv er variabel udi sin Bekiendelse Da Hand foregiver at have begaaed Tyveriet paa 3de ganger. Og som det saaleedes ikke med lovfaste Vidner er Ham overbeviist, at Han paa eengang haver stiaalet Tyve lod Sølv; Saa kan det af Ham be- gangne Tyverie ikke eftter Loven andsees som eet stort, men som eet ringe Tyverie, hvortil endnu kommer den betragtning, af Delinqventens fattigdom og Armod, samt den store leylighed som Ham var given, til at begaae dette Tyverie, og Sogne-Præstens, saavelsom den samtlige Almues Vidnesbyrd, om Hans øvrige skikkelige Forhold, saa og, at Han aldrig tilforne, har haft noget ont rygte, enten for Tyverie eller anden Misgierning; Saa Kiendes for Rett. At Jacob Willumsen Storalmindingen bør for eet ringe Tyverie, midste sin Huud i Fængselet, i følge Lovens 6te Bogs 17de Cap: 33 Art(?) betale Igield til Niels Tostensen med 14Rd_66ss, samt Tvigield med 44rdr(?) til Kongen, der Sagen har ladet forfølge, saa bør Han og at have sin Hoved lod forbrudt, til Sagens og Executionens bekostning, ef- ter samme Loves 17de Capitels 40 Art(?): og Forordningen af 19de Maii 1741, og derefter paa 3de aar til Findmarchen at være forviist, i følge De derom ergangne Høj Kongl. Rescripter, især den Kongl. befaling af 21(?) Septembr 1759, hvor efter Hand paa det Stæd som Øvrigheden Ham der Andviiser, sig imidlertiid reedelig bør ernære, som alt 6 uger efter denne Doms lovlige Forkyndelse bør fuldbyrdes og efterkommes, under Justitens(?) videre befordring. Og saaledes Mitigeres den Afsagt Hiemtings Dom. – […]

Hei. Jeg har forsøkt å transkribere en supplikk som jeg fant på s. 539-540 i Danske Kanselli 1572-1799, F/Fc/Fcc/Fcca/L0014: Norske innlegg 1572-1799, 1653. Brukslenke: https://www.digitalarkivet.no/db50000114400539 Jeg fikk god hjelp her på tydeforumet da et forkortelsestegn forvirret meg litt i begynnelsen. Se: https://forum.arkivverket.no/topic/315841-vi-underskrevne/ Dette tegnet har jeg markert med [fork.]. Mulig at det ødelegger flyten i teksten (jeg fant bare ikke et egnet symbol å sette inn). Usikkerheter har jeg markert med (?). Jeg legger det hele ut her, så får de som vil lese, og rette de feil som de måtte finne. Jeg roter litt med store og små bokstaver, men det får så være. Side 539: Gud Allermegtigste Vehre nu och aldtid hoes voris Gunstige her Landtzherre, och fromme øffrighz:, och hans Velbhz: fra U-Lyche och aldt Vondt thill liff och Sielle Naadeligen Velsigne och bevahre, Gunstige Velbiurdige Her Landtzherre, Vii Vndersch[fork.]ne: fattige Mend Vdi Saltedalen, Vdi Skierstad Sogn paa Voris Eigen och Menige Mands Veigne Sammestetz forAarssagis Eders Velb: med denne Voris HøyAhnliggende Supplication paa det aller yd- mygeligste at besørge, at Eftersom det ehr Eders Velbhz: Gunsteligen V(?)ll Vitterligt, Vii Nogenstund forleden, Vid Voris Supplication hoes Eders Velb. Loed Ahnholde, at Eders Velb: Voris Nødvendige begiering, for Hans Kongl: Mayt: Voris allernaad[fork.]te: Herre och Konge Vnderd[fork.]te. Ville Ahndrage, at Vii i Voris Førige Affdøde præstis Sted, Igien maatte bevilges En Anden Siellesørger och Gudtzordtztienner, till Voris Sallig- heds befordring och bedste, Eftter dend vnderd[fork.]te: Erbydelse Om Hans Løhn och Vnderholdning aff oss Sielff at vdstaa, Vii derom giort Haffuer, Huilchen voris allerydmygeligste begiering Hans Kongl: Mayt. Naadigst Haffuer Ladet Sig behage, och oss bevil- get ehn Sehrdehlis præst, i forne: Saltedahlen at bekomme, Eftter derom Hans Mayts: Naad[fork.]te: Missive thill Eders Velbhz: ahnkommen Dat: Kiøbenhauffns Stadt dend 21 Decembris 1650 dessvidere formelding, Saa Endog Eders Velbhz: der U-dinden Haffuer giort oss ald Muelig Flid och befordring, thill Hans Maystz: Naad[fork.]te: beVilling at fyllestgiøre, Haffuer Vii dogh till dess, iche faaet Slicht till Endelighz:, formeddelst dend Moedstand oss derom aff Voris Sognepræst Hederlig och Vellerdt Mand Her Hans Lauritzen Blix ehr foreSatt, Mueligt aff dend aarsage Hand meener, Enten hannem eller dend Residerendis Kappelan paa Skierstad, Vdi Huis Annex Saltedahlen Ligger, Noget aff deris tillgode Løhn och Indkombst /: thill denne Voris begierende præstis ophold:/ at schulle Affgaa, det Vii Ingenlunde Enten Haffuer thencht(?) Eller begierit /: Vden Hans Magt: Naad[fork.]te: Vil- le beVilge Hannem de thvende(?) Høytids dagis offer, Som dogh ehr ehn Ringe ting, det vii Vdi Hans Maytz. Naad[fork.]te: Villie Vnder[fork.]te: Indstiller : / Menss han/: der for Vden Som Hans for mand, aff Voris Eigen fattige Middell, at opholde, Saasom En Vogh goed thørfisch, Aaarligen till Løhn och Vnderholdning Hannem at giffue, Vii oss nu Som tilforne Erbyder och forplichter, [Opp-ned-merknad, nederst til høyre på siden]: Saltdalens almue om deris Prest Side 540: Efttersom Vii fattige folch dertill aff Eftter følgende aarsa- ger Høyligen betrencht, Nemblig at Voris Vey till Skiersta Kierche øffuerst fra dahlen bedrager fremb och tilbage Med Siuff Stoere Miil Veygs, Saa det Skieur offte, at derssom det Skulde gielde Voris Liff, I huor Stoer Suaghz: oss kunde paaKomme, om vii i Nød och døds Stund behøffunde præsten, at vii Enten Kunde komme till hannem eller hand till oss, For det Andet om Vii schulle lade oss Nøye, med dend tienniste præsten paa Skiersta oss Kunde beVisse, Saa ehr det oss till Stoer thøngsell, hannem den Lange Vey at hendte och igien hiemføre, Besynderlig om Vindte- ren, Naar Vii ehr till fischeriet och gandsche faa Vden Quiner- ne Med deris børn her Hiemme, For det thredie da ehr oss nu i dette forleden Aar, iche Slig Kierchetienniste beVist, Som Vii formeener oss med Rette burde, i det vii iche fich meere end ehn Søndags predichen och thoe bededags præ- dichener fra otte dage eftter St: Hans dagh och till fiorten dage eftter Michaelj dagh, For det Fierde Er det ochsaa til- draget, at ehn Mand i Voris Menighz:, Vdi Nest forløben Aar førde Et Spet barn fra Sit Hiem och till Kierchen i dahlen En Stiff Miil och Lige Saa Langt tilbage Igien, och fich det ey Chris- tnet fordi præsten ey Møtte, Anden gang førde hand det ved Siuff Stoere Miil fremb och tilbage, thill Skierstad Kierche, huor hand Samme tiid ey heller fandt nogen præst, thredie gang maat- te hand igien aldt U-døbt, føre det fra Sit huess till Saltnæss øffuer thoe Stoere Miil fremb och tilbage, huor det da bleff Christnet, Med fleere og meere forhindring Vii till Voris Saligheds befordring Mister, huilchet forAarsager och driffuer oss till, Eders Velbhz: ydermeere at bemøde, derfore Vii End- nu paa det ydmygeligste begierer, at Eders Velbhz: Ville for gudtz schyld denne Voris Nød og Sagh ahntage, och Enten Selff derudi oss befordre, till ehn from Sielesørger, eller och voris Supplication frembdehlis till Hans Mayt: Vnderd[fork.]te: offrgiffue(?), at vii En gang for alle dermed till ehn ønschelig Ende Måtte Komme, Och forvendter herpaa Eders frombheds gunstige Goede befordring, Gud Allermegte: Skall Saadant Rigelige Igien belønne, Vnder huis beschiermelse Vii nu och aldtid Vill haffue Eders Velb: befahlet, Actum almindelig ledings- bergh paa Liønnes dend 10 July 1653 Aff Efttersch[fork.]ne: Mend med deris Signetter och boemker bekrefttit, Herdagh Olssen (L:S:) Peder Jørgensøn (L:S:) Anders Hellessen (L:S:) Baltzer Olsen Duerset (L:S:) Ole Knudsen (L:S:) Jørgen Olsen (L:S:) Hans Olsen Drageid [bumerke] Niels Knudtzen Nestebye [bumerke] Joen Olssen Nestebye [bumerke] Niels Villumss Sør alminding [bumerke] Thorsten Olssen Sesaa [bumerke] Ole Rasmusen Brende [bumerke] Sacharias Olssen Aass [bumerke] (L:S:) Madtz Pederss Sorenschriffer til vitterlighz: Helt nederst på side 540, og øverst på s. 541: Een Rigtig Copia Aff Originalen. Huorpaa Her Hans Lauritzøn Blix vilde sig erClære, [etc.] Baadøegard dend 18 July Anno 1653. Preben Vonn Ahnen Deretter følger sogneprestens erklæring. Denne har jeg ikke sett nærmere på.

Lisa Kirstina Højsager Norman 1757?-1806 ble gift med Frederich Holst i Evenes 24. desember 1792. Jeg forsøker å finne ut hvor hun kom fra. Ved forlovelsen står det at hun har med en attest fra Hans Brun. Det er flere Hans Brun på tidspunktet. (Orkdal, Gildeskål blant annet). Høysager er på 1700-tallet et navn med utgangspunkt i Trøndelag. Norman er mer vanlig. Har sett på kirkebøkene, men finner ingen Lisa Kirstina i den aktuelle perioden. Forlovelse 1792 https://www.digitalarkivet.no/kb20071102630416 Dødsfall 1806 https://www.digitalarkivet.no/pg00000002142156 Jeg vil

Han var sannsynligvis gift med Else Margrethe Sigurdsdtr (Rinnan), f. 16.11.1907 i Trondheim (Lademoen). Bosatt Sandnessjøen. Muligens 2 barn. Noen som kjenner til hans opphav?

Finnes det dødsannonse eller notis omkring dødsfallet? Dødsfallsprotokollen er nok sperra for innsyn enn så lenge. Jørgen var halvbror til guttungen sin tipp-oldefar på morsida. Jørgen Benoni Lorentsen finnes som død 13.1.1942: https://www.digitalarkivet.no/view/433/pc00000004522990 Bosted: Tr?? Løtøy F.t. Mo Dette skal sikkert stå Træna først, deretter Lurøy. Mo er kanskje Mo i Rana? Jørgen B. var ugift. Er dette same mann som Jørgen Benjamin Lorentsen f. 8.8.1863 i Træna og busett på Sanna fram til FT1920: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01074258000649 [NB! Feil fødselsår] FT1910: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01036913000537 FT1900: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01037518000358 FT1891: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01053157000240 FT1875: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01052420000255 FT1865: https://www.digitalarkivet.no/census/person/pf01038365000345 f. 8.8.1863: https://www.digitalarkivet.no/view/255/pd00000042544460

Trenger hjelp til å tyde hva som står skrevet bak nr. 25 Fagerbachen: Isach Jensen og Grete Johnsdatter. https://www.digitalarkivet.no/rk10041201091224

Jeg leter etter dåpen til Stine (Kristine) Pernille Olsdatter født ca 1790 i Bodø området? Kan være født på Ripnes, men usikker Hun var gift med Johannes Jørgensen f 1792 og de ble gift 7 oktober 1822 i Bodø Jeg har de fleste opplysninger, både om Johannes og barna deres, men finner altså ikke Stine. De bodde på Arngården , tilhørende Tuv tror jeg Finner en Pernelle døpt 25 des 1790 med foreldre Ole PEdersen og Ane PEdersen, Bodø Bysokn pg en nede på NEsna Kristine Pernille dp 24 juli 1791 Har noen vært borti disse folkene??? Dete r for øvrig min mormors slekt. Mvh Rita Grøtte

Denne kjempeutfordringi freista eg første gongen å finna ut av for 15 år sidan gjennom det gamle Brukarforum under tema #14388, men den «kandidaten» eg den gongen hadde «i auge», synte seg vera eit blindskòt: https://forum.arkivverket.no/topic/100195-14388-henrik-andersson-f-luster-1830-til-nordland-1852-el-nesseby-lagnad/?tab=comments#comment-822975 Sidan eg framleis står heilt utan spor etter denne karen, freistar eg difor på ny: Henrik Andersson Leirmo, son av husmann Anders Henrikson og første kona Gjertrud Johannesdotter på plassen Kjødni under garden Leirmo i Luster, var fødd i Luster 20.4.1830 og flytte i mai 1852 til «Nordland», men presteattesten fekk han ikkje før året etter (nr. #36): https://media.digitalarkivet.no/view/8401/218 Dette er det siste me ser til Henrik, og no er spørsmålet sjølvsagt: * Kvar i all verdi kan Henrik ha vorte av? Han hadde ingen nære slektnngar i Nord-Noreg, men derimot fleire søsken i Luster og nokre yngre halvsøsken som utvandra til Amerika, men ikkje før mange år senare! Eg står soleis heilt utan spor og takkar so mykje på førehand for alle gode tips!

Dette er ein huslyd der eg komplett har møtt «veggen». Uansett kvar eg leiter vidare, er det ikkje noko svar å finna... No vonar eg at nokon har tips til korleis me kan finna att desse to einaste brørne i denne vesle huslyden? Eg attgjev frå manuskriptet mitt: ~~~~~~~~~~~~~~~ Jens Hansson Lunden, frå Feigum, vart døypt 22.7.1766 og vart gravlagd som husmann frå Lunden 8.5.1817. Jens gifte seg 18.5.1800 med Eli Nilsdotter frå Sandviki. Ho vart døypt 10.12.1763 og d. som kårkone på Rønnei 5.5.1823. Jens fekk 1.6.1801 feste på denne plassen i Lunden mot å yta kår til Hans Olson og dreiv plassen levetidi ut. Jens og Eli fekk to søner i lag: 1. Hans Jensson, døypt 26.7.1800, budde som legdelem på Rønnei i 1825. Hans Jensson flytte ##### (borte frå Luster etter 1825 – lagnaden hans?) 2. Nils Jensson, døypt 19.3.1806, tente visstnok i heimbygdi fram til 1846. I 1846 fekk Nils Jensson flytteattest for å dra til Nordland. ##### (bustaden hans der oppe? – yrke?) Men han kom nok attende for i 1861 utvandra han herifrå til Amerika. ##### (lagnaden hans? – ugift 1861!) ~~~~~~~~~~~~~~~ Eg takkar so mykje på førehand for alle gode tips!

Dette er ei jente som eg har «kjempa med» i mange år for å finna ut kvar ho vart av - kan nokon hjelpa meg finna ho? Siri Olsdotter, fødd på husmannsplassen Kalhagebakken under Rønnei i Luster 10.8.1831 som dotter av husmann Ole Andersson (1793-1883) og kona Johanna Johannesdotter (1798-1847). Siri vart konfirmert i 1845, men forsvinn so frå bygdi! Kvar kan ho ha teke vegen? Bergen, Nordland eller Amerika? Eldste søsteri Elisabeth (1823-1897) flytte til Bergen og gifte seg der med Jens Sjurson (Nes) (1829-1900). Elles utvandra brørne Johannes Olson (f. 7.7.1835) og Nils Olson (f. 30.8.1838) til Amerika, den første i 1868 og hin i 1871. Johannes vert borte for meg i Amerika, Kvar kan han ha vorte av? medan Nils tok namnet RUNICE og busette seg i Fillmore Co., MN. Slekti hans er oppspora før! Fleire andre søsken vart buande i Luster! Det hadde vore kjempefint å finna ut kvar det vart av Siri og Johannes, og eg takkar so mykje på førehand for alle gode tips!

Oline Johanna Pedersdatter og Nikolai Theodor Robertsen emigrerer i 1908 via Canada til Grand Forks, North Dakota. De hadde følgende barn: Trygve Johan Dahl Robertsen f. 1895. Trygve var ikke med til USA. Hvor ble det av Trygve ? Anne (Annie) f. 1896 i Bodø prestegj. - er å finne med foreldrene i Grand Forks i 1910 Kan dette være Annie ? Ancestry vil ha det til at dette er Anne https://www.findagrave.com/memorial/45752742/margaret-walters Peter f. 1899 - gifter seg med Larilla Mae Lovelace f. 1904 i Minnesota. Barn: Eugene f. 1921 i Grand Forks, North Dakota og Robert f. 1923 samme sted. Larilla sine foreldre var Carl Lovelace and Florence Doring. Larilla og Peter må ha blitt skilt da hun gifter seg med Philip Raymond i 1942. Nannie (Nanny Marie Ruth) f. 1901 Bodø prestegj. - i Grand Forks i 1910 Jordis Johanna Florence f. 1902 -23. feb 1965 - Duluth, MN, USA. Gift med Victor Eric Tapper 1920 i Kanabec County, Minnesota, hvor han også ble født i f. 1891. Hans foreldre var Peter Erick Tapper 1864 - 1948 og Annie Nystrom 1869 - 1961. Jordis og Victor fikk minst 2 barn født i Kanabec County, Minnesota: 1) Marilyn J Tapper 1921 - 1995. Er å finne sammen med Joseph P Lorence i California rundt 1950. 2) Betty Jean Tapper f. 1925 Flere barn? Opphavet til Peter Tapper og Annie Nystrom Borghild f. 1908 i North Dakota 1910 i Grand Forks https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:MLGT-TWY På forhånd takk Mvh Ivar

Hei! Satt å søkte etter oldemor sin søster, Eugenie Victoria Hartvigsdatter i folketellingen 1920. Jeg visste at hun ble gift 07 august 1923 med Lars Kristensen Guldbakke https://www.digitalarkivet.no/kb10081207315215 , de står også registrert i kirkeboken for Gildeskål mener jeg at det var. Forundrelsen var derfor stor når jeg fant henne som gift i 1920 med....ja Lars Guldbakke. https://www.digitalarkivet.no/fs10151607269982 og her står det skrevet inn at de ble gift 16 mars 1916?? Står en sønn på dem, Karl Guldbakke født 1917, Sundalen, Møre og Romsdal. Har prøvd å finne dåpen/fødselen hannes, men uten hell så langt. Har de løyet på seg en vielse? Hva annet kan 16 mars 1916 være? Vet jeg kanskje ikke vil få et 100% sikkert svar på dette, men er nysgjerrig. Beate

Kirsti Jensdotter Raaum, døypt i Luster 8.7.1798, levde ugift til ho 12.7.1847 henta heim Nils Pederson frå Molland i Hafslo, og dei budde som kårfolk og sidan plassfolk i Råaberget under Råum i Luster der Kirsti døydde 13.5.1869. Ho hadde tre born før ho gifte seg med Nils, men to av dei var tydeleg avlidne, og om sonen: * Johannes Johannesson,fødd i Hafslo 24.3.1832, heitte det at dei ikkje hadde høyrt gjete han sidan han reiste frå bygdi i ung alder! Her ser me at Johannes Johannesson Raaum flytte til Bergen i 1849 - 17 år gamal (#30): https://media.digitalarkivet.no/view/8401/207 Men opphaldet i Bergen varte ikkje lenge, for i 1851 flytte han til Nordland - 19 år gamal (#107): https://media.digitalarkivet.no/view/8401/213 Frå ei anna kjelde (passprotokoll?) får me opplyst at han i 1851 var middels høg, hadde blondt hår og blå auge. Frå endå ei anna kjelde, truleg ein lensmannsprotokoll, kan henda frå dødsmeldingi etter mori, får me so opplyst at Johannes var heime på ny i 1872, truleg for å gjera krav på arv etter mori, men kjeldene fortel oss ikkje kvar han då budde! Er det i det heile mogeleg å finna lagnaden til denne Johannes Johannesson Raaum? Eg takkar so mykje på førehand for alle gode tips!

Eg syner til følgande tre debatter: http://www.slektsnett.no/slektsforum/viewtopic.php?t=68770 https://forum.arkivverket.no/topic/95226-9302-ole-matiass-f1828-i-askvoll-g1859-flakstad-nl/ https://forum.arkivverket.no/topic/143932-58531-mr-nogved-haram-knut-pedersen-sine-3-koner-og-forfedre/ Desse ga vel aldri svaret på kva som skjedde i forkant av at Ole Mathiassen drog fra Sunnfjord/Ytre Sogn til Lofoten? Han gifte seg i 1851, fekk andre barnet sitt i januar 1954, er skreven innflytt til Nordland i september 1855, seinare gift for andre gong i 1859. Første kona hans levde til 1896 (Askvoll), men gifte seg ikkje oppatt. Ole hadde to barn i første ekteskapet, dottera dø ung og sonen har etterkommere i Bergen og i USA/Canada. I andre ekteskapet fekk han seks barn, der det finnes etterkommere etter tre av barna. Det eg lurer på er: Kva bør finnes av nedskreven dokumentasjon ifm at han evt fekk oppløyst sitt første ekteskap? Då han gifte seg i Lofoten står det at det er hans første...!?

Hvem var foreldrene til Kaare/Kåre Johan Rolleiv som ble født 17/6 1922 i Bø. Han ble senere gift med Gudrun Aaberg fra Tranes i Andøy...... Kaare Johan Rolleiv ble født 17/6 og døpt 13/8 1922 i Bø kirke. Hans foreldre nevnes i kirkeboken som fisker Guttorm Eriksen f. 1900 og ugift tjenestepike Ida Pauline Johnsen f. 1902. Faren bodde så vidt jeg ser på Stokøy, og moren Fjærvoll.... http:// https://media.digitalarkivet.no/view/39697/100 [nr. 31] Kåre døde 29/5 1999 i Mjøndalen og ble begravet på Nedre Eiker kirkegård. http://www.disnorge.no/gravminner/bilde.php?id=5996400 Siden kirkebøkene for Andenes ikke er tilgjengelig så ser en kun i Lofotposten 9/7 1946 at de ble gift 13/7 1946 og at bryllupet ble feiret på Tranes, Risøyhamn. Ei heller er kirkebøkene for Bø tilgjengelig ved hans konfirmasjon.... En finner paret på Tranes i Andøy bygdebok b. 2 del 1, men der står faren til Kåre som Guttorm [og med feil etternavn, som jeg ikke husker].

I MINI står det litt om kva som skjedde med Thomas Pedersen som omkom på sjøen den 15.12.1868. SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Nordland, 841/L0607: Ministerialbok nr. 841A11 /1, 1863-1877, s. 192 Arkivreferanse SAT/A-1459/841/L0607 Permanent bilde-ID: kb20070215640478 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20070215640478 Permanent bildelenke: http://urn.digitalarkivet.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070215640478.jpg 　 Men kva er skreven om Thomas Pedersen, kva for en båttype skal det vere? På Geni.com profilen til Thomas, https://www.geni.com/people/Thomas-Pedersen/6000000008685622938, står det "Omkom paa en tur fra Valvær til Mykø paa en otteroms? baad lasted med sild." All den tid det ikkje er innført begravelsesdato så vart han vel ikkje attfunnen. I KLOK står det ikkje noko detaljer... 　 SAT, Ministerialprotokoller, klokkerbøker og fødselsregistre - Nordland, 841/L0619: Klokkerbok nr. 841C03, 1856-1876, s. 242 Arkivreferanse SAT/A-1459/841/L0619 Permanent bilde-ID: kb20071025650496 Brukslenke for sidevisning: https://www.digitalarkivet.no/kb20071025650496 Permanent bildelenke: http://urn.digitalarkivet.no/URN:NBN:no-a1450-kb20071025650496.jpg

Hej är det nån som vet var man kan finna information om Aksel Larsen, född 1893 i hennes kommune, vet att han bodde på bjerka och att hans fru hette Laura Henriette Amundsen, född 1908 på finliden, bosatt även hon på bjerka, men har inte lyckats få fram något om lauras släkt och var dom kom ifrån och om hon hade syskon , och vad som blev av deras barn, skulle vara tacksam om någon kan komma med tips eller information som kan hjälpa mej, är ny på de här med släktforskning,

Finner ikke noe spor etter Ole Alex Olsen Seilstad, det jeg veit er at han er født i 1886 og stå oppført som hjemplass Fauske i Nordland, jeg vet at han hadde barn med Marie Helene Edvartsen hun er fød i 14mars 1896 og døde i 1917 22 august, deres barn blir født 11mai 1914. så veit je at Marie dør i 1917 å barnet havner i fosterhjem,(barnet er Alixs Anskar Eivind Rabben men hva skjedde med far (Ole Alex) har leitet i alle arkiv som jeg kommer over men finner ikke noe, håper noen kan gi meg et tips om hvor jeg skal lete michael

Er det noen som har kunnskap om samene/finnene i Kvæfjord? Mine aner som jeg vet er Sjur Sivert nevnt over,hans far Ole Pedersen 1749-1811 ,Våtvoll Kvæfjord, hans far Peder Gullichsen 1724...født i Tysfjord ,død Våtvoll Kvæfjord, hans far Gullich Sr. Gullichsen 1680-1748 Vårset Ballangen -død Sommerset Tysfjord. Jeg vet lite om de to sistnevnte , men fra Sivert og ned mot mine oldeforeldre/besteforeldre er det sameslekt. To av Sjur Sivert og hans kone Ane Maria Joensdatter s to sønner giftet seg med aner både fra min mormors slekt og min morfars slekt ,slik at de ble "felles" svigerforeldre på begge sider. Jeg ville så gjerne vite litt mer om disse menneskene og deres liv og hvor de kom fra opprinnelig .Min mor har ikke sagt noe om dem ,så jeg ante ikke at de fantes. Håper noen av dere sitter på litt kunnskap om dette . Takker på forhånd.

Jeg skulle sjekke dåpen til en søskenflokk. De bor i Vik i Sømna i 1891, 1900 og 1910. Står oppført med Vik og med Brønnøy. Men jeg klarer ikke å finne dem i kirkebøkene. Har også forsøkt Bindal. Noen tips til andre navn på disse kirkebøkene?

I biografien til Claus Brockenhuus (1576–1646) i lokalhistoriewiki.no står det at han i 1611 ble gift med Emerentze Pedersdatter Baden (1587-1639), datter av Peder Iversen Jernskjegg på Fritsø. Gjennom dette ekteskapet giftet han seg inn i en av Norges fremste slekter og største godsbesittere. I årene som fulgte bygde Brockenhuus selv opp et stort gods av jord- og skogeiendommer, blant annet i Nordland, der han i 1624 bygde herregården Skagen på Straumøya (i Bodø kommune). I nettsiden til Skagen Gaard står følgende: "Her, omkranset av både Saltfjorden, Vestfjorden og Skjerstadfjorden; og i ly av mektige Børvasstindene som rager 1400 meter over havet, var det Klaus Brokkenhuus lot bygge sitt adelsgods i 1624.", og ikke noe mer detaljer. Dette er en ukjent herregård for meg. Jeg finner den verken beskrevet i "Bodin bygdebok - Bind I - Første del", eller i "Jordegods og storgårder i Nord-Norge" av Axel Coldevin. Claus Brockenhuus (1576–1646) - https://lokalhistoriewiki.no/wiki/Claus_Brockenhuus_(1576–1646) Om Skagen Gaard - https://www.skagengaard.no/about_us Er det noen som har mer detaljert kunnskap om denne herregården? Når fikk Claus Brockenhuus hånd om den, når fikk den status som herregård/setegård, hvor lenge var den i slektens eie, når mistet den eventuelt sin status som herregård? Med vennlig hilsen Odd Andreas Sørgård

Mellom det unge mannskapet som i 1854 vart etterlyst i samband med militærteneste i Luster og Hafslo i 1854 finn me mellom anna denne karen: Johannes Johannesson Raaum med oppgjeven fødselsdato 5.1.1832: No finst det ingen med denne fødselsdatoen korkje i Luster eller i Hafslo - i båe bygdene har me gardsnamnet Raaum! Derimot finn me denne «uekte» dåpen i Hafslo for Johannes Johannesson, fødd 24.3.1832 der barnemori Kirsti Jensdotter var frå Raaum i Luster: https://media.digitalarkivet.no/view/11456/73 Johannes Johannesson Raaum vart konfirmert i Luster i 1847 - utan oppgjeven fødselsdato: https://media.digitalarkivet.no/view/8400/106 Her finn me Johannes Johannesson Raaum som utflytt til Bergen i 1849: https://media.digitalarkivet.no/view/8401/207 Frå ei anna kjelde (passprotokoll?) finn eg at Johannes i 1849 var middels høg, hadde blondt hår og blå auge Og her er han nemnd som flytt til Nordland i 1851: https://media.digitalarkivet.no/view/8401/213 Då det i 1869 vart halde skifte i Luster etter mori Kirsti Jensdotter, vert det sagt at ein ikkje hadde høyrt gjete Johannes etter at han reiste frå bygdi, men eit anna notat som eg har gjort for 40 år sidan seier at han kom attende til Luster i 1872 og at denne merknaden skal stamma frå flyttemeldingi i 1849 - ved utflytte i kyrkjeboki står det ikkje noko meir - truleg er det passprotokollen som er kjelda...??? Men dersom han var i live i 1872, må han jo ha butt ein eller annan stad, og eg ville setja kjempestor pris på å finna ut litt meir om dette!